Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 40:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af sommerhusreglen.

Af Merete Riisager (LA) m.fl.

(Fremsættelse 21.02.2012).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Med beslutningsforslaget foreslås det, at regeringen inden udgangen af 2012 pålægges at fremsætte et lovforslag, der afskaffer den såkaldte sommerhusregel. Efter denne regel kræver det tilladelse fra Justitsministeriet, før udlændinge kan få lov til at købe sommerhuse i Danmark.

Forslagsstillerne har begrundet forslaget med, at reglerne om udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark er utidssvarende og en beklagelig afvigelse i forhold til Danmarks frihandelstradition. Forslagsstillerne anfører også, at en afskaffelse af forbeholdet vil bidrage til ny dynamik på boligområdet, sætte gang i vækst og beskæftigelse og skabe mulighed for omsætning i lokalsamfundet, herunder yderområderne. Samtidig anfører forslagsstillerne, at reglerne bør afskaffes nu, mens priserne på sommerhuse er i bund.

Lad mig starte med at slå fast, at regeringen er enig med forslagsstillerne i, at der skal skabes arbejdspladser og vækst i Danmark. Det er naturligvis også væsentligt for regeringen, at der i Danmarks yderområder sker en positiv udvikling gennem vækst, uddannelsesmuligheder og kulturtilbud. Regeringen er ikke enig i, at disse mål nås gennem en afskaffelse af sommerhusreglen, sådan som forslagsstillerne ønsker det.

Inden jeg redegør for regeringens nærmere holdning til emnet, vil jeg kort beskrive reglerne på området. Den såkaldte sommerhusregel følger af lov om erhvervelse af fast ejendom, også kaldet erhvervelsesloven. Den oprindelige erhvervelseslov blev vedtaget den 23. december 1959 og går altså lang tid tilbage.

Efter erhvervelsesloven skal personer, der ikke har bopæl i Danmark, have Justitsministeriets tilladelse til at erhverve fast ejendom her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der tidligere har haft bopæl i Danmark i en periode på i alt 5 år. Loven omfatter både helårsboliger og fritidsboliger. Det afgørende for, om erhvervelsesloven kommer i spil, er altså ikke en persons nationalitet, men derimod vedkommendes nuværende eller tidligere bopæl. Det betyder med andre ord, at også udlændinge, som har bopæl i Danmark eller tidligere har boet her i mindst 5 år, frit kan erhverve fast ejendom uden at skulle indhente Justitsministeriets tilladelse. Det gælder for både helårsboliger og fritidsboliger.

Når det handler om personer, som ikke har bopæl i Danmark, eller som ikke tidligere har boet her i mindst 5 år, giver Justitsministeriet efter fast praksis kun tilladelse til erhvervelse af en fritidsbolig, hvis ansøgeren har en ganske særlig stærk tilknytning til Danmark. Som eksempler på de tilknytningsmomenter, der indgår i en samlet bedømmelse af, om der er den nødvendige tilknytning til Danmark, kan jeg bl.a. nævne tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssig tilknytning til Danmark, særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, særlig kulturel tilknytning til Danmark, særlig økonomisk tilknytning til Danmark og speciel tilknytning til den ejendom, der ønskes erhvervet. Justitsministeriet foretager selvfølgelig en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, når der træffes afgørelse om tilladelse til køb af en ejendom.

Praksis i sager om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, når det gælder helårsboliger, er anderledes lempelig. Her kræves ikke, at ansøgerne har en ganske særlig stærk tilknytning til Danmark. Det er normalt tilstrækkeligt, at ansøgeren dokumenterer, at han eller hun har lovligt ophold i Danmark og vil anvende ejendommen som helårsbolig.

Der er endvidere i den såkaldte erhvervelsesbekendtgørelse fastsat nogle særlige regler for EU- og EØS-borgere. EU- og EØS-borgere kan efter disse regler erhverve fast ejendom i Danmark uden Justitsministeriets tilladelse, hvis ejendommen enten skal tjene som helårsbolig for erhververen eller er en forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere tjenesteydelser. Er en af disse betingelser opfyldt, skal køberen blot give en erklæring til Tinglysningsretten om, at han eller hun er omfattet af disse regler.

Det fremgår af forarbejderne til erhvervelsesloven, at baggrunden for reglerne var et ønske om at give personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet. Gennem en tilladelsesordning var det muligt at føre kontrol med opkøb af fast ejendom i Danmark i de tilfælde, hvor køberen ikke havde bopæl eller hjemsted her i landet. Ønsket om at give personer, der er bosat i Danmark, fortrinsret til fast ejendom havde sin årsag i den stigende udenlandske efterspørgsel på danske sommerhuse sammenholdt med den kendsgerning, at Danmark er et land med begrænsede arealer til ferieformål og fritidshuse. Danmark er jo ikke blevet større siden 1959, og der er stadig væk kun begrænsede arealer til ferieformål og fritidshuse. Efterspørgslen på danske sommerhuse blandt købere i udlandet er endvidere fortsat stor. Således traf Justitsministeriet bare i 2011 afgørelse i ca. 150 sager om erhvervelse af fritidshuse i Danmark. Hertil kommer et større antal ansøgninger og henvendelser, hvor ansøgeren opgiver sit ærinde, fordi ansøgeren indser, at betingelserne for at få en tilladelse ikke er opfyldt.

I forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten blev der vedtaget en særlig protokol – den, der hedder protokol nr. 32 – om ejendomserhvervelse i Danmark, den såkaldte sommerhusprotokol. Ifølge sommerhusprotokollen kan Danmark, uanset bestemmelserne i traktaten, opretholde gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, i forhold til personer og selskaber med bopæl eller hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller i et andet EØS-land. Sommerhusprotokollen udgør en undtagelse til Unionstraktatens bestemmelser.

EU-Domstolen har i en række afgørelser udtalt sig om andre undtagelsesordninger til medlemslandenes traktatmæssige forpligtelser. Domstolen har i den forbindelse udtalt, at restriktionen kan bevares, hvis den har udgjort en uafbrudt bestanddel af medlemsstatens retsorden siden vedtagelsen af Maastrichttraktaten. Justitsministeriet har på den baggrund tidligere vurderet, at en forsøgsordning, hvor der gives fri adgang for udlændinges køb af sommerhuse i et afgrænset geografisk område af Danmark, kan medføre, at Danmark ikke længere vil kunne opretholde undtagelsesordningen i den såkaldte sommerhusprotokol. Denne formodning må gælde så meget desto mere, når der er tale om en generel afskaffelse af tilladelsesordningen og ikke kun en forsøgsordning, der er begrænset i tid og geografisk udstrækning. Afskaffer man lovens krav om tilladelse til erhvervelse af fast ejendom, vil der derfor være fare for, at den ikke vil kunne indføres på ny på grund af vores traktatmæssige forpligtelser. Med andre ord: Har man en gang lempet erhvervelsesreglerne, vil man næppe senere kunne gå tilbage til den tidligere retstilstand.

