§ 20-spørgsmål S 800 Om indkaldelelse af muslimske ambassadører.

Til: Udenrigsminister Lene Espersen (KF)
Dato: 04-01-2011
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 04-01-2011
Endelig besvarelse 13-01-2011
Spørgsmålets ordlyd:
Vil udenrigsministeren indkalde de muslimske ambassadører i København til et møde for at få klarhed over, hvad de muslimske lande agter at gøre for at standse kristenforfølgelserne i deres lande?
Skriftlig begrundelse:
Massemordet på kristne i Alexandria i juledagene er den foreløbige kulmination på den hetz og de overgreb og forfølgelser, som kristne i muslimske lande udsættes for. Spørgeren er derfor af den opfattelse, at der nu fra officiel dansk side må reageres med fasthed. Muslimske landes ambassadører her til lands har jo gjort det til en vane at optræde i flok, og derfor finder spørgeren det helt rimeligt og rigtigt, at udenrigsministeren indkalder dem på én gang. Men naturligvis også fordi kristenforfølgelserne desværre er et velkendt fænomen overalt i den muslimske verden, som de muslimske landes regeringer har et medansvar for. Der er statssanktionerede udrensninger i gang rundt om i de muslimske lande i forhold til de kristne mindretal, enkelte steder er der ligefrem tale om egentlige folkemord på kristne. Set i dét lys forarger det spørgeren, at verdenssamfundets ledere slet ikke synes at skænke sagen en tanke. Det er spørgerens opfattelse, at det ville tage sig godt ud, om Danmark nu fører an for at presse de muslimske landes regeringer til at fortælle, hvad de agter at foretage sig for at standse kristenforfølgelserne.
Dokumentdato: 04-01-2011
Modtaget: 04-01-2011
Omdelt: 04-01-2011

Vil udenrigsministeren indkalde de muslimske ambassadører i København til et møde for at få klarhed over, hvad de muslimske lande agter at gøre for at standse kristenforfølgelserne i deres lande?

Vil udenrigsministeren indkalde de muslimske ambassadører i København til et møde for at få klarhed over, hvad de muslimske lande agter at gøre for at standse kristenforfølgelserne i deres lande? (pdf-version)
Html-version