Opgaver til film om Beslutningsprocessen i EU

I filmen bliver du præsenteret for henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Du får en kort introduktion til, hvordan de tre institutioner arbejder sammen, og hvilke rolle de har i EU's lovgivningsproces.

Opgave 1: Sandt eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

Nogle mener, at EU’s beslutningsproces er for langsom, og at det er for svært at blive enige. Tænk bare på, hvor svært det er for din klasse at tage en fælles beslutning, som alle synes er god. Forestil dig så, at I også skal koordinere med parallelklassen og hele årgangen.

Andre mener derimod, det er vigtigt, at beslutningsprocessen er meget grundig, fordi der jo skal laves lovgivning, som skal dække hele Europa og dermed mange forskellige kulturer, synspunkter, traditioner osv. Derfor er det vigtigt, at beslutningsprocessen giver mulighed for, at alle bliver hørt, før noget bliver til en ny lov.

 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

Det er godt, at der er flere instanser i lovgivningen, som sikrer, at der tages velovervejede beslutninger, og at alle bliver hørt, før noget bliver vedtaget.

Det er vigtigt, at beslutninger tager den tid, der er brug for. Når love påvirker 27 lande, skal man ikke tage for hurtige beslutninger. Der er mange, som skal høres i den proces.

Det er godt, vi har Europa-Kommissionen til at kontrollere, at EU’s medlemslande gennemfører den lovgivning, landene er blevet enige om.

Det er smart, at både Ministerrådet og Europa-Parlamentet først skal vedtage lovene hver især – og bagefter skal blive enige med hinanden. På den måde er befolkningen repræsenteret, men vi har også regeringerne med i beslutningerne, og det sikrer, at tingene rent faktisk bliver til noget.

Det er ret fantastisk, at der i EU er et velfungerende europæisk demokrati for 450 millioner mennesker.  

Argumenter imod

Beslutninger i EU tager for lang tid. Det er svært at tage hurtige beslutninger, hvis der er behov for det.

Der er for mange instanser i EU, som skal blive enige. Der er ikke brug for både Europa-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Europa-Kommissionen er en underlig institution. Den er jo ikke en rigtig regering. Den er ligegyldig.

Hvis vi kun havde Europa-Parlamentet til at vedtage love, ville beslutningerne blive meget mere demokratiske. Og det ville være meget hurtigere at vedtage love i EU. Vi har ikke brug for Ministerrådet.

Det er et problem, at folk ikke ved, hvad der foregår i EU. Det er alt for svært at forstå.  

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet. 

En beslutningsproces er den faste arbejdsmåde for, hvordan en lov bliver til virkelighed. Den starter først som en idé, derefter bliver den diskuteret, og til sidst stemmer man om, om det skal blive en gældende lov.

Beslutningsprocessen i Danmark er fastlagt i grundloven og i EU’s aftaler (også kaldet traktater).   

 

En regering er politikere fra politiske partier, der går sammen om at styre landet. Man siger, at en regering er den udøvende magt.

Når stemmerne er talt op efter et valg, skal partierne finde ud af, hvem der bedst kan samle et flertal bag sig og danne en regering.

I Danmark behøver man ikke nødvendigvis at have mindst 90 medlemmer af Folketinget, der bakker op om en regering (med 90 har man flertal blandt de 179 medlemmer). Det afgørende er, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Det betyder, at så længe der ikke er 90 eller flere medlemmer, som stemmer imod regeringen (i en afstemning om tillid til regeringen), kan regeringen fortsætte med at regere.

En lov er en regel, som alle i et land som udgangspunkt skal følge. Den er lavet af politikere for at sikre, at samfundet fungerer godt. EU kan også lave love, som gælder for alle EU’s medlemslande. EU’s love hedder normalt enten en forordning eller et direktiv.

EU-forordning: En EU-forordning er en lov, der gælder i alle EU-lande med det samme og uden ændringer.

EU-direktiv: Et EU-direktiv er en lov om, at hvert EU-land selv skal lave deres egne love for at leve op til EU’s ønsker. Et EU-direktiv skal i Danmark også vedtages af Folketinget, før det gælder for danske borgere. Et EU-direktiv fortæller altså, hvad man skal opnå, men det er (i høj grad) op til det enkelte land, hvordan det skal ske