Er afskaffelse af sommerhusreglen så svaret på problemerne på boligmarkedet, og er det den faktor, der kan skabe vækst og beskæftigelse i samfundet og muligheder for omsætning i lokalsamfundet, herunder i yderområderne? Det mener regeringen ikke. Et frit boligmarked er i sagens natur ikke stationært, men omskifteligt. Perioder med megen aktivitet på boligmarkedet afløses af perioder med begrænset aktivitet og omvendt. Forskellige faktorer spiller ind her, og udlændinges adgang til boligkøb er kun en blandt mange af disse faktorer.

Forslagsstillerne opregner en række positive følger af en ophævelse af erhvervelsesloven, men som man kan se, er det ikke i forslaget nærmere begrundet, hvad forventningerne om en positiv økonomisk følge baserer sig på. Samtidig kan der med god styrke argumenteres for, at forslaget vil medføre stigende huspriser med den konsekvens, at færre sommerhuse bliver tilgængelige for danske borgere. Det medfører så igen en risiko for, at der skabes spøgelsesbyer eller områder, som alene bebos af velhavende udlændinge i kortere perioder af året. Der er med andre ord argumenter, der taler imod, at en afskaffelse af sommerhusreglen vil være en gevinst for økonomien og for lokalsamfundene.

Regeringen mener, at det vil være kortsigtet og usikkert at give uigenkaldeligt køb på sommerhusreglen til gengæld for et eventuelt opsving på markedet for sommerhuse. Tilladelsesordningen skaber en ordning, hvor myndighederne har hånd i hanke med salget af danske ejendomme til købere i udlandet. Afskaffes tilladelsesordningen, ja, så vil salg af fast ejendom være overladt til det frie marked, uden at myndighederne har mulighed for at påvirke niveauet af faste ejendomme, herunder fritidsejendomme og sommerhuse, som kommer på udenlandske hænder, og altså uden mulighed for igen at genindføre en ordning.

Regeringen prioriterer at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark og skabe en positiv udvikling i yderområderne gennem som sagt vækst, uddannelsesmuligheder og kulturtilbud. Men regeringen finder ikke, at løsningen på disse udfordringer er en afskaffelse af reglerne om udlændinges erhvervelse af fritidsejendomme i Danmark. Dertil kommer, at det efter regeringens opfattelse er vigtigt at holde fast i det grundlæggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet.

Opsummerende mener regeringen, at reglerne i erhvervelsesloven, herunder sommerhusreglen, skaber en ordning, hvor myndighederne kan føre kontrol med niveauet af sommerhuse og fritidsejendomme, som erhverves af personer og selskaber uden for Danmark. Hvis reglerne lempes, må man gå ud fra, at der ikke senere vil være mulighed for at genindføre skærpede regler, og regeringen finder ikke, at Danmarks vækst- og beskæftigelsesudfordringer eller udfordringerne i yderområderne løses gennem afskaffelse af reglerne om udlændinges erhvervelse af fritidsejendomme i Danmark. Regeringen mener, at det er vigtigt at holde fast i det grundlæggende princip, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve fritidsbolig her i landet.

På den baggrund burde det være tydeligt, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Justitsministeren redegør her for, at Danmark i en række sager har afvist udlændinge, som ønskede at købe sommerhuse i Danmark. Hvordan mener ministeren, at det forhold, som ministeren redegjorde for, harmonerer med de grundlæggende principper om samhandel inden for det indre marked i EU?

Ministeren.

Umiddelbart mener jeg ikke, der er nogen konflikt. Det her er en særlig ordning, som der er en protokol for, som ligger i forlængelse af en traktat, nemlig Maastrichttraktaten, og her er nogle helt særlige hensyn, som handler om, hvordan man bedst varetager eksempelvis på det her punkt yderområdernes interesser. Vi skal eksempelvis ikke overlade visse dele af vores kystnære områder til velhavere, som vil købe danske sommerhuse med det resultat, at vi her vil få spøgelsesbyer en meget, meget stor del af året.

Så jeg kan ikke se, at der skulle være nogen konflikt. Her er der tale om helt særlige forhold, som gør sig gældende, og med de synspunkter, som jeg på vegne af regeringen har gjort gældende her, så mener vi ikke, at der er nogen konflikt, som spørgeren synes der er her.

Merete Riisager.

Tak. Som ministeren så rigtigt siger, er der tale om en særregel, som netop går imod principperne for det indre marked i EU. Det lyder, som om ministeren er meget bekymret for den risiko, der ligger i, at rige udlændinge kan investere i danske yderområder, og der må jeg sige, at jeg snarere ser det som en chance. Ministeren taler om, at der skal en kickstart til – det vil sige brug af skattekroner ude i yderområderne – for at opnå vækst og udvikling. Vil ministeren ikke give mig ret i, at hvis man ophæver sommerhusreglen og får private investeringer ind i yderområderne, så er private investeringer at foretrække frem for brug af skattekroner, hvis det, vi ønsker at opnå, er vækst og udvikling?

Ministeren.

Vi er helt enige med spørgeren i, at der skal være vækst og udvikling i vores yderområder. Det er derfor, vi har kickstartet dansk økonomi, det er derfor, vi har fokus på, hvordan man kan skabe arbejdspladser, uddannelsesmuligheder og kulturelle tilbud i vores yderområder. Det er der bestemt behov for, og selv om vi har en sommerhusregel, er det jo ikke rigtigt, at det er helt umuligt for udlændinge at foretage investeringer i Danmark, og det er heller ikke rigtigt, at man ikke kan erhverve sig ejendomme i Danmark. Der er visse begrænsninger på det, og det handler jo simpelt hen om, at vi her har en særlig ordning, en særlig aftale, som betyder, at vi kan skærme af og sikre, at vi har hånd i hanke med den udvikling, som er nødvendig, altså at vi har hånd i hanke med, hvem det er, der eksempelvis kan erhverve sig ejendomme, eksempelvis sommerhuse i sommerhusområder, i kystnære områder.

Tak til justitsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre.

Tak for det. Liberal Alliance får ikke Venstres opbakning til dagens beslutningsforslag.

