Opgaver til film om Europa-Parlamentet – en del af EU’s lovgivende magt

I filmen får du en kort forklaret Europa-Parlamentet, som den anden del af EU's lovgivende magt. Du vil også få et indblik i, hvordan Europa-Parlamentet er sammensat og arbejder med lovgivning. 

Opgave 1: Sandt eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

Europa-Parlamentet er i gang med at behandle et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen, som betyder, at børn under 15 år ikke skal have adgang til sociale medieplatforme som Instagram, Facebook, TikTok osv. Der skal indføres aldersverificering til at oprette en konto, så der ikke kan snydes. Hvis det bliver til lov, vil det få store konsekvenser for techvirksomhederne og for børn i EU.

 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

Det er helt i orden. Børn skal hellere lege end sidde alene og scrolle på sociale medier.

Børns mistrivsel hænger bl.a. sammen med deres brug af sociale medier, så det er godt at få sat nogle grænser for det.

Sociale medier er designet til at gøre børn afhængige af deres telefoner – præcis som med alkohol og tobak, som vi jo også forbyder til børn. Derfor kan børnene ikke selv styre det.

Der er alt for meget indhold på de sociale medier, som slet ikke er egnet for børn. Derfor må vi begrænse det.

Techvirksomheder skal ikke tjene (så mange) penge på noget, som er skadeligt for børn.  

Argumenter imod

EU skal ikke bestemme, hvad danske børn skal bruge deres tid på. Det er en forældreopgave.

Børn har hele deres sociale liv online. Det forstår de gamle mennesker i EU bare ikke, og det skal de slet ikke blande sig i.

Sociale medier er fremtiden!

Børn i EU vil få dårligere teknologiske kompetencer i forhold til børn i lande uden for EU, hvis de ikke lærer at scrolle feeds på Instagram.

Mange voksne forstår slet ikke, at børn kan lære meget på sociale medier. De ser kun det negative. Man kan lære alt muligt på YouTube!

Et forbud vil koste mange arbejdspladser i techindustrien. 

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet.

Den lovgivende magt i Danmark er Folketinget. Folketinget skal beslutte om de vil vedtage de love, som regeringen har foreslået. Den består af folkevalgte medlemmer, der diskuterer og stemmer om nye love. De stemmer også om ændringsforslag til eksisterende love.  

Den lovgivende magt vedtager love. Den lovgivende magt er et parlament (nationalt, regionalt eller lokalt/kommunalt) af folkevalgte medlemmer, som diskuterer og stemmer om nye love og lovændringer.  

I EU er der to lovgivende institutioner: Den ene er Europa-Parlamentet, som består af folkevalgte politikere. Den anden er Ministerrådet, som består af ministre fra landenes regeringer. Medlemmerne af Ministerrådet er ikke (direkte) folkevalgte.  

Det er meget særligt ved EU, at der er to lovgivende institutioner, altså to institutioner, som skal vedtage lovene. Det er også særligt, at den ene af dem ikke har direkte folkevalgte politikere.   

For den ekstra nørdede: 
I praksis fungerer Ministerrådet nogle gange en lille smule som et »andetkammer« til Europa-Parlamentet – som du måske har hørt om fra Storbritanniens Overhus og Underhus?  

I Storbritannien består »førstekammeret« af folkevalgte repræsentanter, mens »andetkammeret« består af medlemmer, som er udpeget af den britiske regering, biskopper og adelige, som har arvet deres sæde fra deres familie. Medlemmerne er altså ikke folkevalgte. Overhuset skal gennemgå og revidere lovgivning, som er vedtaget af Underhuset og kan forsinke eller ændre lovforslag, hvis de mener det er nødvendigt.  

Det foregår altså ikke ligesom Ministerrådet, som er en officiel del af EU’s beslutningsproces, men alligevel kan man godt sammenligne det lidt, fordi Ministerrådet også nogle gange kan virke lidt som en slags »konservativ bremse« på EU’s lovforslag. Hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet nogle gange kan have store planer og idéer og ofte gerne vil give EU mere magt, så kan Ministerrådet (landenes regeringer) godt være lidt mere konservativt/tilbageholdende. De vil gerne gå lidt langsommere frem, og de vil helst ikke overlade alt for meget magt til EU, for så får de jo selv mindre magt. 

De politiske grupper i Europa-Parlamentet består af medlemmer af Europa-Parlamentet (også kaldet mep’er), som deler politiske holdninger. Grupperne er ligesom politiske partier. Der er dog langt færre politiske grupper i Europa-Parlamentet, end der er politiske partier i medlemslandene.  

I Europa-Parlamentet sidder de danske socialdemokrater f.eks. i gruppe med socialdemokrater fra andre lande. Den liberale gruppe har danske medlemmer fra både Venstre, Radikale Venstre og Moderaterne. De er alle sammen liberale partier, men i Danmark kan de sagtens være uenige om mange ting. Der er også politiske grupper i Europa-Parlamentet, som er enige om at være imod EU. 

Man kalder det forhandlinger, når politikere taler sammen for at finde en løsning, som alle kan acceptere. De diskuterer deres forskellige synspunkter og prøver at nå til enighed.  

Ofte foregår forhandlingerne, inden der laves et lovforslag, eller inden der skal stemmes om en ny lov. Man forhandler f.eks. også om, hvem der skal danne en regering, når der har været folketingsvalg. 

Tolkning er, når der oversættes fra et sprog til et andet, mens man taler.  

I Europa-Parlamentet er tolkning ret vildt. Man bruger simultantolkning. Det vil sige, at når f.eks. et dansk medlem sidder til møder, hvor et græsk medlem taler, så vil det blive oversat til dansk simultant, altså direkte ind i øret på det danske medlem få sekunder efter.  

Når der i EU er 24 officielle sprog, giver det faktisk hele 552 oversættelseskombinationer. 

Alle dokumenter skal også oversættes til alle EU’s officielle sprog. 

I det danske folketing har man flertal for et lovforslag, når man har mindst 90 medlemmer ud af de 179. Når et flertal er bredt, består det af væsentlig flere end halvdelen. Et bredt flertal betyder altså, at der er stor opbakning bag et forslag. Man har et (simpelt) flertal i Europa-Parlamentet, hvis 361 medlemmer ud af 720 stemmer for et forslag.  

Omvendt kan et lovforslag vedtages af et »smalt flertal«. Det betyder, at man kun lige har fået det flertal, der er nødvendigt for at vedtage en lov. Så har loven ikke så stor opbakning, men er altså alligevel blevet vedtaget.