Opgaver til film om Den danske EU-beslutningsproces

I filmen får du en introduktion til, hvilken rolle Folketinget spiller i dansk europapolitik. Filmen forklarer blandt andet, hvordan danske ministrer skal forbi Europaudvalget for at få et forhandlingsmandat, før de kan forhandle i EU.

Opgave 1: Sandt eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

 

Ministrene i EU’s Ministerråd skal snart mødes for at forhandle om et nyt forslag fra Europa-Kommissionen, som foreslår, at antallet af ukrainske krigsflygtninge skal fordeles mere ligeligt mellem EU-landene. Nogle lande tager nemlig imod markant flere flygtninge, end andre gør. Danmarks udlændinge- og integrationsminister skal nu mødes med Folketingets Europaudvalg for at få et forhandlingsmandat fra udvalget.

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har dog svært ved at blive enige. Nogle i udvalget er bange for, at Danmark så kommer til at tage imod flere flygtninge. Andre mener, at landene skal være solidariske med de andre EU-lande og løfte i flok, fordi det er en fælles udfordring.

Hvad skal udvalgets forhandlingsmandat til ministeren være?

 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

Når man er med i EU, deler man selvfølgelig udfordringerne. Vi er »i samme båd«.

Danmark er et rigt land, som sagtens kan tage imod flere flygtninge. Vi støtter jo Ukraine stærkt, så derfor skal vi også hjælpe med det.

Vi har hjulpet Ukraine mod Rusland, så derfor kan vi også hjælpe mennesker fra Ukraine. Og Danmark er jo næsten nabo til Ukraine.

Hvis Ukraine falder til Putin, skal de ukrainske flygtninge være velkomne i EU-landene, også Danmark.

Det vil være en gave at få flere hænder til at udføre det arbejde, som danskerne alligevel ikke gider udføre. Vi mangler arbejdskraft i Danmark, f.eks. på plejehjem. 

Argumenter imod

Vi kan ikke fordele flygtningene ligeligt mellem landene, da der er stor forskel på, hvor store landene er, og hvor rige de er.

Danmark har i forvejen (for) mange flygtninge og har ikke plads til flere – heller ikke midlertidige flygtninge fra Ukraine.

Det er bedre, at lande tættere på Ukraine tager imod flygtningene, så de hurtigt kan vende hjem igen, når krigen er slut.

Danmark er et rigtig dejligt land at være i, så de vender jo ikke hjem igen, når krigen er slut.

Mange af flygtningene er traumatiserede af krig, så det vil være svært for dem at finde arbejde. Det bliver dyrt for os, fordi de så skal forsørges af staten.  

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet. 

Folketingets Europaudvalg er en gruppe af folketingsmedlemmer fra de forskellige partier i Folketinget. Udvalget diskuterer og godkender regeringens EU-politik og giver de danske ministre et forhandlingsmandat til de sager, de skal forhandle om i Ministerrådet. Udvalget sikrer, at Folketinget har indflydelse på de beslutninger, der træffes i EU, og at regeringens EU-politik har opbakning fra medlemmerne af Folketinget.  

Det betyder også, at regeringens EU-politik ikke ændrer sig særlig meget efter et valg, fordi den er blevet vedtaget bredt af Folketinget. 

For den ekstra nørdede:
Ligesom i Folketinget generelt, handler det i Folketingets Europaudvalg ikke om at have et flertal for regeringen, men om ikke at have et flertal imod regeringen. Det kaldes »negativ parlamentarisme.« 

At Folketingets Europaudvalg giver regeringen et mandat, betyder, at udvalget giver tilladelse til de danske ministre, før de skal forhandle om sager i Ministerrådet. Mandatet sikrer, at ministeren respekterer Folketingets flertal, når der træffes beslutninger i EU (der må ikke været et flertal imod ministerens forslag). Altså kan ministeren ikke bare følge sine egne holdninger i Ministerrådet.  

Med regeringens EU-politik mener man den politiske retning, som Danmarks regering (de danske ministre) mener er den rigtige i EU. Det kan f.eks. være, at man synes, vi skal betale mindre til noget og mere til noget andet, eller at man mener, at man skal arbejde for en ambitiøs klimapolitik i EU.