Lærervejledning til "Hvem må være med i EU?"

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet. Det er også muligt blot at anvende elevspørgsmål og elevøvelser som et katalog til inspiration.

Minimumsversionen - 1 modul a 90 min. 

  • Giv eleverne tid til at læse teksterne og se de tilhørende videoer på temasiden "Nye medlemslande".
  • Gruppearbejde om elevopgaver til temaet.
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med en eventuel udvidelse af EU.

Udvidet version - 2 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksterne og set de tilhørende videoer på temasiden "Nye medlemslande".
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så elever med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe.
  • Gruppearbejde om elevopgaver til temaet.
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med en eventuel udvidelse af EU.
  • Vælg 1-3 af de foreslåede elevøvelser (under "Inspiration til underviseren").
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Ekspertversionen - 3-5 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksterne og set de tilhørende videoer på temasiden "Nye medlemslande".
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så elever med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe.
  • Gruppearbejde om elevopgaver til temaet.
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med en eventuel udvidelse af EU.
  • Vælg 2-4 af de foreslåede elevøvelser (under "Inspiration til underviseren"). 
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Didaktiske overvejelser og muligheder 

  • Taleskriver for dansk politiker (”Hvem må være med?”)

    Eleverne får mulighed for at vælge, hvilken dansk EU-ordfører de skal arbejde for. Eleverne får nu mulighed for at researche grundigt på partiets holdninger til EU generelt og EU’s fremtidige medlemslande. Talerne skal ikke gengive præcist, hvad partiet allerede har givet udtryk for (da det også kan blive svært at finde), blot talen afspejler partiets generelle EU-linje.

    Læreren vælger, hvilken kontekst talen skal holdes i – en debat om EU i Folketinget, til partiets medlemmer på en partikongres eller måske i et telt på Folkemødet på Bornholm?

    Når talerne er skrevet, ca. 30 min. afhængig af elevtyper i klassen, bliver eleverne bedt om at uploade deres taler som en aflevering i Lectio eller lignende (så læreren har adgang til dem). Derefter inddeles klassen i grupper a 4. I hver 4-mandsgruppe læser eleverne op for hinanden, og de bliver enige om at finde den bedste tale. Herefter samles klassen igen, og den bedste tale i hver 4-mandsgruppe læses højt for alle. Forhåbentlig giver oplæsningerne anledning til gode diskussioner i klassen. Diskussionerne kan handle om, hvorfor netop denne tale var god (kriterier for en god tale), men også om det rent faglige i forhold til ansøgerlande, partiernes EU-politik etc. 

  • Tv-avisen/nyhederne ud fra spørgsmålet ”Hvem må være med?”

    Øvelsen forudsætter, at eleverne har arbejdet med temasiden "Nye medlemslande" i et vist omfang, så de er bekendte med problematikkerne. Eleverne inddeles i 4-5-mandsgrupper og får tid til at lave et nyhedsindslag. Det kan være en reportage i felten, interview med nogle forskere/eksperter, en debat mellem nogle politikere eller lignende. Grupperne er bundet af overemnet ”Hvem må være med?”, men de må gerne vælge at fokusere på f.eks. Tyrkiet eller Balkanlandene.

    Læreren kan evt. finde en aktuel artikel om emnet, som eleverne får tid til at læse, inden de går i gang med videoen. Alternativt kan eleverne få mulighed for at træne søgninger i Infomedia og selv finde en artikel, der kan inspirere dem til at lave videoen. Videoen optages på mobiltelefon og vises på computer/projektor, eller eleverne præsenterer live for holdet, når deres øvelsestid er forbi (der gives f.eks. 5 min. til hele præsentationen, så alle grupper kan nås).

  • Artikel-timen om Brexit

    Eleverne bliver bedt om at gå sammen 2 og 2. Parrene bliver nu bedt om at finde en fagligt solid artikel enten via Infomedia, Ræson, The Guardian, BBC eller lignende. Artiklen skal omhandle årsager til og/eller konsekvenser af Brexit. Når parrene har fundet en artikel, som de 2 elever synes er fagligt spændende, bliver de bedt om at forberede et kort resumé af artiklens væsentligste påstande. Hvert par formulerer desuden et eller flere diskussionsspørgsmål, der egner sig til artiklen.

    Læreren udvælger nu nogle par (antallet afhænger af, hvor meget tid der er til rådighed), der skal fremlægge. Man kan evt. anvende ”Lykkehjulet” / eller "Den enarmede tyveknægt” til at udvælge de par, der skal fremlægge for holdet. Der afsættes ca. 25 min. pr. par i alt. Når øvelsen tager udgangspunkt i par, skyldes det, at læreren kan have brug for at gemme fremlæggelsen/diskussionen til næste undervisningstime, hvor den ene af eleverne kan være fraværende. På denne måde vil man typisk have minimum den ene af eleverne til stede.

    De udvalgte par starter med at præsentere artiklernes indhold for holdet og skriver derefter deres egne diskussionsspørgsmål op på tavlen. De styrer selv den efterfølgende debat med holdet. I starten vil diskussionen måske køre rundt med ”Jeg synes”. Det er ok i begyndelsen, hvor det handler om at få debatten i gang. Læreren spørger så holdet, hvordan det kan kloge sig på emnet ved hjælp af teorier og begreber. Hvis eleverne er blanke (de får ikke lov til at bruge bog, computer eller andre hjælpemidler til at begynde med), gives der først et par minutters summetid med sidemanden, hvorefter den nu lidt mere fagligt kvalificerede diskussion fortsætter. Til sidst får eleverne tid til at orientere sig i grundbogstekster.

  • Rollespil om Polen og Ungarn (møde i Det Europæiske Råd)

    En elev tildeles rollen som formand/præsident for Det Europæiske Råd, der leder mødet. En anden elev bliver kommissionsformand, og resten af holdet bliver regeringsledere for hver deres land. Hvis læreren har tid og finder det nyttigt, får eleverne udleveret information om deres roller. Hvis læreren ikke har tid til at lave rollekort til holdet, eller måske blot finder det nyttigt, at eleverne opøver deres research-kompetencer, får eleverne tid til at undersøge, hvilke holdninger de skal repræsentere.

    Det er en vigtig præmis, at alle elever har nogle gode stikord inden rollespillet, så diskussionen ikke bliver for tynd. Eleverne kan finde korte citater eller finde forskellige årsager til, at deres rolle har netop disse holdninger. Holdet bliver dog bedt om på forhånd at undgå decideret oplæsning – det giver en bedre debat, hvis eleverne tør ”freestyle”, når rollespillet først går i gang. Sæt gerne et papir med information op foran hver elev i U’et, inden mødet går i gang, så det er let at se navn og land for hver person.

    Formanden for Det Europæiske Råd laver en dagsorden med f.eks. (1) Egen indledning om baggrunden for mødet, (2) Formandens egen anbefaling af, hvordan EU som institution bør forholde sig til Polen og Ungarns svigt af EU’s værdier, (3) En runde, hvor hvert land kan udtale sig om situationen, (4) En friere diskussion, hvor landene kan reagere på hinandens udtalelser, og (5) En opsummering fra formanden om de forskellige forslag og konstatering af, hvilke tiltag der kan skabes konsensus omkring.

Senest opdateret: [27.07.2021]
Sideansvarlig: Bodil Marsden