Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om udbetaling af EU-oplysningsmidler.

Af Eva Kjer Hansen (V) og Lene Espersen (KF).

(Fremsættelse 02.05.2012).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til kulturministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Forslagsstillerne opfordrer regeringen til at sikre, at udbetaling af alle EU-oplysningsmidler afsat på finansloven kun sker for én enhed, og den enhed er Nævnet til Fremme af Debat og Oplysning om Europa, kaldet Europa-Nævnet. Ligeledes opfordres regeringen til, at Europa-Nævnet placeres under det ministerområde, hvor EU-fagligheden er størst, og hvor koordinationen af regeringens EU-politik i øvrigt foregår.

Jeg vil godt understrege, at regeringen ligesom forslagsstillerne lægger stor vægt på at fastholde det brede og tætte europapolitiske samarbejde med involvering af alle interesserede partier. Vi vil gerne fastholde det brede samarbejde både under den resterende del af formandskabet for EU og efter formandskabet, og det er vigtigt, at vi nu ser fremad.

Som led i forhandlingerne om finansloven for 2012 aftalte regeringen og Enhedslisten, at rammen for det danske formandskab skulle øges med 10 mio kr. Heraf blev 3 mio. kr. efter aftale med Enhedslisten afsat til en ekstraordinær oplysningsindsats og folkelig debat om EU under formandskabet. De 3 mio. kr. blev afsat som et supplement til Europa-Nævnets ordinære midler som led i finanslovaftalen, og der var tale om ekstra midler i forbindelse med det danske EU-formandskab specifikt. Det er naturligt, at midlerne, på linje med alle de andre dele af finanslovaftalen, udmøntes af de partier, som har tilvejebragt finansieringen. Puljen har derfor også været juridisk adskilt fra Europa-Nævnet, idet den som sagt er tilvejebragt af regeringen og Enhedslisten i forbindelse med aftalen om finansloven for 2012.

Regeringen mener ikke, at sagen ændrer på eller bør have indvirkning på det brede politiske samarbejde om fremtidig EU-oplysning eller den bredt funderede europapolitik fremover generelt. De ekstra 3 mio. kr. er siden blevet fordelt med 1 mio. kr. til Europa-Nævnet og 2 mio. kr. i en ekstraordinær pulje, som forvaltes af Kulturstyrelsen. Styrelsens sekretariat betjener også Europa-Nævnet efter de generelle principper for styrelsens tilskudsadministration. Det er principper, som også omfatter Europa-Nævnets midler. Det er således samme personer i samme myndighed, der står for forvaltningen af midlerne. Opgaven er løst med de kompetencer, som Kulturstyrelsen i forvejen besidder. Jeg vil derfor gerne igen slå fast, at der ikke er oprettet en parallel administration eller en konkurrerende part til Europa-Nævnet.

Der er vigtige årsager til, at Europa-Nævnet er placeret i Kulturministeriet. Europa-Nævnet blev jo første gang nedsat efter afstemningen om Maastrichtaftalen i 1992. Målet var at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk støtte, oplysning og debatskabende initiativer i den danske offentlighed. For at nå så bredt ud som overhovedet muligt støtter nævnet inden for en bevilling afsat på finansloven både partier, organisationer og enkeltpersoners initiativer. Disse initiativer kan eksempelvis bestå af mindre debatmøder, tv-programmer, pjecer eller landsdækkende debatprojekter. Ud over støtte til partierne er Europa-Nævnets opgave af rent folkeoplysende karakter. Europa-Nævnet blev derfor placeret i Undervisningsministeriet sammen med øvrige folkeoplysende aktiviteter. I forbindelse med regeringsdannelsen blev folkeoplysningsområdet placeret i Kulturministeriet, hvilket som bekendt også indbefatter Europa-Nævnets aktiviteter.

Ressortplaceringen i Kulturministeriet hænger godt sammen med, at hele folkeoplysningsområdet og de institutioner, der varetager folkeoplysningen – eksempelvis biblioteker, lokalradio- og -tv, oplysningsforbund, museer m.v. – alle er placeret i Kulturministeriet. Regeringen finder det også demokratisk betryggende, at der er et armslængdeprincip mellem det organ, der uddeler midler til initiativer, der forholder sig til den danske indsats på området, og øvrige myndigheder med ansvar for Danmarks europapolitik.

Samlet set finder regeringen, at Europa-Nævnet er rigtig placeret i Kulturministeriet. På den baggrund kan regeringen ikke anbefale forslaget.

Tak. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ministeren for talen i første omgang. Vi får jo lejlighed til nu at få uddybet, hvad begrundelsen er for, at man mener, at Kulturministeriet skulle være et så fortræffeligt sted at placere noget, der vedrører EU-området; et område, der ellers suverænt styres og koordineres fra Udenrigsministeriet. Men det må vi jo dykke videre ned i.

Mit første spørgsmål til kulturministeren skal være: Hvorfor fandt man det nødvendigt at lave en særlig pulje, der skulle uddeles efter særlige regler? For efter at have hørt kulturministeren synes jeg, at det stadig væk fremstår særdeles uklart. Hvad er begrundelsen for, at der skulle laves en særlig pulje? Var der bestemte projekter, som man ikke troede at Europa-Nævnet ville have mulighed for at kunne støtte?

Ministeren.

I forhold til det sidste spørgsmål vil jeg allerførst understrege, at der var tale om en ekstra bevilling i forbindelse med vores formandskab for EU, og det må alle, der interesserer sig for EU og europarelaterede spørgsmål, kun kunne være glade for. Derfor undrer den her debat mig faktisk også, men nu tager vi den.

Jeg var rigtig glad for, at der blev afsat de pågældende 10 mio. kr., og at der så ud af de 10 mio. kr. blev afsat 3 mio. kr., som blev fokuseret på folkeoplysende aktiviteter i forbindelse med EU og EU-formandskabet. Så jeg var ikke selv personligt med i de her forhandlinger, men jeg er meget glad for resultatet. Man valgte som sagt at lave en særlig indsats, og man valgte at lave en særlig pulje. Det skal så også understreges – som sådan en indskudt bemærkning – at der ikke er blevet taget penge fra Europa-Nævnet. Det her er penge oveni, og der valgte man så som sagt at lave den her ekstra pulje. Min vurdering af det – jeg har selvfølgelig også undersøgt rationalet bag at lave en ekstra pulje og lægge den, som den ligger – var faktisk også at afsøge muligheden for at finde ud af, om der ville komme nye typer af ansøgninger til det. Ville der være nye grupper, der ville finde det her interessant?

Erfaringen viser, at der rent faktisk er langt flere, der har ansøgt den her pulje i forhold til den sammenlignelige ansøgningsproces til Europa-Nævnet. Så jeg tror, der er en masse gode erfaringer fra det, der er sket nu her, som jeg håber at Europa-Nævnet vil tage med ind i det fremadrettede arbejde. Og så skal vi bare glæde os over, at der er blevet afsat ekstra ressourcer.

Ministeren skal også glæde sig over, at vi har afsat lidt ekstra taletid. Normalt er det 1 minut.

Anden korte bemærkning fra fru Lene Espersen. Værsgo.

Tak. Jamen det var jo ikke noget svar fra ministeren. Det eneste, vi hørte fra ministeren, var, at man ligesom havde fået en idé om, at man kunne lave en ny pulje, og så kunne det være, der kom nogle nye ansøgere. Altså, den nemmeste forklaring på, hvorfor der kommer nye ansøgninger, er jo, at man søgte om at lave noget under det danske formandskab, og det kunne sagtens være sket i Europa-Nævnets regi.

