Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72:

Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 14.01.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Med det forslag, vi skal behandle her i dag, fra Dansk Folkeparti, ønsker forslagsstillerne, at det bliver muligt at afvise asylansøgere ved den danske grænse, hvis de er indrejst fra et sikkert tredjeland. Vi har flere gange tidligere behandlet lignende forslag her i Folketinget, og jeg har også forståelse for ønsket om at diskutere den her sag igen.

Jeg er enig i, at det kan virke mærkeligt, at udlændinge rejser igennem en række sikre lande i Europa uden at søge om beskyttelse for derefter at indrejse og søge om asyl i Danmark. Min vurdering er, at de her udlændinge i mange tilfælde vælger at rejse den lange vej til Danmark i stedet for at søge beskyttelse i landene i nærområderne, fordi de kan være tiltrukket af de samfundsmodeller, der er opbygget her i Nord- og Vesteuropa. Det er selvfølgelig ikke en holdbar måde at have et asylsystem til at fungere på. Vi bruger enorme ressourcer på migranter, der indrejser i Danmark, men faktisk ikke har noget krav på beskyttelse. Det er også derfor, vi i regeringen arbejder på at indføre et nyt og mere retfærdigt asylsystem, hvor vi i stedet anvender vores ressourcer på at hjælpe de flygtninge og fordrevne, der opholder sig tæt på konflikterne. Hvis vi ændrer den måde, vi i dag har indrettet vores asylsystem på, kan vi efter min opfattelse minimere og måske endda undgå den problemstilling, som beslutningsforslaget rejser.

Dagens beslutningsforslag handler jo ikke om det her projekt, som jeg her kort har fortalt om, men når jeg alligevel taler om det, er det, fordi vi rent faktisk tror, at det er vejen frem for at få et asylsystem, som er mere retfærdigt og mere langtidsholdbart, men indtil det sker, må vi jo forholde os til, hvordan situationen er i dag.

Som forholdene er i dag, er der fortsat rigtig mange asylansøgere, der indrejser i Europa, også selv om tallene er lavere, end de var for få år siden. Nogle af dem, der indrejser i Europa, kommer så til Danmark, men vi kan ikke afvise asylansøgere ved grænsen til Danmark og vende dem om til det land, de senest er rejst igennem – i hvert fald ikke, hvis vi ønsker at leve op til Dublinsamarbejdet, som vi er en del af. Efter reglerne i Dublinforordningen er vi forpligtet til at give en asylansøger adgang til landet, mens myndighederne undersøger, hvilken medlemsstat der efter Dublinforordningen er ansvarlig for at behandle asylansøgningen. De enkelte kriterier, der angiver, hvornår en medlemsstat er ansvarlig for at behandle en ansøgning om asyl, fremgår af den her EU-forordning. Kriterierne er oplistet i en prioriteret rækkefølge, og da det var nyt for mig, da jeg fik det at vide, vil jeg lige bruge lidt tid på at tale om det.

Det første, man ser på, er det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig. Det næste, man ser på, er det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren. Det tredje, man forholder sig til, er det første land, som ansøgeren ulovligt er indrejst i. Det sidste, man ser på, er det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Så udlændingemyndighederne vurderer altså på baggrund af de her kriterier, om der er en anden medlemsstat, der er ansvarlig for at behandle asylansøgningen, og der går man det igennem i prioriteret rækkefølge. Det forhold, at en udlænding er indrejst i Danmark fra Tyskland og søger om asyl, betyder derfor ikke, at det som udgangspunkt er Tyskland, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, heller ikke, selv om Tyskland utvivlsomt må anses for at være et sikkert land at opholde sig i. Der kan f.eks. være tale om, at udlændingens nærmeste familie opholder sig i Frankrig, og derfor skal det være Frankrig, som skal anmodes om at acceptere ansvaret for at behandle udlændingens asylansøgning.

Så kan man spørge, om det i dag er i Danmarks interesse fortsat at være en del af sådan et samarbejde. I kender selvfølgelig til, at vi har et retsforbehold, men mit synspunkt og regeringens holdning er, at det fortsat er i Danmarks interesse at være en del af Dublinsamarbejdet, fordi det i praksis fungerer som et værn mod asylshopping, altså muligheden for at kunne søge i flere forskellige europæiske lande. Hvis ikke vi er med i det her Dublinsamarbejde, risikerer Danmark at blive en magnet for asylansøgere, der allerede har fået afslag på deres ansøgning i et andet europæisk land, uden vi har mulighed for at forhandle vedkommende til det land. Det skyldes, at det vil blive mere besværligt for Danmark at overføre asylansøgere til andre medlemsstater, hvis ikke vi har Dublinsamarbejdet. Det er også derfor, Danmark fortsat er en del af det her samarbejde, og det håber jeg også et bredt flertal i Folketinget fortsat ønsker Danmark skal være.

