Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46:

Forslag til folketingsbeslutning om behandling af forhandlingsmandater i Folketinget.

Af Merete Riisager (LA) m.fl.

(Fremsættelse 13.03.2012. (Omtrykt)).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til europaministeren.

Tak for det. Lad mig allerførst takke for lejligheden til at drøfte håndteringen af EU-sagerne og samspillet mellem Folketinget og regeringen i fastlæggelsen af dansk EU-politik. Regeringen er naturligvis altid parat til at diskutere, om vi kan håndtere EU-sagerne på en anden og bedre måde, end vi gør i dag, men grundlæggende finder regeringen, at vi i Danmark har opbygget en velfungerende beslutningsprocedure i forhold til EU-sagerne, som regeringen ikke ser grund til at ændre på.

I Danmark har vi en lang og god tradition for en grundig parlamentarisk behandling af EU-sager, som går helt tilbage til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesskab. Tiltrædelsesloven, der senest blev ændret i 2008 i forbindelse med Lissabontraktaten, fastlægger rammerne for samarbejdet mellem regering og Folketing, og denne er flere gange blevet suppleret med såkaldte beretninger, der er vedtaget med bred opbakning fra Folketingets partier.

Europaudvalget er omdrejningspunktet, der sikrer en stærk parlamentarisk kontrol med regeringens EU-politik, og det gælder, uanset hvilken farve regeringen har, og det har siden 1973 fungeret rigtig godt under skiftende regeringer. Danmark er faktisk blandt de EU-lande, der har den stærkeste parlamentariske kontrol med EU-sagerne, fordi vi har tradition for mindretalsregeringer, og fordi vi lægger afgørende vægt på, at vi, når vi har indgået en forpligtelse i Bruxelles, på forhånd skal vide, at vi også har opbakning til at gennemføre det derhjemme. Det giver vores ministre en enestående mulighed for at forhandle effektivt og dermed også få sat danske fingeraftryk, når man på forhånd ved, hvad det parlamentariske bagland, altså Folketinget, kan acceptere. Vi har derfor en velfungerende EU-beslutningsprocedure, som endda har været en inspirationskilde for andre medlemslande, ikke mindst de nye.

Hvis vi skal fastholde Folketingets indflydelse og kontrolmulighed, er det efter regeringens opfattelse helt afgørende, at vi bibeholder, at EU-sagerne behandles i ét folketingsudvalg med den særlige kompetence på EU-området. Med indsigt i og tværgående overblik over EU-sagerne bidrager Europaudvalget til en velkoordineret og gennemarbejdet dansk EU-politik.

Fagudvalgene inddrages også løbende i EU-sagerne på deres respektive områder. Fagudvalgene modtager kopi af de samme notater, som Europaudvalget får, og mødes med fagministrene forud for forelæggelsen i Europaudvalget. Fagudvalgene bidrager også med faglige input, bl.a. til Europaudvalgets høringssvar og begrundede nærhedsudtalelser. Regeringen ser dog meget gerne, at fagudvalgene inddrages endnu mere i EU-sagerne, end de gør i dag, og at samarbejdet mellem Europaudvalget og fagudvalgene styrkes. Det vil kunne give en endnu større faglig tyngde i Europaudvalgets arbejde. Jeg vil da derfor gerne opfordre Europaudvalget og fagudvalgene til at fortsætte bestræbelserne på at styrke den faglige udveksling mellem udvalgene. Regeringen bidrager naturligvis gerne til det arbejde.

En flytning af forhandlingsoplæg fra Europaudvalget til Folketingssalen vil være både vanskelig og upraktisk at håndtere og vil gøre det endnu sværere for Folketinget at følge med i EU-sagerne. Alene antallet af forhandlingsoplæg gør det vigtigt, at der er et udvalg, som kan sikre den fornødne koordination af og også overblik over sagerne, for slet ikke at nævne alle de øvrige sager af væsentlig betydning, som også fremlægges. Det er også vigtigt, at vi har et forum, hvor vi kan have fortrolige drøftelser, når dette i enkeltsager er hensigtsmæssigt. Denne fortrolighed er i sagens natur nødvendig, da man i forhandlinger ofte skal holde kortene tæt til kroppen, og det kan man af gode grunde ikke gøre i Folketingssalen.

Forhandlinger om EU-sager kan også gå meget hurtigt. Det er derfor vigtigt, at vi har en fleksibel og smidig beslutningsprocedure, som, når det er nødvendigt, sætter regeringen i stand til at handle hurtigt og velkoordineret med sigte på at opnå maksimal dansk indflydelse. Det har erfaringsmæssigt stillet Danmark godt i forhandlingerne i Bruxelles. En flytning af EU-sager af større rækkevidde væk fra Europaudvalget vil derfor betyde en reduceret mulighed for at behandle EU-sagerne i Folketinget og vil kunne svække den danske forhandlingsposition i EU-forhandlingerne. Dertil kommer, at partierne jo altid kan anmode om en forespørgselsdebat om en EU-sag eller fremsætte et beslutningsforslag, sådan som forslagsstillerne jo har gjort i denne sag, og som er grunden til, at vi er samlet her til morgen.

Med Lissabontraktaten har de nationale parlamenter fået en større indflydelse på EU-området. Her spiller Europaudvalget en central rolle, og takket være en aktiv indsats fra ikke mindst Europaudvalgets formand er der nu endvidere åbnet op for, at nationale parlamenter kan stille spørgsmål direkte til Kommissionen i konkrete sager. Europaudvalget spiller også en vigtig rolle i kontakten til lignende udvalg i andre europæiske parlamenter, sådan som vi har set det i forbindelse med det netop overståede og vellykkede COSAC-møde i København i april måned. Som centrum for drøftelse af EU-sagerne er Europaudvalget også med til at fremme debatten og sikre åbenhed om EU-politikken, bl.a. gennem direkte tv-transmission fra møderne.