Grunden til, at Det Konservative Folkeparti er ganske optaget af den her sag, er jo, at vi igennem mange år har haft en drøftelse her i Folketingssalen af, hvordan vi kan få en større del af befolkningen og flere af de frivillige organisationer engageret i det europapolitiske arbejde. Men en ting, vi har været fuldstændig enige om, var, at arbejdet skulle forankres i Europa-Nævnet som omdrejningspunktet.

Derfor er det for mig stadig væk fuldstændig – jeg vil ikke engang kalde det uklart – uden svar, hvorfor regeringen i en sen nattetime i Finansministeriet valgte at sige, at en meget lille pose penge skulle bruges til Projekt Udenfor, Horsens Erhvervsråd, Horsens Kommunes Biblioteker og andre projekter, der efter min bedste overbevisning kunne være rummet inden for Europa-Nævnets virke.

Så kan jeg få et svar, ud over kulturministerens gætterier, på, hvad der var regeringens begrundelse for det?

Ministeren.

Jo, men det sagde jeg også i min indledende tale: De mennesker, som er med til at finde pengene, er også med til at udmønte dem. Der blev indgået et finanslovforlig mellem regeringen og Enhedslisten, der gjorde, at det var muligt at skaffe 3 mio. kr. ekstra. Derfor synes jeg ikke, der er noget underligt i forløbet.

Jeg vil så sige – og det skal man altid være varsom med, når man står her på talerstolen – at jeg ved, at argumentet har været, at man ville afsøge nye muligheder for at få nye typer ansøgninger til den her pulje. Det er derfor, det har set ud, som det har.

Tak. Den næste, der har bedt om korte bemærkninger, er fru Eva Kjer Hansen, Venstre, værsgo.

Meget tyder jo på, at der skal stilles mange uddybende spørgsmål, for ministeren har selv i et svar til mig gjort opmærksom på, at der sådan set ikke er nogen forskel på at ansøge den ene pulje og den anden pulje, så derfor forstår jeg slet ikke ministerens svar nu.

Men jeg vil egentlig gerne spørge om, hvad det er for en faglig kompetence, kulturministeren mener Kulturministeriet har til netop at være det rigtige sted for placeringen af uddelingen af de her midler. Og jeg spørger, fordi der jo, da vi havde diskussionen om den her nye pulje, var en erkendelse i ministeriet af, at det her absolut ikke var et kernekompetenceområde. Jeg citerer en af kontorcheferne fra ministeriet:

Nu er vi jo ikke eksperter i europapolitik her i Kulturministeriet, men vi konstaterer, at man har lagt opgaven her, og det forvalter vi så efter.

Eller jeg kunne citere kulturministeren, der, da han måtte erkende, at han skulle skrotte det nye lovforslag om tipsmidler, sagde:

Tilbage står bare den udfordring, at Kulturministeriet nu fortsat skal bevilge penge på områder, som ligger uden for ministeriets fagområde.

Så hvad er det, der gør, at ministeren synes, det er så velplaceret i Kulturministeriet, når man jo faktisk erkender, at det er et fagområde, man ikke har nogen videre kompetence på?

Ministeren.

Det, som Kulturstyrelsen i den grad har erfaringer med og faglighed til, er at være sekretariat for udvalgene. Vi har hele folkeoplysningsområdet under os og har en flot administrativ måde at gribe det arbejde an på. Og jeg har ikke hørt nogen som helst form for kritik fra Europa-Nævnet over den servicering, der er foregået fra Kulturstyrelsen. Vi leverer som sagt god administrativ backup til sekretariatet og nævnet, og det har vi også gjort i forhold til puljen.

Så i forhold til det her konkrete eksempel er der stor faglighed bag ved det. Og jeg synes faktisk også, at det er rigtig, rigtig fint, at Europa-Nævnet ligger under Kulturministeriet sammen med alle de øvrige folkeoplysende aktiviteter. Jeg har klart en oplevelse af, at Europa-Nævnet udvirker folkeoplysning på det her område, og derfor passer det rigtig, rigtig fint ind i forhold til de øvrige aktiviteter, der er under Kulturministeriet specifikt i forhold til folkeoplysning.

Tak. Fru Eva Kjer Hansen har vist ikke – jo, ønsker hun en anden kort bemærkning? Det er o.k., værsgo. Fru Eva Kjer Hansen skal lige trykke på knappen, så tænder mikrofonen lige om lidt – der var den.

Så jeg kan forstå på ministerens svar, at ministeren ikke mener, der er behov for nogen EU-faglig kompetence for at stå med ansvaret for EU-oplysning. Det vil jeg gerne have bekræftet.

Så vil jeg gerne spørge ministeren om, hvilken effektmåling der nu vil komme af de her midler? Altså, vil ministeriet levere en oversigt bl.a. til Europaudvalget, hvori man klart gennemgår, hvad der er opnået med de her ekstra midler, og hvor meget de har været involveret og skabt af aktiviteter? Det mener jeg vil være interessant for igen også at kunne måle effekten af de forskellige puljer.

Ministeren.

Jamen altså, igen vil jeg sige, at Kulturstyrelsen faktisk leverer fremragende sekretariatsbehandling, også i forhold til Europa-Nævnet. Så vidt jeg har hørt, har der ikke været nogen kritik fra Europa-Nævnet af den behandling, de har fået. Hvad angår de konkrete erfaringer fra aktiviteterne, med hensyn til hvilke projekter som den her ekstraordinære pulje har bevilget penge til, så skal Europaudvalget helt sikkert have en oversigt over, hvem der har søgt, og det vil vi meget gerne levere.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ministeren. Da fru Eva Kjer Hansen, Venstre, er ordfører for forslagsstillerne, springer vi Venstre over i første omgang og går direkte videre til den næste ordfører, og det er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet og muligheden for også at vende den her sag i Folketingssalen. Det er jo en sag, som har været diskuteret flere gange. Der er blevet stillet spørgsmål både til europaministeren og til kulturministeren, og der har vist også været samrådsspørgsmål om sagen. Men den er også vigtig at få belyst, den handler jo om EU-oplysning – en indsats, som vi, der beskæftiger os meget med EU, er smerteligt klar over nødvendigheden af.

Normalt varetages oplysningsindsatsen af Europa-Nævnet, ikke udelukkende – vi har f.eks. også en ganske glimrende EU-oplysning her i Folketinget – men for en stor dels vedkommende. Europa-Nævnet gør et godt stykke arbejde, et sammenhængende stykke arbejde, med at formidle hele det europæiske spørgsmål til danskerne. Og der skal ikke herske tvivl om, at Socialdemokraterne fortsat støtter helhjertet op om den indsats i nævnet. Det, vi diskuterer i dag, er altså hverken den løbende oplysningsindsats eller Europa-Nævnets virke; i dag diskuterer vi udelukkende en ekstra bevilling, der blev givet i forbindelse med finansloven og i forbindelse med det danske formandskab. Der valgte regeringen og Enhedslisten at afsætte ekstra 3 mio. kr. til oplysningsaktiviteter. Den ene million gik til nævnet, der jo også havde sin helt almindelige bevilling som alle de andre år, og de sidste to millioner blev udmøntet gennem en pulje i Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen har arbejdet sammen med Europa-Nævnet om puljen, fordi de grundlæggende laver det samme, nemlig folkeoplysning. Som kulturministeren også har pointeret flere gange i processen, er uddelingen af støttemidler sket i koordination med Europa-Nævnet. Jeg er sikker på, det er blevet gjort på ordentlig vis.