Den danske sommerhusregel er kort sagt opstået ud fra en bekymring om, at vi er et lille land med en stor og velstående nabo, der ikke har verdens længste kyststrækning. Den situation er udbedret noget, men den eksisterer fortsat, og den rummer både fordele og ulemper. I Venstre byder vi meget gerne turister velkommen, og helst så mange som muligt. Det giver liv, og det giver arbejdspladser, og det er lige præcis det, man har brug for i mange af de trængte vandkantskommuner. Turisterhvervet er det tredjestørste erhverv i Danmark.

Derfor kan det jo virke tillokkende at sikre, at flest mulige har mulighed for at købe sommerhuse i Danmark. Men det er en lidt forhastet og noget kortsigtet betragtning, for vi risikerer lige præcis det modsatte af, hvad forslagsstillerne ønsker at opnå, nemlig at det samlede antal turister falder. Det kommer ikke til at summe mere af liv ved den jyske vestkyst, for hvis en åbning af markedet har den tilsigtede effekt, så vil de nye potentielle købere få priserne på sommerhuse til at stige. Det betyder, at priserne på sommerhuse i de mest populære områder bliver presset så højt op, at kun meget velhavende mennesker har råd til at købe dem. Samtidig vil den her gruppe næppe udleje deres sommerhuse, for hvis de er så tilstrækkeligt velhavende, at de har råd til at købe dem, hvorfor skulle de så leje dem ud. Det betyder, at livet i mange uger om sommeren vil være mindre i udkantsområderne.

På den baggrund vil Venstre ikke være med til at støtte forslaget i dets nuværende form. Forslaget er ikke ordentligt gennemtænkt, og vi har ikke tilstrækkelig viden om de konsekvenser, som forslagets gennemførelse kan medføre, til at det kan tages op i en så forsimplet og forhastet form, som der lægges op til her.

Til gengæld er vi i Venstre klar til en seriøs drøftelse af, hvilke muligheder der findes for at hjælpe de kommuner, der efterspørger en lempelse af reglerne. Vi er absolut ikke argumentresistente. Vi vil gerne være med til at undersøge, om det i særlige tilfælde kan hjælpe de trængte udkantsområder, at der åbnes for et salg af sommerhuse til andre end danskere. Det kan muligvis være med til at stimulere lokale økonomier, som nogle steder er under pres. I Venstre ser vi derfor positivt på muligheden for at åbne for salg af sommerhuse i helt specifikke områder – hvis sådan en løsning overhovedet er mulig – hvor effekterne vil være klart positive for lokalområdet. Men vi skal undersøge tingene ordentligt. Vi skal ikke bare komme med forslag, som jeg mener er udtryk for en ideologisk manifestation.

En lempelse af unødige regler, som i dag ikke gavner det danske samfund som helhed, er aldeles fornuftigt, og det er godt i tråd med vores liberale grundsyn. Vi foreslår derfor, at man i Liberal Alliance vender fokus væk fra de ideologiske korstog og i stedet bruger kræfterne på, hvad der reelt kan bidrage positivt i virkelighedens verden. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Det glæder mig meget, at man i Venstre ikke er argumentresistente. Venstre bør ligesom Liberal Alliance være optaget af at skabe vækst gennem private investeringer frem for brug af skattekroner i yderområderne. Men hvordan mener ordføreren, at en bevarelse af sommerhusreglen egentlig stemmer overens med liberale principper for frihandel?

Ordføreren.

Fru Merete Riisager gør jo opmærksom på væsentligheden af vækst i yderområderne, og det, jeg nævnte i min ordførertale, var, at vi altså risikerer at sætte den her vækst over styr. Så kan man tale om liberale grundprincipper osv. Nu er jeg ikke liberal, fordi jeg har et særligt udgangspunkt. Jeg er liberal, fordi det tilfældigvis harmonerer med de betragtninger, jeg har, der er baseret på sund fornuft, og som jeg deler med mit parti. Så jeg er ikke ideologisk dybt afhængig af liberalismen som sådan. Jeg er liberal, fordi det er det, jeg tror på, og ikke, fordi jeg er fundamentalist.

Det er muligt, at man kan diskutere sammenhængen med frihandelsprincipper osv. Det korte af det lange er, at vi altså risikerer at ødelægge lokalområdernes økonomi, hvis vi gennemfører en så simplificeret model, som der lægges op til her.

Merete Riisager

Det lyder for mig, som om man i Venstre virkelig har vredet sin hjerne for at finde argumenter imod det her forslag, som jo er udtryk for fuldstændig almindelig sund fornuft, idet vi indbyder mennesker i vores nabolande, som måtte ønske at investere i vores vandkantsområder, til at gøre netop dette. Så for mig at høre ligger der en meget lang tankerække bag for netop at kunne afvise det her forslag.

Det er jo sådan, at netop de principper, som handler om det indre marked, som handler om frihandel, ikke bare er nogle principper, som hænger frit i luften. Nej det er nogle principper, som er udtryk for sund fornuft, og som skaber vækst og fremgang. Så hvordan mener ordføreren at vi som land kan argumentere for øget samhandel og frihandel i EU, når vi holder fast på en regel, der er udtryk for lige præcis det modsatte?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte over for fru Merete Riisager, at der i Venstre ligger lange tankerækker bagved, før vi kommer rendende med et eller andet. Det synes jeg ville have klædt Liberal Alliance også at have i forbindelse med det her beslutningsforslag. Som jeg siger, er vi absolut ikke argumentresistente. Forslaget berører nogle relevante problemstillinger for kommuner rundtom i Danmark. Dem vil vi lytte til, men den der forsimplede udgave, hvormed man tror at man kan gå ind med et pennestrøg og fjerne dele af grundlaget for vores medlemskab i sin tid af Det Europæiske Fællesskab, er nok en lidt forsimplet tilgang at have til verden.

Tak til Venstres ordfører. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Ministeren har i sin tale på fornem vis redegjort for regeringens synspunkter og for de tekniske problemstillinger i forslagsstillernes beslutningsforslag. Socialdemokraterne deler naturligvis regeringens holdning, og vi kan henholde os til de tekniske forklaringer i øvrigt. Reglerne i erhvervelsesloven, herunder sommerhusreglen, skaber jo en ordning, hvor myndighederne kan føre kontrol med niveauet af sommerhuse og fritidsejendomme, som erhverves af personer og selskaber, der er placeret uden for Danmark. Hvis reglerne lempes, er det min klare vurdering, at det ikke senere vil være muligt at genindføre skærpede regler.

Som ministeren har redegjort for, finder regeringen ikke, at Danmarks vækst- og beskæftigelsesudfordringer eller udfordringer i yderområderne løses gennem afskaffelse af reglerne om udlændinges erhvervelse af fritidsejendomme i Danmark. Dette punkt vil jeg vende tilbage til. Ministeren har også redegjort for, at det er regeringens mening, at det er vigtigt at holde fast i det grundlæggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret til at erhverve sig en fritidsbolig her i landet. På disse punkter er Socialdemokraterne enige.

