Opgaver til tema om frihandel og vækst

Elevopgaverne er er produceret til faget samfundsfag og er målrettet undervisningen på A-, B- og C-niveau. Opgaverne er udviklet i samarbejde med Kristoffer Horn Jensen, der underviser i samfundsfag på Ordrup Gymnasium

Elevspørgsmål til Frihandel og vækst

Opgave 1: Lektie til introteksten/læseopgave i timen

  • Hvilke potentielle ulemper kan frihandelsaftaler medføre for de lande, der indgår i aftalen?

Opgave 2: Lektie eller paropgave om frihandelsaftaler

EU har en række frihandelsaftaler med andre lande. 

  • Læs oversigten her og undersøg, hvor mange kroner EU eksporterer for til landene i MERCOSUR. Skriv svaret ned.
  • Læs her, hvor mange jobs samhandelen skaber for Danmark, og hvor mange danske virksomheder der eksporterer til MERCOSUR-landene. Skriv svaret ned.
  • Læs om frihandelsaftaler med udviklingslandene her og svar på, hvem de primært er til gavn for.

Opgave 3: Gruppearbejde/klassediskussion om det indre markeds ideologiske udgangspunkt

I artiklen Frihandel og vækst præsenteres en række fordele ved det indre marked: 

  1. Medlemslandene kan specialisere sig i den produktion, de er relativt bedst til
  2. Medlemslandenes virksomheder får et større marked at afsætte varer på
  3. Det medfører et øget arbejdsudbud, hvilket holder prisen på arbejdskraft nede
  4. Et større marked giver desuden større konkurrence
  5. Formålet er at give forbrugerne bedre produkter til billigere priser.

Diskutér, hvilket ideologisk udgangspunkt der har været for dannelsen af det indre marked. Diskutér ulemper ved det indre marked (inddrag eventuelt artiklen EU's indre marked presser sociale ydelser fra Arbejderen.dk).

Opgave 4: Gruppearbejde om det indre marked og nødvendigheden af en aktiv strukturpolitik

Læs siden ”Arbejdspladser og vækst” og redegør for, hvilke strukturpolitiske greb den danske regering skal tage i brug, hvis vi skal undgå høj ledighed i fremtiden. 

Opgave 5: Pararbejde om protektionisme (gruppearbejde)

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer mod protektionisme i denne artikel fra Jyllands-Posten fra april 2018.

  • Hvad frygter IMF vil ske, hvis verden går i en mere protektionistisk retning? Skriv IMF’s argumenter ned.
  • Hvilke fordele er der ved protektionisme? Skriv alle argumenter for en protektionistisk handelspolitik ned.

Opgave 6: Skriftlig opgave om Halalslagtning

Du er rådgiver for fødevareministeren. Skriv et notat, der indeholder en begrundet strategi for, hvordan regeringen skal forholde sig til halalslagtning på danske slagterier. Inddrag viden fra casen i teksten Frihandel og vækst og viden om standarders betydning for markeder fra teksten Hvad er en frihandelsaftale. Supplér med data og argumenter, du selv finder.

Elevspørgsmål til handelsaftaler

Opgave 1: Gruppearbejde om lande, der er forbundet med EU uden at være medlemmer 

Gruppen skal tegne en oversigt (brug powerpoint eller lignende), der viser, gennem hvilke aftaler nedenstående lande er tilknyttet EU's indre marked og toldunionen. Tegn EU i midten. Landene omkring EU forbindes med aftaler, de har indgået.

  • Norge, Island og Liechtenstein – læs mere her
  • Schweiz – læs introduktion nederst på siden her og find oplysninger om de enkelte aftaler på det schweiziske udenrigsministeriums hjemmeside.
  • Tyrkiet – læs om landets aftaler med EU her (side 2 i dokumentet)
  • Canada – læs om landets aftaler med EU her.
  • Mange andre lande har indgået aftaler med EU – typisk FTA (Free Trade Agreements). Find en oversigt her og vælg eventuelt flere lande til jeres oversigt.

Opgave 2: Hvorfor laver man handelsaftaler?

  • Lav sammen i gruppen et tv-indslag, der viser fordelene ved handelsaftaler for almindelige forretningsindehavere. Tag udgangspunkt i en specifik aftale fra listen ovenfor og spil rollen som interviewer, EU-ekspert (der forklarer om aftalen), butiksejer (der fortæller om fordelene ved at kunne handle med udlandet) og kunden (der fortæller om kundens fordele).
  • Indslaget skal vare 1-2 minutter.