Vi har at gøre med en ekstraordinær oplysningsindsats, altså en pose penge, der uddeles én gang. Europa-Nævnet vil fortsat have sin centrale rolle, også efter formandskabet, og på den baggrund finder vi fra Socialdemokraternes side ikke, at det er nødvendigt, at der udarbejdes flere eller nye regler på det her område. Hvad angår organiseringen og placeringen af Europa-Nævnet under Kulturministeriet, ligger oplysningsindsatsen på nuværende tidspunkt sammen med de øvrige folkeoplysningsindsatser. Man kan sagtens – som forslagsstillerne gør – argumentere for, at Europa-Nævnet kunne ligge i Udenrigsministeriet, der jo koordinerer EU-politikken. Men man kan også – som vi og kulturministeren gør – argumentere for, at der kan være en fordel i at have et armslængdeprincip mellem dem, der uddeler pengene, og dem, der håndterer den politiske side af sagen.

Lad mig slå fast, at der fra Socialdemokraternes side absolut ikke er nogen intentioner om at bryde det brede samarbejde om europapolitikken, et samarbejde, der også er blevet slået fast, eksempelvis da formandskabets overordnede prioriteter blev vedtaget her i Folketinget. Derfor er det min forhåbning og min forventning, at vi også fremover kan have et godt og konstruktivt samarbejde om EU-politikken og om EU-oplysningerne i det hele taget.

Vi har ingen ønsker om, at oplysningsmidlerne fremover skal spredes, og jeg anser det, som jeg allerede har nævnt, ikke for nødvendigt, at der udarbejdes yderligere regler på det her område. På den baggrund kan Socialdemokraterne ikke umiddelbart støtte forslaget.

Tak. Der er en enkelt, der har bedt om korte bemærkninger. Fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak, og tak til den socialdemokratiske ordfører og sådan set også en forsinket tak til ministeren for dog at række hånden ud i forhold til fremadrettet at have et godt samarbejde. Jeg sidder tilbage og savner en forklaring på, hvorfor Socialdemokratiet har skiftet holdning på det her spørgsmål. For ikke så mange år siden valgte VK-regeringen at lave en aftale med Dansk Folkeparti om en alternativ fordeling af nogle EU-midler, og dengang protesterede Socialdemokraternes partiformand, den nuværende statsminister, kraftigt over dette sammen med de øvrige europapolitisk engagerede i Socialdemokratiet og sagde: Det bryder mange års uskrevne regler om, at vi holder sammen og sørger for at fordele midlerne via Europa-Nævnet.

Den daværende borgerlige regering lyttede til den socialdemokratiske kritik, trak det i sig igen, fik overbevist Dansk Folkeparti om, at det var en dårlig idé og valgte at forankre fordelingen af midler i Europa-Nævnet. Nu står hr. Jens Joel her i dag og siger præcis det modsatte, nemlig at det nærmest ikke er noget problem, at man har lavet en særpulje, hvor man, som jeg kunne forstå det på kulturministeren, så også sammen med Enhedslisten kan sidde og dele penge ud til vennerne. Jeg synes, det er et brud på mange års tradition, og jeg vil spørge hr. Jens Joel, hvis det bare bliver mellem os her i salen i dag, om ikke Socialdemokratiet i bagklogskabens lys kan sige, at det var en dårlig beslutning.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan genkende fru Lene Espersens udlægning af, at man skulle have oprettet den her pulje med henblik på at uddele penge til nogle venner. Det er mig bekendt ikke noget, der har noget på sig. Der har ikke været nogen baggrund for at træffe den beslutning, og på den måde kan jeg sådan set kun henholde mig til, at vi stadig væk mener, at den oplysningsindsats, der foregår via nævnet, og det arbejde, de gør ganske fremragende, skal fortsætte. Det mener vi også fra socialdemokratisk side. Der er ikke oprettet nogen pulje med henblik på at støtte noget andet eller særligt, men med henblik på at gøre en særlig oplysningsindsats i forbindelse med det danske formandskab.

Fru Lene Espersen for anden korte bemærkning, værsgo.

Jeg vil sige til hr. Jens Joel, at grunden til, at jeg brugte formuleringen, at man deler penge ud til dem, man er gode venner med, sådan set var, at kulturministeren i sit svar til mig lige før sagde, at grunden til, at man havde valgt at lave den konstruktion, jo var – et frit citat fra kulturministeren: Med dem, man finder pengene, bliver man også enige om, hvordan de efterfølgende skal bruges. Forstået på den måde, at det var noget, regeringen og Enhedslisten skulle sidde og aftale med hinanden.

Det er en helt anden måde, tildelingen foregår på i Europa-Nævnet, og derfor har jeg brug for at få afklaret, om det også er Socialdemokraternes opfattelse, ligesom det var kulturministerens opfattelse, at de penge, der var i puljen, var nogle, som finanslovkredsen skulle sidde og fordele sammen.

Ordføreren.

Mig bekendt har finanslovkredsen, hvis det skal forstås som partierne og politikerne, ikke siddet og fordelt de her penge. De er blevet fordelt ovre i Kulturstyrelsen, og det synes jeg sådan set er meget fornuftigt. Jeg har i hvert fald ikke siddet med ved nogen forhandlinger, og jeg har heller ikke nogen som helst forventning om, at der er nogen, der har lagt dem i en særlig pulje, med henblik på at de så skulle kunne fordeles på en særlig måde eller til nogle særlige venner. Det er efter min bedste overbevisning frit efter fantasien. Hvis det så er en afkræftelse, har jeg hermed prøvet at give den.

Fru Eva Kjer Hansen for en kort bemærkning, værsgo.

Jeg vil gerne spørge uddybende til, om den socialdemokratiske ordfører synes, at det var en god idé at lave den her aftale mellem regeringspartierne og Enhedslisten uden at inddrage V og K i forhandlingerne, eller om ordføreren hellere havde set, at man havde udvist et sammenhold mellem de EU-positive partier og i det mindste havde diskuteret det her med Venstre og Konservative. Så hvad er den socialdemokratiske ordførers holdning til det forløb, der har været? Var det en god idé at håndtere tingene på den måde?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg synes, det var en god idé, at vi afsatte nogle ekstra midler til formandskabet. Jeg synes, det var vigtigt, fordi vi havde en ekstra opgave at løfte, og selv om Europa-Nævnet har sin sædvanlige pulje og også fik lidt mere oveni, så synes jeg, det var godt, at det lykkedes os at få fundet nogle ekstra midler på finansloven.

Hvad angår sammenholdet: Selv om jeg, og det skal der ikke være nogen tvivl om, sætter stor pris på det sammenhold og det samarbejde, som vi har i de EU-positive partier i Folketinget, er det jo ikke sådan med EU-midler, at EU-oplysningen kun varetages af de EU-positive partier. Det er jo heldigvis sådan i et demokrati, at det også inkluderer andre bevægelser og partier, som ikke støtter så varmt op om EU-projektet. Derfor er det sådan set ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi holder sammen som EU-positive partier. Det synes jeg at vi gør med hensyn til det politiske indhold. Men det her drejer sig jo om et noget andet spørgsmål, hvor det handler om at sikre en bred folkeoplysende indsats, uanset hvad man på forhånd måtte mene om EU.

