Elevopgaver til tema om migration og asyl

Elevopgaverne er er produceret til faget samfundsfag og er målrettet undervisningen på A-, B- og C-niveau. Opgaver og lærermateriale er udviklet i samarbejde med Kristoffer Horn Jensen, der underviser i samfundsfag på Ordrup Gymnasium.

Migration og EU

Opgave 1

Læs siden Gloser om asyl og migration, og forklar for din sidepartner forskellen på begreberne ”migrant” og ”flygtning”. 

Opgave 2

Læs temasiderne Migration fra lande uden for EU samt Asyl og flygtninge i EU og forklar for din sidepartner, hvad en asylansøger er, og hvordan dette begreb hænger sammen med begreberne migrant og flygtning. 

Opgave 3

Lav sammen med din sidemakker og på baggrund af data nedenfor:

  • Et diagram som illustrerer udviklingen i antallet af asylansøgere. Husk at angive overskrift, og titler på x og y akserne. 
  • Illustrer udviklingen i antallet af asylansøgere ved brug af indekstals-beregninger, hvor 2010 sættes som start-år. 

Udvikling i antallet af asylansøgninger i europæiske lande:

År

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Samlede asylansøgninger til europæiske lande

259400

309040

335290

431090

626960

1321600

1259955

705705

Kilde: UNHCR, EUROSTAT

Opgave 4

Klassen inddeles i par, som hver tildeles 2 europæiske lande pr. par. Opgaven er at bruge Et gæstfrit Europa? til at undersøge:

  • Undersøg udviklingen i antallet af asylansøgere i begge lande i perioden 2010-2018 og skriv det ned i et Excel-ark med angivelse af land, årstal og antal ansøgere. 
  • Sammenlign udviklingen i antallet af asylansøgere i de 2 lande på baggrund af indekstalsberegninger for hvert enkelt land med udgangspunkt i 2010. 
  • Læreren laver et stort ”analogt Excel-ark” på tavlen, som eleverne efterfølgende skriver deres tal ind i. 

Opgave 5

Diskutér på baggrund af klassens analoge Excel-ark på tavlen, hvad der kan forklare udviklingen i antallet af asylansøgere i de europæiske lande.

  • Kom herunder ind på forskelle og ligheder mellem landenes udvikling, men kig også på det generelle mønster i hele Europa. 

Opgave 6

Brug tabellen nedenfor: Antal asylansøgere 2013-2017 og indbyggertal 2017. Udvalgte EU-lande og EU-28. Absolutte tal.

 

2013

2014

2015

2016

2017

Indbyggertal

Italien

26.620

64.625

84.085

122.960

128.850

60.589.455

Ungarn 18.895 42.775 177.135 29.430 3.390 9.797.561
Polen 15.240 8.020 12.190 12.305 5.045 37.972.964
Tyskland 126.705 202.645 476.510 745.155 222.560 82.521.653
Sverige 54.720 81.180 162.450 28.790 25.235 9.995.153
Spanien 4.485 5.615 14.780 15.755 31.120 45.528.024
EU-28 431.090 626.960 1.321.600 1.259.955 705.705 511.805.088

Note: Det antages at indbyggertallet for de udvalgte EU-lande ikke har ændret sig væsentligt gennem perioden 2013-2017. Kilde: europarl.europa.eu. 2017 og EU-oplysningen 2017.

  • Undersøg udviklingen i antallet af asylansøgere i de europæiske lande vha. beregninger af procentandele. (Beregn både hvor stor en andel af det samlede antal asylansøgere de enkelte lande har, og beregn hvor stor en andel asylansøgere landene har i forhold til deres indbyggertal.)
  • Diskutèr på baggrund af beregningerne forklaringer på udviklingen i antallet af asylansøgere i Europa. 

Opgave 7

Undersøg med udgangspunkt i Data om asylansøgere i EU, hvilke lande asylansøgerne kommer fra og diskutèr, hvad der kan forklare jeres fund.

