Opgaver til film om Ministerrådet – en del af EU’s lovgivende magt

I filmen vil du blive introduceret til Ministerrådet, og hvordan Ministerrådet med formandskabet i spidsen arbejder med at vedtage lovgivning. Det giver en forståelse for, hvordan de enkelte landes fagministre deltager, alt efter hvilket lovgivningsområde, der behandles. Du vil også se, hvordan ministre kan have forskellige nationale dagsordener, de skal tage hensyn til. Filmen giver også en introduktion til afstemningsreglerne, der sikrer, at både små og større lande har lige meget indflydelse. 

Opgave 1: Sandt eller falsk

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

Ministerrådet er i gang med at forhandle om et nye forslag fra Europa-Kommissionen. Forslaget vil forbyde importen af »fast fashion« – altså forbyde tøj, sko osv., som er produceret hurtigt og billigt for at følge de sidste nye modetrends. Det er ikke klimavenligt, og ofte har arbejderne haft meget dårlige forhold.

Det er rigtig dårligt for klimaet, at vi køber billigt »fast fashion«-tøj, bruger det 7 gange i gennemsnit og så smider det ud. Forslaget vil derfor være en klar gevinst for klimaet. I 2020 genererede tekstilprodukter forbrugt i EU faktisk ca. 121 mio. ton CO2. Men forslaget vil også gøre tøj og sko væsentlig dyrere for borgerne i EU. Og butikkerne vil derfor sælge mindre tøj. Til gengæld vil de ting, vi køber, nok holde længere, og det bliver nemmere at sælge brugt tøj.  

 

Opgaven:   

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.  

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.  
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.  
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.  
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning. 

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

Klimaet vil blive bedre, hvis vi producerer tøj og sko meget mere bæredygtigt. »Fast fashion« er noget skidt.

»Fast fashion« skal fragtes meget langt og skal derfor bruge flere fossile brændstoffer til transporten.

Billigt tøj bliver produceret i lande uden for EU med alle mulige kemikalier og børnearbejde. Det er dårligt for alle.

Hvis tøj bliver dyrere, vil flere købe genbrug, og vi vil generelt ikke købe så meget tøj. Det er rigtig godt for klimaet.

Kvalitetstøj holder meget længere og ender ikke på lossepladsen. Det er derfor rigtig godt for klimaet. Og i sidste ende er det også billigere for forbrugerne end at købe nyt, billigt tøj hele tiden. 

Argumenter imod

Hvis det bliver til lov, vil det betyde, at Europa mister arbejdspladser, for butikkerne vil sælge mindre tøj og færre sko, når det bliver dyrere.

Hvis man forbyder det i EU, vil folk bare købe det online fra Kina eller andre lande uden for EU. Så taber klimaet endnu mere, fordi det alt sammen skal flyves hertil fra Asien.

Hvis man forbyder det i EU, bliver de folk, som producerer produkterne i landene uden for EU, fattigere.

Det gør alligevel ingen forskel for klimaet, hvad EU gør, i forhold til hvor mange mennesker der bor i Nordamerika, Sydamerika, Asien og Afrika.

Så har teenagere ikke råd til at købe nyt tøj, men må arve kikset tøj eller købe brugt tøj. Og man har ikke råd til at være med på moden hele tiden.  

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet.

Den lovgivende magt i Danmark er Folketinget. Folketinget skal beslutte om de vil vedtage de love, som regeringen har foreslået. Den består af folkevalgte medlemmer, der diskuterer og stemmer om nye love. De stemmer også om ændringsforslag til eksisterende love.  

Den lovgivende magt vedtager love. Den lovgivende magt er et parlament (nationalt, regionalt eller lokalt/kommunalt) af folkevalgte medlemmer, som diskuterer og stemmer om nye love og lovændringer.  

I EU er der to lovgivende institutioner: Den ene er Europa-Parlamentet, som består af folkevalgte politikere. Den anden er Ministerrådet, som består af ministre fra landenes regeringer. Medlemmerne af Ministerrådet er ikke (direkte) folkevalgte.  

Det er meget særligt ved EU, at der er to lovgivende institutioner, altså to institutioner, som skal vedtage lovene. Det er også særligt, at den ene af dem ikke har direkte folkevalgte politikere.   

For den ekstra nørdede: 
I praksis fungerer Ministerrådet nogle gange en lille smule som et »andetkammer« til Europa-Parlamentet – som du måske har hørt om fra Storbritanniens Overhus og Underhus?  

I Storbritannien består »førstekammeret« af folkevalgte repræsentanter, mens »andetkammeret« består af medlemmer, som er udpeget af den britiske regering, biskopper og adelige, som har arvet deres sæde fra deres familie. Medlemmerne er altså ikke folkevalgte. Overhuset skal gennemgå og revidere lovgivning, som er vedtaget af Underhuset og kan forsinke eller ændre lovforslag, hvis de mener det er nødvendigt.  

Det foregår altså ikke ligesom Ministerrådet, som er en officiel del af EU’s beslutningsproces, men alligevel kan man godt sammenligne det lidt, fordi Ministerrådet også nogle gange kan virke lidt som en slags »konservativ bremse« på EU’s lovforslag. Hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet nogle gange kan have store planer og idéer og ofte gerne vil give EU mere magt, så kan Ministerrådet (landenes regeringer) godt være lidt mere konservativt/tilbageholdende. De vil gerne gå lidt langsommere frem, og de vil helst ikke overlade alt for meget magt til EU, for så får de jo selv mindre magt. 

Kvalificeret flertal betyder, at en beslutning »bare« kræver mere end halvdelen af stemmerne for at blive vedtaget. Det bruges for at sikre en bredere enighed om vigtige beslutninger.  

Ved afstemninger i Ministerrådet betyder kvalificeret flertal, at flertallet skal opfylde to krav samtidig: Flertallet skal udgøre mindst 55 pct. af EU-landene (dvs. mindst 15 af de 27 medlemslande) og samtidig mindst 65 pct. af EU’s befolkning (altså mindst 293 millioner EU-borgere).  

Modsat kan et mindretal blokere for et forslag, hvis mindst fire EU-lande er imod og tilsammen repræsenterer mindst 35 pct. af befolkningen i EU.  

For den ekstra nørdede: 
Faktisk er der også noget, der hedder et udvidet kvalificeret flertal. Det gælder, hvis forslaget IKKE kommer fra Europa-Kommissionen eller det, der hedder »den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender« (en slags udenrigsminister for EU).  

Kommer forslaget et andet sted fra (f.eks. fra et medlemsland eller Europa-Parlamentet), kræves der et udvidet kvalificeret flertal på hele 72 pct. af medlemslandene (mindst 20 ud af 27), som stemmer for, og som samtidig repræsenterer 65 pct. af EU’s befolkning. Det sker dog ganske sjældent. 

Man kalder det forhandlinger, når politikere taler sammen for at finde en løsning, som alle kan acceptere. De diskuterer deres forskellige synspunkter og prøver at nå til enighed.  

Ofte foregår forhandlingerne, inden der laves et lovforslag, eller inden der skal stemmes om en ny lov. Man forhandler f.eks. også om, hvem der skal danne en regering, når der har været folketingsvalg.