En flytning af forhandlingsoplæg fra Europaudvalget til behandling i Folketingssalen vil derfor efter regeringens opfattelse hverken bidrage til at styrke den parlamentariske kontrol, fremme debatmulighederne om EU-sagerne eller give større indsigt i de forhold, Europaudvalget i dag behandler, tværtimod. Regeringen ser ingen grund til at ændre på den nuværende velfungerende og veletablerede beslutningsprocedure med Europaudvalget som omdrejningspunkt; en beslutningsprocedure, som gennem årene er opbygget med bred opbakning fra Folketingets partier, og som har vist sig at fungere rigtig godt.

Regeringen vil derfor opfordre til, at beslutningsforslaget fra Liberal Alliance forkastes, og håber på opbakning til denne holdning blandt Folketingets partier.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Og tak for talen. Mener ministeren ikke, at det er et problem, at mange fagordførere, det kan være inden for finanspolitik, det kan være inden for erhvervspolitik eller andre områder, ikke er bekendt med EU-lovgivning, som binder deres områder, som binder dansk lovgivning, før det er kommet så vidt, at det er vedtaget, altså at man som fagordfører ligesom bliver ramt i nakken af EU-lovgivning, før man bliver gjort bekendt med den lovgivning. Det er i min optik sådan, det foregår i dag. Rigtig mange når ikke at se, hvad det er, før det ligesom er vedtaget. Mener ministeren ikke, at det er et problem?

Så siger ministeren, at vi skal styrke fagudvalgene ved inddragelse af fagudvalgene i EU-problematikker, og det er jeg sådan set glad for at høre, for det fungerer jo ikke, sådan som det er i dag. Fagudvalgene er ikke rigtigt med, de er ikke rigtigt inde over, så jeg vil høre, hvad det er, ministeren har tænkt sig på det område.

Ministeren.

Tak for spørgsmålene. Allerførst vil jeg sige, at det er mit indtryk, at fagordførerne faktisk er rigtig godt inde i stoffet, og det gælder på tværs af partier, det gælder også EU-stoffet, og derfor er det ikke min oplevelse, at fagordførerne ikke følger med i, hvad der foregår i EU.

Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig hele tiden prøve på at gøre tingene bedre, og hvis man kan få et tættere samarbejde mellem fagordførerne og Europaudvalget og i det hele taget mellem fagudvalgene og Europaudvalget, så synes jeg, det er godt. Derfor har jeg også lagt åbent frem i dag, at hvis vi fra regeringens side kan bidrage til det, vil vi meget gerne gøre det. Men hvordan man planlægger sit arbejde i udvalgene, er jo noget, man i første omgang skal diskutere i udvalgene. Det er jo ikke regeringen, der beslutter, hvordan udvalgene skal arbejde. Det gør udvalgene selv.

Fru Merete Riisager.

Det er korrekt. Men derfor kan regeringen jo godt have en holdning til, hvordan vi gør det her bedst muligt. For det er jo et problem, at lovgivning, som er rammesættende for dansk lovgivning, ikke behandles bedre, end det sker i dag, men det her er ikke nogen kritik af fagordførerne. Min holdning er, at der er rigtig mange hårdtarbejdende MF'ere i det her Ting, men den måde, vi har struktureret det på, gør, at man ikke inddrages i sagerne, før det ligesom er for sent, og så sidder man og udtænker noget dansk lovgivning, som så eventuelt ikke kan udleves, fordi der er den her rammesætning. Så jeg mener nok, at det er regeringens forpligtelse at gentænke de her strukturer, så vi sørger for, at hele Folketinget bliver inddraget i de processer.

Ministeren.

Altså, regeringen har jo et rigtig godt samarbejde med både Europaudvalget og fagudvalgene, men opgaven er altså også sådan, at Folketinget selv planlægger sit arbejde og samarbejdet mellem de enkelte udvalg, og vi vil meget gerne deltage, hvis der er ønske om, at det gøres på en bedre måde end i dag. Men grundlæggende synes jeg og regeringen, at det fungerer fint med Europaudvalget som omdrejningspunktet, og det er også mit indtryk, at fagordførerne på tværs af partier er godt inde i sagerne, og at der er en god koordinering.

Der er en kort bemærkning fra fru Lene Espersen.

Jeg vil gerne i forlængelse af de to spørgsmål, der lige er blevet stillet, spørge europaministeren, om ikke det er korrekt, at Folketingets arbejde er tilrettelagt sådan, at fagudvalgene rent faktisk inddrages, herunder at ministeren kommer i samråd i fagudvalget, forud for at ministeren går i Europaudvalget, og at bl.a. Socialdemokratiet har haft for vane at indsupplere de ordførere, der har fagligt kendskab til området, til at deltage i europaudvalgsmøderne. Så man kan sige, det er op til hver enkelt parti at sørge for, at fagordførerne bliver inddraget, men der er altså rig mulighed for via fagudvalgene forud for europaudvalgsmøderne at være fuldt ud bekendt med alt, hvad der sker, herunder også stille ministeren spørgsmål.

Ministeren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte fru Lene Espersens udlægning. Det er sådan, at fagministrene i de enkelte udvalg jo også diskuterer EU-sager, og det er også rigtigt, at Folketingets partier har mulighed for at indsupplere ordførere fra de relevante fagudvalg i Europaudvalget, hvis der er behov for en særlig faglig baggrund til en bestemt sag. Derudover er det altså mit klare indtryk, at man i partierne også snakker med hinanden, forstået på den måde, at EU-ordførere og fagordførere udveksler synspunkter. Sådan er det i hvert fald i mit eget parti, og jeg vil også sige, at hvis det ikke er sådan i Liberal Alliance, kan jeg foreslå, at man indfører den samme måde at tale med hinanden på, for det er rigtig godt og givtigt.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og vi begynder med Venstres ordfører, hr. Jakob Ellemann-Jensen.

