Bruxelles, 22.-23. november 2012 (ekstraordinært møde)

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til et ekstraordinært budgettopmøde i Bruxelles. På dagsordenen står EU's overordnede budgetramme i perioden 2014-2020.

Denne artikel dækker disse emner:
Fra alle sider forventes der nogen meget intense forhandlinger, hvor der ikke nødvendigvis kan opnås enighed om en fælles aftale på topmødet.

Budgetrammen

Det stats- og regeringscheferne skal prøve at nå til enighed om, er EU's overordnede budgetrammer i perioden 2014-2020 - det man også kalder den flerårige finansielle ramme. Knyttet til forhandlingerne om budgetrammen er også spørgsmålet om betalingerne til EU-budgettet - herunder de meget omtalte rabatter, som nogle medlemslande har på deres betalinger til EU-budgettet.

Europa-Kommissionen er kommet med et forslag på i alt 1.092 mia. euro i perioden 2014-2020, hvilket svarer til 8.132 mia. kroner. Målt i forhold til EU-landenes samlede velstandsniveau - bruttonationalindkomsten (BNI) - svarer det til 1,14 procent af BNI.

EU's faste formand, Herman Van Rompuy, der skal forsøge at få medlemslandene til at blive enige på topmødet, har inden mødet selv udarbejdet et forslag (Rompuy I), hvor det samlede niveau beskæres til 1.011 mia. euro (7.358 mia. kroner), hvilket svarer til ca. 1,06 procent af BNI.

Kommissionens og Herman Van Rompuys forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020 for EU-28 (mia. euro - 2011-priser)

Forpligtigelsesbevillinger 2014-2020

Kommissionen

Rompuy  I

Forskel 

Rompuy II

1a - Intelligent og bæredygtig vækst

164,268

152,652

-11,616

140,0

1b - Økonomisk, social og territorial samhørighed

339,043

309,495

-29,548

320,0

2. Bæredygtig vækst: naturressourcer (Landbrug m.v.)

389,972

364,472

-25,500

372,0

Heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger*

283,053

269,852

-13,199

278,0

3. Sikkerhed og unionsborgerskab

18,809

18,309

-0,500

16,7

4. EU som global partner

72,450

65,650

-6,800

60,7

5. Administration

63,165

 62,629

-0,536

62,6

6. Kompensationer

0,027

0,027 

0,027

I alt

1.047,734

973,234

-74,500

972,056

Procent af BNI

1,09

1,02

-

1,01

Uden for den flerårige finansielle ramme (FFR)

43,819

37,582

-6,237

37,582

FFR + uden for FFR

1.091,553

1.010,816

-80,737

1.009,638

Procent af BNI

1,14

1,06

-

1,05

*Traditionel landbrugsstøtte.































Aktuelt

Efter torsdagens drøftelser på tomandshånd mellem EU's forskellige stats- og regeringschefer samt Herman Van Rompuy fremlagde den faste formand sent torsdag et nyt udspil til den flerårige finansielle ramme (Rompuy II).

Det nye forslag ændrer ikke afgørende på det overordnede niveau i forhold til Rompuys første forslag (Rompuy I), men tilfører 8 mia. euro ekstra til den direkte landbrugsstøtte (markedsrelaterede udgifter og direkte støtte) under kategori 2. Samtidig tilføres omkring 10,5 mia. euro ekstra til kategori 1b, der bl.a. omfatter støtte til infrastrukturforanstaltninger i de mindre udviklede lande og regioner.

De ekstra midler til de to nævnte kategorier findes ved at skære omkring 12,7 mia. euro fra budgetkategori 1a - intelligent og bæredygtig vækst. I denne kategori findes bl.a. udgifterne til fremme af forskning og udvikling samt andre vækstfremmende foranstaltninger. Endelig skæres der også omkring 1,6 mia. euro fra kategori 3 - sikkerhed og unionsborgerskab - samt ca. 5 mia. euro fra kategori 4 - EU som global partner.

Samlet giver det et niveau på ca. 1.009,6 mia. euro - omkring 1,05 procent af BNI.

Udfordringen

Den svære øvelse bliver at få to landegruppers meget forskellige holdninger til niveauet for budgetrammen til at mødes. På den ene side står en gruppe primært nordeuropæiske medlemslande, herunder Danmark, der ønsker Kommissionens forslag reduceret til omkring èn procent af BNI, hvilket svarer til ca. 960 mia. euro - omkring 131,5 mia. mindre end Kommissionens forslag.

I en kategori lidt for sig selv står Storbritannien, der som minimum kræver, at de flerårige finansielle rammer for 2014-2020 ikke stiger ud over inflationen i forhold til sidste rammeperiode fra 2007-2013.

På den anden side står en gruppe syd- og østeuropæiske medlemslande, som ikke ønsker Kommissionens forslag begrænset. Det er bl.a. de medlemslande, som nyder godt af midlerne fra samhørighed (strukturfonde m.v.) samt landbrugsområdet.

Der er altså foruden diskussionen om niveauet for den overordnede budgetramme også uenighed om fordelingen af midlerne inden for budgetrammen. Endelige er der den selvstændige diskussion om, hvilke lande der er berettigede til rabatter på betalingerne til EU-budgettet.

Dansk holdning

Fra dansk side har man tre overordnede prioriteter for forhandlingerne:

  • En rabat på det årlige danske bidrag til EU's budget på 1 mia. kroner
  • Et niveau på den overordnede samlede budgetramme i perioden 2014-2020 på 1 procent af EU-landenes BNI svarende til ca. 960 mia. euro. 
  • Et mere moderne budget, hvor der fokuseres på forskning og innovation fremfor landbrug og strukturforanstaltninger.
Rabatten er hovedprioriteten, hvorfor der fra dansk side trues med et veto, hvis den endelige aftale ikke indeholder en rabat til Danmark.

Finansminister Bjarne Corydon fik på et møde i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012 mandat til, at Danmark kunne forfølge de nævnte prioriteter.

Rabatlande

Som nævnt omhandler en central del af forhandlingerne de såkaldte rabatordninger, som en række medlemslande tidligere har haft held med at forhandle sig frem til. På nuværende tidspunkt har Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige alle en form for rabat på deres betalinger til EU-budgettet.

I budgettet for 2012 var disse landes rabatter budgetteret til 3.800 mio. euro for Storbritannien, 2.386 mio. euro for Tyskland, 178,7 mio. euro for Østrig, 1.368 mio. euro for Nederlandene og endelig 592,8 mio. euro for Sverige (du kan læse mere om de forskellige rabatordninger i boksen til højre på siden).

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: 33 37 33 37
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik