Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. april 2025
Forslag
til
Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed
(CER-loven)1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse på enheder, der er omfattet af
enhedskategorierne i lovens bilag, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse på forhold omfattet af NIS
2-loven.
Stk. 3. Loven
finder ikke anvendelse på offentlige forvaltningsenheder, som
udfører deres aktiviteter inden for national sikkerhed,
offentlig sikkerhed, forsvar eller retshåndhævelse,
herunder efterforskning, afsløring og retsforfølgning
af strafbare handlinger.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan træffe afgørelse om helt
eller delvis at undtage specifikke kritiske enheder, der
udfører aktiviteter inden for national sikkerhed, offentlig
sikkerhed, forsvar eller retshåndhævelse, herunder
forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af strafbare handlinger, eller som
udelukkende leverer tjenester til offentlige forvaltningsenheder,
der er omfattet af stk. 3, fra bestemmelserne i §§ 4-9 og
14-16.
Stk. 5. Loven
finder ikke anvendelse på enheder, i det omfang de er
omfattet af lov om styrket beredskab i energisektoren.
Stk. 6.
§§ 4-9 og 14-16 finder ikke anvendelse på kritiske
enheder i sektorerne bankvirksomhed, finansiel markedsinfrastruktur
og digital infrastruktur i lovens bilag, punkt 3, 4 og 8.
Stk. 7.
Vedkommende minister træffer afgørelse om, at loven
helt eller delvis ikke finder anvendelse på kritiske enheder,
hvor sektorspecifikke EU-retsakter og eventuel national
gennemførelse heraf har mindst samme virkning som de
tilsvarende forpligtelser efter denne lov og regler udstedt i
medfør af denne lov.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Centralt
kontaktpunkt: Den myndighed, der udøver
forbindelsesfunktionen for at sikre grænseoverskridende
samarbejde mellem de danske myndigheder, myndigheder i andre
medlemsstater i Den Europæiske Union og Den Europæiske
Unions institutioner og for at sikre tværsektorielt
samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder.
2)
Hændelse: En begivenhed, der har potentiale til i betydelig
grad at forstyrre, eller som forstyrrer, leveringen af en
væsentlig tjeneste.
3) Kritisk
enhed: En offentlig eller privat enhed, som er blevet identificeret
efter § 3.
4) Kritisk
infrastruktur: Et aktiv, en facilitet, udstyr, et netværk
eller et system eller en del af et aktiv, en facilitet, udstyr, et
netværk eller et system, som er nødvendig for
leveringen af en væsentlig tjeneste.
5)
Modstandsdygtighed: En kritisk enheds evne til at forebygge,
beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde,
absorbere, tilpasse sig og sikre genopretning efter en
hændelse.
6) Risiko:
Potentialet for tab eller forstyrrelse som følge af en
hændelse, der skal udtrykkes som en kombination af
størrelsen af et sådant tab eller en sådan
forstyrrelse og sandsynligheden for, at hændelsen
indtræffer.
7)
Risikovurdering: Den samlede proces med henblik på at
bestemme arten og omfanget af en risiko ved at identificere og
analysere potentielle relevante trusler, sårbarheder og
farer, der kan føre til en hændelse, og ved at
evaluere det potentielle tab eller den potentielle forstyrrelse af
leveringen af en væsentlig tjeneste forårsaget af denne
hændelse.
8)
Væsentlig tjeneste: En tjeneste, der er afgørende for
opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner,
økonomiske aktiviteter, folkesundhed, offentlig sikkerhed
eller miljøet.
Kapitel 2
Kritiske enheder
Identifikation af kritiske enheder
§ 3.
Vedkommende minister træffer afgørelse om
identifikation og afidentifikation af kritiske enheder, der er
omfattet af enhedskategorierne i lovens bilag, og opstiller en
liste over de kritiske enheder, der er blevet identificeret. Listen
over identificerede kritiske enheder skal gennemgås og
ajourføres, hvor det er nødvendigt, dog mindst hvert
fjerde år.
Stk. 2. Ved
identifikation af kritiske enheder lægges der vægt
på følgende:
1) Den nationale
strategi for styrkelse af kritiske enheders modstandsdygtighed.
2) Den nationale
risikovurdering med henblik på identifikation af kritiske
enheder.
3) Om enheden
leverer en eller flere væsentlige tjenester.