Tak for det. Det glæder mig meget at høre europaministerens tale, naturligvis primært fordi jeg er enig med ministeren, men også fordi det må være lykkedes for ministeren at få overbevist sin ministerkollega i Udenrigsministeriet om, at Europaudvalget skal bevares. Udenrigsminister Villy Søvndal har jo tidligere stillet forslag om, at det skulle nedlægges, men jeg håber, at man på det her punkt er enige i regeringen. Det er jo igen et eksempel på, hvordan perspektiver kan ændre sig, når man sådan skifter fra opposition til regering og rammes af virkeligheden.

En anden begivenhed her i ugens løb, som har glædet mig, var, da Europa-Kommissionen i onsdags modtog et såkaldt gult kort i forbindelse med Monti II-forslaget. Det er et forslag, som risikerede at påvirke den måde, som vi løser arbejdskonflikter på bl.a. i Danmark. Det er første gang man har brugt den mulighed for at sende et forslag tilbage, og det er en mulighed, som vi har fået gennem Lissabontraktaten. Det viser jo, at de nationale parlamenter kan spille en rolle, og det viser, at Europaudvalget er i god og nyttig kontakt med de andre parlamenter i EU.

Hvis man skal anlægge en positiv tilgang – og det skal man jo – til dagens beslutningsforslag fra Liberal Alliance, er det, at det er en god lejlighed til at reflektere over, om vi griber arbejdet i Folketingets Europaudvalg hensigtsmæssigt an. Men hvis man ser det i en lidt større sammenhæng, er der noget, der tyder på, at Liberal Alliance snarere jagter Enhedslistens rekord i at fremsætte beslutningsforslag, man på forhånd ved ikke vil føre til så meget. Men det er fredag, solen skinner, og jeg ser naturligvis beslutningsforslaget som et oprigtigt ønske om at få en debat om den demokratiske proces her i huset.

I Folketinget arbejder vi ud fra en model, hvor Europaudvalget er omdrejningspunktet for den parlamentariske kontrol med den politik, regeringen fører på vegne af Danmark i EU. I Venstre mener vi, at den model er god, den er solid, og den passer godt til de danske forhold. Så derfor vil vi også stemme imod forslaget – for god ordens skyld.

Et af argumenterne for forslagsstillerne er, at det vil styrke den parlamentariske kontrol med afgivelsen af forhandlingsmandater til regeringen, hvis disse mandater gives her i salen. En drøftelse her vil også give bedre debatmuligheder og større inddragelse af fagudvalgenes ordførere, hedder det. Og der er ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt, at partierne inddrager deres respektive fagordførere, inden der tages stilling til mandatafgivelsen. Sådan gør vi i Venstre, og det er egentlig min opfattelse, at man også gør sådan i Liberal Alliance. Selvfølgelig kan man altid ønske sig en større inddragelse af fagudvalgene, og det er Venstre meget indstillet på at arbejde for, men det er jo ikke det, forslaget handler om.

Det er også vigtigt, at vi sikrer muligheden for en god debat om de forhandlingsmandater, regeringen beder Folketinget om. En sådan debat har nu engang bedre betingelser i Europaudvalget, end den har her i Folketingssalen. Ministrenes mulighed for at tale udenom er mindre, og risikoen for, at spørgsmål ikke bliver fyldestgørende besvaret, er mindre, simpelt hen fordi vi i Europaudvalget ikke er begrænset i antallet af spørgsmål til ministrene inden for det samme emne, sådan som vi er det her i salen. Debatformen her er ganske enkelt ikke lige så velegnet til den type diskussioner, som den er i det mindre forum i Europaudvalget.

Så kan der jo være noget om, at der her i salen er plads til alle Folketingets 179 medlemmer, og derfor kan man få engageret flere i debatten. Det er jo en temmelig teoretisk betragtning, kan man se ved at kigge rundt, for der er trods alt 29 medlemmer af Europaudvalget, og det er jo nogle flere, end vi er i salen nu, inklusive tilhørere. Begge fora er offentligt tilgængelige, så det er måske mere hensigtsmæssigt at have et lille frem for et stort mødelokale.

Som de fleste medlemmer af Europaudvalget har oplevet, kan udvalgets møder godt trække en anelse ud, og det vil det nok også gøre i dag. Vi behandler komplicerede problemstillinger, og det tager tid. Hvis vi flytter det ind i Folketingssalen, risikerer vi, at der ikke er tid og der ikke er plads til ordentlig fordybelse. Og selv om det kan virke tillokkende at afkorte nogle af de drøftelser, vi har i udvalget, vil det give os dårligere mulighed for at behandle sagerne ordentligt, og det vil svække regeringens forhandlingsposition over for vores EU-partnere. Det er der ikke nogen der kan være tjent med, uanset hvad vi i øvrigt måtte mene om regeringen eller EU-samarbejdet for den sags skyld.

Venstres konklusion er derfor, at vi bevarer den eksisterende model med et Europaudvalg, der skal godkende regeringens forhandlingsmandater, inden ministrene deltager i møder med deres kolleger fra det øvrige EU. Det er i øvrigt en model, som efterspørges og efterlignes i en række andre europæiske lande, og når nu de andre er så imponerede over den danske model, er det ærlig talt grotesk, at vi står her og diskuterer, hvorvidt vi skal nedlægge den. Så Venstre støtter europaministerens opfordring til at forkaste dagens beslutningsforslag fra Liberal Alliance. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak for det. Venstres holdning er, at vi bevarer den eksisterende model. Det synes efterhånden at være svaret på det meste fra Venstre, som jo er et stort parti og derfor har en særlig forpligtelse til at komme ind i kampen om et Danmark, som er gået i stå. Det undrer mig derfor, at ordføreren også sender en hilsen til de små partier på den her måde om det at fremsætte beslutningsforslag.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvad skal man som lille parti ellers gøre andet end at fremsætte gennemtænkte beslutningsforslag, hvis man gerne vil have indflydelse? Der er selvfølgelig andre muligheder for at medvirke i arbejdet på Christiansborg, men er det ikke en rigtig god mulighed for at få nogle gennemtænkte debatter? Foretrækker ordføreren, at vi bare står og skriger ude på sidelinjen? Det kunne jeg da godt tænke mig at høre.

