Det danske parlament, Folketinget, har indflydelse på, hvilken politik der føres i EU. I Folketinget sidder Folketingets Europaudvalg. Det er det udvalg, som primært arbejder med EU-sager i Folketinget. Deres rolle er især at sikre, at den holdning, som den danske regering arbejder for i bestemte sager i EU, repræsenterer Folketingets holdning. Når en dansk minister skal stemme om vigtige sager i EU’s Ministerråd, skal ministeren derfor først præsentere regeringens holdning for Folketingets Europaudvalg. Man kalder det, at udvalget skal give ministeren et forhandlingsmandat. Mandatet skal sørge for, at ministeren ikke kun følger sin egen – eller regeringens – holdning i Ministerrådet, men også repræsenterer den holdningen bredt i Folketinget.
I Folketingets Europaudvalg sidder folketingsmedlemmer fra forskellige politiske partier, så man sikrer, at der er opbakning til det mandat, ministeren får.
Det betyder også, at Danmarks EU-politik sjældent skifter ret meget – heller ikke efter et valg – for mange af Folketingets partier har jo været enige om at sætte retningen. Det er bl.a. en stor fordel, når Danmark skal forhandle med de andre lande i EU, at de andre lande kan regne med, hvad Danmarks holdning er, uanset om der kommer et valg eller ej.
Men de sager, der diskuteres i Ministerrådet, er ret komplicerede. Og udvalget behandler alle typer af EU-lovgivningssager, så det kan være inden for næsten alle sagsområder, fra økonomi og klima til sundhed og transport. Det stiller store krav til, at medlemmerne af Folketingets Europaudvalg kan sætte sig ind i et meget svært stof ret hurtigt. Netop det er ofte blevet nævnt som et problem for udvalget og derfor også for den demokratiske kontrol med regeringens EU-politik, som er udvalgets vigtigste opgave.
Der diskuteres ofte mange sager i Ministerrådet samtidig, hvilket betyder, at der er flere danske ministre involveret på samme tid, så der er virkelig mange sager, som Folketingets Europaudvalg skal følge med i på samme tid. Så problemet kan være nogle gange være, at der simpelthen ikke er tid nok til at være grundige og dermed give et ordentligt forhandlingsmandat til de danske ministre.
Man forsøger at løse problemet ved at have medarbejdere i partierne, som ved en masse om EU, og som kan hjælpe medlemmerne med at læse det store materiale igennem og finde frem til, hvad der er det vigtigste for netop det parti at spørge ind til eller at argumentere for. Og i Folketingets Administration arbejder der upolitiske embedsmænd, som bl.a. arbejder med at forklare politikerne, hvad der er op og ned i EU-forslagene, og klæde medlemmerne af Folketingets Europaudvalg bedre på til at tage til møde og give ministerens forslag lidt kritik eller opklarende spørgsmål.