Lærervejledning til samfundsfag D og E

Formål og tidsforbrug

Formål med undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet er tænkt som et supplement til samfundsfagsundervisningen på eud og har fokus på en konkret begivenhed i EU, nemlig europaparlamentsvalget den 9. juni 2024.  

Fælles mål

Ved at anvende materialet kan der arbejdes hen imod at dække følgende områder på samfundsfag: 

Samfundsfag D

  • redegøre for samfundsmæssige problemer på et samfundsfagligt grundlag og argumentere for egne synspunkter og formidle andres holdninger og argumenter,
  • forholde sig til grundlæggende forhold i det danske folkestyre og demokratiske rettigheder ud fra konkrete uddannelsesrelevante eksempler,
  • indhente viden om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier, samt bearbejde og formidle denne information. 
  • De politiske partiers standpunkter og ideologiske udgangspunkter.
  • Demokratiske rettigheder. 
  • Vælgernes og interesseorganisationernes politiske indflydelse. 
  • it i undervisningen 
  • informationssøgning og kildekritik.

Samfundsfag E  

  • formidle grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag begrunde egne synspunkter og være bevidst om andres holdninger og argumenter, 
  • bearbejde og diskutere enkle eksempler på internationaliseringens betydning for Danmark, herunder inddrage EU-samarbejdet, den internationale arbejdsdeling, samt internationaliseringens betydning for virksomheder og medarbejdere,
  • Grundlæggende politiske interesser og interessemodsætninger i dansk og internationalt perspektiv med relevans for elevens eller lærlingens uddannelse.
  • Internationaliseringens, herunder særlig EU´s betydning for dansk politik og økonomi.
  • Aktuelle problemstillinger i medierne. 
  • it i undervisningen
  • informationssøgning og kildekritik.

Tidsforbrug

Undervisningen er tilrettelagt til fire undervisningslektioner a 45 minutter. 

Introduktion til undervisningsmaterialet

Undervisningstemaet om europaparlamentsvalget 2024 indeholder arbejdsspørgsmål målrettet samfundsfagsundervisningen på D og E-niveau. Der er taget højde for de specifikke krav til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige niveauer.

  • Der er i opgaverne angivet forslag til, hvornår eleverne skal arbejde i par og i grupper. Opgaverne i lektion 2 og 3 er så vidt muligt tilrettelagt sådan, at eleverne udarbejder et produkt, som I efterfølgende kan bruge til fælles opsamling. 

  • Materialet supplerer publikationerne »Hvad er EU?« og » EU på kryds og tværs«. Det er en gratis bøger udgivet af Folketingets EU-oplysning, som løbende bliver opdateret. Du kan bestille klassesæt på EU-Oplysningens hjemmeside eu.dk og få tilsendt materialerne gratis. På eu.dk finder I også information om EU’s institutioner, inklusive Europa-Parlamentet.

Det forudsættes, at eleverne har et grundlæggende kendskab til EU. Hvis ikke kan man give en kort introduktion til EU’s historie og institutioner. Dette kan gøres ved at inddele eleverne i grupper med hver deres overordnede emne, f.eks. Ministerrådet.  

Grupperne kan i fællesskab producere et mindmap, f.eks. i MindMeister, hvor de til en overskrift (Ministerrådet) føjer beføjelser, antal medlemmer m.v. Dermed får alle eleverne et samlet overblik over EU i en nem og overskuelig sammenhæng. Eleverne kan ligeledes gøre brug af forskellige repræsentationsformer som PPP, Prezi, Powtoon, Voicerecorder eller lignende (undervisningsinstitutioner har adgang til programmerne via SkoleTube). 

Se elektronisk udgave af »Hvad er EU?« (Folketingets EU-Oplysning) Se elektronisk udgave af »EU på kryds og tværs« (Folketingets EU-Oplysning) Bestil publikationer (Folketingets EU-Oplysning)

Forslag til undervisningsplan på samfundsfag D og E

Introduktion  

Brainstorm: Skriv elevernes bidrag på tavlen, efterhånden som de kommer, eller brug en Word Cloud-generator. Uanset hvad man vælger, skal der tages et billede/screenshot af resultatet. 

Lektion 1: Europa-Parlamentets sammensætning, de politiske grupper og valgdeltagelse

Hvis det er nødvendigt, kan lektion 1 gøres til et kortere læreroplæg efter den fælles brainstorm. Europa-Parlamentet kan forklares kort ud fra denne side: Europa-Parlamentet (Folketingets EU-Oplysning)
 

Lektion 2 og 3: Undersøgelse af spidskandidater

Eleverne kan arbejde med den komparative analyse på flere måder. Man kan på forhånd lægge sig fast på, hvilke partier/kandidater eleverne skal undersøge, eller man kan vælge ud fra forskellige kriterier som partier i regeringen, partier på højre-/venstrefløjen, midterpartier, gamle/nye partier osv. 

På D-niveau anbefales det at inddrage den ideologiske grundtanke for det enkelte parti. 

Det anbefales, at elevernes bruger samme platform/dokument til at skrive deres undersøgelser ned. Det kan gøres ved at dele dokumenter elever/lærer imellem. 

I kan finde en oversigt over partiernes kandidater i artiklen: Overblik: Her er partiernes spidskandidater til Europa-Parlamentet (Altinget)

Lektion 4: Fremlæggelse og opsamling

Fremlæggelsen har udgangspunkt i de konkrete opgaver fra lektion 3 og 4, men den skal også indeholde elevernes arbejdsprocesser, informationssøgningsmetode og refleksioner over deres arbejdsproces. 

Det anbefales at foretage en evaluering af arbejdet ved samme metode som ved introen til forløbet. Således vil eleverne kunne se et umiddelbart udbytte af undervisningen.