Fru Eva Kjer Hansen.

Selv om den socialdemokratiske ordfører er forholdsvis ny her i Tinget, tror jeg godt, at ordføreren kender historien, nemlig at der over årene har været et bredt sammenhold om bl.a. EU-oplysningsmidler. Så jeg skal bare gentage mit spørgsmål: Synes ordføreren, at det ville have været en god idé at inddrage V og K i drøftelserne om ekstra midler til EU-oplysningen?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte over for fru Eva Kjer Hansen, at jeg er væsentlig nyere og mere grøn i Tinget her end fru Eva Kjer Hansen. Derfor har jeg selvfølgelig også en begrænset erfaring.

Det er rigtigt, at der er et sammenhold, og at der er et godt samarbejde mellem de EU-positive partier, men det er jo ikke sådan – nu skal man også passe på, at man ikke får det til at lyde sådan – at der hidtil igennem Europa-Nævnets aktiviteter ikke er blevet uddelt nogen penge til partier og bevægelser, som ikke er så EU-positive. Så det er ligesom to forskellige sider af samme sag.

Hvis vi kan gøre noget som helst for fremadrettet at række hånden ud ved at sige, at vi gerne vil samarbejde og gerne vil gøre de her ting endnu bedre, så lad os da tage de evalueringer, der kommer, af den pulje og det forløb, der har været i forbindelse med formandskabet, og lad os kigge på det og lad os så vurdere fremadrettet, om vi kan gøre det endnu bedre. Det er jeg faktisk sikker på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Hr. Jens Joel er noget højere end mig, kan jeg mærke på mikrofonen.

Jeg vil godt starte med at sige, at ordfører fru Merete Riisager fra Liberal Alliance desværre ikke kan være til stede, og jeg har lovet at meddele, at de støtter beslutningsforslaget. Så fik jeg i hvert fald klaret den pligt.

Det gør vi sådan set også i Dansk Folkeparti. Nu er der fortalt lidt historisk baggrund om, hvordan de her midler normalt bliver lagt hen, hvor de bliver lagt, nemlig i Europa-Nævnet, hvorfra de bliver uddelt både til positiv og negativ formidling. Sådan er det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at i Dansk Folkeparti har vi faktisk haft det sådan, at vi egentlig synes, at de her oplysningsmidler skulle være mindre.

Jeg sad sådan ved de foregående taleres ordførertaler og tænkte, at ja, de 2 mio. kr. ekstra, hvad fik vi så ud af dem? Nu er formandskabet jo snart slut, og jeg tror, at hvis man spørger den almindelige dansker, vil vedkommende nok sige: Nå, har der været noget? Vi ved godt, at vi har haft EU-formandskab, men har der været noget ekstra? Jeg synes faktisk, at det er lidt bekymrende. Hvis man endelig sætter ekstra midler af, kunne det jo være dejligt, at der var mere opmærksomhed om EU, også fordi jeg synes, at der er for lidt debat om EU.

Men jeg må give forslagsstillerne ret i, at det er lidt mærkeligt, at man placerer det to forskellige steder. Nu nævner ministeren, at der har været flere, der har søgt. Det har også været nogle nye typer af ansøgninger, og det kan for så vidt jo være fint nok, men måske har det noget at gøre med, at Europa-Nævnet kører i den samme dynge. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, men man gør, som man plejer. Det er tit sådan, når man har puljer, der ligger til ansøgning, at dem, der kender puljerne, søger, de ved, hvor de er, og dem, der ikke kender dem, opdager dem aldrig. Sådan er det jo ofte, så måske skulle man i stedet for at have delt det ud have sagt, at vi beholder det ét sted, men gør noget mere opmærksom på, at det sådan set er frit for alle at søge. Det ville jo være godt.

Så jeg støtter helt klart, at selvfølgelig skulle det have været ét sted, nemlig dér, hvor kompetencen er – helt klart.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til næste taler i ordførerrækken, og det er fru Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. I Det Radikale Venstre lægger vi ligesom regeringen og kulturministeren endda meget stor vægt på, at vi har et godt og et tæt europapolitisk samarbejde mellem regeringspartierne og V og K og andre, der i øvrigt vil være med. Det er et samarbejde, som jeg som EU-ordfører sætter meget stor pris på, og jeg vil godt sige her, at jeg er oprigtigt glad for, at samarbejdet er med netop de ordførere fra oppositionens partier, som det nu er. Det er ikke et forsøg på at smigre. Det er bare sådan, jeg har det. Jeg synes, at vi har en rigtig god og konstruktiv dialog, og jeg synes, at vi bliver klogere af at samarbejde. Det vil jeg gerne kvittere for, og det vil jeg meget gerne fortsætte.

Som kulturministeren har redegjort for, blev der som led i forhandlingerne om finansloven for 2012 aftalt, at rammen for det danske EU-formandskab skulle øges med 10 mio. kr., og heraf blev 3 mio. kr. efter aftale med Enhedslisten afsat til en ekstraordinær oplysningsindsats og folkelig debat om EU under formandskabet. I Det Radikale Venstre var vi og er vi rigtig glade for, at det lod sig gøre i en økonomisk svær tid. Det havde vi arbejdet for. Vi mener, at det er vigtigt, at vi bruger anledningen med formandskabet til virkelig at få skabt debat og oplysning om EU i Danmark, og det er jo et mål, som jeg kan høre og også hele tiden har vidst at jeg deler med V og K's ordførere.

Som kulturministeren har gjort rede for, blev de 3 mio. kr. afsat som et ekstra supplement til EU-oplysning under formandskabet ved siden af bevillingen til Europa-Nævnet. De midler udmøntes, som det jo er normen, af de partier, der har tilvejebragt finansieringen, ikke sådan at forstå, at de sidder og udmønter de enkelte finansieringer, men konstruktionen af det. Så puljen har jo også været juridisk adskilt fra Europa-Nævnet, fordi den netop er tilvejebragt i finanslovaftalen.

Jeg mener, at Europa-Nævnet gør et meget fint arbejde. Jeg ønsker mig gerne endnu mere og endnu bredere debat, og derfor synes jeg faktisk også, at det er fint, at regeringen med den her ekstra pulje har forsøgt sig med endnu flere og lidt andre måder at skabe debat på. Det er mit indtryk, at den ekstra pulje har givet mulighed for, at en lidt bredere kreds af organisationer og aktører har kunnet søge og skabe debat andre steder end de vante, og det har vi givet mulighed for med en ekstrabevilling. Det tager ikke noget fra Europa-Nævnet – de fik også en ekstra million – og jeg forventer mig bestemt meget af Europa-Nævnet i fremtiden. Det er jo dem, der skal fortsætte EU-oplysningen og EU-debatten. F.eks. har vi også lige fået radikal repræsentation i nævnet igen efter en periode uden repræsentation, og det forventer jeg mig da bestemt meget af.

Men jeg vil gerne slutte med igen at appellere til, at vi fortsætter det gode og konstruktive samarbejde, som vi har på EU-området, og som jeg som nyt folketingsmedlem også har oplevet som utrolig berigende, men det her beslutningsforslag kan Det Radikale Venstre altså ikke støtte.

Tak. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke fru Sofie Carsten Nielsen for de pæne bemærkninger. De er absolut gengældt. Jeg sætter meget stor pris på samarbejdet med den radikale ordfører.