4) Om enheden
opererer i og har sin kritiske infrastruktur beliggende på
dansk territorium.
5) Om en
hændelse vil have betydelig forstyrrende virkning, jf. stk.
3, på enhedens levering af en eller flere væsentlige
tjenester eller på leveringen af andre væsentlige
tjenester i sektorer omfattet af CER-direktivet, som er
afhængige af denne eller disse væsentlige
tjenester.
Stk. 3. Ved
fastlæggelse af, om en hændelse vil have betydelig
forstyrrende virkning, jf. stk. 2, nr. 5, lægges der
vægt på følgende:
1) Antal
brugere, der er afhængige af den væsentlige tjeneste,
som udbydes af den berørte enhed.
2) Omfanget af
andre sektorers og delsektorers afhængighed af den
pågældende væsentlige tjeneste.
3) Den
indvirkning, som hændelser kan have med hensyn til omfang og
varighed på økonomiske og samfundsmæssige
aktiviteter, miljøet, den offentlige sikkerhed eller
befolkningens sundhed.
4) Enhedens
markedsandel på markedet for den eller de berørte
væsentlige tjenester.
5) Det
geografiske område, der kan blive berørt af en
hændelse, herunder eventuel grænseoverskridende
indvirkning.
6) Enhedens
betydning med hensyn til at opretholde et tilstrækkeligt
niveau for den væsentlige tjeneste under hensyntagen til
tilgængelighed af alternative måder at levere denne
væsentlige tjeneste på.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan kræve, at en enhed fremlægger
materiale og oplysninger, der er nødvendige for
stillingtagen til, hvorvidt denne skal identificeres som
kritisk.
Stk. 5.
Vedkommende minister orienterer inden for 1 måned efter
identifikation efter stk. 1 den kritiske enhed om dennes
forpligtelser og om, fra hvilken dato forpligtelserne finder
anvendelse. §§ 6-9 finder herefter anvendelse, 10
måneder efter at den kritiske enhed har modtaget en
sådan orientering.
Stk. 6.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte
nærmere regler om identifikation af kritiske enheder efter
stk. 1, og hvad der forstås ved en hændelses betydelige
forstyrrende virkning efter stk. 3 i en given sektor.
Kritiske enheder af særlig europæisk
betydning
§ 4.
Enheder betragtes som kritiske enheder af særlig
europæisk betydning, hvis
1) enheden er
identificeret som kritisk enhed efter § 3,
2) enheden
leverer de samme eller lignende væsentlige tjenester til
eller i seks eller flere EU-medlemsstater og
3) enheden
gennem den relevante kompetente myndighed har modtaget en
underretning fra Europa-Kommissionen om, at den anses som kritisk
enhed af særlig europæisk betydning.
Stk. 2. Kritiske
enheder skal underrette den relevante kompetente myndighed,
såfremt de leverer væsentlige tjenester til eller i
seks eller flere EU-medlemsstater. Enhederne skal i den forbindelse
oplyse, hvilke væsentlige tjenester de leverer, og hvilke
EU-medlemsstater tjenesterne leveres til eller i.
Stk. 3. Den
relevante kompetente myndighed underretter uden unødigt
ophold en kritisk enhed om, at den anses som en kritisk enhed af
særlig europæisk betydning, og om dens forpligtelser
efter § 16, herunder fra hvilken dato disse finder
anvendelse.
Kritiske enheders risikovurdering
§ 5.
Kritiske enheder skal foretage en risikovurdering med henblik
på at vurdere alle relevante risici, der kan forstyrre
leveringen af deres væsentlige tjenester.
Stk. 2.
Risikovurderingen skal foretages på grundlag af den nationale
risikovurdering og andre relevante informationskilder, og den
skal tage højde for alle relevante naturlige og
menneskeskabte risici, der kan føre til en hændelse.
Risikovurderingen skal tage hensyn til, i hvilket omfang andre
sektorer nævnt i lovens bilag afhænger af den kritiske
enheds væsentlige tjeneste. Risikovurderingen skal endvidere
tage hensyn til, i hvilket omfang den kritiske enhed afhænger
af væsentlige tjenester, der leveres af enheder i andre
sektorer omfattet af lovens bilag, herunder i andre lande.
Stk. 3.
Risikovurderingen nævnt i stk. 1 skal være foretaget, 9
måneder efter at den kritiske enhed har modtaget en
orientering i medfør af § 3, stk. 5, 1. pkt.
