Introduktion til europaparlamentsvalget 2024

Der er meget på spil, når vælgere fra hele EU går til valg den 6.-9. juni 2024. Krig ved EU’s ydre grænser, klimaforandringer og migrationsstrømme presser EU. Spørgsmålet er, om EU’s medlemslande kan og skal løse udfordringer i fællesskab, eller om nationalstaterne bedst løser udfordringerne enkeltvis.

I Danmark stemmer vi den 9. juni, og vi skal sende 15 repræsentanter af sted til Europa-Parlamentet. Sammen med de 705 andre medlemmer, skal de danske europaparlamentarikere være med til at forme fremtidens EU-politik.

Første dobbeltlektion (inklusive skriftlig opgave): Europa-Parlamentets funktion og sammensætning 

Lektie: »EU på kryds og tværs«

Introduktion til lektien

Europa-Parlamentet har fået mere indflydelse de seneste årtier. Det er primært sket, fordi Europa-Parlamentet er den eneste institution, hvor EU’s borgere stemmer medlemmerne direkte ind. Dermed sikrer Europa-Parlamentet demokratisk indflydelse på EU’s lovgivning og beslutninger.

Ministerrådet er sammensat af medlemslandenes ministre og varierer afhængig af, hvilket emne der behandles (landbrugsministrene mødes for at lave lovgivning for landbruget, mens sundhedsministrene mødes for at lave EU’s sundhedspolitik).

EU-kommissærerne er indstillet af statslederne i de respektive lande (der er en kommissær fra hvert medlemsland) og udnævnes af Det Europæiske Råd efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Groft forenklet kan man sige, at Europa-Parlamentet dermed (primært) repræsenterer de ideologiske fællesskaber på tværs af EU-landene, mens Ministerrådet i højere grad repræsenterer de nationale interesser, og Europa-Kommissionen repræsenterer EU’s interesser.

Arbejdsspørgsmål til lektien

Læs »EU på kryds og tværs« side 40, 47-59 og 90-93 (læsetid: 30 minutter) Se link nedenfor. 

1. Præcis som i Danmark (og alle andre demokratier) fungerer EU ud fra princippet om magtens tredeling (den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt). Hvilken funktion har Europa-Parlamentet i denne tredeling?
2. Europa-Parlamentet har fået mere indflydelse de seneste årtier. Parlamentet er den eneste EU-institution, hvor EU’s borgere stemmer medlemmerne direkte ind. Hvilken betydning har det, at vi kan stemme medlemmerne ind direkte?
3. Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet er der (nu og efter valget 2024)? Og hvor mange af disse er danske (nu og efter valget 2024)?
4. Europa-Parlamentets medlemmer er ikke organiseret ud fra deres nationalitet, men sidder i grupper med folk fra andre lande ud fra deres ideologiske udgangspunkt. Hvilke politiske grupper er der i Europa-Parlamentet?
5. Hvordan er valgdeltagelsen i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet? Hvad kan dette skyldes?
6. På side 58-59 kan du se, hvilke grupper de danske medlemmer sidder i. Hvilken gruppe i Europa-Parlamentet har flest danske medlemmer?

Gruppeopgave - opgave 1

1. Hvad er ifølge danskerne de tre vigtigste emner til europaparlamentsvalget 2024?
2. Er der bred enighed på tværs af politiske ideologier om løsningerne på disse emner?

Gruppeopgave - opgave 2

Emne: De vigtigste emner til parlamentsvalget ifølge EU-borgere generelt (varighed: 20 minutter)

Læs nedenstående artikel, og svar på arbejdsspørgsmålene.

1. Hvilke fem emner fremhæves i denne artikel?
2. Hvorfor bruger undersøgelsen, som Guardian henviser til, ordet »stammer« (tribes) om de fem grupper, der prioriterer de forskellige emner?
3. Hvad mener I er artiklens vigtigste pointe?

Gruppeopgave - opgave 3

1. Orienter dig i linket herunder, og notér, hvad de 7 grupper i Europa-Parlamentet står for.
2. Skriv de 7 gruppers navne ned, og placer dem i matrix ovenfor.

Anden dobbeltlektion: Står EU over for en udvidelse i den kommende valgperiode?

Lektie: »EU på kryds og tværs« 

Emne: Migration

Læs »EU på kryds og tværs« side 7-22 (læsetid: 30 minutter) Se link nedenfor. 

Arbejdsspørgsmål til lektien

1. Hvor mange medlemslande er der lige nu i EU?
2. Hvor mange kandidatlande er der lige nu til EU?
3. Hvilke kriterier skal kandidatlandene leve op til, før de kan blive optaget i EU?