Men jeg vil gerne tilføje, at vi ud over den fundamentale uenighed med forslagsstillerne også finder, at det foreliggende forslag er både sjusket, uigennemtænkt og udtryk for en fuldstændig mangel på respekt for landets mere tyndtbefolkede områder. Jeg kan ikke udstå udtrykket Udkantsdanmark. Jeg foretrækker ligesom andre ordførere at kalde det Vandkantsdanmark eller Udsigtsdanmark, men der er ingen tvivl om, at hvis Liberal Alliances beslutningsforslag skulle blive gennemført, ville det føre til alvorlig nedgang i en række af de kommuner, hvor turisme er et af de allervigtigste erhverv.

I forslagsstillernes naive forestilling skulle forslaget øge salget af de sommerhuse, der i dag enten står tomme eller slet og ret ikke kan sælges. Virkeligheden er dog en anden. Det vil først og fremmest være de allermest attraktive sommerhuse med de bedst tænkelige placeringer, der vil være interessante at erhverve for købestærke udlændinge. I disse attraktive områder er det i dag sådan, at der er en meget høj belægningsprocent på sommerhuse, og det giver en virkelig travl sommersæson med masser af gæster og omsætning til lokalsamfundet – selvfølgelig. Den høje belægningsprocent skyldes, at en række danske sommerhusejere vælger at leje deres sommerhus ud en del af tiden, når de ikke selv anvender det. Sælges de mest attraktive huse i disse områder, vil de ikke længere blive udlejet. Hvorfor skulle udlændinge dog gøre det? I stedet for vil husene stå tomme i store dele af året. Det vil føre til tab af overnatninger, det vil føre til tab af omsætning, og det vil føre til tab af arbejdspladser i et omfang, der vil være uhørt alvorligt.

Når jeg læser det kortfattede beslutningsforslag fra Liberal Alliances hånd med dets tilhørende bemærkninger, kan jeg ikke se en eneste henvisning til faktaberegninger eller eksperter, der understøtter forslagsstillernes løsrevne antagelser. Det kan der være flere forklaringer på. Jeg kan forestille mig tre: Enten er der tale om slet og ret sjusk og venstrehåndsarbejde, der vidner om manglende respekt for dette høje Tings arbejde, eller også er der tale om, at forslagsstillerne faktisk ikke har kunnet finde en eneste saglig kilde, der kan understøtte deres påstande – og når man i øvrigt ser på, hvor lidt baggrundsmateriale til understøttelse for forslaget det ellers altid hårdtarbejdende Folketingets Bibliotek har kunnet finde frem, så er det nok ikke så usandsynligt – eller også er der ganske enkelt tale om, at Liberal Alliance er hamrende ligeglade med Danmarks tyndere befolkede områder. Jeg ved ikke, hvilke af disse tre forklaringer der er dækkende, men jeg har en fornemmelse af, at debatten her i salen nok vil afsløre, at det faktisk er alle tre.

Det er ikke og det vil aldrig blive socialdemokratisk politik at sælge ud, så der skabes spøgelsesbyer ellers spøgelsesområder, som alene bebos af velhavende udlændinge i korte perioder af året. Så hvis Liberal Alliance bare søger efter ledige standpunkter, er de sådan set velkomne til at få dette helt for sig selv. Vi er godt tilfredse med protokol nr. 32 om ejendomserhvervelse i Danmark og dens klare formulering, der lyder – og jeg citerer:

»Uanset bestemmelserne i traktaterne kan Danmark opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.«

I øvrigt må jeg sige, at i betragtning af hvor skeptisk Liberal Alliance i øvrigt har vist sig at være, når det handler om Det Europæiske Fællesskab, så virker det ganske forunderligt, at partiet netop på dette punkt mener, at den europæiske harmonisering skal være større.

Med disse ord vil jeg på Socialdemokraternes vegne på det klareste afvise beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

En enkelt bemærkning: Ordføreren kalder Liberal Alliances forslag for naivt. Hvad vil ordføreren kalde de borgmestre, der har ønsket forslaget taget op her i Folketinget?

Ordføreren.

Vi har som sagt ikke nogen grund til at åbne yderligere op. Der er jo nogle regler i dag, som er ret klare i forhold til, hvornår man kan give dispensation og mulighed for, at udlændinge kan erhverve ejendomme i Danmark. Det er nogle gode regler, som også ministeren har været inde på.

Merete Riisager.

Det undrer mig bare, at ordføreren har så lidt at sige til de borgmestre, der sidder ude i de kommuner, som har problemerne, og som har ejendomme og sommerhuse, der står tomme, og som eventuelt med en ophævelse af den her regel ville kunne afsættes til udlændinge, som ville kunne lægge private investeringer i udkantsområdet. Det undrer mig, at ordføreren har så lidt at sige til de borgmestre, som har ønsket, at det her skulle blive taget op. Jeg kan så forstå, at ordføreren synes, det er for kortfattet. I min optik er der ikke nogen grund til at være lang i spyttet, hvis sagen er klar. Det her er logisk at gøre. Hvad har ordføreren at sige til de borgmestre, der har ønsket, at det her skal tages op i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg har sådan set redegjort meget klart for det i min ordførertale. Det forudsætter, at man har den naive forestilling, som Liberal Alliances ordfører har, nemlig at man så kun vil sælge de huse, der i dag står tomme. Nej, sådan fungerer det jo netop ikke. Som jeg har forklaret meget tydeligt, ved vi jo godt, at så vil de udenlandske købere gå efter de mest attraktive grunde. Det er der, hvor der allerede i dag er masser af aktiviteter. Det er de mest velplacerede grunde helt ned til vandkanten. Det er huse, som måske ikke nødvendigvis er til salg, men som vil blive det, hvis der ellers kommer tryk på det.