Det er vigtigt, at vi samarbejder med de andre medlemsstater, så vi sikrer en effektiv asylsagsbehandling i Europa, og at principperne i forordningen om, hvilket land der er ansvarlig for en asylsag, bliver overholdt. Det gør vi heldigvis allerede i dag i Danmark, og det sker bl.a. ved, at Udlændingestyrelsen, når de behandler en ansøgning om asyl, inddrager alle tilgængelige oplysninger i deres vurdering af, hvilket land der efter reglerne i Dublinforordningen er ansvarlig for behandlingen af asylsagen.

Det er naturligvis vigtigt, at vi i Danmark arbejder for at efterleve principperne i Dublinforordningen, så vi undgår asylshopping, ligesom det er vigtigt, at vi arbejder for at finde en løsning på den uretfærdighed, vi helt generelt oplever i asylsystemet. Det er også vigtigt, at vi anerkender, at flygtninge- og migrantkrisen ikke kan løses på nationalt niveau alene, og at vi derfor skal samarbejde internationalt for at forhindre den irregulære indvandring, der er til Europa.

I den forbindelse vil jeg gerne nævne, at der på EU-plan er iværksat væsentlige initiativer til at styrke EU's ydre grænser og dermed forhindre irregulær migration til Europa. Her tænker jeg særlig på den styrkelse af Frontex, altså EU's fælles grænse- og kystvagt, som trådte i kraft for få måneder siden. Med styrkelsen af Frontex vil de gradvis opbygge deres selvstændige korps af grænse- og kystvagter, så de i 2027 – det er i hvert fald det, der er ambitionen – råder over op til 10.000 mand, der skal beskytte EU's ydre grænser.

Så for at opsummere lidt her til sidst har jeg egentlig forståelse for intentionerne bag forslaget, men på grund af vores forpligtelser i henhold til Dublinforordningen kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, som det er formuleret i dag, og jeg tror heller ikke, det ville være godt for Danmark, hvis vi trådte ud af Dublinforordningen.

Jeg ser frem til den videre behandling af beslutningsforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis altid til rådighed for at besvare spørgsmål, hvis de skulle opstå. Tak for ordet.

Tak, og der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Marie Krarup.

Tak. Jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt ynkeligt, når nu vi står her med en regering, der har sagt, at de vil stå på mål for en stram udlændingepolitik, at ministeren så står og påstår, at det må være i Danmarks interesse at lade folk strømme ind over grænserne i stedet for at vende dem om ved grænsen, når de kommer fra lande, som vi ved er sikre. Det er jo fuldstændig grotesk, at de skal ind i landet, at vi skal sagsbehandle og risikere at komme til at hænge på dem i, jeg ved ikke hvor lang tid.

Det giver ikke mening at fastholde en Dublinforordning, som ikke har virket i rigtig lang tid. Vi er nødt til at beskytte vores grænser – det er da en naturlig dansk national interesse – i stedet for at væve nogle langsigtede utopiske planer om, at man kan løse det ude i den store verden. Det kan man jo tydeligvis ikke; der sker ikke noget som helst. Så det må da være den umiddelbare nationale interesse at sige: Her sætter vi foden ned; her værner vi om den danske grænse; vi vender asylansøgerne om ved grænsen.

Tak. Ministeren.

Der er nogle i dag, der søger asyl ved grænsen. Der er også nogle, der dukker op ved Sandholmlejren, asylcenteret, i Nordsjælland. Der er også nogle, der møder op hos politiet og søger asyl. I dag har vi jo mulighed for i alle tilfælde at vurdere, om vi kan Dublinforhandle dem til en anden europæisk nation. Det er her, jeg siger, at det tror jeg er i Danmarks interesse, altså at vi har det her system, hvor vi både får sendt nogle asylansøgere ud af landet, men selvfølgelig også må acceptere, at der så kommer nogle asylansøgere fra andre europæiske lande til Danmark. Det samlede regnestykke tror jeg er positivt for Danmark, for alternativet, altså hvis vi træder ud, er jo, at alle asylansøgere vil vide, at hvis de har søgt asyl i Holland og fået afslag, kan de altid prøve lykken i Danmark. Så har vi ikke på samme måde mulighed for at være en del af Dublinforordningens system.

