Spm. nr. US 35

Tak for det. Tak til statsministeren for de indledende bemærkninger. Det handlede vist mest om forhandlinger om et boligbeskatningssystem. Det ser vi selvfølgelig frem til, også der, hvor Venstre nu har en anden position – fordi man er i spidsen for en udvidet regering – end man havde, da man havde regering med sig selv. Så det kommer vi til at tage nogle armlægninger om. Vi håber selvfølgelig, vi kan finde hinanden og få en god aftale, der skaber tryghed for boligejerne. Tryghed er jo også, at man ved, hvad det er for nogle vilkår, der kommer til at gælde fremover, og det ser vi frem til forhandlinger om.

Nå. Det, jeg vil tage udgangspunkt i, er, at jeg i går tog min bil og kørte ned til grænsen, fordi jeg ville ned og se, hvordan vores brave folk dernede håndterer grænsekontrollen. Det er nogle super dedikerede mennesker, der står dernede, som jo varetager Danmarks interesser, passer på Danmark – sådan tror jeg statsministeren kan huske det blev udtrykt – og holder øje med, hvem der kommer ind i vort land. Man kan have nogle synspunkter om deres arbejdsvilkår, fordi det skal være en midlertidig kontrol: De står ude i silende regnvejr time efter time og tjekker, hvem der kommer ind i landet. Det fortjener ros, det fortjener anerkendelse, og det synes jeg i hvert fald er en vigtig ting at tage med sig hjem fra sådan et besøg ved grænsen i går.

Men det, der så også slår mig, i og med at der jo er den her midlertidighed over grænsekontrollen, er, at regeringen i EU kæmper for at få forlænget grænsekontrollen med endnu 3 måneder, ser det ud til, altså fra februar til maj. Og jeg vil egentlig gerne spørge statsministeren, hvad baggrunden er for, at man skal stille sig tilfreds med en forlængelse af grænsekontrollen på 3 måneder. De argumenter, regeringen selv bruger for grænsekontrol – og som jeg er fuldstændig enig i og synes er rigtige argumenter at bruge: et højt indrejsetal i det sydlige Europa og en tid med reel terrortrussel – handler jo om ting, som man desværre må formode også vil være gældende om 3 måneder fra nu af, altså fra maj.

Så kan statsministeren ikke forklare Folketinget, hvorfor man i virkeligheden stiller sig tilfreds med en forlængelse på 3 måneder? Er tiden ikke kommet til, at Danmark skal have den holdning og kæmpe i EU for, at landene selv bestemmer, om man har grænsekontrol – også ved de indre grænser – eller man ikke har, og på hvilket niveau man i givet fald har grænsekontrol, hvis man ønsker at have det?

Værsgo til statsministeren.

Tak for det. Man kan måske udtrykke det på den måde, at vi opererer med en midlertidig grænsekontrol i 3 måneder ad gangen, og tidligere altså i en længere periode. Og det gør vi jo, i lyset af at det her er et retligt reguleret område. Det ved jeg godt at vi ikke er enige om – jo, vi er nok enige om, at det er et retligt reguleret område, men vi er nok ikke enige om Danmarks tilknytning til Schengen.

Vi har et Schengensamarbejde, og det er fuldstændig retligt reguleret. Det forhindrer ikke, at der kan være grænsekontrol, hvis visse givne forudsætninger er til stede, og der er så et helt præcist regelsæt for, hvordan man skal håndtere det. Og det, som er regeringens politik, og som også er kendt i vores nabolande og i Europa og hos Kommissionen, er, at så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser, så længe har vi en midlertidig grænsekontrol. Så længe vi vurderer, at der er en ekstraordinær terrortrussel mod Danmark, så længe har vi den midlertidige grænsekontrol.

At teknikken bag det gør, at det skal meldes ud flere gange om året, lever vi så med.

Værsgo, hr. Kristian Thulesen Dahl.