Jeg vil så gerne høre ordføreren, om han finder den måde, det fungerer på i dag, tilfredsstillende. Bliver Folketinget nok inddraget i EU-problematikker? Jeg henviser f.eks. til ordførerens eget parti, der i sidste valgperiode fremsatte et forslag om et optjeningsprincip for udlændinge. Det var i pressen osv., det var en rigtig fin idé, indtil man fandt ud af, at det slet ikke kunne lade sig gøre, fordi EU-lovgivningen forhindrede det, og det havde man ikke lige fået sat sig ind i.

Ordføreren.

For at tage det første først: Jeg er fuldstændig enig med fru Merete Riisager i, at det er en rigtig god idé at fremsætte gennemtænkte beslutningsforslag, og det vil jeg kraftigt opfordre Liberal Alliance til at gøre.

Med hensyn til det andet, der handler om, hvorvidt fagordførerne blive ordentligt inddraget, er det, ligesom europaministeren gav udtryk for, min klare opfordring til Liberal Alliance, at man sørger for – og det må være muligt i den relativt sluttede kreds, som Liberal Alliances folketingsgruppe er – at tage de her samtaler med fagordførerne, så man undgår, at der ryger finker af panden. Det er en varm opfordring, men det var min oplevelse, at man allerede gjorde det.

Fru Merete Riisager.

Så kan jeg informere ordføreren og andre tilstedeværende om, at vi i Liberal Alliance altid afklarer mandaterne med fagordførerne, inden de bliver givet. Således opklaret. Man kan jo sige, at man i hvert fald ikke altid har gjort det i Venstre. I hvert fald har vi jo oplevet sager, hvor Venstre er gået ud med en politik og så bagefter har fundet ud af, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af EU-lovgivningen.

Så igen: Mener ordføreren, at det fungerer tilfredsstillende i dag? Bliver alle Folketingets medlemmer inddraget nok i den måde, som EU-processerne foregår på i dag?

Ordføreren.

Det troede jeg egentlig, at jeg havde sagt ganske tydeligt i min tale, som jeg gerne fremsender. Men det korte svar er selvfølgelig: Ja, det mener jeg. Europaudvalget er jo altså kendetegnet ved, at der er åbne møder. Man kan møde op, man kan sætte sig omme bagved, man kan følge med, man kan se på de kommenterede dagsordener, og hvis man ikke vil det, kan man sidde på sit kontor og se det på tv. Der er alle muligheder for at følge med. Og ja, der er eksempler i alle udvalg på, at man laver noget, der er uhensigtsmæssigt, og at man skal rette nogle ting til efterhånden. Det er jo altså ikke kun i Europaudvalget. Jeg kan ikke med min bedste fantasi, selv når jeg får det forklaret, se, hvordan det skal hjælpe at rykke denne her diskussion ind i et andet lokale. Det giver ikke rigtig nogen mening.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Joel.

Ja, tak for ordet og tak for muligheden for at diskutere rammerne for den parlamentariske kontrol med den danske europapolitik. EU fylder mere og mere i vores hverdag, og der træffes afgørende beslutninger på en lang række områder, der vedrører vores liv, og derfor har Liberal Alliance jo ret, når de fremhæver behovet for en grundig parlamentarisk debat og kontrol. Og det er også rigtigt, når Liberal Alliance fremhæver vigtigheden af, at fagudvalgene i Folketinget inddrages indgående i den debat. På det område kan vi formodentlig blive langt bedre, end vi er i dag, også selv om der foregår et intensivt arbejde.

Sandheden er, at arbejdet i Europaudvalget i en international sammenhæng er kendt som forbillede for parlamentarisk kontrol. Som sagt skal vi aldrig miste ambitionen om at blive endnu bedre, men jeg tror næppe, det vil ske ved at flytte forhandlingsmandaterne ned i Folketingssalen, som det foreslås i dag. Man forstår, at Liberal Alliance ønsker en bredere debat, hvor flere bliver inddraget. Desværre bliver det jo ikke nødvendigvis konsekvensen af at flytte beslutningerne et andet sted hen. Når vi kigger rundt i dag, kan vi, præcis som Venstres ordfører også bemærkede, se, at der er færre til stede i dag, end der var til sidste europaudvalgsmøde. Hvad angår afstemningerne og den demokratiske kontrol, svarer Europaudvalget jo faktisk meget præcis til Folketinget. Det udvalg er netop kendetegnet ved, at man ikke som ordfører stemmer på egne vegne, men præcis med det antal mandater i ryggen, som ens parti har i Folketingssalen. Endelig har man jo rig mulighed for at få plads i Europaudvalget, hvis man som fagordfører har en særlig ting, som man interesserer sig for. Jeg har i hvert fald endnu ikke oplevet at måtte sige nej til nogen, der gerne ville ind at deltage i diskussionen.

Man forstår, at Liberal Alliance ønsker større åbenhed om arbejdet i europapolitikken, men der har jeg bare lidt svært ved at se, hvordan det kan blive meget mere åbent, end det er, når næsten alle møder i Europaudvalget kan ses direkte på tv, på nettet, og man kan sågar være til stede som tilhører. Når det endelig sker, at møderne lukkes, er det jo som regel for at forbedre den demokratiske kontrol, så er det, fordi man gerne vil kunne fortælle udvalgets medlemmer nogle ting, som man ikke kan sige offentligt, og det er jo sådan set i vores interesse, det er i Folketingets interesse, at vi har den mulighed.