Men nu til sagens substans. Ligesom hr. Jens Joel blev stillet et spørgsmål om Socialdemokratiets ændrede holdning, vil jeg naturligvis også gerne høre, hvad der er begrundelsen for, at Det Radikale Venstre også har ændret holdning til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være flere forskellige konkurrerende puljer til at varetage det meget vigtige område og til at sikre, at der er en god debat om det europapolitiske arbejde, om europapolitikken. Den nuværende økonomi- og indenrigsminister var særdeles ophidset, da den tidligere borgerlige regering ønskede at lave lidt det samme nummer, som den nuværende regering har lavet sammen med Enhedslisten, og derfor vil jeg gerne høre, hvad det er, der har fået Det Radikale Venstre til at skifte holdning.

Ordføreren.

Nu kender jeg den jo ikke i detaljer. Jeg mindes godt den konkrete sag, som fru Lene Espersen fortæller om, men jeg kender ikke den sag i detaljer. Jeg må bare sige, at det ikke er min oplevelse, at den her pulje er iværksat som en konkurrerende pulje. Det er et supplement under formandskabet, der lægges oven i det arbejde, som Europa-Nævnet gør godt og ordentligt, for at skabe debat på nogle lidt andre måder end den måde, det fungerer på i nævnet. Det er ikke min umiddelbare oplevelse, at det var det samme, som foregik dengang.

Fru Lene Espersen for anden korte bemærkning.

Jeg må sige, at det argument, som den nuværende økonomi- og indenrigsminister og den nuværende statsminister brugte sidst, var, at det var fuldstændig tosset at lave to forskellige puljer, når vi havde et ganske velfungerende Europa-Nævn, og herunder også lagde vægt på, at der var bred politisk tilslutning til, at Europa-Nævnet, der deler sol og vind lige, kunne varetage det arbejde. Der er det jo ikke noget svar at give at sige, at det her er et supplement. Altså, man kan sige, at 2 mio. kr., der faktisk skulle gives lidt på de samme præmisser, hverken gør fra eller til, og det, der for mig at se er fuldstændig uforståeligt, er, at den nuværende regering vælger at provokere samarbejdspartnere, den har haft igennem mange år i Folketinget, og står fast på en meget, meget tåbelig beslutning frem for bare at trække i land og erkende, at det simpelt hen ikke var det klogeste.

Derfor vil jeg gerne slutte af med at stille fru Sofie Carsten Nielsen det spørgsmål, om fru Sofie Carsten Nielsen tror, at der på næste finanslov eller i kommende finanslove vil komme et nyt initiativ om at lave nye puljer, eller om man vil forsøge at pulje ressourcerne i Europa-Nævnet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest vil jeg da i hvert fald på Radikale Venstres vegne beklage, at det her initiativ er blevet opfattet som en provokation. Det er jeg sikker på ikke har været intentionen. Det, som jeg opfatter som en af de markante forskelle i forhold til den sag, som fru Lene Espersen nævner, og som den nuværende økonomi- og indenrigsminister og andre har været involveret i, er, at det der handlede om at flytte nogle af de eksisterende midler fra Europa-Nævnet, og det er jo ikke tilfældet her. Vi har ikke på nogen måde ønsket at beskære Europa-Nævnet. Vi har for en afgrænset periode, som netop er det danske EU-formandskab, ønsket at gøre noget yderligere.

Jeg er rigtig glad for, at regeringen valgte at prioritere at afsætte yderligere midler til EU-oplysning. Der er jo ingen tvivl om, at valget i forhold til EU-formandskabet helt faktuelt faldt meget sent, og derfor har det været svært at gøre endnu mere ud af det. Men jeg er glad for, at der er blevet taget det initiativ, og der er mig bekendt ingen planer om at nedlægge nævnet eller gøre noget som helst for at begrænse nævnets EU-oplysningsaktiviteter.

Næste korte bemærkning er fra fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det, vi jo stadig væk mangler svar på, og det kunne være, at fru Sofie Carsten Nielsen så kunne give os det, er: Hvorfor en ekstra pulje? Når man nu gerne vil give en ekstra bevilling, hvorfor bliver det så ikke lagt oveni nævnets pulje? Jeg spørger, for da jeg spurgte kulturministeren, fik jeg at vide, at det stort set er de samme kriterier, der er lagt til grund. Så vi savner stadig væk et svar fra regeringspartierne på, hvorfor der skal en særlig administration, en særlig pulje til.

Fru Sofie Carsten Nielsen har så ganske ret i, at det her er blevet opfattet som en provokation. Det er jo interessant i dag at skulle høre alle disse forsikringer om, hvor gerne man vil fortsætte det gode og konstruktive samarbejde. Synes fru Sofie Carsten Nielsen, at man har optrådt konstruktivt og har understreget det gode samarbejde over for Venstre og Konservative i den her sag?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at jeg har gjort mit til at optræde konstruktivt og samarbejdsvilligt. Det skal jeg fortsætte med at gøre, og jeg opfordrer gerne alle omkring mig til det samme. Det tror jeg er til alles fordel.

Hvorfor en ekstra pulje? Jamen jeg synes sådan set, at det er ret fornuftigt at forsøge at få andre aktører og andre initiativer i gang – ud over dem, som Europa-Nævnet allerede havde midler til. De har også fået yderligere midler, men man havde 3 mio. kr., og så har man forsøgt at fordele, så der kom endnu flere aktører i spil for netop at få EU-oplysningsindsatsen endnu bredere ud. Vi må jo se på evalueringerne af det, hvorvidt det er lykkedes, men jeg har god fidus til initiativet.

Fru Eva Kjer Hansen for sin anden korte bemærkning.

Så bliver jeg nødt til lige at gentage over for fru Sofie Carsten Nielsen, at kulturministeren i et svar til mig netop siger, at der er et vist sammenfald i kriterier i både den ordinære pulje og den nye pulje. Hvad er så begrundelsen for, at man ikke bare lægger alle de 3 mio. kr. over i nævnets pulje og på den måde understreger den megen ros og anerkendelse, som ordføreren selv og ministeren i øvrigt også gav nævnets arbejde? Hvorfor lave alt det her besvær med en selvstændig pulje, hvis det ikke er, fordi der er nogle særlige forhold, der skal tilgodeses?

Ordføreren.

Jamen de særlige forhold, som vi og – formoder jeg – regeringen har ønsket at tilgodese, er at få debatten bredere ud og forsøge at nå flere aktører end dem, Europa-Nævnet i deres gode arbejde har forsøgt at nå hidtil. Derfor har man villet mere end det, og det er jo også det, der er afsat flere midler til. Det er et supplement, det er et forsøg på en yderligere indsats end den, som allerede fandtes.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF, værsgo.

Med det fremsatte forslag ønsker forslagsstillerne at sikre, at udbetalingen af alle EU's oplysningsmidler kun sker fra én instans, nemlig Europa-Nævnet. Desuden lægger forslagsstillerne op til, at ressortområdet flyttes fra Kulturministeriet til Udenrigsministeriet.

Der er jo bestemt ikke sparet på kritikken i fremsættelsestalen fra forslagsstillerne. Her beskyldes regeringen for at forpurre 20 års samarbejde om uddelingen af EU-oplysningsmidler. Men det billede kan vi i SF ikke genkende. Regeringen og Enhedslisten besluttede i forbindelse med finansloven at forøge den økonomiske ramme for EU-formandskabet med 10 mio. kr., hvoraf de 3 mio. kr. var øremærket til en ekstraordinær oplysningsindsats om det danske EU-formandskab. Det vil altså sige, at der er tale om en ekstraordinær bevilling ved siden af det oprindelige EU-oplysningstilskud. Det ekstraordinære tilskud til oplysning om det danske EU-formandskab forvaltes af Kulturstyrelsen, som ligeledes betjener Europa-Nævnet, så det er altså de samme embedsfolk, som forvalter de midler, der stilles til rådighed.