Det er selvfølgelig ikke en særlig praktisk måde at håndtere det på, for det har også noget at gøre med, hvad det er for en kontrol, man kan have, og hvad den koster osv. Det er selvfølgelig meget mere effektivt at have en permanent grænsekontrol.

Men det, der er mit ærinde her, er egentlig bare at spørge statsministeren: Når regeringens holdning er, at Danmark har grænsekontrol, lige så længe det er nødvendigt at have grænsekontrol – det har integrationsministeren jo gjort klart her for ganske få dage siden – hvordan kan det så være i hænderne på eksempelvis en græsk kommissær, hvor lang tid vi må have grænsekontrol?

Altså, der, hvor jeg synes der er et misforhold, er ikke, at regeringen kæmper for at få forlænget grænsekontrollen osv., for det er jeg selvfølgelig enig i, men man må da have som holdning, hvis man har den politik, at det er Danmark selv, der skal bestemme, om vi har grænsekontrol. Hvordan kan man have den holdning, at det er EU og Europa-Kommissionen, der skal indstille til Rådet, og at det skal godkendes af Rådet, hvis man får lov til at forlænge en grænsekontrol, hvis man i øvrigt mener, at Danmark har grænsekontrol, lige så længe det er nødvendigt at have grænsekontrol?

Jeg kan komme med et andet citat: Indtil der er styr på de ydre grænser til Europa, er det afgørende for os at få forlænget grænsekontrollen. Så må man da kæmpe for, at det er en beslutning, vi kan træffe selv her i Danmark. Det er den holdning, jeg gerne vil udfordre statsministeren på. Er den holdning, man bør have, ikke, at når man i EU-kredsen diskuterer fremtiden for grænsekontrollen, kæmper Danmark for, at det bliver en national beslutning, hvorvidt man har behov for grænsekontrol?

Det kunne jo tænkes, at der er andre lande – altså, der er valg i Frankrig, og der er senere i år valg i Tyskland osv. – der har tilsvarende diskussioner, og som faktisk også synes, det er en beslutning, der fremover skal kunne træffes i landene selv.

Værsgo til statsministeren.

Altså, vores politiske udgangspunkt er det, jeg har gjort rede for, nemlig at vi skal have kontrol ved Danmarks grænse, når forudsætningerne for ikke at have det ikke er til stede. Når vi ser lidt forskelligt på det, er det måske, fordi vi grundlæggende ser lidt forskelligt på det bagvedliggende, altså det, der var udgangspunktet, nemlig den frie bevægelighed, som regeringen fortsat mener grundlæggende er en styrke.

Derfor er det jo ikke af glæde, vi har grænsekontrol, og derfor har vi nok et andet afsæt. Det er sådan set af nød. Det, at vi binder ressourcer ved grænsen, som, hvis vi ikke havde det problem, kunne have været brugt andre steder til kriminalitetsbekæmpelse rundtomkring eller kunne have været sat ind i Vollsmose til at bekæmpe bander, eller hvad det nu kunne være, er jo drevet af, at der er nogle forudsætninger for ikke at have grænsekontrol, der ikke er til stede. Og dem vil vi da også kæmpe for kommer igen, altså forudsætningerne.

Det er derfor, at vi ved det her Vallettatopmøde, der skal være på fredag, på ny vil gentage bl.a. behovet for, at EU får styr på sine ydre grænser, at man bygger partnerskaber op i Afrika, ligesom man nu har gjort det med Tyrkiet, hvor man fik Vestbalkanruten under kontrol, fordi vi sådan set gerne vil nå derhen, hvor vi ikke har brug for grænsekontrol. Og da det er vores overordnede ambition, tror jeg nu altså, at Danmark står sig bedst ved at respektere Schengenregelsættet, specielt så længe det regelsæt ikke har vist sig i praksis at konflikte med det, vi så i øvrigt er enige om, altså Dansk Folkeparti og regeringen, nemlig at vi i hvert fald i den her aktuelle situation med det aktuelle trusselsbillede og med den aktuelle mangel på kontrol ved de ydre grænser skal have grænsekontrol.

Værsgo.