På den baggrund har jeg lidt svært ved at se, hvordan beslutningsforslaget skulle bidrage væsentligt til at forbedre den demokratiske kontrol. Tværtimod tror jeg, vi risikerer, at EU-politikken reduceres fra at være i centrum for udvalgets arbejde til at være i udkanten af Folketingets arbejde, ganske enkelt fordi der er så mange andre sager, der også skal behandles her i salen, og konkret fordi det svækker koordineringen og overblikket, når der ikke er ét udvalg, der har ansvaret. Når man har eller har haft den ære at sidde i Europaudvalget, ved man godt, hvor vigtigt arbejdet er med effektiv demokratisk kontrol, med beslutningsprocessen og EU-politikken, og man ved, at sagsmængderne er enorme – for nu at sige det mildt; det er ganske enkelt uoverskueligt at skulle igennem så store mængder i salen, især når vi kræver meget stor grundighed. Derfor synes jeg, vi skal diskutere, hvordan udvalgets arbejde skal blive bedre, men jeg synes ikke, løsningen er at flytte diskussionen fra udvalget ned i Folketingssalen, tværtimod skal vi se på, hvordan udvalget kan styrkes, hvordan fagudvalgene kan inddrages endnu bedre.

Med de ord vil jeg præcis som europaministeren sige, at Socialdemokraterne som udgangspunkt ikke støtter forslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi selv tidligere fremsat forslag om at få mandatsager ned i Folketingssalen, så vi bakker varmt op om forslaget. Jeg synes faktisk, det er rigtigt set, at det giver mere åbenhed, større åbenhed omkring, hvad det rent faktisk er, vi bliver påvirket af fra EU's side. For det er jo ganske rigtigt, at en stor del af vores lovgivning er påvirket. Omkring 10-15 pct. af lovene er direkte påvirket, og så er der små tilrettelser i op til 80 pct. af lovene. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er væsentligt, at man rent faktisk får det ned i Folketingssalen og diskuteret det her.

Jeg har med interesse lyttet til de tidligere ordførere, og det, som godt kan undre mig lidt, er, at man ikke siger, at der kan være ting, vi rent faktisk kan gøre bedre. For det er jo rigtig nok, at mange nye EU-medlemslande har ladet sig inspirere af, hvordan vi kører tingene i Danmark. Det er glædeligt, fordi måden er ganske givtig, i forhold til hvad der sker i andre lande, kan man sige. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan forbedre det, for det synes jeg da er væsentligt at gøre. Selvfølgelig kan vi gøre det bedre, og det er jo ikke et spørgsmål om, at Europaudvalget skal opløses, eller at man ikke kan have debatter i Europaudvalget, men det er et spørgsmål om, at når der skal gives mandat, kommer det altså helt ned i Folketingssalen og bliver drøftet der. Der er der rigtig mange, der har mulighed for at lytte til det. Der er plads til væsentlig flere tilhørere, skulle jeg hilse at sige, end i Europaudvalget, og medlemmerne har altså også mulighed for at være til stede, uanset om man er indskiftet eller ej, uanset om man er forberedt eller ej, men bare er blevet opmærksom på en sag. Derfor støtter vi varmt forslaget.

Vi skal have europaudvalgsmøde efter denne sag, og vi starter faktisk med et lukket punkt. Nu var den socialdemokratiske ordfører inde på, at når vi har lukkede punkter, er det jo, fordi vi i udvalget kan få nogle ting at vide og noget information, som ikke kan siges offentligt, og jeg er meget spændt på at høre, hvad vi skal have at vide omkring patentdomstolen, som offentligheden ikke må få at vide. Der er i hvert fald nogle ting, som gør, at der er lukkede punkter. Der kan være nogle forhandlingssituationer, som kan gøre, at et punkt er lukket. Det har jeg stor forståelse for, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg også nogle gange har siddet efter et lukket punkt og tænkt: Hvad var det lige, offentligheden ikke måtte høre her? Sådan er det jo også i Europaudvalget.

Det må være sådan, når der gives mandat, at det vil give offentligheden meget bedre kendskab til, hvad det rent faktisk er, der foregår, hvis det foregår her i Folketingssalen, frem for at det foregår i Europaudvalget. Jeg synes, at man sagtens kan sætte en proces i gang, hvor man finder ud af, hvordan vi kunne gøre det bedre.

Der er også en ting i ministerens tale. Ministeren siger, at Europaudvalget sikrer den parlamentariske kontrol uanset regeringens farve, og jeg var lige ved at grine højt, var jeg ved at sige, fordi det jo næsten altid er sådan i Danmark, at de regeringer, vi har, består af meget EU-venlige partier. Det er ikke, fordi det er de EU-kritiske partier, der har siddet i regering. Så ja, selvfølgelig siger man det. Sådan er det. Det er jo unionspartierne, der har siddet i regering i rigtig, rigtig mange år, og der har ikke været EU-kritiske partier i regeringen. Så kunne det godt være, at man måske syntes, at den parlamentariske kontrol skulle være anderledes.

I Dansk Folkeparti kan vi i hvert fald støtte forslaget varmt.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Nu er det blevet brugt som begrundelse fra flere af de andre partier, at der kommer rigtig meget lovstof fra EU, som skal behandles, og derfor skal man gøre det på den her bestemte måde, men som ordføreren jo også siger, behøver det her jo ikke at betyde, at man afskaffer udvalget og den behandling, der er af lovstoffet. Men der kommer jo altså den her flodbølge af lovstof, der skal behandles, og i min optik er det også en del af den demokratiske udfordring med EU, nemlig at parlamenterne simpelt hen bliver oversvømmet af lovstof og på den måde har svært ved at behandle det. Jeg vil høre, hvad ordføreren har af holdning til den udfordring.

Ordføreren.

Jeg er for så vidt enig, for der kommer rigtig, rigtig meget til Europaudvalget, og jeg synes de bemærkninger, som Liberal Alliance har til forslaget, netop at vi jo diskuterer alt fra fiskekvoter til finanspolitik til kvindekvoter, er rigtige. Det har jo virkelig bredt sig ud i Europaudvalget, og vi bliver mere eller mindre oversvømmet, nogle ting er detaljer, andre ting er virkelig noget, der er rigtig, rigtig væsentligt. Det synes jeg nogle gange er svært at få håndteret på den rigtige måde som EU-ordfører, men dermed ikke sagt, at man ikke har haft fat på sine fagordførere, for det har vi jo alle sammen, selvfølgelig har vi det, vi kan som EU-ordførere ikke være inde i alt stoffet. Jeg synes, at det er meget, der er i Europaudvalget.