Opgave 3: Gruppearbejde om processen - hvordan bliver FTA’ere til?

  • Tegn et diagram, der illustrerer processen for de såkaldte FTA’ere (Free Trade Agreements) – fra idé til implementering i medlemslandene. Find inspiration i grafikken på siden Hvad er en handelsaftale og i grafikken her Inddrag følgende i diagrammet: Ministerrådet, Europa-Kommissionen, medlemslandene, Europa-Parlamentet, handelspartnere og virksomheder i EU. Forklar desuden, hvad begrebet ratificering betyder. 
  • Præsentér diagrammet på tavlen.

Opgave 4: Gruppearbejde om WTO (og EU)

Læs siden Hvem bestemmer hvad og supplér med viden fra Udenrigsministeriets informationsside om WTO. Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvad var grundideen bag oprettelsen af WTO?
  • Er WTO protektionistisk eller anti-protektionistisk?
  • Hvad kaldes den højeste myndighed i WTO? 
  • Hvem repræsenterer Danmark ved forhandlingerne i WTO?
  • Hvor mange medlemmer er der af WTO?
  • Hvad er forskellen på GATT, GATS og TRIPS?
  • Hvad handler MFN-princippet om?
  • Hvad betyder det, at WTO er mellemstatsligt? 
  • Er EU også mellemstatsligt?

Opgave 5: Gruppearbejde om handelsaftaler som udviklingsarbejde

Læs siden Handel med udviklingslande og løs følgende opgaver:

  • Læs om AVS-aftalen på indholdssiden og supplér med viden fra Europa-Kommissionens side. Vil I primært karakterisere AVS-aftalen som udviklingsarbejde eller udenrigsøkonomisk arbejde? 
  • Læs om Danmarks udenrigspolitiske mål her. Hvordan hænger de sammen med AVS-aftalen, som den fremgår af ovenstående link?

Opgave 6: Storbritannien og landets frihandelsaftaler efter Brexit

  • Undersøg sammen i klassen (evt. som lektie), hvilke frihandelsaftaler Storbritannien har indgået i forbindelse med Brexit. 
  • Diskutér, om aftalerne stiller Storbritannien bedre end de aftaler, landet var omfattet af som EU-land. 
  • Diskutér fordele og ulemper for Storbritannien ved Brexit ud fra et frihandelsperspektiv. 

Elevspørgsmål til International handel i tal

Opgave 1: Hvad eksporterer Danmark, og hvem eksporterer vi til?

Ifølge siden International handel i tal eksporterer danske virksomheder for mere end 1.100 mia. kr. hvert år. Vi eksporterer mest til EU's indre marked, men der er også en række lande uden for EU, vi eksporterer meget til. 

  • Hvem er ifølge Europa-Kommissionen den handelspartner, hvor EU har størst overskud på handelsbalancen? 
  • Hvem er ifølge tallene for international handel den handelspartner, hvor EU har størst underskud?
  • Hvor stort er Danmarks overskud på handelsbalancen for varer ifølge Danmarks Statistik, når man udelukkende ser på USA? (husk at trække import fra eksport)
  • Hvilke lande er ifølge Danmarks Statistik Danmarks 5 største eksportmarkeder på varefronten?
  • Hvad er Danmarks styrkesektorer (primære eksportvarer sektoropdelt)? Undersøg, hvad Udenrigsministeriet siger om danske styrkesektorer i denne artikel.

Opgave 2: Gruppeopgave om Danmarks udenrigshandel med EU’s indre marked

Gå ind på Danmarks Statistik og undersøg Danmarks udenrigshandel på det indre marked. Svar på følgende spørgsmål:

  • Har Danmark overskud eller underskud på handelsbalancen (import/eksport) for varer på det indre marked?
  • Har Danmark overskud eller underskud på handelsbalancen (import/eksport) for tjenesteydelser på det indre marked?
  • Vælg ”Løbende poster varer” og ”Løbende poster tjenesteydelser” og find udviklingen i samlede indtægter og udgifter i handelen med EU-28 de seneste 10 år (tryk på bjælken under posten ”MÅNED” og vælg ”ÅR”). Eksportér resultatet til excel-form (øverst i venstre hjørne) og lav en indeksberegning af tallene. Ud fra jeres indeksberegning skal I vurdere de seneste 10 års udvikling inden for udenrigshandel på det indre marked med henholdsvis varer og tjenesteydelser. 
  • Opstil en hypotese, der kan forklare jeres resultater. Begrund den ved at inddrage jeres viden om økonomiske mål.