Risikovurderingen skal opdateres, når det er
nødvendigt, og mindst hvert fjerde år.
Stk. 4.
Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab fastsætte nærmere regler
om kritiske enheders risikovurdering.
Kritiske enheders
modstandsdygtighedsforanstaltninger
§ 6.
Kritiske enheder skal træffe passende og
forholdsmæssige tekniske, sikkerhedsmæssige og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre enhedernes
modstandsdygtighed på grundlag af den nationale
risikovurdering og den kritiske enheds egen risikovurdering,
herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at
1) forhindre
hændelser i at indtræffe under behørig
hensyntagen til katastroferisikoreduktions- og
klimatilpasningsforanstaltninger,
2) sikre
tilstrækkelig fysisk beskyttelse af enhedens lokaler og
kritiske infrastruktur under behørig hensyntagen til f.eks.
hegn, barrierer, værktøjer og rutiner til
overvågning af perimetre, detektionsudstyr og
adgangskontrol,
3) reagere
på, modstå og afbøde følgerne af
hændelser under behørig hensyntagen til
gennemførelsen af risiko- og krisestyringsprocedurer,
risiko- og krisestyringsprotokoller og varslingsrutiner,
4) sikre
genopretning efter hændelser under behørig hensyntagen
til foranstaltninger vedrørende forretningskontinuitet og
identifikation af alternative forsyningskæder for at
genoptage leveringen af væsentlige tjenester,
5) sikre
passende medarbejdersikkerhedsstyring under behørig
hensyntagen til foranstaltninger såsom fastsættelse af
kategorier af eget og eksternt personale, der udøver
kritiske funktioner, fastlæggelse af adgangsrettigheder til
lokaler, kritisk infrastruktur og følsomme oplysninger,
fastsættelse af procedurer for baggrundskontrol, jf.
§ 9, og udpegelse af kategorier af personer, som er forpligtet
til at gennemgå en sådan baggrundskontrol, og
fastlæggelse af passende uddannelseskrav og kvalifikationer
og
6) øge
bevidstheden blandt det relevante personale om de foranstaltninger
og hensyn, der er beskrevet i nr. 1-5, under behørig
hensyntagen til kurser, informationsmateriale og
øvelser.
Stk. 2. Kritiske
enheder skal have og anvende en plan for modstandsdygtighed, der
beskriver, hvilke foranstaltninger der er truffet i henhold til
stk. 1.
Stk. 3.
Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab fastsætte nærmere regler
om kritiske enheders modstandsdygtighedsforanstaltninger.
Kritiske enheders oplysnings- og
underretningspligter
§ 7.
Kritiske enheder skal udpege en kontaktperson og meddele dennes
relevante kontaktoplysninger til den relevante kompetente
myndighed. Den kritiske enhed skal underrette den kompetente
myndighed om ændringer i kontaktoplysningerne.
§ 8.
Kritiske enheder skal underrette den relevante kompetente myndighed
om hændelser, der i betydelig grad forstyrrer eller har
potentiale til i betydelig grad at forstyrre leveringen af enhedens
væsentlige tjenester.
Stk. 2. Ved
vurdering af en forstyrrelses omfang indgår navnlig
1) antallet og
andelen af brugere, der er berørt af forstyrrelsen,
2)
forstyrrelsens varighed og
3) det
geografiske område, der er berørt af forstyrrelsen,
idet der tages hensyn til, om det er et geografisk isoleret
område.
Stk. 3.
Underretninger efter stk. 1 skal indeholde alle tilgængelige
oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente
myndighed kan forstå hændelsens art, årsag og
mulige konsekvenser, herunder alle tilgængelige oplysninger,
der er nødvendige for at fastslå hændelsens
eventuelle grænseoverskridende indvirkning.
Stk. 4.
Underretningen skal ske uden unødigt ophold og, medmindre
det operationelt ikke er muligt, senest 24 timer efter at den
kritiske enhed er blevet opmærksom på hændelsen.
Den kritiske enhed skal på anmodning fra den kompetente
myndighed sende en detaljeret rapport til den kompetente myndighed
senest 1 måned efter hændelsen.
Stk. 5. Den
kompetente myndighed giver snarest muligt efter modtagelse af en
underretning efter stk. 1 den berørte kritiske enhed
relevante opfølgende oplysninger, herunder oplysninger, som
kan understøtte en effektiv reaktion fra den kritiske enhed
på den pågældende hændelse.