Derfor vil jeg opfordre til, at vi bliver i det internationale samarbejde, og at vi selvfølgelig gør alt, hvad vi kan, for at forbedre Dublinforordningen. Det er også det, jeg ved Europa-Kommissionen arbejder på. Det er rigtigt, at den ikke fungerer optimalt, men jeg synes ikke, det er rigtigt at sige, at det er helt brudt sammen.

Fru Marie Krarup.

Men det er jo kun en god idé at fastholde de her ideer, hvis man overhovedet ikke har nogen grænsekontrol, og hvis Dublinforordningen virker. Men i dag har vi grænsekontrol. Vi skal bare have en bedre grænsekontrol, for folk skal selvfølgelig ikke umiddelbart kunne vade ind og søge asyl i Sandholmlejren. Det skal ikke være muligt; man skal være blevet stoppet lang tid før det. Og man skal ikke kunne komme fra Holland, hvor man er afvist, og så søge igen i Danmark. Der skal man jo igen vendes om ved grænsen.

Ministeren.

Her begynder det så at blive lidt indviklet. Det hænger jo sammen med, at Dublinsystemet, altså det, at vi flytter asylansøgere rundt over grænserne, er tæt knyttet til reglerne for grænserne i Europa, altså Schengenreglerne. Og hvis vi ellers ønsker at være en aktiv del af det europæiske fællesskab og vi ønsker, at der skal kunne handles over grænserne, og den optimale situation er, at vi ikke behøver at bruge så mange ressourcer på grænsebevogtning, så er vi også nødt til at anerkende, at der er nogle internationale spilleregler vedtaget i EU-systemet, som danner rammen om det. Der tror jeg bare, at det er i Danmarks interesse at være en del af det system, og det er selvfølgelig legitimt at have det modsatte synspunkt, men det er regeringens holdning, at vi skal være en del af det.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Mads Fuglede.

Tak til ministeren for at redegøre for regeringens synspunkter på det her område. Det er jo et meget relevant problem, det her med asylsøgere, der søger fra sikre lande mod den danske grænse. Og jeg ved, at man i Socialdemokratiet har arbejdet med ideen om, at man kan løse meget af det her, hvis man nu fik et modtagecenter et sted uden for Europa. Og det lyder jo på papiret som en rigtig god løsning. Jeg vil bare høre, hvor langt man er kommet med at lave et modtagecenter i EU-regi, og hvis man stadig væk er gået i stå med lige det projekt, vil jeg høre, hvor langt man så er kommet med at etablere et på egen hånd, som Socialdemokratiet tidligere har stillet i udsigt.

Ministeren.

Det er rigtigt, at hvis vi fik mulighed for at få behandlet asylansøgningen uden for Europa, ville vi være kommet virkelig langt. Og det, som er hele grundlaget for det her beslutningsforslag, altså den bekymring, som jeg egentlig deler, ville stort set være forduftet, hvis vi kunne lykkes med det. Og det er også derfor, vi forfølger det spørgsmål. Vi vil meget gerne have flyttet asylansøgningen uden for Europas grænser, og vi arbejder på det og er i gang med det og er på ingen måde gået i stå.

Jeg anerkender, at det ser ud til at være noget op ad bakke at få det til at blive en del af Europa-Kommissionens udspil. Til gengæld kan jeg se, der er masser af andet fornuftigt, som Europa-Kommissionen barsler med. Og så må Danmark jo gøre alt, hvad vi kan – gerne sammen med ligesindede lande – for at komme så langt, som vi overhovedet kan i forhold til at få flyttet asylansøgningen uden for Europas grænser. Og jeg er fortrøstningsfuld. Jeg er mere fortrøstningsfuld, end jeg har været før. Jeg synes grundlæggende set, der er en stigende fælles erkendelse i Europa af, at den her diskussion kommer før eller siden. Vi kan ikke blive ved med at have det eksisterende asylsystem – det er ikke holdbart.

Hr. Mads Fuglede.

