En del danskere føler, at EU er langt væk fra deres liv og deres hverdag. De oplever ikke, at EU er »os alle sammen« og noget, som har betydning for dem selv, men mere noget, der foregår nede i Bruxelles.
Det er også en anelse bøvlet at sætte sig ind i, hvordan lovgivningsprocessen foregår for 27 medlemslande og for en befolkning på 450 millioner mennesker. Ord som Ministerrådet, Europaudvalget, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen kan virke meget fremmede og kan få en til at miste interessen og give op over for at sætte sig ind i det. Og der er to lovgivende institutioner – modsat i Danmark, hvor vi kun har én, nemlig Folketinget.
Stemmeprocenten ved det seneste valg til Europa-Parlamentet (2024) taler sit tydelige sprog: Kun 58,2 pct. valgte at stemme, mens 81,1 pct. stemte til det seneste danske folketingsvalg.
En undersøgelse viser, at 79 pct. af danskerne føler sig som EU-borgere, men at »kun« 40 pct. føler sig »meget tilknyttet«. 77 pct. af danskerne mener, at Danmark har det bedre inden for EU end uden for.
Danskerne har altså en positiv holdning til EU, men ikke nødvendigvis en følelsesmæssig tilknytning.
Det tyder også på, at danskerne godt ved, at EU beslutter meget vigtig lovgivning. Men hvorfor stemmer de så ikke til valget til Europa-Parlamentet? Eller sætter sig ind i, hvordan EU vedtager love, og hvad de egentlig lovgiver om (og hvad de ikke lovgiver om)?
Hvad skal der egentlig til for at få danskerne til at føle sig mere som en del af EU? Hvordan får danskerne øjnene op for, hvilken forskel EU gør i vores allesammens hverdag?