Gruppeopgave - opgave 2

Emne: Ukraines medlemskab (varighed: 30 minutter)

1. Hvad kan I udlede om danskernes syn på Ukraines kandidatur til EU ud fra nedenstående link? Skriv mindst fem konklusioner ned.
2. Diskuter fordele og ulemper ved at optage Ukraine i EU. I kan bruge de to sidste link nedenfor som inspiration.

Gruppeopgave - opgave 3

Emne: Ukraines medlemskab (varighed: 30 minutter)

1. Læs referatet fra mødet i februar 2023 i Det Europæiske Råd, hvor Ukraines kandidatur blev godkendt (se link nedenfor). Læs side 1-4 i referatet, og diskuter, hvilke argumenter der fremstilles for at godtage kandidaturet. Hvilket politikområde er i fokus (sikkerhedspolitik, økonomisk politik, værdipolitik eller andre)? 
2. Find tre argumenter for og tre argumenter imod, at Ukraine skal optages i EU. Hvad synes I selv vejer tungest? Og vurderer I, at Ukraine bliver optaget i EU i den næste valgperiode (før valget i 2029)?

Tredje lektion: EU's tre største udfordringer 2024

Forslag til lektie: lyt til podcast 

Emne: EU's tre største udfordringer

Lyt til podcasten »Splittelse i EU?« (Podcasten varer 70 minutter, men giver et fint indblik i, hvad der splitter de europæiske befolkninger, og hvordan retorikken og logikken er forskellig på de forskellige politiske fløje). Se link nedenfor.

Arbejdsspørgsmål til lektien

1. Hvilke emner nævnes i podcasten som afgørende for europaparlamentsvalget på tværs af Europa?
2. Hvad karakteriserer disse emner?
3. Hvor enige er de forskellige gæster i studiet om fakta?
4. Hvordan taler emnerne ind i konflikten mellem center og Periferi (elite vs. udkant)? I hvilket omfang kan man tale om en splittelse af Europas befolkning ud fra sådanne skillelinjer?

Tredje lektion - EU's tre største udfordringer 2024 - migration

Migration - opgave 1

Emne: EU's migrations- og asylpolitik

Læs »EU på kryds og tværs« side 155-163 (læsetid: 20 minutter). Se link nedenfor. 

Arbejdsspørgsmål til teksten

1. Hvilken begivenhed gjorde ifølge lektien, at EU for alvor fik sat gang i at reformere asyl- og indvandringspolitikken?
2. Hvad er de to hovedformål med EU’s fælles indvandringspolitik?
3. Hvad handler den såkaldte blåkortsordning om?
4. Hvad er Danmark forpligtet til at deltage i? Hvorfor er Danmark en undtagelse, og hvad betyder det reelt set for os (er det en fordel eller en ulempe)?

Migration - gruppeopgave 1

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

I 2023 blev EU-landene enige om en ny migrations- og asylpolitik, der i højere grad forsøger kollektivt at løse udfordringerne med flygtninge og migranter, som ankommer til EU’s ydre grænser. Hvordan stiller det asylansøgere?

Find nedenfor links til artiklerne »EU vil styrke grænser og sende flere hjem« og »Enhedslisten: EU's nye flygtningepagt er en alvorlig indskrænkning af retten til asyl«. Læs artiklerne og svar på spørgsmålene:

1. Hvad kendetegner den nye asylaftale (fakta)?
2. Hvad lyder Enhedslistens og Dansk Folkepartis kritik af den nye aftale på?
3. Mener I, at kritikken er berettiget?
4. Hvad skulle man ændre i EU's migrations- og asylpolitik, hvis det stod til jer?

Migration - gruppeopgave 2

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

1. Læs i nedenstående infografik om de tre hovedruter, og skriv ned, hvad I kan udlede af grafikken om flygtninges og migranters vej til EU gennem de tre hovedruter. 

Migration - gruppeopgave 3

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter) 

Læs artiklen nedenfor, og find svar på nedenstående spørgsmål: 

1. Er danskerne mere eller mindre bekymrede for indvandring end de andre EU-landes befolkninger?
2. Hvilke grupper i samfundet (køn, alder, uddannelse) er mest bekymrede for indvandring?
3. Hvilke partier i Europa mener dem, der er mest bekymrede for indvandring, bedst løser udfordringerne med indvandring til EU?
4. Hvilke kvaliteter ser de vælgere, der er mest bekymrede for indvandring, helst hos deres politiske ledere?
5. Hvor stor sandsynlighed mener de vælgere, der er mest bekymrede for indvandring, der er, for at EU kollapser inden for de kommende 20 år?
6. Hvordan kan I forklare de mønstre, I ser i datasættet?