Det betyder som sagt, som jeg har forklaret ret tydeligt, at der i de områder, hvor der er allermest turismeerhverv, vil ske et voldsomt fald. Derfor er spørgsmålet ganske enkelt: Hvorfor i alverden vil Liberal Alliance dog afskaffe arbejdspladser i den tyndest befolkede del af Danmark? Det er uforståeligt.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Skal vi nu ikke gå ud fra, at de udenlandske sommerhuskøbere nok må have det på cirka samme måde, som de danske sommerhuskøbere har det? En nordtysker vil nok have cirka de samme præferencer, når det gælder et sommerhus, som en dansker har, altså med hensyn til om det skal ligge ved vandet, eller om det skal ligge et stykke fra vandet. Det vil sige, at et sommerhus, der ligger 1 km fra vandet, og som under de rette prisforhold vil kunne sælges til en dansker, så nok også vil kunne sælges til en nordtysker. Men hr. Benny Engelbrecht svarede jo ikke på det spørgsmål, som fru Merete Riisager stillede. Spørgsmålet lød: Hvis det her forslag er naivt, er de borgmestre, som synes om forslaget, så også naive?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ganske fint, at vi har de regler, som vi har i dag. Og jeg må sige, at jeg ikke har nogen grund til at tro, at vi skulle få løst de udfordringer, der er i nogle dele af Danmark, ved at lave sådan en generel ændring af reglerne, og det har jeg også redegjort meget tydeligt for. Som sagt er jeg ganske enkelt ikke enig i det, der er præmissen eller forudsætningen for det, for det vil jo rent faktisk være sådan, at der vil være stor forskel på, hvordan de udenlandske sommerhusejere agerer i forhold til de danske, som vi bl.a. også kender det fra Nordtyskland. Der vil man ganske enkel ikke leje sit sommerhus ud, fordi man jo selvfølgelig vil have sit sommerhus for sig selv. Det har jeg også stor respekt for at man gerne vil, men det er altså bare noget, der vil komme til at betyde, at belægningsprocenten vil falde meget voldsomt i de områder, hvor turismen udgør en meget væsentlig del af erhvervssammensætningen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen man kan jo godt blive lidt nervøs for hr. Benny Engelbrechts hørelse, for nu er det tredje gang, hr. Benny Engelbrecht ikke har svaret på det spørgsmål, der er blevet stillet, og som var meget præcist formuleret. Det synes jeg sådan set man har ret til, men det ville da være mere ærligt, hvis man åbent og ærligt sagde til den, der havde stillet spørgsmålet, at vedkommende havde formuleret et spørgsmål, som man ikke ønskede at svare på, i stedet for at man prøver at snakke udenom, hvilket nu er for tredje gang.

Spørgsmålet lød: Hvis dette forslag er naivt, er de borgmestre, som synes om forslaget, så også naive?

Ordføreren.

Jeg har allerede svaret meget klart og tydeligt på det, nemlig at dette forslag ikke vil løse det problem, som Liberal Alliance eller disse borgmestre i øvrigt ønsker at få løst, netop fordi det ikke nødvendigvis vil betyde, at det vil være der, i de særlige områder, hvor man gerne vil have solgt nogle ledige sommerhusgrunde eller for den sags skyld nogle ledige sommerhuse, at man så også sælger dem. Med andre ord: Dette forslag bygger på nogle forudsætninger, hvor der i øvrigt ikke er ikke et eneste tal eller er en eneste henvisning til noget, der skulle kunne belyse eller anvise, at det, som Liberal Alliance foreslår, skulle passe. Det er fuldstændig løsrevet; der er jo intet. Altså, man har ikke engang gjort sig den ulejlighed, at man har prøvet at finde noget, der bare kunne anvise, at det skulle passe, der er ikke én beregning af det.

Det er et beslutningsforslag, der er virkelig dårligt, og som virkelig er dårligt gennemarbejdet. Jeg håber, at Liberal Alliance i forhold til kommende beslutningsforslag vil gøre sig bare en lille smule mere umage, inden man spilder dette Folketings tid.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Vi vil gerne hilse forslaget velkommen i Folketingssalen, men vi kan overhovedet ikke støtte indholdet i det her forslag. Det viser helt tydeligt, at Liberal Alliance har prøvet at lure Enhedslisten af og siger: Nu skal vi komme med en masse forslag. De skal helst ikke være gennemtænkt; vi skal bare have dem frem i salen. Jeg synes, det er kedeligt, at det er den måde, det foregår på.

Man kan sige, at Liberal Alliance vil holde brandudsalg. Der er et par borgmestre, der måske har udtrykt sig lidt uklart en dag, og vupti har vi et nyt forslag fra Liberal Alliance, som tænker: Måske kan vi også lave nogle avisannoncer om det på et tidspunkt, og så er alle glade. Nej, jeg synes ikke, man skal starte med at sige, at nu skal man bare sælge nogle af de her sommerhuse. Vi ved udmærket godt, at en kommune som Hamborg i Tyskland er næsten lige så stor som Danmark. Jeg tror, der findes mange folk, som har nogle penge, de gerne vil investere i Danmark, hvis de kunne købe et sommerhus. Ja, men tror Liberal Alliance så, at de kører op og køber et af de sommerhuse, som er mindst attraktive? Nej, det tror jeg ikke. Vi tror simpelt hen ikke på det. Det vil ikke skabe en udvikling i området, for man kan også se, hvis man færdes nogle af de steder, hvor tyskerne lejer sig ind – det har vi sikkert alle sammen oplevet – at der bliver sat afskærmning op, hegn op også nede ved stranden, der hvor de ikke ønsker at andre skal gå.

Jeg synes egentlig, det blev beskrevet meget godt af ministeren, som sagde, at vi har nogle rummelige regler i dag. Hvis der er nogen, der ønsker at købe nogle sommerhuse i Danmark, er det ikke sådan, at det er totalt udelukket; man skal bare opfylde nogle forudsætninger. Og der er jo allerede i dag private, der investerer i de her sommerhuse. Jeg kender ikke ret mange kommuner eller statslige arbejdspladser, som har været ude at investere helt vildt i sommerhuse; det er private, som ejer dem. Og der er nogle af de private, som har sat penge til det sidste par år. Men det er der jo inden for mange brancher. Det koster at have fast ejendom i dag, og det gælder ikke kun sommerhuse.

Men vi skal tænke på, at det, det selvfølgelig gælder om at skabe i provinsen, er muligheder for udlejning af sommerhuse, at der er nogle sommerhuse, der står til rådighed, og som giver arbejdspladser. Og der kan man sige, at hvis de bliver solgt til nogle folk, som kun benytter dem nogle enkelte uger om året, og som måske tager madvarerne med hjemmefra, fordi de er billigere, end de er i Danmark, jamen så er det klart, at det ikke giver nogen omsætning og ikke giver nogen arbejdspladser i lokalområdet, og det er det, vi har brug for.