Stk. 6. Den
kompetente myndighed kan orientere offentligheden om en
hændelse, hvis det vil være i offentlighedens
interesse.
Stk. 7.
Vedkommende minister kan efter forhandling med ministeren for
samfundssikkerhed og beredskab fastsætte nærmere regler
om vurderingen af en forstyrrelses omfang efter stk. 2 og de
oplysninger, der skal indgå i en underretning efter stk.
3.
Baggrundskontrol af personer
§ 9.
Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med
justitsministeren nærmere regler om, på hvilke
betingelser kritiske enheder i behørigt begrundede
tilfælde og under hensyn til den nationale risikovurdering
hos den kompetente myndighed kan få foretaget
baggrundskontrol af personer, der opfylder en af følgende
betingelser:
1) Personen
varetager følsomme opgaver i eller til fordel for en kritisk
enhed, navnlig vedrørende den kritiske enheds
modstandsdygtighed.
2) Personen er
bemyndiget til at få direkte adgang eller fjernadgang til den
kritiske enheds lokaler, oplysninger eller kontrolsystemer,
herunder i forbindelse med den kritiske enheds sikkerhed.
3) Personen
overvejes ansat i stillinger, der indebærer opgavevaretagelse
efter nr. 1 eller bemyndigelse efter nr. 2.
Kapitel 3
Videregivelse af oplysninger og digital
kommunikation
§
10. De relevante myndigheder kan videregive oplysninger til
andre medlemsstaters myndigheder og til institutioner i Den
Europæiske Union for at varetage de opgaver, som
følger af denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven.
§
11. De forpligtelser, der er fastsat i denne lov eller i
regler udstedt i medfør af loven, omfatter ikke meddelelse
af oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod
væsentlige interesser af hensyn til den nationale sikkerhed,
offentlige sikkerhed eller forsvar.
Stk. 2.
Oplysninger, der modtages eller hidrører fra myndigheder i
andre EU-medlemsstater, behandles som fortrolige, såfremt den
relevante myndighed er blevet oplyst om, at den afgivende myndighed
betragter oplysningerne som fortrolige i henhold til EU-regler
eller nationale regler.
§
12. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan
fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelsen af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur og fritagelse fra digital
kommunikation el.lign.
Kapitel 4
Tilsyn og håndhævelse
m.v.
§
13. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
fastsætter efter forhandling med vedkommende minister regler
om, hvilken myndighed der skal varetage funktionen som kompetent
myndighed inden for en given sektor eller delsektor som nævnt
i lovens bilag.
Stk. 2.
Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte
nærmere regler om koordinering, ansvar og udveksling af
oplysninger mellem de kompetente myndigheder og Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskab, herunder i forhold til
hændelsesunderretning efter § 8, videregivelse af
oplysninger efter §§ 10 og 11 og tilsyn og
håndhævelse efter dette kapitel.
§
14. Den kompetente myndighed fører på sit
område tilsyn med kritiske enheders overholdelse af denne lov
og regler udstedt i medfør af loven. Den kompetente
myndighed kan som led i dette tilsyn
1) uden
retskendelse og mod behørig legitimation foretage
inspektioner på stedet af den kritiske infrastruktur og de
lokaler, som den kritiske enhed anvender til at levere sine
væsentlige tjenester, og eksternt tilsyn med de
foranstaltninger, som kritiske enheder har truffet i
overensstemmelse med § 6,
2) foretage en
audit af en kritisk enhed eller stille krav om, at enheden
får et kvalificeret, uafhængigt organ til at foretage
denne, og at resultaterne heraf stilles til rådighed for den
kompetente myndighed,
3) kræve
at få udleveret oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere, hvorvidt de modstandsdygtighedsforanstaltninger, som den
berørte enhed har indført, opfylder kravene i §
6,
4) kræve
at få adgang til data, dokumenter og oplysninger, der er
nødvendige for udførelsen af tilsynsopgaven, og
5) kræve
at få udleveret dokumentation for faktisk
gennemførelse af modstandsdygtighedsforanstaltninger,
herunder resultaterne af en audit.
Stk. 2. Ved
anvendelsen af tiltagene i stk. 1, nr. 3-5, skal den kompetente
myndighed angive formålet med tiltaget og præcisere,
hvilke oplysninger der kræves udleveret.