Tænk nu tilbage på den lovgivende magt i EU (tokammersystemet):

1. Diskuter, hvorfor det er så svært at lave en fælles migrations- og asylpolitik i EU.
2. Er der nogle fordele eller ulemper ved, at der er to kamre? Skriv svarene ned.

Filmforslag

Tredje lektion: EU's tre største udfordringer 2024 - krig, grænser og sikkerhedspolitik

Krig, grænser og sikkerhedspolitik - opgave 1

Læs »EU på kryds og tværs« side 140-147 (læsetid: 10 minutter) 

Arbejdsspørgsmål til teksten

1. Hvad er det særlige ved politikområdet »Udenrigs- og sikkerhedspolitik« (side 140-147)?
2. Hvor stor en del af verdens samlede udviklingsbistand kommer fra EU?
3. Har EU en fælles hær i 2024?
4. I hvilket omfang er Danmark med i forsvarssamarbejdet?

Lyt evt. til »Verden Ifølge Gram« (se link nedenfor) for mere information om emnet. 

Krig, grænser og sikkerhedspolitik - gruppeopgave 1

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

EU’s udenrigschef hedder Josep Borrell. Læs i artiklen nedenfor, hvordan han beskriver truslerne mod EU op til valget 2024, og svar på nedenstående spørgsmål: 

1. Hvilke militære konflikter omtales der i den korte artikel?
2. Hvad er ifølge Borrell EU’s største styrke?
3. Hvad er ifølge Borrell de største trusler mod EU lige nu?
4. Hvordan kæder Borrell idépolitiske og sikkerhedspolitiske mål sammen?

Krig, grænser og sikkerhedspolitik - gruppeopgave 2

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, holdt i februar 2024 en tale om krigen i Ukraine set i et EU-perspektiv. Læs talen i linket herunder, og svar på spørgsmålene: 

1. I første afsnit argumenterer von der Leyen for, at Rusland er gået i krig mod mere end Ukraine. Hvem mener hun, Rusland er gået i krig mod?
2. I andet og tredje afsnit argumenterer von der Leyen for, at ukrainernes vilje er stærk, fordi de tror på noget. Hvad er det, der ifølge von der Leyen får ukrainerne til at kæmpe mod den russiske hær?
3. I fjerde afsnit argumenterer von der Leyen for, at krigen i Ukraine skubber en integrationsproces i gang for Ukraine mod EU. Hvordan argumenterer hun for dette?

Krig, grænser og sikkerhedspolitik - gruppeopgave 3

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

1. Hvordan er den økonomiske støtte til Ukraine i de forskellige lande? Kan du finde lande, der støtter med en større procentvis andel af deres bnp end Danmark ifølge hjemmesiden nedenfor? (scroll ned til den interaktive grafik)

Krig, grænser og sikkerhedspolitik - gruppeopgave 4

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

Åbn artiklen i linket herunder. Hvad kan I udlede om nedenstående spørgsmål ud fra den data, der præsenteres i artiklen?

1. Er danskerne mere eller mindre bekymrede for Ruslands invasion af Ukraine end de andre lande i EU?
2. Hvilke grupper i samfundet (køn, alder, uddannelse) er mest bekymrede for Ruslands invasion af Ukraine?
3. Hvilke partier i Europa mener dem, der er mest bekymrede for Ruslands invasion af Ukraine, bedst løser udfordringerne?
4. Hvilke kvaliteter ser de vælgere, der er mest bekymrede for Ruslands invasion af Ukraine, helst hos deres politiske ledere?
5. Hvor stor sandsynlighed mener de vælgere, der er mest bekymrede for Ruslands invasion af Ukraine, der er for, at EU kollapser inden for de kommende 20 år?
6. Hvordan kan I forklare de mønstre, I ser i datasættet?