Opgave 8

Lektor Peter Gorm Larsen giver et overblik over de forskellige teorier, der forsøger at forklare migrationsstrømme (side 19-32 Migrationsteorier). Han omtaler bl.a. push-pull-teori, rational choice-teori og netværksteori.

  • Gennemgå i klassen eller i grupper (hvor hver gruppe arbejder med en hovedteori), hvordan de forskellige teorier kan forklare migration til Europa.
  • Diskutèr med baggrund i jeres resultater fra spørgsmål 7, i hvilken grad teorierne kan forklare de mønstre I fandt i forhold til asylansøgernes ophavsland.

Sådan håndterer EU krisen

Opgave 1

Gruppearbejde. Dublinforordningen spiller en væsentlig rolle i forhold til ansvaret for de flygtninge og migranter som kommer til EU. Læs om Dublin-forordningen nederst på EU's asylpolitik, og skriv ned, hvad Dublin-forordningen handler om (redegør herunder for forskellen mellem forordning og direktiv).

Opgave 2

Gruppearbejde. Her kan du læse om de mest benyttede ruter.

  • Hvorfor giver flygtninge- og migrationsstrømmene i EU udfordringer i forhold til at leve op til Dublinforordningens regler? Skriv svaret/svarene ned.

Opgave 3

Gruppearbejde. Bl.a. som en reaktion på Dublin-forordningens udfordringer foreslog EU-kommissionen en omfordeling af flygtninge fra særligt Grækenland og Italien til de andre EU-lande. Læs om Kommissionens udspil, som senere blev vedtaget, her.

Redegør i korte træk for:

  • Hvad går udspillet ud på?
  • Hvilke problem vil udspillet løse og hvordan?
  • Find desuden ud af, hvilken betydning forslaget havde for Danmark.

Opgave 4

Gruppearbejde. EU har allerede et grænseagentur – nemlig FRONTEX. Læs om FRONTEX her og mere dybdegående om deres visioner, missioner og mål her.

  • Undersøg, hvordan FRONTEX arbejder ud fra denne side.
  • Er FRONTEX en prioritet i EU’ s arbejde? Se mere i denne video.
  • Skriv en liste med argumenter for og imod et styrket FRONTEX.
  • Diskutér hvilken rolle FRONTEX spiller i forhold til Schengen-samarbejdet (læs mere om Schengen-samarbejdet her)

Opgave 5

Gruppearbejde. Som reaktion på flygtningekrisen har EU lavet en aftale med Tyrkiet. Læs om aftalen mellem EU og Tyrkiet her og forklar, hvad aftalen går ud på.

Opgave 6

Gruppearbejde. Undersøg ved brug af Infomedia, i hvilken grad henholdsvis aftalen med Tyrkiet og de tvungne kvoteflygtninge har været en succes. Find 2 artikler som forholder sig til Tyrkiet-aftalen, og 2 artikler som handler om implementeringen af de tvungne kvoteflygtninge.

Opgave 7

Gruppearbejde. I skal nu gå sammen i grupper af 3 og lave en podcast. Temaet for podcasten er EU's flygtninge og asylkrise fra 2015 og frem. I podcasten skal I anvende jeres viden om årsager og omfang, da flygtningekrisen ramte EU i 2015, samt viden om hvordan EU har håndteret krisen, samt virkningerne af EU’s initiativer.

Følgende rolle skal besættes til podcasten:

Vært for podcasten, som styrer interviews og debat mellem programmet gæster.

Journalist som er ekspert på EU's initiativer i forhold til, hvad EU har gjort for at håndtere krisen samt effekterne heraf.

Journalist som har rejst rundt i Europa i 2015, for at undersøge flygtningekrisen i forhold til hvor flygtninge/migranterne kommer fra og hvorfor de migrerer, samt hvilke ruter flygtninge/migranterne tager.

 

Hvordan skal EU tackle krisen?

Opgave 1

Gruppearbejde. Mål og interessekonflikter i EU's institutioner og mellem medlemslandende.