Så det her brandudsalg, som Liberal Alliance gerne ville starte op, kan vi altså ikke støtte. Vi siger også rent ud, at vi har set, hvordan det foregår i Tyskland på forskellige øer, f.eks. nede ved Sild eller de øer, der er dernede omkring, og der kan man jo se, at tyskerne ikke lejer deres sommerhuse ud; de køber dem, og så er det selvfølgelig nogle ferieparadiser, som de værner om. Det er helt fint for dem. Det skal de også gøre. Men vi ønsker ikke det scenarie i Danmark, for vi ønsker, at danskerne skal have mulighed for at købe nogle sommerhuse, som de kan betale, og som det kan betale sig at have. Vi ved jo også, at der er andre steder i Europa, hvor danskere ikke kan købe f.eks. landbrugsjord, fordi landene har nogle særregler. Lad os endelig holde fast i det, og der siger Dansk Folkeparti, at det er vores vurdering, og at det er vores suveræne ret at bestemme, om andre skal købe eller ej.

Så vi er nervøse for, at hvis der blev åbnet op for det her og man fik succes med at sælge alt ude ved kysterne, så ville der ikke være flere sommerhuse til danskerne. Og så ville det næste forslag fra Liberal Alliance sikkert være, at vi skulle til at have flere sommerhuse rundtomkring i naturen, og det ville belaste naturen. Det synes vi er en forkert vej at gå. Vi vil hellere værne om det, skabe arbejdspladserne ved udlejning og den slags ting og så diskutere med kommunerne, om der er andre forslag til noget, vi kunne gøre for at åbne op for, at folk kan komme af med deres huse. En diskussion omkring helårshuse og den slags ting vil vi gerne tage med de her borgmestre, og om der skal være bopælspligt og den slags ting. Det vil vi gerne diskutere.

Men at åbne op for det her brandudsalg tror vi er roden til alt ondt, så det kan vi ikke støtte i Dansk Folkeparti.

En kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Er det ligefrem roden til alt ondt, hvis udlændinge kunne få lov til at købe sommerhuse lidt mere frit i Danmark? Jeg skal høre Dansk Folkepartis ordfører, om det også gør ondt på grækerne, på Grækenland, at Dansk Folkepartis formand, fru Pia Kjærsgaard, har købt feriebolig der?

Ordføreren.

Nu er det sådan, at jeg ikke har været nede at diskutere det spørgsmål med grækerne, så det kan jeg jo ikke rigtig svare på, men jeg kan sige, at i Dansk Folkeparti ønsker vi ikke, at alle mulige andre bare skal kunne komme og købe de danske sommerhuse, som det forslag, vi diskuterer her i dag, handler om, hvis det skulle være forbigået nogens opmærksomhed.

Vi ønsker også at tage udlejning seriøst, og at vi giver mulighed for at udleje sommerboliger. Det tror vi altså mere på, og vi kan også se i aviserne, at der er flere, der i dag har deres sommerhuse til udlejning, uanset om det er til grækere eller tyskere. Det her skulle gerne give arbejdspladser. Det skulle ikke bare betyde afvikling af bestemte områder, hvor der er mange sommerhuse. Derfor er det meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi bevarer de særregler, vi har i dag, som også er meget rummelige. Udlændinge, som har tilknytning til Danmark, har også mulighed for at købe en sommerbolig.

Ole Birk Olesen.

Når Dansk Folkepartis ordfører ikke vil svare på spørgsmålet, kan jeg da prøve. Jeg tror, det er til gavn for Grækenlands økonomi og for grækerne, at Dansk Folkepartis formand, fru Pia Kjærsgaard, har købt feriebolig der. Jeg tror, at det har skabt arbejdspladser at bygge den feriebolig. Jeg tror, at hendes besøg i Grækenland skaber arbejdspladser og omsætning i økonomien. Så det tror jeg, og jeg forestiller mig, at hvis det var sådan, at fru Pia Kjærsgaard ikke kunne få lov at købe feriebolig i Grækenland, ville hun måske købe en i Tyrkiet. Nej, det ville hun måske ikke, fordi der måske er nogle religiøse modsætningsforhold, men så da i Spanien, og at spanierne så ville have fået gavn af de penge, som fru Pia Kjærsgaard ville lægge der. Deraf kan man se, at det er til gavn for Grækenland, og det ville også være til gavn for Danmark, hvis udlændinge kunne få lov til at lægge penge i Danmark.

Ordføreren.

Må jeg ikke bare minde hr. Ole Birk Olesen om, at der ikke skal meget til, før det er til gavn for Grækenland. De er i en helt særlig økonomisk situation, så jeg tror, de ville hilse alt velkommen. De ville holde brandudsalg af alt, hvad de kunne komme i tanke om. Det kan man jo se, når man slår op i en avis. De er parat til at sælge hvad som helst.

Næh, det, vi skal tænke på, er, at vi har fået en særregel i Danmark. Vi er et lille land, hvad vi kan se, hvis vi sammenligner os med den nordlige del af Tyskland, hvor en kommune som Hamburg er næsten lige så stor som Danmark. Jeg er altså bare nødt til at spørge hr. Ole Birk Olesen, om han ikke regner med, at det ville give et enormt pres på de danske kyster, hvis man åbnede op for det og sagde, at alle kvit og frit kunne købe de her boliger. Ville det så ikke ske i bestemte områder, ligesom vi har set det i Nordsjælland, hvor boligerne er eksploderet i pris, fordi der er en vis efterspørgsel på den slags boliger i det område, mens der ville være boliger andre steder, der stod tomme? Selv om man sælger mange boliger til en høj pris i Nordsjælland, er der mange andre steder, hvor man næsten ikke kan komme af med boligerne.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til Det Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Liberal Alliance har fremsat et forslag om at afskaffe den såkaldte sommerhusregel, der som udgangspunkt forhindrer, at udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark. Det er et at Danmarks forbehold over for EU-samarbejdet, som vi har haft, siden vi indtrådte, da der jo ellers er ret til at købe sommerhuse på tværs af landegrænserne i EU. Det er sådan, at EU-borgere stadig kan købe helårshuse i Danmark, hvis de skal bo her på helårsbasis, så reglen omhandler altså kun sommerhuse.

Liberal Alliance mener, at det vil sætte gang i et fastfrosset boligmarked. Vi mener ikke, at sommerhusreglen er skyld i boligmarkedets problemer. Problemerne skyldes selvfølgelig, at boligboblen brast, og den generelle økonomiske krise. Hvis man afskaffer sommerhusreglen, vil nogle ejere formentlig opleve stigende priser og dermed en fortjeneste, men der vil stadig kunne opstå kriser på boligmarkedet.

Liberal Alliance mener også, det vil skabe vækst i landdistrikterne. Det er ikke påvist, at den effekt findes. Omvendt kan man argumentere for, at udlændinge ikke vil udleje huset, og at de kun vil komme få uger om året. Det vil faktisk skabe mindre vækst og mindre omsætning i turismen.