Filmforslag

Tredje lektion: EU's tre største udfordringer 2024 - grøn omstilling

Grøn omstilling - opgave 1

Læs »EU på kryds og tværs« side 171-176 (læsetid: 15 minutter)

Arbejdsspørgsmål til teksten:

1. Hvad er forskellen på EU’s klimamål for 2030 og Danmarks klimamål for 2030?
2. Hvilke sektorer i Europa bliver særligt udfordret af den grønne omstilling? (se side 171)
3. Hvad handler den europæiske grønne pagt om? Hvilket land var eneste modstander af pagten? Kan I komme med en forklaring på det? Læs eventuelt Guardian-artiklen for forklaring (se link nedenfor)
4. Hvor stor en del af EU’s budget bruges på klima- og miljøpolitik?
5. Hvilke konkrete tiltag for klimaet nævnes i lektien?
6. EU er især bekymret for fem effekter af klimaforandringerne (se side 175). Hvilke af disse effekter er I mest bekymrede over? Og hvilke af disse effekter ser I tydeligst i jeres hverdag?

Grøn omstilling - gruppeopgave 1

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

Klimapolitikken har åbnet en konflikt mellem især lovgiverne i Bruxelles og landmændene i EU.

1. Læs om den konflikt i artiklen herunder, og skriv ned, hvilke ting landmændene er særligt utilfredse med. Skriv mindst fem punkter ned.
2. Hvilke aktører beskriver artiklen som de vigtigste i de to lejre?
3. Hvilke argumenter fremsætter tidligere klimakommissær Connie Hedegaard for, at det er rimeligt at kræve mindre CO₂-udslip fra EU's landbrug? (se artikel nedenfor) 

Grøn omstilling - gruppeopgave 2

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter) 

Åbn artiklen i linket herunder. Hvad kan I udlede om nedenstående spørgsmål ud fra den data, der præsenteres i artiklen? 

1. Er danskerne mere eller mindre bekymrede for klimaet end de andre lande i EU?
2. Hvilke grupper i samfundet (køn, alder, uddannelse) er mest bekymrede for klimaet?
3. Hvilke partier i Europa mener dem, der er mest bekymrede for klimaet, bedst løser klimaudfordringerne?
4. Hvilke kvaliteter ser de vælgere, der er mest bekymrede for klimaet, helst hos deres politiske ledere?
5. Hvor stor sandsynlighed mener de vælgere, der er mest bekymrede for klimaet, der er, for at EU kollapser inden for de kommende 20 år?
6. Hvordan kan I forklare de mønstre, I ser i datasættet?

Grøn omstilling - gruppeopgave 3

Gruppeopgave til timen (varighed: ca. 15 minutter)

Der er mange interesser på spil i klima- og miljøpolitikken. EU var ved at vedtage et forbud mod brugen af engangsemballage, men i januar 2024 blev det nedstemt.

1. Læs i artiklen fra Corporate Knights, hvem der var med til at få loven droppet, og hvilke midler der blev taget i brug.
2. Find figur 4 i artiklen fra European Council on Foreign Relations, og undersøg, hvordan et mere højreorienteret Europa-Parlament kan komme til at have indflydelse på lovgivning inden for klimapolitik.

Filmforslag

Hypoteseøvelse

Opstil tre hypoteser, der kan forklare sammenhængen mellem opfattelsen af EU’s største krise og land/alder/uddannelsesniveau, som det fremgår af tabel 1,2 og 3.

Fjerde lektion: De danske spidskandidater

Lektie: »EU på kryds og tværs«

Lektie: Læs »EU på kryds og tværs« side 56-57 (læsetid: 5 minutter) og artiklen om, hvordan det er vigtigt at stemme (se link nedenfor)

Arbejdsspørgsmål til lektien

1. Hvad kan du udlede af figuren på side 57 i  »EU på kryds og tværs«?
2. Hvilke argumenter for at stemme til europaparlamentsvalget fremføres der i artiklen »Brug din stemme«? Er du enig? 

De danske spidskandidater - gruppeopgave 1

Gruppeopgave til timen.

1. Læs artiklen »Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét«
   a. Hvad siger prognosen for valget? Hvor mange partier står til at få en plads i Europa-Parlamentet? 
2. Gå ind på hjemmesiderne for de forskellige partiers spidskandidaters (se oversigt nedenfor). Undersøg, hvad spidskandidaterne mener om:
   a. Indvandringspolitikken i EU
   b. Ruslands invasion af Ukraine og EU’s ansvar og opgave (herunder udvidelsen af EU og optagelsen af Ukraine)
   c. EU’s klimapolitik
3. Sorter de danske partier efter deres plads i de forskellige grupper i Europa-Parlamentet. Er partierne, der arbejder i samme gruppe i Europa-Parlamentet, enige? 
4. Hvorfor er det vigtigt, at unge engageres i at stemme til europaparlamentsvalget? Hvad afgør, hvor du sætter din stemme? Hvem vil du stemme på (hvis du er fyldt 18)?