I forbindelse med regeringsdannelsen blev Europa-Nævnet placeret under Kulturministeriet ud fra den betragtning, at de apparater, der formidler EU-oplysning, alle ligger under Kulturministeriet som folkeoplysning generelt. Vores dygtige embedsfolk i Udenrigsministeriet er gode til at forhandle og koordinere den danske EU-politik, men formidlingen af EU er en anden sag, og derfor mener vi, at den opgave ligger godt i Kulturstyrelsen. Det mener vi er med til at sikre, at det er de rigtige initiativer – dem, der kan skabe en bred folkelig debat, og som kan finde nye vinkler på EU-oplysningen – som får de nødvendige bevillinger.

Fra SF's side har vi p.t. intet ønske om at ændre på Europa-Nævnets rolle, og vi er også meget glade for det europapolitiske samarbejde, vi har, og jeg er personligt også glad for det samarbejde, vi har i udvalget, men SF kan ikke stemme for beslutningsforslaget.

Tak. Der er foreløbig en enkelt, der har bedt om korte bemærkninger. Det er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at spørge fru Lisbeth Bech Poulsen, om fru Lisbeth Bech Poulsen kan komme med et eksempel på de eder, der er i beslutningsforslag nr. B 85.

Ordføreren.

Jeg har ikke taget beslutningsforslaget med herop, men jeg synes, sproget var lidt hårdt, i forhold til at der skulle ligge noget bag det, at der skulle ligge en eller anden plan om at ødelægge det samarbejde, der har været. Men jeg skal gerne finde den nøjagtige tekst frem. Jeg mener bare ikke, der er ... (Eva Kjer Hansen (V) overrækker Lisbeth Bech Poulsen (SF) beslutningsforslaget). Tak. Nu får jeg teksten, så jeg læser op:

»Forslagsstillerne konstaterer, at regeringen har brudt 20 års samarbejde om udmøntning af EU-oplysningsmidler på finansloven.«

I den ene sætning synes jeg at forslagsstillerne konstaterer, at man har brudt det her samarbejde. Men det, der er sket, er, at der er kommet en ekstrabevilling. De midler, som Europa-Nævnet forvalter, er jo, som de altid har været. Der er kommet en ekstrabevilling, som er gået til et bredere oplysningsarbejde, som den radikale ordfører også nævnte.

Tak. Anden korte bemærkning fra fru Lene Espersen, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare bede fru Lisbeth Bech Poulsen svare på mit spørgsmål. Den sætning, som fru Lisbeth Bech Poulsen læste op, indeholdt efter min opfattelse af det danske sprog ikke nogen eder. Så jeg vil gerne høre, hvor de eder er, som fru Lisbeth Bech Poulsen henviste til. Mig bekendt er der slet ikke kutyme for, at man bruger den slags i Folketingssalen, men jeg er sikker på, at formanden gerne vil gøre en undtagelse, hvis fru Lisbeth Bech Poulsen kan finde eder i dette beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis den konservative ordfører blev stødt over mit sprog. Det var måske også forkert at bruge ordet eder, men jeg synes, sproget er lidt hårdt i bemærkningerne til forslaget: Man bryder samarbejde, og regeringen har ikke været indstillet på at sikre det brede sammenhold på området osv. Jeg synes, det er en lille smule konspiratorisk, fordi midlerne jo er, som de altid været. Der er blevet sikret nogle yderligere midler til yderligere folkeoplysning i forbindelse med formandskabet.

Tak. Jeg kan oplyse, at det er rigtigt, at man ikke må bruge eder fra Folketingets talerstol, men man må dog godt bruge ordet ed eller eder.

Således går vi videre til næste korte bemærkning. Den er fra fru Eva Kjer Hansen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren over for forslagsstillerne vil beklage det, ordføreren sagde tidligere. Vi forslagsstillere kunne ikke drømme om at fremsætte et beslutningsforslag, hvor der skulle indgå ord af en sådan karakter. Derfor vil jeg gerne bede ordføreren om at beklage den formulering, man kom med.

Ordføreren.

Jeg vil gerne beklage, at jeg brugte ordet eder, men jeg synes, at ordvalget i bemærkningerne til forslaget er meget, meget hårdt, i forhold til at det, der er realiteten, er, at der er tale om en ekstra bevilling, og der er ingen grund til at anklage regeringen for at ville bryde det europapolitiske samarbejde, som fungerer rigtig godt, og som vi er glade for. Jeg kan ikke se, at der på nogen måde skulle være nogen negative intentioner bag det, at der bliver givet en ekstra bevilling, og at det skulle være at bryde det samarbejde, som fungerer rigtig godt.

Fru Eva Kjer Hansen.

Det er ikke, fordi forslagsstillerne har noget imod, at der er givet en ekstrabevilling. Det, vi har noget imod, er, at der ikke har været nogen som helst drøftelse, inddragelse eller orientering – der har ikke været nogen som helst kontakt til V og K. Det er, uanset om ordføreren kan lide det eller ej, at bryde med 20 års sammenhold om tildeling af EU-oplysningsmidler, fordi der har været en tradition for, at man snakkede sammen om indsatsen. Det, der jo stadig udestår, er en forklaring på, hvorfor man har valgt ikke at tage kontakt til Venstre og De Konservative, men er gået enegang sammen med Enhedslisten. Måske kunne ordføreren give en forklaring på det? Det er ikke lykkedes indtil nu, men nu kunne vi måske få den.

Ordføreren.

Jeg var ikke til de konkrete forhandlinger i forbindelse med finansloven. Jeg kunne måske forstå forslagsstillernes bekymring, hvis det var sådan, at de midler, der gives til Europa-Nævnets oplysningsarbejde, var blevet beskåret eller lagt et andet sted hen, men det er jo ikke realiteten. Jeg kan ikke se, hvordan man kan monopolisere folkeoplysningsarbejdet ét sted. Det er vigtigt, at der er et centralt sted, Europa-Nævnet, hvor man kan være sikker på at der er midler og bred politiske opbakning, så vi er sikre på, at der altid vil være EU-oplysning. Men jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke inden for en finanslov måske diskutere og forhandle det hjem med Enhedslisten, når der er tale om ekstra penge i forbindelse med et formandskab og man ikke fjerner noget fra Europa-Nævnet. Det kan jeg ikke forstå.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i talerækken. Det er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten, værsgo.

Tak for ordet. Fra Enhedslistens side vil vi gerne sige, at vi glæder os rigtig meget over, at der er kommet ekstra midler, som vi skaffede på finansloven, til EU-oplysning og folkelig debat. Derfor er vi selvfølgelig også imod det forslag, B 85, som Venstre og Konservative har fremsat.

Forslagsstillerne beklager et brud på 20 års samarbejde om fordelingen af EU-oplysningsmidler. I den sammenhæng vil jeg bare gerne understrege, som det også er blevet gjort tidligere her fra talerstolen, at der altså er tale om ekstra midler i forbindelse med EU-formandskabet, altså midler ud over dem, som Europa-Nævnet modtager.

