Opgaver til film om EU’s historie

Hvad må EU egentligt lovgive om? Filmen giver en introduktion til de ting, som EU må - og ikke må - bestemme. Filmen introducerer også nærhedsprincippet. 

Opgave 1: Sandt eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

EU startede som et fredsprojekt efter anden verdenskrig. Tanken var, at lande, som handler sammen, ikke vil gå i krig mod hinanden. For det bliver alt for dyrt og besværligt. Den strategi har virket i mange år, hvor flere lande har meldt sig ind i EU, og hvor vi har undgået krig mellem medlemslandene. Nu mener nogle, at verden er blevet så usikker, at EU skal styrke sikkerheden i Europa ved også at have sin egen hær. Andre mener derimod, at hvis man gjorde det, så ville EU gå fra at være et fredsprojekt til at blive et krigsprojekt, som faktisk kan true sikkerheden. Hvad mener du?

I skal tage stilling til et forslag om, at EU skal oprette en fælles EU-hær.

 

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig. 

Argumenter for

Truslen mod EU udefra er stor, så selvfølgelig skal vi stå så stærkt som muligt. Også med en fælles EU-hær. Sammen er vi stærke og kan modstå det meste!

Vi kan ikke længere være sikre på, at NATO/USA vil hjælpe os, hvis vi bliver angrebet. Vi har brug for en fælles og stærk EU-hær.

Danmark kan ikke forsvare sig selv. Vi har virkelig brug for så meget hjælp fra vores naboer i EU, som vi kan få.

Vores værdier i Europa er under pres. Vi må være parate til at kæmpe for at forsvare vores demokratiske værdier.

Danmark har meget hav, og vi er gode til søfart, mens andre lande f.eks. har atomvåben. På den måde kan vi blive stærke sammen i EU, hvis vi alle sammen gør det, vi er gode til. 

Argumenter imod

EU skal ikke være en stor militærmagt. Det har vi NATO til. Og vi kan alligevel ikke konkurrere med USA, Rusland og Kina militært.

Hvis vi opruster militært i EU, vil andre lande se det som en trussel (f.eks. Rusland og Kina). Og så vil de også opruste (endnu) mere.

Hvis EU bliver en militærmagt, vil det betyde, at andre lande uden for EU ikke længere vil hjælpe os militært.

Det gik ikke så godt, sidste gang Tyskland og Frankrig oprustede voldsomt. Det synes jeg ikke vi skal prøve igen.

Det vil blive utrolig dyrt at få Danmarks militær op til en ordentlig standard. Det er bedre at bruge penge på velfærd end på krudt og kugler. Vi kan alligevel ikke forsvare os selv. 

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet. 

Kort sagt betyder overstatsligt samarbejde, at EU kan bestemme noget, som gælder i Danmark, uden at Folketinget skal godkende det. Det sker dog kun på de områder, hvor Danmark og de andre medlemslande på forhånd har sagt ja til at samarbejde tæt og derfor givet EU magten til at gøre det. Det står i traktaterne, hvilke områder det er. 

Det overstatslige samarbejde gør det nemmere at lave fælles regler i hele EU på områder, hvor det ellers kan være svært, f.eks. klima, miljø, handel og forbrugerbeskyttelse.  

Det er lidt ligesom, hvis hele klassen bliver enige om, at læreren godt må bestemme nogle fælles regler, som gælder for alle i klassen, uden at alle eleverne er blevet enige hver eneste gang.  

Når det sker, kaldes det, at EU laver en forordning, dvs. en EU-lov, som automatisk gælder i alle lande. 

En velfærdsstat er et land, hvor staten sørger for borgernes grundlæggende behov som sundhed, uddannelse og social sikkerhed. I disse lande betaler borgerne typisk mere i skat.

I nogle typer velfærdsstater er ydelserne meget små og kun for de allersvageste borgere. I andre lande, som i Danmark, kan en stor del af befolkningen modtage ydelser, fordi borgerne betaler meget i skat.

I flere europæiske lande er man sundhedsforsikret igennem sit arbejde, og man forventes også at hjælpe sine familiemedlemmer, hvis de f.eks. mister deres job. Til gengæld betaler man så mindre i skat. 

Told er en slags ekstra betaling (en afgift), som man betaler, når man køber (importerer) eller sælger (eksporterer) varer mellem lande.

Told kan hjælpe med at beskytte et lands lokale producenter og virksomheder (hvis de importerede varer bliver dyrere, vil folk nok købe flere varer produceret i hjemlandet). Told er til gengæld også med til at gøre varerne dyrere for forbrugerne, fordi producenterne ikke selv vil betale for den ekstra udgift. Derfor bliver det forbrugerne, som skal betale for tolden på de varer, som landet importerer.

I EU har man frihandel uden told på det indre marked (det indre marked består af EU-landene og Norge, Island og Liechtenstein). Det giver billigere og bedre varer til forbrugerne, hjælper virksomhederne med at eksportere mere og skaber flere job. Det gør alle landene i EU rigere, at de kan handle frit med hinanden.  

Det indre marked består af EU-landene og Norge, Island og Liechtenstein og er et frihandelsområde, hvor der ikke er told og afgifter på de varer, som købes og sælges mellem landene. Det betyder også, at der er nogle fælles standarder for produkterne på det indre marked, så det er nemmere at sælge varerne på tværs af grænserne.

EU ønsker at skabe fælles standarder for produkter, så alle borgere i EU ved, at de varer, de køber, lever op til de samme standarder, uanset hvilket EU-land man køber dem i.

Det betyder dog ikke, at alle produkter er ens, men at de lever op til de samme standarder inden for f.eks. sundhed og sikkerhed.  

Man bruger f.eks. også de samme stik til elektroniske enheder og de samme tøj- og skostørrelser.  

Det er smart for borgerne, når de køber varer, og for virksomhederne, når de skal sælge deres varer til hele EU. Og det gør det billigere for producenterne, fordi de f.eks. kun skal producere én slags stik, selv om de sælger lamper til mange lande i EU. 

En gældskrise i et land opstår, hvis landet har lånt så mange penge i udlandet, at det ikke længere kan betale sine lån tilbage. Det kan f.eks. ske, hvis landet bruger flere penge, end det tjener. Det kan betyde stor arbejdsløshed og økonomiske problemer for borgerne. 

Den græske gældskrise i 00’erne påvirkede f.eks. hele Europa både økonomisk og politisk. EU måtte træde til og hjælpe Grækenland. Nu har man i EU lavet regler for, hvor meget gæld et EU-land må have, og man stiller større krav til, hvor meget bankerne må låne ud til kunderne.