For nylig bad jeg ministeriet om i skematisk form at svare på, hvilke lande man havde kontaktet med henblik på at etablere et sådan modtagecenter. Jeg fandt på baggrund af det spørgsmål ud af, at man ikke rigtig endnu var gået i gang med at tale med nogen lande om det her. Jeg vil høre, om man stadig væk er der. Er det så langt, man er kommet – altså ikke rigtig nogen steder?

Ministeren.

Det er forkert, at vi ikke rigtig er nogen steder. Vi er i dialog med lande både inden for og uden for EU om at håndtere migration fra Mellemøsten og Afrika til Europa. Og den dialog gør mig mere optimistisk nu end før valget og for få måneder siden. Jeg er grundlæggende set optimistisk i forhold til at kunne realisere de her ideer. Men det er klart, at noget af den dialog er nødt til at foregå, uden at der er fuld opmærksomhed og offentlighed omkring det, for ellers tror jeg vi spænder ben for os selv.

Den næste for en kort bemærkning er fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Hvis Schengensamarbejdet og Dublinforordningen havde fungeret efter hensigten, ville vi jo ikke stå med de problemer, som vi står med i dag, og så ville ingen migranter kunne troppe op ved den danske grænse og søge asyl. Så ville man for det første have haft en beskyttelse af EU's ydergrænser, og man ville også have sikret, at hvis der alligevel kom illegale migranter ind over grænsen i Sydeuropa, så ville de være blevet stoppet ved det første sikre land, og de ville ikke være rejst videre, for det siger Dublinforordningen at de ikke skal.

Så det er jo i erkendelse af, at hverken Schengensamarbejdet eller Dublinforordningen fungerer, og at de ikke har gjort det i meget, meget lang tid, at vi står i en situation, som betyder, at vi er nødt til at agere på egen hånd. Vi er nødt til at gøre noget for at passe på Danmark. Og det mindste, man kan gøre, er vel at sige, at når folk møder op ved grænsen og kommer fra Tyskland, som er et sikkert land, jamen så må de blive i Tyskland og søge asyl der. Hvad forhindrer regeringen i at gøre det?

Ministeren.

Der er sådan set ikke noget i konventionerne, der forhindrer os i det, så længe Tyskland – eller Sverige eller Polen for den sags skyld – er et sikkert tredjeland. Det er også derfor, at jeg i min tale henviser til EU-reglerne, for det er EU-reglerne, vi grundlæggende set skal forholde os til, og det er, om det ville være i Danmarks interesse at træde ud af Dublinforordningen.

Min bedste vurdering er, at vi risikerer at blive en magnet for asylansøgere i Europa, og at vi risikerer at skubbe på en proces, der vil få Dublin- og Schengensamarbejdet til at rulle baglæns. Der tror jeg ikke, at det er de nordiske velfærdsstater, der kommer til at trække det længste strå. Jeg tror, vi kommer til at stå med den største opgave, den største udfordring. Derfor vil jeg hellere prøve at se, om vi ikke kan få systemet til at fungere bedre end at melde os ud og så tage den risiko, der måtte komme. Det er selvfølgelig en vurdering, men det er min vurdering.

Fru Pernille Vermund.

Jeg må sige, at jeg synes, det lyder meget naivt. Når jeg ser på de lande i Europa – jeg ved godt, at man kan lide at skælde ud på Visegradlandene – som har sagt, at de ikke vil have deres lande ødelagt af migrationen fra de muslimske lande, og som har indført nogle forholdsregler, som har betydet, at migranterne ikke er søgt dertil, så har det jo netop en effekt. Så betyder det ikke, at de bliver magneter for migranter; så betyder det netop, at migranterne søger udenom, fordi de ved, at der ikke er en masse velfærdsydelser at komme efter, og at de ikke møder et slaraffenland, som når de kommer til Danmark.

Ministeren.

Hvis de nu tager den østlige Balkanrute, og altså ser på dem, der typisk vil komme f.eks. fra Tyrkiet til Grækenland, Nordmakedonien, som det hedder nu, og så op igennem Balkan, Bosnien, Kroatien, Slovenien, Østrig, så er der jo en enorm gennemstrømning. Der er mange, mange flere mennesker, der gennemstrømmer de lande, end der søger asyl i de lande. Det fortæller mig noget om, at selv om de lande går op i deres grænsekontrol og virkelig forsøger at gøre, hvad de kan, så er det jo mere folk, der vandrer mod velfærdssamfund, end det er folk, der vandrer mod beskyttelse. Det skal vi jo forholde os til: at hvis ikke vi har det fælles samarbejde, vil magneten gå mod nord, og det er os.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak til ministeren. Jeg vil gerne følge lidt op på Mads Fugledes spørgsmål om de her fantastiske lejre et sted langt væk fra Danmark, hvor regeringen vil trylle asylansøgere ned. Det øjeblik, man sætter hånden på den danske grænsebom, bliver man tryllet derned, og så kan man sidde der og få foretaget sin asylbehandling.

