Opgaver til film om Ministerrådet - en del af EU's lovgivende magt

I filmen vil du blive introduceret til Ministerrådet, og hvordan Ministerrådet med formandskabet i spidsen arbejder med at vedtage lovgivning. Det giver en forståelse for, hvordan de enkelte landes fagministre deltager, alt efter hvilket lovgivningsområde, der behandles. Du vil også se, hvordan ministre kan have forskellige nationale dagsordener, de skal tage hensyn til. Filmen giver også en introduktion til afstemningsreglerne, der sikrer, at både små og større lande har lige meget indflydelse. 

Opgave: Case og problemstilling

Hvad skal du?

Her ser du en case med tilhørende problemstilling til film 3, som du skal undersøge og belyse. Måske skal du fremlægge for klassen, hvad du har fundet ud af?  

Det kan være en mundtlig fremlæggelse med nogle pointer sat op i PowerPoint, eller det kan være en skriftlig besvarelse, individuelt eller i hold. 

Hvad er en faglig problemstilling?

En problemstilling er fagligt afgrænsede formuleringer eller spørgsmål, der indkredser en undren. En problemstilling kan ikke besvares entydigt med ja eller nej, eller udelukkende med faktuel viden. En problemstilling kan belyses ved hjælp af kilder med forskellige vinkler på spørgsmålet.  

Man kan indlede en problemstilling med dataspørgsmål som baggrund. Derefter kan man analysere på forskelligartede kilder, og til sidst kan man kigge på et løsningsspørgsmål, der forholder sig til, hvad man kunne gøre ved problemet.

HUSK: Når du arbejder med casen, problemstillingen og kilderne, så søg løbende vejledning og hjælp hos din lærer

Case og problemstilling

Case:

Kunne du forestille dig et elevråd på din skole, hvor beslutningerne skulle tages både af elevrådets repræsentanter fra klasserne og af et lærerråd med lærere, som skolens leder havde udpeget? Hvor mange af jeres vilde idéer tror du ville overleve lærerrådets godkendelse? 

Problemstilling, du skal undersøge og belyse:  

  1. Dataspørgsmål: Hvordan fungerer EU’s Ministerråd, og hvilken magt har det?  
  2. Analysespørgsmål: Synes du, det er et demokratisk problem, at én af de lovgivende institutioner i EU består af ministre, der ikke er (direkte) folkevalgte?  
  3. Løsningsspørgsmål: Kan man forestille sig en anden beslutningsprocedure, som ville være mere demokratisk?

Besvar problemstillingen, og brug kilderne:

Husk, at når man skal besvare og belyse en problemstilling, skal man selv være aktiv. Man må læse og fortolke det, kilderne fortæller.

Nogle borgere i EU synes, det er et demokratisk problem, at Ministerrådet ikke er (direkte) valgt af alle EU’s borgere, men i stedet repræsenterer landenes regeringer. Regeringerne dannes af de partier, som efter et (direkte) valg til landets parlament har flertal i parlamentet (eller som i Danmark: som i hvert fald ikke har et flertal imod sig).  

Men ministrene er ikke direkte valgt af befolkningen. Det er landets leder (i Danmark er det statsministeren), som vælger, hvem der skal være minister. I Danmark behøver man ikke være valgt til Folketinget for at blive minister. Man kan derfor godt argumentere for, at ministrene ikke står direkte til ansvar over for vælgerne.  

Ministrene repræsenterer de partier, som har fået flest stemmer ved folketingsvalget, og de leder et ministerium med faglige eksperter på netop det område, de arbejder med. Det er regeringens rolle – som den udøvende magt – at få lovgivningen til at fungere i Danmark, når den først er vedtaget.   

I praksis fungerer Ministerrådet nogle gange en lille smule som et »andetkammer« til Europa-Parlamentet – som du måske har hørt om fra Storbritanniens Overhus og Underhus?  

I Storbritannien består »førstekammeret« af folkevalgte repræsentanter, mens »andetkammeret« består af medlemmer, som er udpeget af den britiske regering, biskopper og adelige, som har arvet deres sæde fra deres familie. Medlemmerne er altså ikke folkevalgte. Overhuset skal gennemgå og revidere lovgivning, som er vedtaget af Underhuset og kan forsinke eller ændre lovforslag, hvis de mener det er nødvendigt.  

Det foregår altså ikke ligesom Ministerrådet, som er en officiel del af EU’s beslutningsproces, men alligevel kan man godt sammenligne det lidt, fordi Ministerrådet også nogle gange kan virke lidt som en slags »konservativ bremse« på EU’s lovforslag. Hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet nogle gange kan have store planer og idéer og ofte gerne vil give EU mere magt, så kan Ministerrådet (landenes regeringer) godt være lidt mere konservativt/tilbageholdende. De vil gerne gå lidt langsommere frem, og de vil helst ikke overlade alt for meget magt til EU, for så får de jo selv mindre magt. 

