Anden opfølgende beretning til meddelelsen om vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union, KOM(2007) 414 endelig

Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Anden opfølgende beretning til meddelelsen om vandknaphed og tørke i Den Europæiske Union, KOM(2007) 414 endelig

Kommissionens dokumenter vedrørende sagen
Andre forberedende retsakter
KOM20100228 (pdf-version)
Læg i dokumentkurv
Sagens referencer
Fremsættelsesdato:
18.05.2010
Dokumenttype:
Andre forberedende retsakter
Procedurenummer:
COM/2010/0228
EU's databaser om forslaget

Se også opfølgende meddelelse fra november 2012 - KOM (2012) 0672

Tillæg: SEK (2010) 573

Europa-Kommissionen forelagde i 2009 en hvidbog, KOM(2009) 0147, der udstikker et handlingsgrundlag for klimatilpasningstiltag og -politikker med henblik på at mindske EU's sårbarhed over for virkningerne af klimaændringer. Hvidbogen understreger behovet for yderligere foranstaltninger til at fremme en effektiv udnyttelse af vandressourcerne og øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer.
 
Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at der er iværksat og gennemført mange foranstaltninger som led i de strategier, der blev udpeget i 2007-meddelelsen, men at der skal en langt større indsats til for at standse og vende overudnyttelsen af Europas kostbare men begrænsede vandressourcer.

I 2010 vil der blive sat fokus på effektiv vandanvendelse og særlig muligheden for besparelser i vandforbruget i private husholdninger. Kommissionen vil overveje mulighederne for EU-tiltag for at opnå vandbesparelser i bygninger (som vi blive forelagt dem for de berørte parter i 2011) og reducere lækager.
 
Ved nyvurderingen af strategien for indsatsen mod vandknaphed og tørke i 2012 vil Kommissionen navnlig vurdere de hidtidige resultater, og drøfte, om der er behov for yderligere tiltag vedrørende effektiv vandanvendelse, integrering af vandrelaterede hensyn i andre politikker, vandbesparelser og forbedret vandbinding ved hjælp af ændringer i arealanvendelsen og -forvaltningen, vandforsyningsinfrastruktur, brug af ukonventionelle vandressourcer, bygninger og produkter, tørkehåndtering, varslingssystemer og mobilisering af de berørte parter.
 
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".