Gå til EU-kommissionens hjemmeside og læs om de politikområder, som der arbejdes med inden for flygtninge og migration. Skriv svarene på spørgsmålene ned.

  • Hvilket politikområde vil I vurdere er vanskeligt at opnå enighed om i Ministerrådet? Hvorfor? 
  • Gå ind på Et gæstfrit Europa?. Vurdér ud fra data på siden, hvilke lande der har en særlig interesse i at lave en stærk fælles asylpolitik med fordelingsnøgle for flygtninge. Begrund jeres valg.

Opgave 2

Fælles i klassen: EU's nuværende løsningsmuligheder. Som optakt til arbejdet ser klassen sammen Politiken-fotografen Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i middelhavet (se evt. uddrag). 

Gruppearbejde: Læs siden ”Hvordan skal EU løse krisen?”

  • Lav en liste med fordele og ulemper for hver af de 5 forskellige retninger, der bliver nævnt som mulige veje for EU's arbejde med flygtninge.
  • Hvordan forholder de forskellige løsningsmodeller sig til Dublin-forordningen (i sin nuværende form) og Schengensamarbejdet? 
  • Undersøg de danske partiers holdning til EU's flygtningepolitik. Har vi partier i Folketinget, der argumenterer for/imod de forskellige løsninger? Find partiernes holdning på partiernes hjemmesider.
  • Gå ind på eu.dk og læs, hvordan et udkast til en revideret Dublin-forordning ser ud: Læg især mærke til forslag til ny omfordelingsmekanisme nederst på side 3 og på side 4. 

Opgave 3

Gruppearbejde: Fordele og ulemper ved aftaler med lande uden for EU.

  •  I 2015 indgik EU og Tyrkiet en aftale, der skulle regulere tilstrømningen af flygtninge til EU via Tyrkiet. Læs på dr.dk om aftalens 9 hovedpunkter og vurdér, hvilke prioriteter der har været grundlag for aftalen fra henholdsvis EUs og Tyrkiets side. 
  • Tyrkiet-aftalen er blevet vurderet i årene efter den blev indgået. Læs i de to dokumenter her og vurder, om aftalen har været en succes: 
    Tænketanken Europas vurdering
    Europakommissionens egen vurdering 
  • Læs Røde Kors oversigt over nærområderne, hvor der potentielt kan laves flygtningelejre her. Diskuter, hvilke udfordringer der opstår, hvis EU vælger at satse på at løse flygtningekrisen gennem flere lejre i nærområderne. 

Migration og EU

Opgave 1

Læs siden Gloser om asyl og migration, og forklar for din sidepartner forskellen på begreberne ”migrant” og ”flygtning”. 

Opgave 2

Læs temasiderne Migration fra lande uden for EU samt Asyl og flygtninge i EU og forklar for din sidepartner, hvad en asylansøger er, og hvordan dette begreb hænger sammen med begreberne migrant og flygtning. 

Opgave 3

Lav sammen med din sidemakker og på baggrund af data nedenfor:

  • Et diagram, som illustrerer udviklingen i antallet af asylansøgere. Husk at angive overskrift og titler på x- og y-akserne. 
  • Illustrér udviklingen i antallet af asylansøgere ved brug af indekstalsberegninger, hvor 2010 sættes som start-år. 

Udvikling i antallet af asylansøgninger i europæiske lande:

 

År


2010


2011


2012


2013


2014


2015


2016


2017


Samlede asylansøgninger til europæiske lande

 

 

259400

 

 

309040

 

 

335290

 

 

431090

 

 

626960

 

 

1321600

 

 

1259955

 

 

705705

 

 Kilde: UNHCR, EUROSTAT.

Opgave 4

Arbejd videre med din sidemakker og læs Et gæstfrit Europa?. Undersøg følgende:

  • Hvilke tre lande har flest asylansøgere i EU?
  • Hvilke tre lande har flest asylansøgere per indbygger i EU?
  • Hvor på listerne ligger Danmark?
  • Hvordan er udviklingen i antal asylansøgere?

