Kommissionen skal senest den 31. december 2010 forelægge Rådet en rapport om anvendelsen af bedriftsrådgivningsordningen, i henhold til artikel 12, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.
Rapporten indeholder en vurdering af de foreløbige erfaringer med anvendelsen af bedriftsrådgivningsordningen i medlemsstaterne. Hovedårsagen til, at landmænd har anvendt bedriftsrådgivningen, er målet om at leve op til reglerne under krydsoverensstemmelse, og dermed har ordningen bidraget til fokus på forhold som miljø, fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd. Det er imidlertid relativt få landmænd, som har modtaget rådgivning under ordningen (ca. 5 % i 2008).
Rapporten lægger op til, at det fortsat skal være frivilligt for landbrugerne at anvende bedriftsrådgivning, og at systemet skal gøres mere fleksibelt, således at det kan tilpasses både den enkelte medlemsstats og den enkelte landmands behov.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".