Elevopgaver til frihandel og vækst  

Opgave 1: Lektie til introteksten 

Opgave 2: Lektie eller paropgave om frihandelsaftaler

EU har en række frihandelsaftaler med andre lande.

  • Læs oversigten her og undersøg, hvor meget EU eksporterer for til landene i MERCOSUR. 
  • Læs her, hvor mange job samhandelen skaber for Danmark, og hvor mange danske virksomheder der eksporterer til MERCOSUR-landene. 
  • Læs om frihandelsaftalerne med udviklingslandene her og svar på, hvem de primært er til gavn for.

Opgave 3: Gruppearbejde/klassediskussion om det indre markeds ideologiske udgangspunkt

I teksten Frihandel og vækst præsenteres en række fordele ved det indre marked. Hvilke fordele kan du få øje på? Skriv en liste med dem, du kan finde.

Opgave 4: Pararbejde om protektionisme

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer mod protektionisme i denne artikel fra Jyllands-Posten (april 2018).

  • Hvad frygter IMF vil ske, hvis verden går i en mere protektionistisk retning? Skriv sammen IMF’s argumenter ned.
  • Hvilke fordele er der ved protektionisme? Skriv alle argumenter for en protektionistisk handelspolitik ned.

Opgave 5: Gruppeopgave om Halalslagtning

Lav en reportage om fordele og udfordringer ved standardiserede markeder (find forklaring på begrebet her). I skal lave det som en podcast på 3 minutter. Forestil jer, at I er på et kyllingeslagteri, hvor der slagtes halal. I skal optræde som slagteriejer, økonomisk ekspert og interviewer. 

Elevopgaver om frihandelsaftaler 

Opgave 1: Gruppearbejde om lande, der er forbundet med EU uden at være medlemmer

Gruppen skal tegne en oversigt (brug powerpoint eller lignende), der viser, gennem hvilke aftaler de nedenstående lande er tilknyttet EU's indre marked og toldunionen. Tegn EU i midten. Landene omkring EU forbindes med aftaler, de har indgået.

  • Norge, Island og Liechtenstein – læs mere her
  • Schweiz – læs introduktion nederst på siden her og om de enkelte aftaler på det schweiziske udenrigsministeriums hjemmeside.
  • Tyrkiet – læs om landets aftaler med EU her (side 2).
  • Canada – læs om landets aftaler med EU her.
  • Mange andre lande har indgået aftaler med EU – typisk FTA (Free Trade Agreements). Find en oversigt her og vælg eventuelt flere lande til jeres oversigt.

Opgave 2: Hvorfor laver man handelsaftaler?

  • Lav sammen i gruppen et tv-indslag, der viser fordelene ved handelsaftaler for en almindelig forretningsindehaver. Tag udgangspunkt i en specifik aftale fra listen ovenfor og spil rollen som interviewer, EU-ekspert (der forklarer om aftalen), butiksejer (der fortæller om fordelene ved at kunne handle med udlandet) og kunden (der fortæller om kundens fordele).
  • Indslaget skal vare 1-2 minutter.

Opgave 3: Gruppearbejde om processen - hvordan bliver FTA’ere til?

  • Tegn et diagram på computeren, der illustrerer processen for de såkaldte FTA’ere (Free Trade Agreements) – fra idé til implementering i medlemslandene. Find inspiration i grafikken på siden Hvad er en handelsaftale og i grafikken her. Inddrag følgende i diagrammet: Ministerrådet, Europa-Kommissionen, EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet, handelspartnere og virksomheder i EU. Forklar desuden, hvad begrebet ratificering betyder. 
  • Præsentér diagrammet på tavlen.

Opgave 4: Gruppearbejde om WTO (og EU)

Læs siden Hvem bestemmer hvad og supplér med viden fra Udenrigsministeriets informationsside om WTO. Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvad var grundideen bag oprettelsen af WTO?
  • Er WTO protektionistisk eller antiprotektionistisk?
  • Hvad kaldes den højeste myndighed i WTO? 
  • Hvem repræsenterer Danmark ved forhandlingerne i WTO?
  • Hvor mange medlemmer er der af WTO?