Opgave 5

Undersøg med udgangspunkt i Data om asylansøgere i EU, hvilke lande asylansøgerne kommer fra og diskutèr, hvad der kan forklare jeres fund.

Opgave 6

Lektor Peter Gorm Larsen giver et overblik over de forskellige teorier, der forsøger at forklare migrationsstrømme (side 19-32 Migrationsteorier). Han omtaler bl.a. push-pull-teori, rational choice-teori og netværksteori.

  • Gennemgå i klassen eller i grupper (hvor hver gruppe arbejder med en hovedteori), hvordan de forskellige teorier kan forklare migration til Europa.
  • Diskutèr med baggrund i jeres resultater fra spørgsmål 7, i hvilken grad teorierne kan forklare de mønstre, I fandt i forhold til asylansøgernes ophavsland.

Sådan håndterer EU krisen

Opgave 1

Gruppearbejde. Dublinforordningen spiller en væsentlig rolle i forhold til ansvaret for de flygtninge og migranter som kommer til EU. Læs om Dublin-forordningen nederst på EU's asylpolitik, og skriv ned, hvad Dublin-forordningen handler om (redegør herunder for forskellen mellem forordning og direktiv).

Opgave 2

Her kan du læse om de mest benyttede ruter. Hvorfor giver flygtninge- og migrationsstrømmene i EU udfordringer i forhold til at leve op til Dublin-forordningens regler? Skriv svaret/svarene ned.

Opgave 3

Blandt andet som en reaktion på Dublin-forordningens udfordringer foreslog Europa-Kommissionen en omfordeling af flygtninge fra særligt Grækenland og Italien til de andre EU-lande. Læs om Europa-Kommissionens udspil, som senere blev vedtaget, her.

Redegør i korte træk for:

  • Hvad går udspillet ud på?
  • Hvilke problem vil udspillet løse og hvordan?
  • Find desuden ud af, hvilken betydning forslaget havde for Danmark.

Opgave 4

EU har allerede et grænseagentur – nemlig FRONTEX. Læs om FRONTEX her og mere dybdegående om deres visioner, missioner og mål her.

  • Undersøg, hvordan FRONTEX arbejder ud fra denne side.
  • Er FRONTEX en prioritet i EU’ s arbejde? Se mere i denne video.
  • Skriv en liste med argumenter for og imod et styrket FRONTEX.
  • Diskutér, hvilken rolle FRONTEX spiller i forhold til Schengen-samarbejdet (læs mere om Schengen-samarbejdet her)

Opgave 5

Som reaktion på flygtningekrisen har EU lavet en aftale med Tyrkiet. Læs om aftalen mellem EU og Tyrkiet her og forklar, hvad aftalen går ud på.

Opgave 6

Undersøg ved brug af Infomedia, i hvilken grad henholdsvis aftalen med Tyrkiet og de tvungne kvoteflygtninge har været en succes. Find 2 artikler, som forholder sig til Tyrkiet-aftalen, og 2 artikler, som handler om implementeringen af de tvungne kvoteflygtninge.

Opgave 7

I skal nu gå sammen i grupper af 3 og lave en podcast. Temaet for podcasten er EU's flygtninge- og asylkrise fra 2015 og frem. I podcasten skal I anvende jeres viden om årsager og omfang, da flygtningekrisen ramte EU i 2015 samt viden om, hvordan EU har håndteret krisen, samt virkningerne af EU’s initiativer.

Følgende rolle skal besættes til podcasten:

Vært for podcasten, som styrer interviews og debat mellem programmet gæster.

Journalist som er ekspert på EU's initiativer i forhold til, hvad EU har gjort for at håndtere krisen samt effekterne heraf.

Journalist som har rejst rundt i Europa i 2015, for at undersøge flygtningekrisen i forhold til hvor flygtninge/migranterne kommer fra og hvorfor de migrerer, samt hvilke ruter flygtninge/migranterne tager.

Hvordan skal EU tackle krisen?

Opgave 1

Mål og interessekonflikter i EU's institutioner og mellem medlemslandene. Gruppearbejde.