Vi tror også, at udlændinge vil købe sommerhuse i de i forvejen stærke turistområder nær strande og kyster, hvorimod mindre attraktive områder, hvor sommerhuse i dag ikke kan sælges, stadig vil opleve problemer med salg af sommerhuse.

Radikale Venstre kan samlet set ikke støtte at ophæve reglen. Vi frygter, at det vil medføre øgede priser, og at det dermed bliver sværere at erhverve sig et sommerhus. Og vækstpotentialet er ikke dokumenteret. Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Ida Damborg.

På vegne af SF's ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen, som passer parlamentarisk arbejde andre steder, skal jeg meddele følgende:

Det fremsatte forslag vil afskaffe sommerhusreglen, som har været indskrevet i erhvervelsesloven siden 1959. Den dikterer, at personer, som ikke har haft bopæl i Danmark i sammenlagt 5 år, skal søge Justitsministeriet om tilladelse til at købe fast ejendom.

SF mener, at lovgivningen, som den ser ud nu, sikrer, at der er udlændinge med stærk tilknytning til Danmark, som har adgang til at købe ejendomme. Men samtidig sikrer den imod, at store udenlandske investorer opkøber hele den danske vestkyst.

Den nuværende ordning sikrer Justitsministeriet et godt overblik over salg af ejendomme til udenlandske købere, og det er vi faktisk godt tilfredse med. Konsekvensen af at ophæve sommerhusreglen kan meget vel være, at sommerhuspriserne kommer op på et niveau, hvor danske købere slet ikke kan være med. Vi mener, at Liberal Alliances forslag vil medføre, at der skabes spøgelsesbyer, hvor velhavende udlændinge kun sjældent kommer forbi. Det vil helt klart skabe tab af arbejdspladser, tab af omsætning og manglende udvikling af Danmarks tyndtbefolkede områder. Og det ønsker SF ikke. SF ønsker levende danske kystbyer, hvor der er liv, handel, arbejdspladser og udvikling til gavn for dem, der bor der, hele året. Endvidere frygter vi, at det vil skade den generelle turisme i Danmark, og at det korte opsving, som en ophævelse af sommerhusreglen kan have, vil give et negativt resultat på længere sigt. Det er også vigtigt for SF, at hvis vi først beslutter at ophæve vores særregel i EU, så er løbet kørt, og vi får aldrig mulighed for at at genetablere den.

Med disse ord kan jeg sige, at SF ikke støtter beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det var en interessant ordførertale. Jeg konstaterer, at SF's ordfører siger, at SF frygter, at det her vil føre til stigende sommerhuspriser. (Ida Damborg (SF): Sagde jeg det?) Det sagde SF's ordfører. Det har hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokraterne jo afvist vil være tilfældet. Har SF's ordfører en mulighed for at overbevise sin regeringsfælle, Socialdemokraterne, om, at det her faktisk vil føre til stigende sommerhuspriser?

Ordføreren.

Jeg vil understrege, at jeg holder den her ordførertale på vegne af fru Lisbeth Bech Poulsen, så derfor er jeg ikke inde i alle detaljer af tingene, og det kan jeg se på hr. Ole Birk Olesen at han ikke lige havde hørt at jeg startede med at sige. Dernæst vil jeg sige, at det, jeg frygter, er, at danskerne ikke længere kan være med til at købe sommerhuse i især tyndtbefolkede områder i Jylland, bl.a. der, hvor jeg er valgt. Til det vil jeg sige, at hvis det betød, at det udelukkende var udlændinge, der købte sig ind i de områder, så ville der være meget, meget lange og meget, meget døde perioder i de lokalområder. Det synes jeg ville være uansvarligt, og jeg synes faktisk, at det her beslutningsforslag fra Liberal Alliance er en kende uansvarligt.

Tak til SF's ordfører og til hr. Ole Birk Olesen. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. I Enhedslisten er vi store tilhængere af den sommerhusregel, der er nu, og derfor er vi også imod forslaget fra Liberal Alliance. Vi synes, det er afgørende, at priser på sommerhuse er overkommelige for almindelige danskere, og vi synes ganske enkelt ikke, at det kun skal være forbeholdt de allerrigeste at have et sommerhus; det skal være en mulighed for hr. og fru Jensen.

En afskaffelse af sommerhusreglen vil kunne medføre prisstigninger. Det vil selvfølgelig være belejligt for dem, der ejer sommerhuse og ønsker at sælge dem, og det vil være meget belejligt for dem, der ejer mange sommerhuse og ønsker at sælge dem, men det vil være skidt for de almindelige mennesker, der gerne vil have et åndehul til sig selv og deres familie for en billig penge. Derudover er det problematisk i forhold til de allerede hårdtramte udkantsområder, vi har i Danmark, hvis det er sådan, at antallet af udlejninger falder, og der dermed bliver færre turister, for så vil indtægterne falde, og det vil være skadeligt for de hårdt belastede områder, som vi allerede har.

Derfor støtter Enhedslisten en bevarelse af sommerhusreglen og er imod forslaget fra Liberal Alliance.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det den konservative ordfører, fru Lene Espersen.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige tak til justitsministeren for en rigtig god tale. Jeg og Det Konservative Folkeparti var enige i hvert eneste ord, der blev sagt i denne tale. Vi ser ikke nogen grund til, at sommerhusreglen, som den populært kaldes, fjernes, som jo altså er en regel, der har eksisteret, lang tid før vi overhovedet blev medlemmer af EU – den har nemlig eksisteret siden 1959 – og som er et værn i forhold til at sikre, at danskerne har en mulighed for selv at købe deres sommerhuse, og at der, om man så må sige, ikke er nogen udlændinge, der skubber nogen danskere ud af sommerhusmarkedet. Det har været en reel bekymring, som man har haft i Danmark i mange, mange år, og derfor har man altså valgt at fastholde den her regel. Jeg vil sige, at vi er glade for sommerhusreglen, og at vi vil bevare den, og jeg har til brug for Tingets behandling her i dag sådan løseligt prøvet at se på et eksempel.

Hvis vi f.eks. bare tager vores sydlige nabo, Tyskland, og ser på, hvor meget kyststrækning de har til rådighed – det er jo typisk der, hvor sommerhusene ligger – kan vi se, at de er 80 millioner tyskere, og at de har en kyststrækning, der er på 2.389 km. Dette er cirka en tredjedel af, hvad den danske kyststrækning er, og det betyder, at hver tysker har 3 cm kyststrækning til rådighed. Til sammenligning har hver dansker ca. 1,3 m kyststrækning til rådighed, hvilket er over 45 gange så meget. Det er jo derfor naturligvis klart, at der, hvis der blev åbnet op for, at man helt kvit og frit kunne købe sommerhuse i Danmark, så ville komme et ganske stort pres i forhold til det at ville erhverve sig et sommerhus i Danmark. Jeg kan forstå, at der har været en diskussion om udbuds- og efterspørgselsmekanismerne.