Stk. 3. Den
kompetente myndighed kan stille krav til, hvordan og i hvilken form
oplysningerne og materialet nævnt i stk. 1, nr. 3-5, skal
afgives.
§
15. Den kompetente myndighed kan påbyde en kritisk
enhed at træffe nødvendige og forholdsmæssige
foranstaltninger for at afhjælpe en konstateret
overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør af
loven.
§
16. Kritiske enheder af særlig europæisk
betydning, jf. § 4, skal give rådgivende EU-delegationer
adgang til oplysninger, systemer og faciliteter, der
vedrører levering af deres væsentlige tjenester, og
som er nødvendige for at gennemføre den
pågældende rådgivende aktivitet.
Kapitel 5
Straf
§
17. Med bøde straffes den, der
1)
overtræder § 4, stk. 2, § 5, stk. 1 eller 2 eller
stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 1 eller 2, § 7, § 8, stk.
1, 3 eller 4, eller § 16,
2) undlader at
efterkomme krav efter § 3, stk. 4, eller § 14, stk. 1,
nr. 2-5, eller stk. 3,
3) undlader at
efterkomme påbud efter § 15 eller
4) hindrer den
kompetente myndighed i at føre tilsyn efter § 14, stk.
1, nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I
forskrifterne udstedt i medfør af loven kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§
18. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kapitel 7
Territorialbestemmelse
§
19. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som henholdsvis de færøske og
de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan
sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bilag 1
Sektorer, delsektorer og enhedskategorier
Sektor | Delsektor | Enhedskategori | 1. Energi | a) Elektricitet | -
Elektricitetsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 57, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944, der
varetager funktionen levering som defineret i nævnte
direktivs artikel 2, nr. 12 | -
Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
29, i direktiv (EU) 2019/944 | -
Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
35, i direktiv (EU) 2019/944 | - Producenter som
defineret i artikel 2, nr. 38, i direktiv (EU) 2019/944 | - Udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører som defineret i artikel 2,
nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/943 | - Markedsdeltagere
som defineret i artikel 2, nr. 25, i forordning (EU) 2019/943, der
leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt
elforbrug eller energilagring som defineret i artikel 2, nr. 18, 20
og 59, i direktiv (EU) 2019/944 | | b) Fjernvarme og fjernkøling | - Operatører
af fjernvarme eller fjernkøling som defineret i artikel 2,
nr. 19, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/2001 | | c) Olie | -
Olierørledningsoperatører | - Operatører
af olieproduktionsanlæg, -raffinaderier og
-behandlingsanlæg, olielagre og olietransmission | - Centrale
lagerenheder som defineret i artikel 2, litra f, i Rådets
direktiv 2009/119/EF | | d) Gas | -
Forsyningsvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 8, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF | -
Distributionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
6, i direktiv 2009/73/EF | -
Transmissionssystemoperatører som defineret i artikel 2, nr.
4, i direktiv 2009/73/EF | -
Lagersystemoperatører som defineret i artikel 2 nr. 10, i
direktiv 2009/73/EF | -
LNG-systemoperatører som defineret i artikel 2, nr. 12, i
direktiv 2009/73/EF | -
Naturgasvirksomheder som defineret i artikel 2, nr. 1, i direktiv
2009/73/EF | - Operatører
inden for naturgasraffinaderier og -behandlingsanlæg | | e) Brint | - Operatører
inden for brintproduktion, -lagring og -transmission | 2. Transport | a) Luft | -
Luftfartsselskaber som defineret i artikel 3, nr. 4, i forordning
(EF) nr. 300/2008, der anvendes til kommercielle
formål | -
Lufthavnsdriftsorganer som defineret i artikel 2, nr. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF, lufthavne
som defineret i nævnte direktivs artikel 2, nr. 1, herunder
de hovedlufthavne, der er anført i afsnit 2 i bilag II til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013,
og enheder med tilknyttede anlæg i lufthavne | - Trafikledelses-
og kontroloperatører, der udøver
flyvekontroltjenester som defineret i artikel 2, nr. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
549/2004 | | b) Jernbane | -
Infrastrukturforvaltere som defineret i artikel 3, nr. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU | -
Jernbanevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv
2012/34/EU og operatører af servicefaciliteter som defineret
i nævnte direktivs artikel 3, nr. 12 | | c) Vand | - Rederier, som
udfører passager- og godstransport ad indre vandveje, i
højsøfarvand eller i kystnært farvand som
defineret for søtransport i bilag I til forordning (EF) nr.