Gå til Europa-Kommissionens hjemmeside og læs om de politikområder, der arbejdes med inden for flygtninge- og migrationsområdet. Skriv svarene på spørgsmålene ned.

  • Hvilket politikområde vil I vurdere er vanskeligt at opnå enighed om i Ministerrådet? Hvorfor? 
  • Gå ind på Et gæstfrit Europa?. Vurdér ud fra data på siden, hvilke lande der har en særlig interesse i at lave en stærk fælles asylpolitik med fordelingsnøgle for flygtninge. Begrund jeres valg.

Opgave 2

EU's nuværende løsningsmuligheder. Fælles i klassen. 

Som optakt til arbejdet ser klassen sammen Politiken-fotografen Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i Middelhavet (se evt. uddrag). 

Gruppearbejde: Læs siden ”Hvordan skal EU løse krisen?”

  • Lav en liste med fordele og ulemper for hver af de 5 forskellige retninger, der bliver nævnt som mulige veje for EU's arbejde med flygtninge.
  • Hvordan forholder de forskellige løsningsmodeller sig til Dublin-forordningen (i sin nuværende form) og Schengensamarbejdet? 
  • Undersøg de danske partiers holdning til EU's flygtningepolitik. Har vi partier i Folketinget, der argumenterer for/imod de forskellige løsninger? Find partiernes holdning på partiernes hjemmesider.
  • Gå ind på eu.dk og læs, hvordan et udkast til en revideret Dublin-forordning ser ud. Læg især mærke til forslag til ny omfordelingsmekanisme nederst på side 3 og side 4. 

Opgave 3

Fordele og ulemper ved aftaler med lande uden for EU. Gruppearbejde. 

I 2015 indgik EU og Tyrkiet en aftale, der skulle regulere tilstrømningen af flygtninge til EU via Tyrkiet. Læs på dr.dk om aftalens 9 hovedpunkter og vurdér, hvilke prioriteter der har været grundlag for aftalen fra henholdsvis EU's og Tyrkiets side. 

  • Tyrkiet-aftalen er blevet vurderet i årene efter den blev indgået. Læs i de to dokumenter her og vurder, om aftalen har været en succes: 
    Tænketanken Europas vurdering
    Europakommissionens egen vurdering 
  • Læs Røde Kors oversigt over nærområderne, hvor der potentielt kan laves flygtningelejre her. Diskutér, hvilke udfordringer der opstår, hvis EU vælger at satse på at løse flygtningekrisen gennem flere lejre i nærområderne.

 

Migration og EU

Opgave 1

Læs siden Gloser om asyl og migration, og forklar for din sidepartner forskellen på begreberne ”migrant” og ”flygtning”. 

Opgave 2

Læs temasiderne Migration fra lande uden for EU samt Asyl og flygtninge i EU og forklar for din sidepartner, hvad en asylansøger er, og hvordan dette begreb hænger sammen med begreberne migrant og flygtning. 

Opgave 3

Arbejd videre med din sidemakker og læs Et gæstfrit Europa? Undersøg følgende:

  • Hvilke tre lande har flest asylansøgere i EU?
  • Hvilke tre lande har flest asylansøgere per indbygger i EU?
  • Hvor på listerne ligger Danmark?
  • Hvordan er udviklingen i antal asylansøgere?

Opgave 4

Undersøg med udgangspunkt i Data om asylansøgere i EU, hvilke lande asylansøgerne kommer fra, og diskutèr hvad der kan forklare jeres fund.

Opgave 5

Lektor Peter Gorm Larsen giver et overblik over de forskellige teorier, der forsøger at forklare migrationsstrømme (side 19-32 Migrationsteorier). Han omtaler bl.a. push-pull-teori, rational choice-teori og netværksteori.

  • Hvad går Push-Pull teorien ud på?
  • Hvad går Rational Choice teorien ud på?
  • Hvad går Netværksteorien ud på?

Sådan håndterer EU krisen

Opgave 1

Gruppearbejde.

