Spm. nr. S 543

13) Til sundhedsministeren af:

Jan Erik Messmann (DF) :

Hvordan vil ministeren sikre, at eksempelvis en somalier uddannet på et medicinsk fakultet i Oradea i Rumænien ikke automatisk får autorisation som læge på et dansk sygehus?

Værsgo.

Tak for det. Hvordan vil ministeren sikre, at eksempelvis en somalier uddannet på et medicinsk fakultet i byen Oradea i Rumænien ikke automatisk får autorisation som læge på et dansk sygehus?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, som jeg antager skal ses lidt i lyset af Danmarks Radios dokumentar om udenlandske læger. Her vil jeg indledningsvis gerne understrege, at alle læger i det danske sundhedsvæsen naturligvis både skal have de nødvendige faglige kompetencer og sproglige kompetencer til at sikre en god patientbehandling, og det gælder sådan set også de udenlandske læger. Sikringen af det faglige niveau sker til dels gennem autorisation, men jeg er også nødt til at understrege, at det at få en autorisation ikke er en garanti for lægens faglige niveau. Derfor vil det altid være arbejdsgiveren, som har et ansvar for at sikre, at lægen har de nødvendige kompetencer. Det være sig en dansk læge, en dansk uddannet læge eller en udenlandsk læge, og det gælder også, uanset hvilket regelsæt lægen har opnået autorisation efter. Så har vedkommende ikke de faglige eller sproglige kompetencer, som vedkommende skal have, så er man jo nødt til fra arbejdsgivers side at kigge på, om ansættelsesforholdet skal ændres eller det skal bringes helt til ophør. Det gælder sådan set, uanset om det er en dansk uddannet læge eller en udenlandsk uddannet læge.

Jeg antager også, at når spørgeren spørger til en somalier, henvises der til en somalisk statsborger. For at besvare den del af spørgsmålet kan jeg oplyse, at en somalisk statsborger ikke vil være omfattet af anerkendelsesdirektivet. En somalisk statsborger vil med andre ord ikke kunne blive anerkendt automatisk på baggrund af en EU-uddannelse, hvad enten den er fra Rumænien eller et andet sted. En ansøgning om autorisation for en somalisk statsborger, som er uddannet i et EU-land, skal derimod behandles efter de regler, der gælder for tredjelandsborgere, og det indebærer bl.a., at lægen skal have godkendt sin uddannelse, skal gennemføre en sprogprøve og også skal gennemføre faglige prøver og have en evalueringsansættelse, før vedkommende kan blive ansat i Danmark. Så man kan ikke bare umiddelbart indtræde i en stilling, hvis man er somalisk statsborger, selv om man er uddannet i Rumænien.

Spørgeren.

Vedrørende den omtalte somalier var det bare det, vi hørte i de tre programmer »De udenlandske læger« på Danmarks Radio. Finder ministeren, at det er i orden, at udenlandske læger uddannet f.eks. i Ukraine i visse tilfælde har kunnet fortsætte som praktikanter, efter at de er dumpet i den faglige prøve, og at praktikanter i spidsbelastningssituationer har haft patientkontakt på egen hånd uden en ledsagende læge?

Ministeren.

Jeg tror, at når spørgeren spørger, som spørgeren gør, også i relation til udsendelsen, så er det, fordi den pågældende læge, jeg tror der bliver refereret til fra spørgerens side, var en dansk statsborger, som godt nok havde somalisk baggrund, og som havde en uddannelse fra Rumænien. Dermed er det ikke en somalisk statsborger. Derfor er der i det her tilfælde tale om en dansk statsborger. Der kan jeg orientere spørgeren om, at Styrelsen for Patientsikkerhed i marts 2018 traf afgørelse om midlertidig indskrænkning af lægens virksomhed, og det betyder, at lægen kun må arbejde under supervision af en læge med ret til selvstændigt virke, og at styrelsen skal godkende supervisionen og supervisionsaftalen. Lægen må altså kun arbejde et sted, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt ansættelsen, og afgørelsen er gældende indtil videre. I den periode, hvor styrelsen oplyste sagen, fra juli 2017 til marts 2018, har lægen været underlagt et arbejdsforbud.

Spørgeren.

Nu var det så ikke helt den samme læge, for det her blev omtalt i forbindelse med Ukraine. Men lad det være det.

Er ministeren tilfreds med, at EU-regler vejer tungere end hensynet til danske patienter i de her tilfælde?

Ministeren.

Som jeg sagde indledningsvis, er det sådan, at arbejdsgiveren har et ansvar. Arbejdsgiveren har et ansvar, om det er en dansk læge, en dansk uddannet læge, en udenlandsk uddannet læge, eller om det er en i EU-lande uddannet læge. Og det betyder, at hvis arbejdsgiveren oplever, at lægen ikke har de kompetencer, man skal have, det være sig fagligt, det være sig sprogligt, så har man som arbejdsgiver et ansvar for enten at ændre på ansættelsesforholdet eller bringe ansættelsesforholdet til ophør.

Det, der egentlig forundrer mig mest, er, at vi så eksempler på, at arbejdsgiveren sådan set ikke løftede det arbejdsgiveransvar og tog hånd om en situation, hvor der var en læge, der ikke fagligt levede op til de krav, der er. Og det skal man da som arbejdsgiver gribe ind over for, ligegyldigt hvor lægen kommer fra.

Når vi har så stram en dagsorden, vil jeg gerne appellere til, at vi prøver at holde tiden, for ellers sviger vi andre kolleger, som sikkert har lige så vigtige spørgsmål. Det er både til ministeren og spørgeren. Værsgo.

Det sidste er: Hvordan vil ministeren arbejde for at sikre, at udenlandske læger ikke er til fare for danske patienter fremover?

Ministeren.

Fra regeringens side har vi så sent som her i uge 7 sendt et lovforslag i høring, hvor vi strammer op på de sproglige færdigheder og kompetencer, som lægerne skal have. Vi understreger også det ansvar, som regionerne som ansættelsesmyndighed har over for at løfte det ansvar, de allerede har i dag, nemlig at hvis en læge ikke har de sproglige eller faglige kompetencer, som vedkommende skal have, skal man selvsagt tage hånd om det, sådan at lægen ikke er til fare for patientsikkerheden. Og der tror jeg, man på baggrund af den dokumentar, som spørgeren henviser til, må sige, at der stadig væk er rum for forbedring i forhold til at løfte det her til gavn for patienterne i hele landet.

Tak til hr. Jan Erik Messmann, og tak til ministeren.

Vi går over til spørgsmål nr. 14, der også er til sundhedsministeren, og spørgeren er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

Tak til hr. Jan Erik Messmann, og tak til ministeren. Vi går over til spørgsmål nr. 14, der også er til sundhedsministeren, og spørgeren er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)