Tak til ordføreren. Så går vi til den radikale ordfører, fru Sofie Carsten Nielsen.

Tak for det. Jeg vil også gerne starte med at takke Liberal Alliance i hvert fald for at besinde sig og ikke foreslå komplet nedlæggelse af Europaudvalget, men blot en nedlæggelse af Europaudvalgets vigtigste arbejde, nemlig afgivelse af forhandlingsmandaterne til regeringen.

Jeg vil også gerne takke for debatten om, hvordan vi skaber mere opmærksomhed. Det synes jeg er rigtig godt, så i udgangspunktet har jeg stor sympati for tanken om at inddrage mange flere fra fagudvalgene i Folketingets EU-arbejde. Den målsætning deler jeg til fulde, men jeg er uenig i, at den bedste måde at gøre det på er ved at flytte arbejdet med afgivelse af forhandlingsmandater til Folketingssalen.

Som tidligere ordførere har været inde på, ved vi godt, at der ikke vil møde flere op til debatter om forhandlingsmandater i EU-sammenhæng end dem, der i forvejen er rigelig plads til i udvalgslokalet. Bare selve antallet af sager vil gøre det svært at håndtere forhandlingsmandater i Folketingssalen, så derfor tror jeg nærmere, at det kunne betyde begrænsede muligheder for at behandle EU-sagerne. Det kunne så betyde både en svækkelse af den danske forhandlingsposition, hvis ikke man har haft en ordentlig diskussion, og en reelt ringere demokratisk kontrol med regeringens gøren og laden i EU-sammenhæng.

Europaudvalgets møder er som bekendt tv-transmitteret, ligesom møderne i Folketingssalen er, så det er altså heller ikke åbenheden, jeg kan se fejler noget, men jeg så meget, meget gerne, at vi fik en langt større inddragelse af fagudvalgene i Folketingets arbejde med EU-sager.

Jeg har sagt mange og lange gange, at vi har brug for folketingspolitikere, der tager ejerskab i Danmark til de beslutninger, de træffer i EU. Vi har brug for flere, der ikke tager nationalt ejerskab for alle de populære beslutninger, mens alle de mindre populære er nogle nede i EU's skyld. Det tror jeg at vi kan komme videre med, hvis vi kan få fagudvalgene i Folketinget til at forpligte sig yderligere til at behandle EU-sager og allerhelst behandle dem langt tidligere, end det sker i dag. Men det er jo emner, som Europaudvalgets formand har taget meget seriøst op i den arbejdsgruppe, som fru Merete Riisager også har været med i, og som sekretariatsfolk nu arbejder videre med forslag til. Det arbejde synes jeg langt hellere at Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti skal lægge nogle kræfter i. Det giver for mig rigtig god mening. Det her forslag giver for mig mindre mening, og derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Først vil jeg sige, at der er en forskel på at kunne se med og så være parlamentarisk forpligtet. Fint nok, at man kan se tingene på en skærm. Der er en forskel på, om man bliver inddraget i selve det parlamentariske arbejde eller ej. Der er en meget stor forskel. Så hvordan mener ordføreren, at vi kan inddrage fagudvalgene mere? For jeg er meget, meget glad for at høre, at ordføreren sætter det her fokus. Så hvordan mener ordføreren helt konkret at vi kan gøre det? Og så vil jeg bare lige også spørge ordføreren: Mener ordføreren, at der er et demokratisk problem i antallet af sager?

Ordføreren.

Til det sidste vil jeg svare først: Nej, jeg mener bestemt ikke, at der er et demokratisk problem i antallet af sager, men det kræver jo, at vi som EU-ordførere passer vores arbejde rigtig grundigt og er tidligt ude i forhold til at holde dialogen med de fagordførere, vi har i vores egne partier, i vores egne grupper, som skal kende til sagerne tidligt. Jeg ser det da som en meget stor del af mit arbejde at holde dem til ilden, holde dem orienteret om, hvor sagerne er henne og bede om deres bemærkninger og holdninger til forskellige sager, allerhelst meget tidligt i forløbet. Ligesom med alle andre ting i Folketinget, og jeg tror ikke, at det gælder EU mere, end det gælder alle mulige andre områder – fordi EU er jo alle andre områder – så kan man blive presset af arbejdet. Men det mener jeg bestemt er en af vores allerstørste opgaver.

Til det første med hensyn til hvad vi kan gøre yderligere, mener jeg, at vi er godt på vej i forhold til at bede om høringer fra fagudvalgene. Jeg kunne godt tænke mig, at fagudvalgene havde større behandling af sagerne, allerhelst når de kommer som grønbøger og hvidbøger, altså tidligt i processen, og måske have diskussioner om det. Jeg har også ideer om, at man kunne udpege rapportører eller særlige fagudvalgstovholdere på forskellige EU-sager. Men det er jo netop noget af det, vi diskuterer i det her udvalg, vi har nedsat.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg har læst Liberal Alliances forslag med stor interesse. I SF vil vi altid gerne diskutere, hvordan EU-lovgivningsarbejdet bliver bedre og mere inddragende. Danmark har et Europaudvalg, som flere også har sagt, som vi kan være stolte af, og som er genstand for opmærksomhed fra mange af vores kollegaer i de andre europæiske parlamenter. Mandatafgivelsen giver Danmark en stærk forhandlingsposition, fordi vores europæiske kollegaer ved, at vi kan levere, når regeringen indgår en aftale.