Så er jeg lidt uforstående over for forslagsstillernes kritik. Det er vores klare holdning, at jo flere midler, der er til folkelig oplysning og folkelig debat om EU, jo bedre er det som udgangspunkt, og det, at vi på finansloven har sikret 3 mio. kr. ekstra her under det danske EU-formandskab, synes vi egentlig bare er enormt positivt. Det er vi glade for, og derfor er vi selvfølgelig også imod det forslag, der er fremsat.

Tak. Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen, til ideen om at lave en særlig pulje. Vi diskuterer jo ikke, om det er godt at give flere penge til oplysning om EU – det er vi sådan set alle sammen enige om er en ganske fornuftig ting – men om det at lave en særlig pulje var Enhedslistens idé.

Ordføreren.

Nej, det er sådan set ikke i synderlig grad Enhedslistens idé. Vi vil bare gerne have nogle ekstra midler til EU-oplysning, til folkelig debat, og det er vi rigtig glade for at vi har fået.

Fru Lene Espersen for anden korte bemærkning, værsgo.

Det er jeg glad for at få afklaret, for der har i hvert fald kørt en vandrehistorie om, at det var Enhedslisten, der ønskede puljen, og at regeringen derfor blev nødt til at give sig på det punkt. Men den myte har vi i hvert fald fået aflivet.

Så skal mit næste spørgsmål til hr. Nikolaj Villumsen være, hvad begrundelsen fra Enhedslistens side så er for at sige, at det kan være formålstjenligt at have to parallelle eller flere parallelle puljer kørende, hvor man kan søge midler, frem for at samle pengene et sted og på den måde også være med til at sikre en større mangfoldighed.

Ordføreren.

Jamen jeg har det sådan, at jeg synes, det er fint, at vi har 2 mio. kr., som vi prøver at bruge på en ny måde. Jeg synes ikke, det kan være skidt at prøve at gøre noget nyt. Så må man jo se på det og evaluere, hvordan det fungerer. Så jeg synes sådan set ikke, at der er nogen synderlig grund til panik, og derfor er vi selvfølgelig også imod det forslag, der bliver fremsat her i dag.

Fru Eva Kjer Hansen for den næste korte bemærkning.

Jamen så må jeg jo bede ordføreren om at forklare, hvori det nye består. For som jeg har refereret flere gange i dag, har kulturministeren jo netop gjort gældende, at man ikke kan sige, at et projekt hører hjemme i den ene pulje eller i den anden pulje, for det er stort set sammenfaldende kriterier, man stiller op. Så ordføreren må enten forklare, hvad det er for nogle nye ting, hvad det er for nogle anderledes kriterier, og ellers give et mere egnet svar på, hvorfor man fra Enhedslistens side har syntes, at det var nødvendigt med to forskellige puljer.

Ordføreren.

Som jeg også sagde tidligere, er det ikke, fordi vi mener, der lige præcis skal være to forskellige puljer. Vi synes bare, det er positivt, at der kommer flere midler, og det er glædeligt, synes jeg, at der er en masse penge her, som vi har skaffet til folkelig debat, og så håber jeg, de bliver brugt på bedste vis. Jeg har ikke nogen indflydelse på, hvordan de bliver brugt, og det er jeg også rigtig glad for, for jeg mener ikke, det er mig, der skal bestemme den slags ting i de konkrete tilfælde. Så jeg synes, det er positivt, at vi her har fået ekstra penge, og jeg ser ikke nogen konflikt mellem det ene og det andet, da det jo lige præcis er ekstra penge.

Fru Eva Kjer Hansen for den sidste korte bemærkning.

Var det et krav fra Enhedslisten, at der skulle være en særskilt pulje på den her ekstra bevilling? Mit andet spørgsmål er: Var det et krav fra Enhedslistens side, at V og K ikke skulle inddrages?

Ordføreren.

Nej, vi har ikke gjort andet end at sikre, at der kom ekstra penge, og jeg må sige, at det ikke har været et krav fra os, at hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Venstre eller Konservative skulle være med til det, men nu er det jo engang bare sådan, at det, vi gjorde, var at skaffe 3 mio. kr. ekstra, og så blev de givet til Kulturministeriet. Det er fint, så prøver man det, og så ser vi, hvordan de bliver brugt. Jeg må godt nok sige, at jeg i den debat, der kører lige nu, synes, det er lidt beskæmmende fra Venstre og Konservative at høre den her skuffelse over, at det lige pludselig ikke bare er de EU-positive partier, der sidder og fordeler pengene sammen. Jeg må indrømme, at jeg vil tænke over det i fremtiden, hvis det ligesom er den indgangsvinkel, man har til, hvordan man fordeler penge i Europa-Nævnet. Det håber jeg ikke det er, men jeg er da ked af det, hvis det skulle være sådan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil også gerne indlede med at sige tak for en debat. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det var en god debat, for jeg synes ikke, vi er blevet meget klogere på, hvad der har været bevæggrunden for, at regeringen har valgt at bryde med årtiers lang tradition på EU-området. Jeg vil også gerne kvittere over for både ministre og ordførere, der har tilkendegivet, hvor vigtigt det er, vi har et godt samarbejde, også på tværs af de, man kan sige politiske uenigheder, vi måtte have. Noget af det, der er kendetegnende, er jo, at Danmark faktisk har kunnet have markant profil på EU-området, fordi vi har haft et godt samarbejde, og derfor er det også meget ærgerligt, at regeringen i forbindelse med finansloven for i år, altså under finanslovforhandlingerne sidste år, valgte at bryde den lange tradition og lige pludselig møde op med en ny pulje, der skulle til, og sammen med Europa-Nævnet, kan man sige, begynde at uddele midler som EU-oplysningsmidler. Det står stadig hen i det uvisse, hvad begrundelsen var for at gøre det, ud over at man ønskede at se, om der var andre grupper, der kunne have lyst til at søge. Jeg vil sige, at under et dansk EU-formandskab har man da en oplagt mulighed for via Europa-Nævnet faktisk at komme bredere ud, og jeg tror personlig på, at man havde fået langt mere ud af de midler, vi her taler om, hvis man havde valgt at bruge dem i Europa-Nævnet.

Hr. Nikolaj Villumsen valgte i afslutningen af sit indlæg for Enhedslisten at begynde at så tvivl om, hvorvidt Europa-Nævnet alene uddeler penge til EU-positive projekter, og til det kan jeg sige, at det har været fuldstændig fast praksis og noget politisk helt og aldeles fastcementeret, at sol og vind naturligvis skulle deles lige, når vi uddeler EU-oplysningsmidler. Det har faktisk været et bærende princip, så jeg kan berolige Enhedslisten med, at der aldrig har været tale om, at man kun ville støtte EU-positive projekter. Men de EU-positive partier har indtil finansloven for i år været enige om, at det sted, hvor pengene skulle uddeles fra, for netop at undgå, at der kommer alle mulige konkurrerende steder, men sikre, at sol og vind bliver delt lige, var fra Europa-Nævnet. Det er sådan set derfor, vil jeg sige til hr. Nikolaj Villumsen, at vi er ret forundrede over, at regeringen har valgt at bryde med den tradition.

