Skriftlig fremsættelse (23. april 2025)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af straffeloven (Restriktive foranstaltninger)

(Lovforslag nr. L 205)

EU's restriktive foranstaltninger (sanktioner) er et centralt værktøj i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik til at forsvare EU's værdier og interesser, bevare fred og støtte demokrati, retsstatsprincipper, menneskerettigheder og den internationale retsorden samt styrke international sikkerhed. EU pålægger sanktioner som reaktion på bl.a. alvorlige folkeretsbrud, herunder menneskerettighedskrænkelser eller krænkelser af andre internationale normer.

Den 24. april 2024 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1226 af 24. april 2024 om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger og om ændring af direktiv (EU) 2018/1673 (sanktionsdirektivet), vedtaget. Direktivets formål er at fastsætte minimumsreglerne om, hvad der skal anses for strafbare handlinger og for sanktioner for overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger. Direktivet er omfattet af det danske retsforbehold og er således ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Selv om direktivet er omfattet af retsforbeholdet, ønsker regeringen at fastsætte nationale regler, der svarer til dele af direktivet. Det er vigtigt for regeringen, at der sikres en effektiv anvendelse og håndhævelse af EU's restriktive foranstaltninger, og at der er sammenhæng mellem medlemsstaternes nationale regler om overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger.

Det er vigtigere end nogensinde før, at vi står sammen i EU mod nye globale udfordringer. Eksempelvis er de økonomiske sanktioner mod Rusland et tydeligt eksempel på, at et samlet EU kan bruge sanktioner som et centralt værktøj til at adressere alvorlige folkeretsbrud og fremme udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål. Sanktionerne bidrager til at opretholde pres på Rusland og reducerer Ruslands muligheder for at generere indtægter til at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine.

Det foreslås på denne baggrund bl.a. at hæve strafferammen for forsætlige overtrædelser af restriktive foranstaltninger i straffeloven fra fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder indtil 4 år til fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 8 år.

Det foreslås desuden at sikre, at overtrædelse af restriktive foranstaltninger om våbenembargoer kan straffes med fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Det foreslås endvidere at sikre, at overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger i form af en våbenembargo udgør en strafbar handling, og at overtrædelse heraf kan straffes med fængsel indtil 5 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.

Lovforslaget fremsættes efter 1. april, da arbejdet med lovforslaget har været mere omfattende og kompliceret end forventet.

Lovforslaget ønskes færdigbehandlet i indeværende folketingssamling, da lovforslaget indfører regler, der svarer til direktiv 2024/1226, som har implementeringsfrist den 20. maj 2025. Danmark er ikke bundet af implementeringsfristen på grund af retsforbeholdet, men bl.a. for at støtte op om EU's restriktive foranstaltninger bør reglerne træde i kraft hurtigst muligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.