Men med den argumentation, regeringen selv har for grænsekontrol, giver det bare ingen mening at forlænge med 3 måneder ad gangen. For der er jo desværre intet, der tyder på, at når de 3 måneder er gået, står man i en ny situation, hvor der ikke er behov for grænsekontrol.

Jeg er fuldstændig enig i regeringens argumentation for, at vi selvfølgelig skal have forlænget grænsekontrollen, og hvis man kigger på omkostningerne, er det jo tudetosset at gøre det med de her 3-månedersintervaller. Altså, jeg tror, der er lavet en opgørelse, der viser, at for at få 37 timers arbejdskraft ved grænsen koster det 57 timer, fordi vi i dag ansætter en betjent i Thisted og så bagefter siger til betjenten: Nu skal du i øvrigt forlade din familie og stå vagt nede ved den dansk-tyske grænse, ved Kruså eksempelvis. Det koster selvfølgelig nogle ekstra penge i forhold til at have en ansat i Kruså til at udføre grænsekontrol. Så hvis man kigger på omkostningerne, er det at gøre det i 3 måneder ad gangen jo en tudetosset måde at gøre det på.

Der er jo også fri bevægelighed, selv om man kontrollerer folk. Altså, der er fri bevægelighed ved den dansk-tyske grænse. Det er rigtigt, at man sætter hastigheden ned, at der er nogle politifolk og nogle hjemmeværnsfolk, der har mulighed for at se folk an, men det er ikke det samme, som at der ikke er fri bevægelighed. I forhold til USA diskuterer vi nye dekreter og lignende, og det er en helt anden form for begrænsning af den frie bevægelighed. Men det er ikke et spørgsmål om, at fordi der er grænsekontrol ved indgangen til USA, har man ikke ret til at komme ind. Det er jo nogle andre ting, der afgør det.

Jeg kender selvfølgelig godt den grundlæggende uenighed, så min opfordring til statsministeren her til slut skal være, at man lige tænker over sammenhængen i sin politik. Hvis man mener, der er så stærke argumenter, som jeg er enig i at der er, i forhold til at vi stadig skal have kontrol, hvorfor så alene stille sig tilfreds med 3 måneder ad gangen? Hvorfor ikke kæmpe for at få den nationale selvbestemmelsesret på plads, så det er her i Folketinget, vi afgør, om der fremover er grænsekontrol til vores nabolande?

Værsgo.

Tak. Det bliver jo en lille smule repetitivt. Altså, der er det regelsæt, der er, og skal vi nu bruge vores politiske kapital og vores politiske energi på at udfordre det regelsæt, eller skal vi bruge vores politiske kapital og vores politiske energi på at få løst nogle problemer? Vi vælger at gøre det sidste. Og det store grundlæggende problem, som har været der og stadig er der, men som var der tydeligere for et år siden, er, at der ikke i Europa har været tilstrækkelig enighed på tværs af landene og institutionerne om, hvilke forudsætninger det her fantastiske Europa med den frie adgang og det frie samkvem mellem vores virksomheder og vores indbyggere i virkeligheden hviler på, nemlig at vi skal have styr på tingene, altså ude ved de ydre grænser. Den enighed har ikke været der i praktikken, og det er sådan set det, vi bruger vores energi på at drive frem.

Man må jo sige, at det er lykkedes så langt, at vi altså i dag har så lave indrejsetal til Danmark, som vi vel ikke har set, siden jeg i hvert fald var statsminister sidst, og vi skal fortsætte ad den vej. Det kan man have forskellige vurderinger af, altså hvor man skal lægge sin energi. Jeg har den pragmatiske holdning til det, at det her Schengenværktøj, vi har, muliggør, at vi i Danmark kan have den midlertidig grænsekontrol i den situation, Danmark befinder sig i. Det har vi så, og jeg vil gerne give det politiske tilsagn, at så længe vi har den situation, har vi også en midlertidig grænsekontrol.

Tak for det.

Så er den næste fru Pernille Skipper, Enhedslisten.