Jeg vil godt indledningsvis slå fast, at vi i Socialdemokratiet står vagt om den mulighed, som pensionister skal have, hvis de ikke har råd til at betale deres ejendomsskatter. Så skal de kunne få dem indefrosset, og dermed må det i hvert fald ikke være på grund af skatter og afgifter, at ældre mennesker ikke kan vælge at blive boende i den bolig, de har boet i igennem deres liv. Så den melding er afgørende og overordnet for det, vi i øvrigt har af bemærkninger til SF's forslag.
Der er tre elementer. Der er spørgsmålet om at lægge et loft over, så at ikke alle kan benytte den her ordning, bare fordi man opfylder et alderskriterium. Det er vi principielt enige med SF i, og jeg kan høre på hr. Homann, at han også er helt åben over for at diskutere en beløbsgrænse. Jeg vil i hvert fald ikke i dag binde mig til det. Jeg tror, vi skal kigge nøjere på, hvor niveauet skal ligge, også i lyset af, hvad det er for ejendomsskatter, der er i de forskellige dele af landet. Vi skal se det i den sammenhæng.
Det andet element er, at man vil bruge et andet kriterium for renten, hvilket som udgangspunkt vil betyde, at det bliver en højere rente. Hvis vi går ind og reserverer ordningen til de pensionister, som ikke har særlig høje indkomster, så mener vi ikke, at det er nødvendigt. Derfor er vi ikke indstillet på at forringe den her ordning for dem, der rent faktisk har et regulært behov. Vi er ikke enige i det element.
Så er der det tredje element, hvor man godt vil udvide ordningen til alle. Jeg kan godt finde konkrete eksempler, hvor jeg kunne sige, at det kunne være en fin og udmærket ting, men jeg mener, at vi skal tænke os meget, meget grundigt om, inden vi breder den her ordning ud til hele feltet.
Hvis jeg skal give præcise meldinger, vil jeg sige: Ja, vi mener, at der skal være et loft. Vi skal diskutere, hvor loftet skal ligge. Vi vil ikke være med til at forhøje renten for dem, der har behovet. Vi er betænkelige ved at udvide ordningen til alle.
Til gengæld mener vi, at det bør være et likviditetstab, der bæres af staten, så at vi erstatter den låneordningsmulighed, der er i dag, med, at det er staten, der bærer likviditetstabet og den udgift, der er forbundet med den meget lave rente. For det er jo ret store beløb, vi taler om. De oplysninger, vi har fået fra ministeren i udvalget, siger, at i 2001 var de samlede indefrosne ejendomsskatter på 2,3 mia. kr., og de er i perioden frem til 2005 steget til 3,6 mia. i runde tal.
Når vi ser på de oplysninger, vi har fået om, hvordan udviklingen har været i de enkelte kommuner, så kan vi se, at det er de kommuner, der normalt ikke opfattes som socialt belastede, der har de absolut største stigninger. Gentofte og Søllerød er to af de kommuner, som har meget, meget høje stigninger.
Derfor vil jeg sige til ministerens bemærkninger om, hvorvidt der var nogen, der overhovedet kunne finde på at spekulere i den lave rente: Ja, det er der. Det er der meget konkrete eksempler på. De? seneste, vi har fået, er, at vi kan se i en overskrift, at oliemillionær Olaf Haahr har indefrosset sine ejendomsskatter på 726.000 kr. i sit kæmpe hus. Det er selvfølgelig ikke, fordi Olaf Haahr mangler pengene, men fordi man med en rente på 1 pct. eller måske endnu lavere tidligere kan bruge de penge til at spekulere med og få noget mere ud af.
Et andet tidligere eksempel er ministerens egen kollega, nemlig transportministeren - hvis jeg må sige det i den her sammenhæng: hr. Flemming Hansen - der nogle få måneder efter at være fyldt 65 år gik i gang med at indefryse sine ejendomsskatter, hvilket i øvrigt fik Dansk Folkeparti til at erklære sig enig med os andre i, at det nok ville være klogt, at vi laver en ændring af de her regler, så vi reserverer muligheden til dem, der også rent faktisk har et behov, altså den gruppe, der helt fra starten har været den, vi henvendte os til.
Derfor glæder jeg mig til at høre Dansk Folkepartis ordførertale og høre, om Dansk Folkeparti vedstår det, som en fra ledelsen af Dansk Folkeparti, nemlig hr. Peter Skaarup, tidligere har kommenteret.
Jeg forventer også, at vi kan komme i en fornuftig dialog om det her. Det vil jeg godt opfordre ministeren til. Jeg synes egentlig ikke, at der er nogen grund til, at vi skal gøre det her til et stort ideologisk felttog imod hinanden. Men det har aldrig været hensigten, at de rigeste skulle kunne bruge den her ordning til at spekulere for pengene. Hvis vi med et loft får den begrænset, så reserverer vi den til dem, den er tiltænkt, og så behøver vi ikke at gøre noget ved renten. Derimod kan vi, hvis vi opretholder den for alle, tvinges ud i, at vi skal til at forhøje renten, og det synes vi ikke er den rigtige løsning.