Dublinforordningen spiller en væsentlig rolle i forhold til ansvaret for de flygtninge og migranter som kommer til EU. Læs om Dublin-forordningen nederst på EU's asylpolitik, og skriv ned hvad Dublin-forordningen handler om (redegør herunder for forskellen mellem forordning og direktiv).

Opgave 2

Her kan du læse om de mest benyttede ruter. Hvorfor giver flygtninge- og migrationsstrømmene i EU udfordringer i forhold til at leve op til Dublinforordningens regler? Skriv svaret/svarene ned.

Opgave 3

Blandt andet som reaktion på Dublin-forordningens udfordringer foreslog Europa-Kommissionen en omfordeling af flygtninge fra særligt Grækenland og Italien til de andre EU-lande. Læs om Europa-Kommissionens udspil, som senere blev vedtaget, her.

Redegør i korte træk for:

  • Hvad går udspillet ud på?
  • Hvilke problem vil udspillet løse og hvordan?
  • Find desuden ud af hvilken betydning forslaget havde for Danmark.

Opgave 4

EU har allerede et grænseagentur – nemlig FRONTEX. Læs om FRONTEX her og mere dybdegående om deres visioner, missioner og mål her.

  • Undersøg, hvordan FRONTEX arbejder ud fra denne side.
  • Er FRONTEX en prioritet i EU’ s arbejde? Se mere i denne video.
  • Skriv en liste med argumenter for og imod et styrket FRONTEX.
  • Diskutér, hvilken rolle FRONTEX spiller i forhold til Schengen-samarbejdet (læs mere om Schengen-samarbejdet her).

Opgave 5

Som reaktion på flygtningekrisen har EU lavet en aftale med Tyrkiet. Læs om aftalen mellem EU og Tyrkiet her og forklar hvad aftalen går ud på.

Opgave 6

Undersøg ved brug af Infomedia, i hvilken grad henholdsvis aftalen med Tyrkiet og de tvungne kvoteflygtninge har været en succes. Find 2 artikler som forholder sig til Tyrkiet-aftalen og 2 artikler som handler om implementeringen af de tvungne kvoteflygtninge.

Hvordan skal EU tackle krisen?

Opgave 1

Mål og interessekonflikter i EU's institutioner og mellem medlemslandene. Gruppearbejde.

 Gå til Europa-Kommissionens hjemmeside og læs om de politikområder, der arbejdes med inden for flygtninge og migration. Skriv svarene på spørgsmålene ned.

  • Hvilket politikområde vil I vurdere er vanskeligt at opnå enighed om i Ministerrådet? Hvorfor? 
  • Gå ind på Et gæstfrit Europa?. Vurdér ud fra data på siden, hvilke lande der har en særlig interesse i at lave en stærk fælles asylpolitik med fordelingsnøgle for flygtninge. Begrund jeres valg.

Opgave 2

EU's nuværende løsningsmuligheder.

Fælles i klassen:

Som optakt til arbejdet ser klassen sammen Politiken-fotografen Jacob Ehrbahns video fra et tysk redningsskib i middelhavet (se evt. uddrag). 

Gruppearbejde:

Læs siden ”Hvordan skal EU løse krisen?”

  • Lav en liste med fordele og ulemper for hver af de 5 forskellige retninger, der bliver nævnt som mulige veje for EU's arbejde med flygtninge.
  • Hvordan forholder de forskellige løsningsmodeller sig til Dublin-forordningen (i sin nuværende form) og Schengensamarbejdet? 
  • Undersøg de danske partiers holdning til EU's flygtningepolitik. Har vi partier i Folketinget, der argumenterer for/imod de forskellige løsninger? Find partiernes holdning på partiernes hjemmesider.
  • Gå ind på eu.dk og læs, hvordan et udkast til en revideret Dublin-forordning ser ud: Læg især mærke til forslag til ny omfordelingsmekanisme nederst på side 3 og 4. Hvad står der? Skriv det ned, så I er klar til fælles opsamling.

Senest opdateret: [16.05.2023]
Sideansvarlig: Bodil Marsden