Jeg er med på, at ministeren ikke kan kortlægge de eventuelle forhandlinger, der har været – jeg ved ikke, om der har været nogle – men kan ministeren ikke bare give os et eksempel på, hvilket land det kunne være? Er det et land i Nordafrika? Jeg tror, man har talt om Nordafrika. Kan vi bare få ét eksempel på, hvilket land det kunne være, hvor man kunne lave den her fiktive lejr, som Socialdemokratiet har talt så meget om, men som man nu har skrinlagt igen?

Ministeren.

Vi har ikke skrinlagt nogen planer. Vi bruger flere ressourcer og mere tid på at prøve at få det her til at lykkes, end vi har gjort tidligere. Jeg vil meget nødig nævne et specielt land, for så er jeg sikker på, at vi har lukket døren til det land endnu mere, end hvad godt er, men jeg tror, det vil være et sted, der ligger langs en af de centrale migrationsruter til Europa – vi har typisk talt om den vestlige, den midterste og den østlige rute.

Jeg tror selv på – som jeg også har sagt både før og efter valget – at hvis vi bare kunne få flyttet behandlingen af nogle asylsager uden for Europas grænser mod f.eks. at genbosætte kvoteflygtninge, allokere udviklingsbistand til det land eller give studieopholdstilladelser til unge fra det land, så ville det sende så stærkt et signal til de asylansøgere, der er på vej nordpå, om, at de ville vide, at hvis du tager til Danmark, vil du risikere at få behandlet din asylansøgning et andet sted. Jeg tror, det vil have enorm betydning, og jeg synes virkelig, vi skal forfølge det.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg føler helt ærligt, at Socialdemokratiet lige inden valget solgte en historie til danskerne, som Socialdemokratiet i virkeligheden godt vidste ikke var realistisk. For fortællingen om en imaginær lejr et sted i Nordafrika, hvor man lige tryller folk ned og dermed løser alle problemer, er jo dybt urealistisk, selv om det er en fin tanke. Jeg er sikker på, at ministeren selv har rejst i nogle af de lande i Nordafrika: Tunesien, Marokko og Algeriet har selv kæmpe problemer med migranter; Libyen er braset sammen; Egypten er ikke ligefrem et land, der rækker hånden frem og siger: Lad os lave en lejr her. Det er Tyrkiet heller ikke.

Mener ministeren virkelig i ramme alvor, at man ikke har bundet danskerne en historie på ærmet, som man i virkeligheden godt selv ved er dybt urealistisk?

Ministeren.

Det ville vi ikke gøre. Det ville vi aldrig gøre. Jeg medgiver, at Libyen nok er det eneste land, jeg på forhånd vil afskrive, for der er ikke noget stabilt styre at samarbejde med overhovedet. Men vi har på ingen måde skrinlagt den her idé. Men det er heller ikke en ny idé – det er jo ikke noget, Socialdemokratiet har opfundet; det er jo noget, der har været diskuteret i Europa i mange, mange år.

En af årsagerne til, at jeg tror, at det er mere realistisk, end det nogen sinde før har været, er bl.a. det, vi har set med EU-Tyrkiet-aftalen, som jo er lidt i stil med det, vi selv taler om. Det er ikke præcis det samme, men det er lidt i den stil. Da det lykkedes for Angela Merkel at få den igennem, tænkte jeg: Okay, vi kan mere, end vi kunne tidligere – gad vide, om vi også kan tage næste skridt?