Opgave 5: Storbritannien og frihandelsaftaler efter Brexit

  • Undersøg sammen i klassen (evt. som lektie), hvilke frihandelsaftaler Storbritannien har indgået i forbindelse med Brexit. 
  • Diskutér, om aftalerne stiller Storbritannien bedre end de aftaler, landet var omfattet af som EU-land.
  • Diskutér fordele og ulemper for Storbritannien ved Brexit ud fra et frihandelsperspektiv.

Elevopgaver til International handel i tal 

Opgave 1: Hvad eksporterer Danmark, og hvem eksporterer vi til?

Ifølge siden International handel i tal eksporterer danske virksomheder for mere end 1.100 mia. kr. hvert år. Vi eksporterer mest til EU's indre marked, men der er også en række lande uden for EU, vi eksporterer meget til.

  • Hvem er ifølge Europa-Kommissionen den handelspartner, hvor EU har størst overskud på handelsbalancen? 
  • Hvem er ifølge tallene for international handel (i linket ovenfor) den handelspartner, hvor EU har størst underskud?
  • Hvor stort er Danmarks overskud på handelsbalancen for varer ifølge Danmarks Statistik, når man udelukkende ser på USA? (husk at trække import fra eksport)
  • Hvilke lande er ifølge Danmarks Statistik Danmarks 5 største eksportmarkeder på varefronten?

Opgave 2: Gruppeopgave om Danmarks udenrigshandel med EU’s indre marked

Gå ind på Danmarks Statistik og undersøg Danmarks udenrigshandel på det indre marked. Svar på følgende spørgsmål:

  • Har Danmark overskud eller underskud på handelsbalancen (import/eksport) af varer på det indre marked?
  • Har Danmark overskud eller underskud på handelsbalancen (import/eksport) af tjenester på det indre marked?

Elevopgaver om frihandel og vækst

Opgave 1: Lektie til introteksten 

  • Hvilke potentielle ulemper kan frihandelsaftaler medføre for de lande, der indgår i aftalen?

Opgave 2: Gruppearbejde/klassediskussion om det indre markeds ideologiske udgangspunkt

  • I teksten Frihandel og vækst præsenteres en række fordele ved det indre marked. Hvilke fordele kan I få øje på? Skriv en liste med fordelene.
  • Hvilke ulemper eller udfordringer kan det medføre, når man indgår frihandelsaftaler? Find evt. svar her.

Opgave 3: Pararbejde om protektionisme

  • Den Internationale Valutafond (IMF) advarer mod protektionisme i denne artikel i Jyllands-Posten fra april 2018. Hvad frygter IMF vil ske, hvis verden går i en mere protektionistisk retning? Skriv i gruppen IMF’s argumenter ned. 
  • Hvad er argumenterne for protektionisme? Skriv svarene ned.

Elevopgaver om frihandelsaftaler 

Opgave 1: Gruppearbejde om lande, der er forbundet med EU uden at være medlemmer

Gruppen skal tegne en oversigt (brug powerpoint eller lignende), der viser, gennem hvilke aftaler de nedenstående lande er tilknyttet EU's indre marked og toldunionen. Tegn EU i midten. Landene omkring EU forbindes med aftaler, de har indgået.

  • Norge, Island og Liechtenstein – læs mere her.  
  • Schweiz – læs introduktion nederst på siden her og om de enkelte aftaler på det schweiziske udenrigsministeriums hjemmeside.
  • Tyrkiet – læs om landets aftaler med EU her (side 2). 
  • Canada – læs om landets aftaler med EU her.
  • Mange andre lande har indgået aftaler med EU – typisk FTA (Free Trade Agreements). Find en oversigt her og vælg eventuelt flere lande til jeres oversigt.

Opgave 2: Hvorfor laver man handelsaftaler?

Lav sammen i gruppen et tv-indslag, der viser fordelene ved handelsaftaler for en almindelig forretningsindehaver. 

  • Tag udgangspunkt i en specifik aftale fra listen ovenfor og spil rollen som interviewer, EU-ekspert (der forklarer om aftalen), butiksejer (der fortæller om fordelene ved at kunne handle med udlandet) og kunden (der fortæller om kundens fordele).
  • Indslaget skal vare 1-2 minutter.

Elevopgaver om International handel i tal