Synes du, det giver mening med »tokammersystemet« med et folkevalgt parlament og så et »overhus«, som repræsenterer landenes regeringer?  

Er det en god måde at repræsentere de forskellige lande i EU på, eller var det bedre med bare Europa-Parlamentet som lovgivende magt i EU?  

Søg efter kilder, som belyser emnet. Du kan starte med at læse mere Ministerrådet i bogen »EU på kryds og tværs« side 60-67:

EU på kryds og tværs (digital udgave)

Find mere viden om Ministerrådet her:

Ministerrådet

Find mere viden om og forskellige holdninger til Ministerrådet her:

EU har ikke et demokratisk underskud

EU har ikke et demokratisk problem

Brug også ordlisten til filmen.

De vigtigste begreber

Her får du forklaringer på de centrale begreber, som hjælper på din forståelse af filmen.

Den lovgivende magt i Danmark er Folketinget. Folketinget skal beslutte om de vil vedtage de love, som regeringen har foreslået. Den består af folkevalgte medlemmer, der diskuterer og stemmer om nye love. De stemmer også om ændringsforslag til eksisterende love.  

Den lovgivende magt vedtager love. Den lovgivende magt er et parlament (nationalt, regionalt eller lokalt/kommunalt) af folkevalgte medlemmer, som diskuterer og stemmer om nye love og lovændringer.  

I EU er der to lovgivende institutioner: Den ene er Europa-Parlamentet, som består af folkevalgte politikere. Den anden er Ministerrådet, som består af ministre fra landenes regeringer. Medlemmerne af Ministerrådet er ikke (direkte) folkevalgte.  

Det er meget særligt ved EU, at der er to lovgivende institutioner, altså to institutioner, som skal vedtage lovene. Det er også særligt, at den ene af dem ikke har direkte folkevalgte politikere.   

For den ekstra nørdede: 
I praksis fungerer Ministerrådet nogle gange en lille smule som et »andetkammer« til Europa-Parlamentet – som du måske har hørt om fra Storbritanniens Overhus og Underhus?  

I Storbritannien består »førstekammeret« af folkevalgte repræsentanter, mens »andetkammeret« består af medlemmer, som er udpeget af den britiske regering, biskopper og adelige, som har arvet deres sæde fra deres familie. Medlemmerne er altså ikke folkevalgte. Overhuset skal gennemgå og revidere lovgivning, som er vedtaget af Underhuset og kan forsinke eller ændre lovforslag, hvis de mener det er nødvendigt.  

Det foregår altså ikke ligesom Ministerrådet, som er en officiel del af EU’s beslutningsproces, men alligevel kan man godt sammenligne det lidt, fordi Ministerrådet også nogle gange kan virke lidt som en slags »konservativ bremse« på EU’s lovforslag. Hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet nogle gange kan have store planer og idéer og ofte gerne vil give EU mere magt, så kan Ministerrådet (landenes regeringer) godt være lidt mere konservativt/tilbageholdende. De vil gerne gå lidt langsommere frem, og de vil helst ikke overlade alt for meget magt til EU, for så får de jo selv mindre magt. 

Kvalificeret flertal betyder, at en beslutning »bare« kræver mere end halvdelen af stemmerne for at blive vedtaget. Det bruges for at sikre en bredere enighed om vigtige beslutninger.  

Ved afstemninger i Ministerrådet betyder kvalificeret flertal, at flertallet skal opfylde to krav samtidig: Flertallet skal udgøre mindst 55 pct. af EU-landene (dvs. mindst 15 af de 27 medlemslande) og samtidig mindst 65 pct. af EU’s befolkning (altså mindst 293 millioner EU-borgere).  

Modsat kan et mindretal blokere for et forslag, hvis mindst fire EU-lande er imod og tilsammen repræsenterer mindst 35 pct. af befolkningen i EU.  

For den ekstra nørdede: 
Faktisk er der også noget, der hedder et udvidet kvalificeret flertal. Det gælder, hvis forslaget IKKE kommer fra Europa-Kommissionen eller det, der hedder »den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender« (en slags udenrigsminister for EU).  

Kommer forslaget et andet sted fra (f.eks. fra et medlemsland eller Europa-Parlamentet), kræves der et udvidet kvalificeret flertal på hele 72 pct. af medlemslandene (mindst 20 ud af 27), som stemmer for, og som samtidig repræsenterer 65 pct. af EU’s befolkning. Det sker dog ganske sjældent. 

Man kalder det forhandlinger, når politikere taler sammen for at finde en løsning, som alle kan acceptere. De diskuterer deres forskellige synspunkter og prøver at nå til enighed.  

Ofte foregår forhandlingerne, inden der laves et lovforslag, eller inden der skal stemmes om en ny lov. Man forhandler f.eks. også om, hvem der skal danne en regering, når der har været folketingsvalg.