Elevopgaver til "Hvem må være med i EU?"

Elevopgaver og lærermateriale er produceret af lektor Freja Schloss og lektor Claus Corneliussen i samarbejde med Folketingets EU-Oplysning.

Opgave 1

Se videoen Hvem må være med i EU? og læs teksten "Nye medlemslande og udvidelse". Undersøg, hvilke krav et potentielt medlemsland skal leve op til for at kunne blive medlem af EU. Diskutér, om der bør være færre eller flere krav for at blive medlem af EU, og hvilke krav der i givet fald skal fjernes/tilføjes. Begrund dine svar. Hvilke fordele og ulemper kan en udvidelse af EU have?

Opgave 2

Se videoen, hvor EU-ordførerne fra Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti og Venstre udtaler sig om EU’s fremtidige medlemmer. Forklar, hvordan partiernes generelle grundholdninger afspejles i spørgsmålet om, hvilke europæiske lande der potentielt kan være med i EU. Besøg eventuelt partiernes hjemmesider eller anvend din grundbog til dansk politik for at forstå partiernes politik, når det gælder potentielle EU-lande. 

Opgave 3

Se videoen ”Skal Vestbalkan være med i EU?” på temasiden "Nye medlemslande" og læs den tilhørende tekst. Bør landene på Vestbalkan inviteres med i EU ifølge de fire EU-ordførere fra Dansk Folkeparti, Alternativet, Venstre og Enhedslisten? Hvilke fordele og ulemper skitseres af de fire EU-ordførere? Hvilke udfordringer ser ordførerne i at indlemme landene på Vestbalkan for tidligt?

Opgave 4

Se videoen ”DR Skole: Balkan-landene med i EU?” (brug UNI-login). Forklar – med udgangspunkt i Angela Merkels udtalelse – hvorfor det er vigtigt at vise Balkan-landene, at EU holder døren åben for et fremtidigt EU-medlemskab. Påpeg – med udgangspunkt i din historiske viden om Tyskland – hvorfor netop en tysk kansler fokuserer på disse forhold.

Sammenlign Angela Merkels begrundelse med den forklaring, som journalisten Johannes Langkilde leverer umiddelbart herefter. Overvej, hvorfor Angela Merkel ikke nævner Rusland, Tyrkiet og Kina.

Beskriv, hvorfor det er utænkeligt, at Serbien kan blive medlem af EU. Påvis, hvilke generationsforskelle der kommer til udtryk i reportagen fra Beograd, hvor journalisten Ole Ryborg taler med både den ældre generation i ”poeternes baggård” og med de unge studerende. Diskutér i forlængelse af heraf, hvordan holdningerne i Serbien vil udvikle sig i fremtiden.

Opgave 5

Se videoen ”Skal Tyrkiet være med i EU?” på temasiden "Nye medlemslande" og læs den tilhørende tekst. Beskriv, hvilken holdning samtlige fire EU-ordførere på tværs af ideologiske skel har til eventuelt tyrkisk medlemskab. Påpeg forskellen mellem Dansk Folkepartis vurdering og de tre andre partiers holdning – er det overhovedet en hypotetisk mulighed, at Tyrkiet kunne blive medlem i fremtiden, og hvilke ændringer ville det i givet fald kræve af Tyrkiet? Undersøg, hvorfor Enhedslisten er så kritiske over for flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet?

Opgave 6

Se videoen ”DR Skole: Modstand mod Tyrkiet i EU” (brug UNI-login). Hvordan forklarer Uffe Østergaard modstanden mod tyrkisk EU-medlemskab? Forklar, hvordan Det Byzantinske Rige kan bruges som argument for, at Tyrkiet faktisk er et europæisk land. Påpeg, hvilke lande der er særligt imod indlemmelse af Tyrkiet i EU og anvend Uffe Østergaards argumenter til at forklare hvorfor. Supplér eventuelt med viden fra Faktalink (brug UNI-login).

Opgave 7

Gå ind på Eurobarometers hjemmeside. Scroll ned til spørgsmålet ”Future enlargement of the EU”. Vælg ”Turkey” eller et andet land, du ønsker at fokusere på. Klik på ”Select/unselect all countries” og vælg derefter kun ”European Union” ovenfor. Så får du vist gennemsnittet af de adspurgte i EU. Gå ud i højre side og find menuen Chart og vælg i stedet ”Line Chart” for at få et bedre historisk overblik.

Sammenlign holdningerne til eventuelt tyrkisk medlemskab af EU: Hvilke landes befolkninger er henholdsvis mest positive og negative? Lav en top 3 over de mest positive og en top 3 over de mest negative.

Diskutér, hvilke tendenser der kan identificeres, og hvad de mon skyldes. Lav derefter en top 3-liste over de lande, som europæerne (ifølge EU-gennemsnittet) lettest vil kunne acceptere i EU – hvilke ikke-EU-lande er mest populære? Lav til sidst en top 3-liste over de lande, som europæerne vil have sværest ved at acceptere i EU – hvilke ikke-EU-lande er de mest upopulære? Diskutér tendenserne, og hvad de mon skyldes.

Opgave 8

Læs teksten om Brexit på temasiden. Undersøg, hvorfor et flertal af briterne stemte ”Leave”. Anvend eventuelt viden fra Faktalink (brug UNI-login). Diskutér, hvilke fordele og ulemper der vil være for EU uden Storbritannien.

Senest opdateret: [27.07.2021]
Sideansvarlig: Bodil Marsden