Opgaver til film om Hvem må være med i EU?

I filmen bliver du klogere på spørgsmålet om, hvem der egentligt må være med i EU - og på, hvad det kræver at blive et medlemsland. Filmen stiller også spørgsmål om, hvad der sker, hvis et medlemsland ikke længere overholder kriterierne?

Opgave 1: Sandet eller falsk?

Opgave 2: For og imod

Sagen er:

Københavnskriterierne er de regler, som lande skal leve op til for at blive medlemmer af EU. Dog er der lande, som i dag allerede er med i EU, men som ikke lever op til disse kriterier (længere). Der er lande med store økonomiske problemer, lande, der har problemer med menneskerettighederne, og lande, hvor der ikke længere er rigtig pressefrihed eller lighed for loven. Alligevel er ingen af disse lande blevet smidt ud af EU. EU har nemlig ikke en proces for, hvordan man smider lande ud af EU igen. Kun hvordan man optager nye medlemslande.

Nogle mener, at landene skal ud af EU. Andre mener, at det er bedre at påvirke landene indefra og hjælpe dem med at ændre sig. Hvad mener I? Skal man smide ud eller samarbejde?

I skal tage stilling til et forslag om, at EU skal vedtage nogle regler om, at EU-lande som ikke lever helt op til københavnskriterierne skal smides ud af EU.

Opgaven:

Hvad skal du?

Individuelt:

Tænk selv i 2 minutter stille over, hvad du synes om forslaget, og læs derefter argumenterne for og imod. Beslut dig for, hvad du mener.

I gruppen:

  • Diskutér sagen i jeres debatgruppe.
  • I kan vælge at bruge argumenterne herunder eller at bruge jeres egne.
  • Husk, at alle skal kunne komme til orde og ytre deres holdninger.
  • Det er derfor godt at starte gruppearbejdet med at tage en holdningsrunde først og derefter en reaktionsrunde efter hver holdning.

Individuelt:

Skriv efter debatten ned, hvilket argument du ikke var enig i, og hvilket argument som gjorde størst indtryk på dig.  

Argumenter for

EU skal være streng i forhold til de regler og principper, vi selv har vedtaget. Hvis regler er ligegyldige, giver de ingen mening.

Menneskerettigheder er et bærende princip. Hvis man ikke går ind for dem, så må man ud!

EU går i opløsning, hvis vi ikke står fast på de basale demokratiske værdier. EU er jo et demokrati.

EU skal altid gå allerforrest i kampen for ligestilling og rettigheder for minoriteter. Det skal alle lande være fælles om.

Der er simpelt hen nogle ting, som man ikke kan gå på kompromis med. Hvor slutter det ellers?  

Argumenter imod

Hvis man uden videre kan smide lande ud af EU, bliver det alt for svært. Ingen ved længere, hvilke lande der er med hvornår. Når der kommer en ny regering i et land, kan tingene jo ændre sig.

Man smider heller ikke elever ud af skolen, hvis de har nogle (midlertidige) udfordringer. Man hjælper dem med at få styr på udfordringerne. Der er jo også folk i de lande, som kæmper imod regeringen og vil tilbage til f.eks. at beskytte menneskerettighederne.

EU står stærkest med flere lande, frem for med få lande, som altid lever hundrede procent op til reglerne. Det vigtigste er, at vi alle sammen arbejder på at få landene til igen at leve op til reglerne. Og de love som EU vedtager lever jo op til de fælles værdier.

Hvem skal egentlig bestemme, hvad der er rigtigt og forkert? Hvis regeringen i landet er demokratisk valgt, er det jo folket, der har bestemt retningen for landets love.

Man kan stadig handle sammen og lave fælles regler uden at være enige om alt. Det er de overordnede ting, der gælder. 

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de mest centrale begreber, som hjælper med din forståelse af emnet. 

Europa er en verdensdel, som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst, og fra Middelhavet i syd til Det Arktiske Hav i nord. Det er i øvrigt den næstmindste verdensdel (efter Oceanien), men den tættest befolkede.

EU er ikke det samme som Europa. Der er europæiske lande, som ikke er medlem af EU. EU er forkortelsen for Den Europæiske Union, som er et politisk og handelsmæssigt samarbejde mellem 27 europæiske lande. Befolkningsmæssigt overgås EU, som politisk enhed, kun af Kina og Indien.

Københavnskriterierne blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 1993. Det er regler om, hvordan et land kan blive medlem af EU. Ud over at være et europæisk land skal landet  

1. have et stabilt demokrati med en retsstat, som respekterer menneskerettighederne og beskytter nationale mindretal,  
2. have en fungerende økonomi, som kan klare at konkurrere med de andre EU-lande, og  
3. være parat til at vedtage al den lovgivning osv., som de andre EU-lande allerede er blevet enige om.  

En retsstat er et land, hvor love og regler beskytter borgernes rettigheder og friheder. Det betyder, at alle – også landets regering – skal følge loven. Man siger, at der er lighed for loven. Domstolene i en retsstat er uafhængige og kan ikke kontrolleres af politikerne. 

Menneskerettigheder er rettigheder og friheder, som alle mennesker har, uanset hvem de er, eller hvor de bor. Rettighederne inkluderer retten til liv, frihed, uddannelse og ytringsfrihed. Menneskerettighederne er formuleret af FN. De beskytter også mennesker mod diskrimination og betyder, at borgere behandles retfærdigt og med respekt. 

Beskyttelse af nationale mindretal betyder, at et land skal beskytte rettigheder og friheder for grupper af mennesker, som er mindre end flertallet af borgere i et land. Mindretallet kan f.eks. have en anden etnisk, kulturel, sproglig eller religiøs baggrund end flertallet i landet.