Landes regeringer er en udøvende magt.
Regeringen sørger for at gennemføre lovene og for, at alle overholder dem. Regeringen ledes af en præsident eller statsminister. Der er flere ministre i en regering, og de står for forskellige områder, f.eks. sundhed, uddannelse, klima eller udenrigspolitik.
I EU kalder man Europa-Kommissionen for en slags udøvende magt, fordi den foreslår lovgivning og gennemfører lovgivningen, når den er besluttet af Europa-Parlamentet og Ministerrådet – ligesom en regering. Europa-Kommissionen er ikke en rigtig regering, men altså alligevel en slags udøvende magt. Det er derfor en ret unik institution i verden.