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Og tak til forslagsstillerne for igen at fremsætte dette beslutningsforslag. Vi er sådan set enige med Dansk Folkeparti i, at vi skal være på forkant. Vi ved ikke, om vi pludselig igen kommer til at stå i en situation, som vi gjorde i 2015, hvor flygtninge- og migrantstrømme væltede ind over grænserne i Europa. Heldigvis er situationen i dag væsentlig anderledes, end den var i efteråret 2015. Faktisk er antallet af asylansøgere i Danmark i dag det laveste i 11 år. Men situationen kan ændre sig pludseligt, og derfor glæder det mig også, at Socialdemokratiet sammen med den tidligere regering og sammen med Dansk Folkeparti gjorde det muligt at afvise asylansøgere ved grænsen i en krisesituation. Så hvis vi en dag står i en situation som den, vi f.eks. stod i i efteråret 2015, hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig gælder, men hvor samarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten ikke længere fungerer, så kan vi trække i nødbremsen. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at den socialdemokratiske regering kommer til at trække i nødbremsen, hvis det er nødvendigt.

Ligesom forslagsstillerne er vi i Socialdemokratiet også optaget af, at vi ikke igen havner i en situation med asylansøgere på motorvejen. Derfor har regeringen sat sig i spidsen for et nyt asylsystem, hvor det ikke længere skal være muligt at kunne søge asyl i Danmark, sådan som ministeren også lige kort redegjorde for. Men i mellemtiden vil konsekvenserne af dette beslutningsforslag være, at Danmark vil være nødt til at træde ud af Dublinsamarbejdet, og som asylsystemet er i dag, er det Socialdemokratiets klare opfattelse, at vi har mere at vinde ved at være med i Dublinsamarbejdet end ved ikke at være med. Vi havde med stor sandsynlighed ikke stået med det laveste antal indrejsende asylansøgere i 11 år, hvis vi ikke havde været en del af EU-samarbejdet, og vi havde heller ikke haft mulighed for at tilbagesende asylansøgere til det EU-land, de først blev registreret i. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte dette beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Jeg vil bare også her bemærke, at jeg synes, det lyder meget, meget hult, når Socialdemokratiet siger, at man vil være på forkant, at man vil beskytte landet, og at man vil føre en stram udlændingepolitik. Jamen altså, så sker der bare ingenting. Så siger man bare, at Dublinsamarbejdet er skønt, at Schengensamarbejdet er skønt, og at man ingenting gør, og at man ikke tager det forslag, som vi fra Dansk Folkepartis side er kommet med igen og igen, alvorligt, mens flygtningene hober sig op på f.eks. de græske øer.

Jeg synes, det lyder meget useriøst, at man så bare sætter sig på sine hænder og siger: Jamen vi tror, der kommer en rigtig god løsning i morgen i Afrika, hvor vi så kan arbejde sammen i EU om at finde et fælles center. Jeg synes, det er lidt skuffende.

Ordføreren.

Det er vigtigt med internationalt samarbejde – lige så vigtigt som det er, at vi anerkender, at vi ikke kan løse flygtninge- og migrantkrisen på nationalt niveau, lige så vigtigt tror jeg det er at anerkende, at det er rigtig vigtigt med et stærkt internationalt samarbejde. Når vi i dag synes, at Dublinsamarbejdet er det bedste alternativ, er det, som jeg sagde i min tale, jo ikke, fordi vi ikke gerne vil have lavet et system, hvor man ikke kan få asylbehandling i Danmark, men fordi der stadig er initiativer i gang for at se, om det kan lade sig gøre.

Men jeg vil sige, at hvis man kigger på Europa, har vi heldigvis et internationalt samarbejde, der gør, at vi jo også ved grænsen til Europa arbejder – altså, Frontex, EU's grænseagentur, arbejder også for at afvise migranter. Så jeg synes måske, det er lige hårdt nok at sige, at vi ikke gør noget som helst.

Fru Marie Krarup.

Men der er bare ting, man kan gøre. Altså, i stedet for at sætte sin lid til systemer, som ikke har virket i adskillige år, kunne man faktisk handle nationalt og så sige: Vi tager ansvar for vores egne grænser; vi afviser folk ved grænserne. Det er da det eneste fornuftige at gøre, hvis man vil tage ansvar for sit eget lands fremtid, i stedet for at blive ved med at tro på internationale løsninger, som ikke har virket i lang tid. Men man bliver ved med at fylde os med varme drømme om, at det nok kommer til at virke, og at det kommer til at virke endnu bedre lige om et øjeblik.

Ordføreren.

