Europaudvalget (EUU) Alm. del

Samling: 2011-12

Europaudvalget, Alm. del samrådsspørgsmål E

Ministrene bedes redegøre for, hvorfor regeringen har valgt at bryde 20 års sammenhold omkring EU-oplysning ved ikke at invitere Folketingets partier bredt til en drøftelse af ekstrabevillingen på 3 mio. kroner, herunder hvorledes dette bidrager til et ”tæt samarbejde med de EU-positive partier i Folketinget”, som statsministeren formulerer det. Ministrene bedes også redegøre for, hvorfor der skal opbygges en paralleladministration i Kulturstyrelsen til at forvalte de 2 mio. kroner og herunder begrunde, hvorfor de 2 mio. kroner ikke kunne forvaltes på samme måde som de øvrige midler. Ministrene bedes desuden redegøre for forskellene i kravene til ansøgningerne til hhv. de oprindelige oplysningsmidler og de nye 2 mio. kroner, herunder give eksempler på projekter, der kan gives støtte til i den ene pulje, men ikke i den anden. Afslutningsvist bedes ministrene tilkendegive, om regeringen agter fremover at lave lignende smalle aftaler med Enhedslisten på EU-området.
Dato: 20-03-2012
Status: Ikke besvaret
Emne: Danmark og EU
Dokumentdato: 20-03-2012
Modtaget: 20-03-2012
Omdelt: 20-03-2012

Samrådsspm. om, hvorfor regeringen har valgt at bryde 20 års sammenhold omkring EU-oplysning ved ikke at invitere Folketingets partier bredt til en drøftelse af ekstrabevillingen på 3 mio. kroner, til finans-, europa- og kulturministeren

Samrådsspørgsmål E på EUU alm. del (pdf-version)
Html-version