725/2004, bortset fra de enkelte fartøjer, som drives af
disse rederier | - Driftsorganer i
havne som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2005/65/EF,
herunder deres havnefaciliteter som defineret i artikel 2, nr. 11,
i forordning (EF) nr. 725/2004, og enheder, der driver anlæg
og udstyr i havne | - Operatører
af skibstrafiktjenester som defineret i artikel 3, litra o, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF | | d) Vejtransport | - Vejmyndigheder
som defineret i artikel 2, nr. 12, i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2015/962, der er ansvarlige for
trafikledelseskontrol, med undtagelse af offentlige enheder, for
hvilke trafikledelse eller drift af intelligente transportsystemer
er en ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet | - Operatører
af intelligente transportsystemer som defineret i artikel 4, nr. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU | | e) Offentlig transport | - Operatører
af offentlig trafikbetjening som defineret i artikel 2, litra d, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1370/2007 | 3. Bankvirksomhed | | - Kreditinstitutter
som defineret i artikel 4, nr. 1, i forordning (EU) nr.
575/2013 | 4. Finansiel markedsinfrastruktur | | - Operatører
af markedspladser som defineret i artikel 4, nr. 24, i direktiv
2014/65/EU | - Centrale
modparter (CCP'er) som defineret i artikel 2, nr. 1, i forordning
(EU) nr. 648/2012 | 5. Sundhed | | -
Sundhedstjenesteydere som defineret i artikel 3, litra g, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU | -
EU-referencelaboratorier som omhandlet i artikel 15 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 | - Enheder, der
udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter
vedrørende lægemidler som defineret i artikel 1, nr.
2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF | 6. Drikkevand | | -
Leverandører og distributører af drikkevand som
defineret i artikel 2, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2020/2184, bortset fra
distributører, for hvilke distribution af drikkevand er en
ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet med
distribution af andre råvarer og varer | 7. Spildevand | | - Virksomheder, der
indsamler, bortskaffer eller behandler byspildevand, husspildevand
eller industrispildevand som defineret i artikel 2, nr. 1, 2 og 3,
i Rådets direktiv 91/271/EØF, bortset fra
virksomheder, for hvilke indsamling, bortskaffelse eller behandling
af byspildevand, husspildevand eller industrispildevand er en
ikkevæsentlig del af deres generelle aktivitet | 8. Digital infrastruktur | | - Udbydere af
internetudvekslingspunkter som defineret i artikel 6, nr. 18, i
direktiv (EU) 2022/2555 | -
DNS-tjenesteudbydere omhandlet i artikel 6, nr. 20, i direktiv (EU)
2022/2555, bortset fra operatører af rodnavneservere | -
Topdomænenavneadministratorer som defineret i artikel 6, nr.
21, i direktiv (EU) 2022/2555 | - Udbydere af
cloudcomputingtjenester som defineret i artikel 6, nr. 30, i
direktiv (EU) 2022/2555 | - Udbydere af
datacentertjenester som defineret i artikel 6, nr. 31, i direktiv
(EU) 2022/2555 | - Udbydere af
indholdsleveringsnetværk som defineret i artikel 6, nr. 32, i
direktiv (EU) 2022/2555 | -
Tillidstjenesteudbydere som defineret i artikel 3, nr. 19, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
910/2014 | - Udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel
2, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972 | - Udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester i den i artikel 2, nr. 4, i
direktiv (EU) 2018/1972 anvendte betydning, for så vidt deres
tjenester er offentligt tilgængelige | 9. Offentlig forvaltning | | - Offentlige
forvaltningsenheder under den centrale forvaltning som defineret af
medlemsstaterne i overensstemmelse med national ret | 10. Rummet | | - Operatører
af jordbaseret infrastruktur, der ejes, forvaltes og drives af
medlemsstater eller private parter, og som understøtter
levering af rumbaserede tjenester, undtagen udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 8, i
direktiv (EU) 2018/1972 | 11. Produktion, tilvirkning og
distribution af fødevarer | | -
Fødevarevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,
der udelukkende beskæftiger sig med logistik og
engrosdistribution samt industriel produktion og tilvirkning i stor
skala |
|
Officielle noter
1)
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders
modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv
2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side
164.