Det er ikke lykkedes for os i dag at få nogen ordentlig forklaring på, hvorfor der skulle være en sådan pulje. Når vi ser på Kulturstyrelsens liste over, hvilke projekter der har fået penge fra puljen, er der jo tale om et par AOF-projekter, et par projekter fra et par socialdemokratiske kommuner, et projekt i forbindelse med en ungdomsskole. Men alt i alt er der i hvert fald ikke noget, der får mig til at sige, at de her projekter viser, at det at lave tingene på en anderledes måde har åbnet op for, at der er helt nye typer ansøgere, der lige pludselig er kommet ind i feltet. Med andre ord er der meget, der tyder på, at pengene i hvert fald om ikke andet har været spildt og i hvert fald ikke har bidraget med noget nyt. Derfor skal jeg igen sige, at jeg beklager utrolig meget, at det ikke lykkedes at få regeringen i tale endsige få regeringen til at komme i samtale om, hvorfor man har valgt at tage det her skridt. Det er baggrunden for, at Det Konservative Folkeparti sammen med Venstre har fremsat et beslutningsforslag, der gerne skulle være med til at komme tilbage på sporet igen og sikrer, at Europa-Nævnet fremadrettet er den instans, der sikrer sig uddeling af EU's oplysningsmidler.

Jeg kan så forstå – og det er i hvert fald til stor undren for mig – at der også iblandt Folketingets partier, der ikke støtter beslutningsforslaget, er en enighed om, at Kulturstyrelsen, der mig bekendt intet har at gøre med EU-området, er det perfekte område at have placeret administrationen på det her område frem for at lade det ministerium, som varetager al koordination af EU-politik, nemlig Udenrigsministeriet, varetage opgaven med også at sikre, at det nævn, der uddeler midler, der har med EU-debatten at gøre, ligger samme sted. Jeg har ikke hørt nogen god forklaring på det, ud over at det måske er de forkerte partier, der har foreslået det, og derfor skulle det ikke undre mig, om ikke det er noget af det, vi vil forsøge at få overbevist partierne om vil være en god idé at forsøge endnu en gang.

Men tak for den debat, der var. Jeg er som sagt ikke særlig tilfreds med de mange ubesvarede spørgsmål, det efterlader os med. Jeg havde håbet på, vi havde fået lidt klarere svar, men det kan jo klares under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Er Fru Lene Espersen utilfreds med, at folkeoplysningen generelt set ligger i Kulturministeriets ressort?

Ordføreren.

Nej, det er jeg bestemt ikke, men det har naturligvis gjort et stort indtryk på mig, at såvel den kontorchef, der har siddet med området, som vi diskuterer her i dag, som kulturministeren har udtalt, at de sådan set er ret kede af, at de har fået et område, som de ikke har nogen anelse om, hvad der foregår på.

Tak. Der er ikke andre korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Værsgo.

Jeg skal starte med at takke ordførerne for de faldne bemærkninger, og jeg vil især gerne rette en tak til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for deres opbakning til beslutningsforslaget. Jeg synes så, at det er rigtig ærgerligt, at man ikke fra de andre partiers side har vist større imødekommenhed med hensyn til at se på, hvad der vil være det mest hensigtsmæssige fremover.

Jeg synes, at regeringen i denne sag har haft en ualmindelig arrogant optræden. Det er underligt, at der på intet tidspunkt er blevet rakt en hånd frem i forhold til netop at vise i praksis, at man ønsker det stærke sammenhold. Vi har spurgt kulturministeren uddybende om den her sag, og i svaret fra kulturministeren hedder det, at der ikke er noget princip om, at partier uden for finanslovaftalen skal inddrages, når der afsættes nye midler til EU-oplysning. Det er godt nok en arrogant måde at svare på, når man tænker på, at vi i 20 år har stået sammen om at finde ud af, hvordan vi skulle prioritere midler til EU-oplysning. Det kan godt være, at der ikke er noget princip om, hvordan man gebærder sig, men det her handler jo om et politisk håndværk og om at sætte handling bag alle de fine ord om, at man gerne vil det brede og konstruktive samarbejde på europaområdet. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi heller ikke har fået det uddybet i dag, men kun har bevæget os rundt i en overskrift, for kulturministeren har jo på intet tidspunkt i dag gjort os klogere på, hvorfor der var behov for at lave det her uden om nogle af de EU-positive partier. Vi har slet ikke fået uddybet de spørgsmål, vi har stillet, og det står stadig væk hen i det uvisse, hvorfor der skulle opbygges en parallel administration og være to særskilte puljer med stort set de samme kriterier for ansøgninger. Så jeg vil bare sige til kulturministeren, at jeg synes, man mangler at vise i praksis, at man også vil det her stærke EU-sammenhold.

Jeg beklager, at ikke flere partier har ønsket at diskutere det her med at have den EU-faglige baggrund. Det er jo altså interessant, at vi har at gøre med at administrere nogle bevillinger, hvor både minister og embedsmænd erkender, at de slet ikke har den faglige kompetence på området – for nu igen at citere den omtalte kontorchef i Kulturministeriet:

Vi er jo ikke eksperter på europapolitik her i Kulturministeriet, men vi konstaterer, at man har lagt opgaven her, og det forvalter vi så efter.

Kulturministeren har sagt i en diskussion om tipsloven, at man så fortsat skal administrere en række støtteordninger, hvor man egentlig ikke har det faglige kendskab. Der er ikke megen konsistens fra ministerens side i forhold til ministerens ageren vedrørende de forskellige støtteordninger. Igen synes jeg faktisk, at ministeren godt kunne have været lidt mere i dybden i forhold til, hvorfor ministeren så synes, det er en opgave, man skal tage på sig.

Jeg var meget skuffet over ministerens kommentar til mit spørgsmål om opfølgning på projekterne. Jeg spurgte faktisk til effektmålinger på, hvad der kommer ud af projekterne, og ikke bare til evalueringer. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi kommer forbi det her med at tælle antallet af aktiviteter og antallet af deltagere, men får set på, hvad det egentlig flytter i den europapolitiske diskussion. Og igen synes jeg, det her er rigtig vigtigt, fordi regeringen har valgt at lave to parallelle puljer med stort set de samme formål. Så er det jo vigtigt at se, hvad der kommer ud af det.

Når jeg gør en del ud af det her, er det også, fordi jeg igen har eksempler på, at ministeren ikke har ønsket at svare ordentligt på spørgsmål. Vi har spurgt til, hvorfor en række af de projekter, der har fået bevillinger, lige præcis er blevet valgt. Det gælder Projekt UDENFOR og forskellige ungdomsprojekter, og den konsevative ordfører nævnte også et par stykker. Der er det jo altså ikke nok bare at henvise til, at de opfyldte kriterierne, og at de blev vurderet ud af det samlede ansøgerfelt. Man må gå ind og svare på, hvad det konkret er for nogle aktiviteter, der skal foregå, og hvad det er man forventer af det. Men vi må så vende tilbage til det med opfølgende spørgsmål for at kunne få bedre indsigt i, hvad der egentlig kommer ud af de penge, som man fra regeringens side har valgt at håndtere på den måde, man har.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at jeg håber, at det er den ene gang, vi ser, at man gebærder sig sådan fra regeringens side, og at vi fremover vil opleve en helt anderledes imødekommenhed, som i praksis viser, at man fra regeringens side faktisk mener noget med det her brede og konstruktive samarbejde med de europapositive partier. Det mener jeg vi har brug for i den europapolitiske debat, vi skal have fremover, frem for at man på den her måde lukker nogle ude og egentlig ikke kan redegøre ordentligt for, hvorfor man har ageret, som man har. Med disse ord vil jeg sige tak til ordførererne for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Der er ikke nogen yderligere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.