Skriftlig fremsættelse (23. april
2025)
Justitsministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven (Restriktive foranstaltninger)
(Lovforslag nr. L 205)
EU's restriktive foranstaltninger
(sanktioner) er et centralt værktøj i EU's udenrigs-
og sikkerhedspolitik til at forsvare EU's værdier og
interesser, bevare fred og støtte demokrati,
retsstatsprincipper, menneskerettigheder og den internationale
retsorden samt styrke international sikkerhed. EU
pålægger sanktioner som reaktion på bl.a.
alvorlige folkeretsbrud, herunder
menneskerettighedskrænkelser eller krænkelser af andre
internationale normer.
Den 24. april 2024 blev Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad
der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for
overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og om
ændring af direktiv (EU) 2018/1673 (sanktionsdirektivet),
vedtaget. Direktivets formål er at fastsætte
minimumsreglerne om, hvad der skal anses for strafbare handlinger
og for sanktioner for overtrædelse af EU's restriktive
foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det danske
retsforbehold og er således ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Selv om direktivet er omfattet af
retsforbeholdet, ønsker regeringen at fastsætte
nationale regler, der svarer til dele af direktivet. Det er vigtigt
for regeringen, at der sikres en effektiv anvendelse og
håndhævelse af EU's restriktive foranstaltninger, og at
der er sammenhæng mellem medlemsstaternes nationale regler om
overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger.
Det er vigtigere end nogensinde før,
at vi står sammen i EU mod nye globale udfordringer.
Eksempelvis er de økonomiske sanktioner mod Rusland et
tydeligt eksempel på, at et samlet EU kan bruge sanktioner
som et centralt værktøj til at adressere alvorlige
folkeretsbrud og fremme udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål.
Sanktionerne bidrager til at opretholde pres på Rusland og
reducerer Ruslands muligheder for at generere indtægter til
at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine.
Det foreslås på denne baggrund
bl.a. at hæve strafferammen for forsætlige
overtrædelser af restriktive foranstaltninger i straffeloven
fra fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder indtil 4 år til
fængsel indtil 5 år eller under særligt
skærpende omstændigheder fængsel indtil 8
år.
Det foreslås desuden at sikre, at
overtrædelse af restriktive foranstaltninger om
våbenembargoer kan straffes med fængsel indtil 5
år eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
Det foreslås endvidere at sikre, at
overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger i form af
en våbenembargo udgør en strafbar handling, og at
overtrædelse heraf kan straffes med fængsel indtil 5
år eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
Lovforslaget fremsættes efter 1.
april, da arbejdet med lovforslaget har været mere omfattende
og kompliceret end forventet.
Lovforslaget ønskes
færdigbehandlet i indeværende folketingssamling, da
lovforslaget indfører regler, der svarer til direktiv
2024/1226, som har implementeringsfrist den 20. maj 2025. Danmark
er ikke bundet af implementeringsfristen på grund af
retsforbeholdet, men bl.a. for at støtte op om EU's
restriktive foranstaltninger bør reglerne træde i
kraft hurtigst muligt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.