Europaudvalget har også en vigtig position i forbindelse med at koordinere den samlede EU-politik ét sted. Desuden vil en behandling af forhandlingsmandater i Folketinget blive en meget omfattende og kompliceret proces. Lad mig derfor sige med det samme, at SF synes, at forslaget er sympatisk, men vi kan ikke støtte det, da vi ikke mener, at det vil øge den parlamentariske kontrol med EU-sager.

I SF ser vi dog meget gerne, som andre ordførere også har sagt heroppe fra talerstolen, at fagudvalgene inddrages mere i EU-sagerne, end det er tilfældet i dag. Det er urealistisk at forestille sig, at det enkelte medlem af Europaudvalget den ene dag kan være en ekspert på grænseværdierne for svovlindhold i brændstof og den næste dag være helt inde i detaljerne med handel OTC-derivater. Fagordførerne sidder inde med specialviden om de enkelte sager, som er vigtige for en god lovgivningsproces. En yderligere inddragelse af fagudvalgene vil bringe EU-lovgivningen ind som en mere naturlig del af Folketingets arbejde. Man kunne også håbe, at det ville medføre en mere folkelig debat og en øget interesse fra medierne.

SF kan ikke støtte forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så giver jeg ordet til Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det.

Enhedslisten vil stemme for det her forslag. Vi mener aldrig, at det kan være dårligt at overveje, om man kan gøre ting bedre. Tværtimod har vi jo en situation, hvor rigtig meget lovgivning med store konsekvenser for danskernes hverdag skabes i EU. Det er ofte omfattende og tungt stof, som hver uge tæller mange, mange hundrede sider. Derudover er det jo sådan, at når mandatet i Europaudvalget er givet, fortsætter processen. Til sammenligning har vi en situation, hvor man i Folketingssalen har tre behandlinger af lovforslag.

Vi mener, at det vil være naturligt og godt at tage et skridt til, at fagudvalgene inddrages i langt højere grad. Jeg synes, at det er sådan og bør være sådan, at når magten flyttes til Bruxelles, så må folkestyret da, om man er tilhænger af det eller ej, som minimum tilpasses den øgede magt i Bruxelles, så man trods alt stadig sikrer de folkevalgte i Danmark størst mulig indflydelse.

Derfor vil vi sige fra Enhedslistens side, at vi selvfølgelig støtter alle tiltag, der kan modernisere og udbrede den demokratiske debat om Danmarks EU-politik. Så opbakning til forslaget her fra Enhedslisten og ros for at tage initiativ til at starte debatten om, hvordan EU kan udbredes bedre til den danske befolkning og blive bedre forankret i den demokratiske debat.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg til sidst ordet til den konservative ordfører, fru Lene Espersen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til europaministeren for en rigtig god tale. Derfor kunne jeg også gøre det ultrakort ved at sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte forslaget, vi behandler her i dag. Der er allerede kommet rigtig mange gode argumenter for, hvorfor det her forslag både er bureaukratisk, formalistisk og helt og aldeles overflødigt.

Jeg har selv siddet i Folketinget i 18 år, og hvis det her forslag var blevet fremsat for 18 år siden, tror jeg faktisk, at det havde givet anledning til meget mere debat. Dengang var fagudvalgene ikke særlig aktive i forhold til Europaudvalget.

Det kan virke lidt besynderligt, at man skal fremhæve et medlem af Socialistisk Folkeparti, men det var faktisk hr. Steen Gade, der i meget høj grad var med til at sætte fokus på, at fagudvalgene også kunne inddrages i EU-arbejdet, fordi EU-politik også er indenrigspolitik. Folketingets Miljøudvalg var faktisk det første udvalg, der begyndte at lave indstillinger til Europaudvalget om, hvordan man skulle håndtere sager. Og efterfølgende fulgte man jo så, man kan sige den gode praksis fra Miljøudvalget i de andre fagudvalg, så der i dag er en ganske udmærket praksis, hvor fagordførere og fagudvalg behandler EU-sagerne, forud for at de kommer i Europaudvalget.

Jeg har siddet i ganske mange af Folketingets udvalg, og det er min erfaring, at nogle udvalg er bedre end andre til at behandle EU-sagerne, men det er altså medlemmerne selv og udvalgsformanden, der skal håndtere det. Jeg synes, at vi har en fremragende ordning i dag, hvor forhandlingsmandaterne oftest behandles i fuld offentlighed i Europaudvalget, men som flere af ordførerne har været inde på, er der sager, der kræver lukkede døre, og det er simpelt hen for at sikre Danmarks interesser bedst muligt. Derfor vil sådan et forslag som det her jo være fuldstændig umuligt at gennemføre i praksis, da møderne i Folketingssalen er offentlige.

Jeg synes også, at det har været et meget fint argument, der har været fremført her i dag. Den måde, hvorpå udvalgene arbejder, hvor man som ordfører har mulighed for at stille mange spørgsmål til ministrene, har mulighed for at høre, hvad de andre ordførere siger og køre pingpong, nogle gange også i timevis, er en langt, langt mere velegnet måde, når det foregår ved udvalgsmøder end ved møderne i Folketingssalen, hvor debatten kører på en lidt mere formalistisk måde. Så jeg mener simpelt hen, at Liberal Alliances forslag drejer sig om form og ikke indhold. Derfor er det selvfølgelig ikke noget, jeg mener vil gavne EU-debatten.

Det har været fremhævet her fra talerstolen af de partier, der støtter forslaget, at det er, fordi det er væsentlige sager, vi taler om, men der er det altså vigtigt for mig at få sagt, at på de områder, hvor der afgives suverænitet, er der en fuldstændig fast praksis for, at når der afgives et mandat i Europaudvalget eller gives tilslutning til et forslag, siger ministeren til rådsmødet blandt EU-kollegerne, at der er et parlamentarisk forbehold, og så går man i Folketingssalen med et beslutningsforslag, og så bliver sagen behandlet her på fuldstændig sædvanlig vis som så meget andet, altså hvis der er tale om suverænitetsafgivelse. Så jeg vil sige, at i de vigtige sager, hvor vi ikke allerede har sagt, at vi gerne vil samarbejde på EU-området, er der en folketingsbehandling efterfølgende. Og det vil sige, at vi sådan set behandler sagen to gange.