Men i min verden er det sådan, at hvis efterspørgslen på noget stiger, stiger prisen normalt også, hvis udbuddet ikke lige pludselig følger med. Da vi har nogle regler for, hvor mange sommerhuse der må bygges, der er ret restriktive, så må man derfor naturligvis forvente, at der kommer prisstigninger. Det kan der måske være nogen der er glade for, men der er nok også rigtig mange, der vil være kede af det, fordi det vil afholde rigtig mange almindelige danskere fra at have råd til at erhverve sig et sommerhus.

Men det, der for os at se er et af de drivende argumenter for reglen, er bestemt også, at vi synes, det er rigtig vigtigt i forhold til de dele af landet, som ikke er så intensivt befolkede, men som er mere tyndtbefolkede, for at der dér er liv og vækst, og der er for mig at se ingen tvivl om, at det, at der er dansk ejerskab og hyppige sommerhusudlejninger, er med til at holde gang i væksten. Såfremt man fulgte Liberal Alliances forslag, kan vi være meget nervøse for, at det vil ende med, at der kan opstå spøgelsesbyer, der vil stå tomme hen i vintermånederne, og det ser vi ikke nogen som helst grund til.

Nu har jeg jo set, at Liberal Alliance meget hylder et princip om ikke at anvende dansk, men at man bruger engelsk i sine annoncekampagner, og derfor har jeg til ære for Liberal Alliance i dag også fundet et andet godt engelsk udtryk, nemlig »why fix it, if it ain't broke?«. Det hedder på dansk: Hvorfor ændre noget, der fungerer godt? Hvorfor i alverden kommer man med et forslag, som i bedste fald måske ikke vil medføre nogen negative forandringer, der er så store, men som i værste fald vil ødelægge en hel masse, som vi så ikke har mulighed for at genindføre?

Jeg forstår det ikke. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører; der må undtagelsesvis gerne tales engelsk fra Folketingets talerstol!

Så giver jeg ordet til fru Merete Riisager, som er forslagsstiller.

Tak. Tak for debatten om Liberal Alliances beslutningsforslag om afskaffelse af den såkaldte sommerhusregel. Jeg håber, at debatten her i salen har fået gjort det klart for alle, at der ikke findes saglige argumenter for at opretholde den danske sommerhusregel, som både er forældet, væksthæmmende og uforenelig med et moderne og åbent samfund. Når det siges, at forslaget ikke skulle være gennemtænkt, er det bare en let måde at afvise forslaget på. Faktisk er dette forbehold noget, som vi i Danmark har diskuteret i næsten 40 år, for i næsten 40 år har Danmark som det eneste EU-land opretholdt et forbud mod, at udlændinge har kunnet købe sommerhuse her i landet. Hvis vi danskere ønsker at købe et sommerhus i et af vores europæiske nabolande, kan vi gøre det. Danskerne har udnyttet EU's fri bevægelighed og i årevis købt sommerhuse i f.eks. Spanien, Sverige og Frankrig. Men anderledes står det til med hensyn til de udlændinge, som ønsker at købe et sommerhus i Danmark; det er noget, der ikke kan lade sig gøre, fordi Danmark siden sin indtræden i De Europæiske Fællesskaber har haft et forbehold, der sikrer, at kun danskere må købe sommerhus i Danmark.

Med andre ord har frygten for tyskerne betydet, at Danmark siden 1973 har haft en særregel i EU om, at udlændinge ikke må købe fast ejendom såsom sommerhuse i Danmark. En række af Folketingets partier har i øjeblikket travlt med at få afskaffet flere af de danske EU-forbehold, men dette femte forbehold er noget, der på besynderlig vis er blevet fredet, og som er undtaget fra den brede debat. Regeringens argumentation er, at det ikke gavner lokalsamfundet, at europæiske borgere køber danske sommerhuse, fordi de ikke vil leje deres huse ud, og husene kommer derfor til at stå tomme. Nu er virkeligheden bare den, at et stort antal af disse boliger allerede er permanent fraflyttet og står tomme.

Så er der bekymringen i forhold til det med spøgelsesbyer, fordi rige udlændinge ønsker at investere i Danmark. Jeg henviser bare til, at der er en by i Spanien, hvor der er rigtig mange rige udlændinge, der køber bolig, nemlig Marbella, og der kan jeg ikke lige se at det er en spøgelsesby vi taler om. Det, at der er mobilitet inden for Europa, er faktisk noget, der kan løfte det i forhold til et af de problemer, som tynger os på nationalt plan, nemlig det, at mange danske sommerhusejere føler sig i stavnsbundet, og at der er borgmestre, som i de berørte områder igen og igen efterspørger en åbning i forhold til et salg til udenlandske købere.

Der er nogle afgørende grunde til, at vi netop nu bør tage opgøret med sommerhusreglen. Det danske sommerhusmarked er på grund af den økonomiske krise, ligesom resten af boligmarkedet er det, mere eller mindre fastfrosset. Sommerhusområderne risikerer at dø hen, fordi der ikke er nye købere til de utallige sommerhuse, der er til salg. Men uanset om der er recession eller der er vækst i Danmark, er sommerhusreglen urimelig, irrationel og ikke i overensstemmelse med Danmarks stolte frihandelstradition. Argumentet om, at vi selv skal bestemme, om vores herlighedsværdier skal kunne opkøbes af udenlandsk kapital, er noget, der både er udtryk for en forfejlet protektionisme, og noget, der er i modstrid med ideen om et veludviklet indre marked i EU.

Fortalerne for forbeholdet argumenterer med, at det vil skade kystturismen, hvis vi afskaffer eller lemper på dette forbehold, men som situationen er nu, er det min opfattelse, at vi har alt at vinde og intet at tabe. En af det danske EU-formandskabs prioriteter er et dynamisk Europa med fokus på væksten på EU's indre marked. Sommerhusreglen er i direkte modstrid med sådanne prioriteter. Det ville derfor klæde regeringen, hvis man havde modet til at få afskaffet denne regel under EU-formandskabet.

Jeg går ud fra, at regeringspartierne fortsat støtter ideen om et veludbygget europæisk indre marked, og at man samtidig ønsker at give de danske udkantsområder en redningsplanke til fornyet vækst og turisme. Beslutningsforslaget, B 40, understøtter begge disse dele. Jeg appellerer derfor til, at Tingets medlemmer vil lade de rationelle argumenter tælle mere end symbolsk vrangvillighed og stemme ja til forslaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)