Der er altså absolut ikke nogen grund til at lave en ny formalistisk og meget lidt anvendelig procedure, når det drejer sig om EU-sager, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak til fru Lene Espersen – også for at påpege, hvordan der er sket forbedringer i forhold til samarbejdet mellem Europaudvalget og visse fagudvalg. Er fru Lene Espersen ikke enig i, at det er sådan lidt svingende, i hvor høj grad fagudvalgene inddrages og selv vælger at blive inddraget, og at det derfor også er et vigtigt arbejde, vi har gang i lige nu for at se, om der er noget, vi kan forbedre for at sikre koordinationen mellem udvalgene?

Ordføreren.

Jo, så absolut. Og jeg vil sige, at de ordførere, der er EU-ordførere for deres parti, har en helt særlig opgave i at få skubbet til deres fagordførere. Jeg gør personligt det, at jeg sender alle sager til mine fagordførere forud for møderne i EU-udvalget og beder om deres kommentarer til dem – det tror jeg faktisk alle gør her – for ligesom også at tvinge fagordførerne til at prioritere EU-stoffet. Det er nu min erfaring, at hvis der bare er et par stykker i udvalget, der også er engagerede i den europapolitiske vinkel, kan man altså lykkes med at få hele udvalget engageret, når ministeren kommer i samråd, forud for at man skal i Europaudvalget. Så der kan kun opfordres til, at vi alle sammen gør noget mere ved det, og at formændene gør mere ved det. Men som sagt mener jeg, at vi som EU-ordførere kan være med til at gøre EU-politikken spændende for vores kolleger i folketingsgrupperne.

Tak til den konservative ordfører. Så går vi til sidst til ordføreren for forslagsstillerne, fru Merete Riisager.

Tak for det. Der er mere end én årsag til, at danskerne oplever EU som fjern. En af dem er de gamle partiers ulyst til at tale åbent om, hvor EU er på vej hen. Hvis de gjorde det, tror jeg, at det ville interessere mange, for EU er på vej til at udvikle sig til en egentlig finanspolitisk union med fælles ledelse, fælles økonomisk politik og udviskning af forskelle, gæld og risici mellem landene.

En anden årsag er, at EU-spørgsmål afgrænses i et særligt EU-reservat, der kun modtager besøg ved særlige lejligheder, når der er optakt til folkeafstemninger, eller når euroen er ved at ramle. Europaudvalget er en del af dette reservat. Europaudvalget er et hårdtarbejdende udvalg, der har brug for revidering for at kunne leve op til sin opgave, sådan at hele Folketinget ansvarliggøres og befolkningen inddrages i den EU-lovgivning, der har afgørende betydning for Danmark og dansk lovgivning.

Europaudvalget blev nedsat i 1961 som et ad hoc-udvalg i forbindelse med Danmarks optagelse i EF, der fandt sted i 1972. Udvalget blev først i 1994 omdøbt til Europaudvalget. Dengang udvalget blev nedsat var fokus på frihandel og dansk landbrugs konkurrenceevne. Sådan er det ikke længere. Europaudvalget behandler sager om alt fra rammer for dansk finanspolitik til spørgsmålet om, hvor mange kvinder der skal sidde i virksomheders bestyrelser. EU's ramme er udvidet til at omhandle alle politikområder. Det har også ændret Europaudvalgets rolle.

I 2010 behandlede Europaudvalget den såkaldte sixpack, der øger den centrale overvågning og styring af medlemslandenes økonomi. Det ellers magtfulde Finansudvalg blev ikke inddraget. Da Danmark for nylig underskrev finanspagten, der reducerer borgernes ret til at stemme sig til en bestemt økonomisk politik og lægger dansk finanspolitik ind i nogle klart definerede rammer, var det også i Europaudvalget, de fleste bølger blev brudt.

Uagtet, at Europaudvalget udgøres af engagerede ordførere, og at Europaudvalgets sekretariat er hårdtarbejdende og velfungerende, står Europaudvalgets rolle ikke længere mål med den betydning, EU-politik har på dansk lovgivning. Ca. 14 pct. af dansk lovgivning stammer direkte fra EU, og op mod 80 pct. af dansk lovgivning påvirkes af EU-love og -regler. Når Europaudvalget om fredagen sender ministre af sted til rådsmøde med et mandat i ryggen, gør vi det på vegne af alle vores kolleger. Men det sker ofte, at vores kolleger ikke opdager, hvad der er hændt, før mandatet er afgivet, eller før muligheden for at påvirke processen for længst er forpasset. Vi inddrager hver især vores folketingsgrupper, og i teorien inddrages også fagudvalgene, men i realiteten fungerer Europaudvalget som en form for reservat, hvortil man forviser EU-spørgsmål. Det er ikke rimeligt, og det er ikke demokratisk værdigt.

Europa er i krise, og Danmark er gået i stå. Vi har brug for at sætte sejlene, så alle Folketingets medlemmer ved, hvad der påvirker Danmark, og hvilke strømme der skubber til skibet, vi sejler i. Derfor ønsker Liberal Alliance, at mandaterne til EU skal afgives fra Folketingssalen. Europaudvalget kan overgå til at blive et mere almindeligt arbejdende udvalg, vi kan følge forhandlingerne omkring sager med særlig vigtighed for Danmark, når de tager form i Coreper og trilog-forhandlingerne, vi kan sikre samarbejdet mellem det danske Folketing og parlamenterne i andre medlemsstater, vi kan udgøre den primære kontakt til Kommissionen og Europa-Parlamentet, og vi kan sørge for, at danske borgere får indsigt i det indviklede maskineri, der hedder EU. Men mandaterne, der giver danske ministre ret til at forhandle på Danmarks vegne, bør være hele Folketingets ansvar og derfor afgives fra Folketingssalen.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.