Altså, nu vil jeg ikke gentage alt det, som ministeren sagde, for jeg føler i virkeligheden, at han sagde det på en rigtig, rigtig fin måde. Men jeg vil bare sige, at hvis ikke vi er med i Dublinsamarbejdet, er alternativet jo bare, at Danmark risikerer at blive en magnet, hvor man kan shoppe efter asyl, hvis man får afslag andre steder. Den risiko er regeringen ikke villig til at tage, og mens vi arbejder benhårdt, tør jeg godt sige, på forhåbentlig at kunne få lavet et system, hvor man ikke længere skal søge asyl i Danmark eller på danske politistationer eller ved den danske grænse, så er Dublinsamarbejdet det bedste alternativ, vi har.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Socialdemokratiet fremhæver, at på grund af Dublinforordningen er vi ikke en magnet for migranter, der søger hertil for at søge asyl. Vi ligger som bekendt nordligt i forhold til de øvrige lande, der er en del af Dublinforordningen. Vi har ikke nogen direkte grænser mod de lande, som i dag er i konflikt, og som folk flygter fra, og det betyder, at vi jo de facto må være et af de sidste lande, man betræder på sin vej op gennem Europa. Det formoder jeg at Socialdemokratiet er enig i. Hvis man er enig i det, må man jo også sige: Hvad er så tallene? Hvor mange af dem, der kommer hertil, bliver sendt tilbage til andre EU-lande som følge af Dublinforordningen, og hvor mange er vi tvunget til at tage imod som følge af Dublinforordningen? Jeg synes, det kunne være interessant at høre Socialdemokratiet, om man virkelig kan være hundrede procent sikker på, at man så ikke ender med at tage imod flere på Dublinforordningen, end man reelt kan sende ud. Bare tag den sidste opgørelse!

Ordføreren.

Risikoen ved at have Dublinsamarbejdet er jo, at det går begge veje. Det vil sige, at lige såvel som vi kan udvise folk, der har søgt asyl i Danmark, til de lande, hvor de måtte leve op til de fire kriterier, der er, f.eks. med hensyn til familieforhold, kan det også gå den anden vej. Det gælder begge veje. Så det er jo klart, at der er en risiko for, at når Danmark tager sin del af samarbejdet, som det er i Dublinforordningen, kan vi også modtage borgere.

Fru Pernille Vermund.

Men nu har vi lige hørt først den socialdemokratiske minister og efterfølgende den socialdemokratiske ordfører sige, at årsagen til, at vi ikke stopper asylansøgere, migranter, på grænsen, er, at vi skal fastholde Dublinforordningen, at den er til fordel for Danmark, for ellers bliver vi en magnet. Jeg formoder, at Socialdemokratiet kan være fuldstændig klare i spyttet, i forhold til at vi naturligvis ikke ender med flere migranter som følge af Dublinforordningen. Altså, tage bare et enkelt år, tag det sidste opgjorte år. Har vi fået flere, eller har vi fået færre migranter, hvis sag skal behandles i Danmark, som følge af Dublinforordningen?

Ordføreren.

Det, jeg kan sige, er, at vi i år har haft det laveste antal asylansøgere i Danmark i 11 år, og det er altså også, mens vi har haft Dublinsamarbejdet. Jeg vil sige, at jeg har en tro på, at netop på grund af at vi har haft Dublinsamarbejdet, der giver mulighed for at sende folk tilbage til de lande, hvor de rettelig skal have behandlet deres sager, har vi også haft mulighed for at holde antallet nede på et historisk lavt tal.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Forslaget, som vi behandler i dag, er stort set en gentagelse af et beslutningsforslag, som tidligere er blevet afvist af Folketinget. Jeg vil derfor gerne starte med at slå fast, at Venstre ikke har ændret sin holdning på dette område. Men Venstre deler forslagsstillernes ambition om, at asylansøgere ikke skal rejse gennem flere sikre lande, før de vælger at søge asyl. Derfor var det også et helt centralt emne i det samarbejde, vi påbegyndte med Østrig, da vi sad i regering, og grundlaget for et fælles papir, vi lavede på området med Østrig i sin tid.

Lige nu oplever vi et historisk lavt niveau af asylansøgere. Indtil videre er der registreret knap 230 asylansøgere i år, pg det er et væsentlig lavere antal end tidligere. Det er ikke kommet af sig selv. Da vi sad i regering, indførte vi 114 stramninger. Tallene bekræfter mig i, at vores politik har virket, og at det er derfor, vi nu kan konstatere et lavt niveau af ansøgere.

I Venstre deler vi ligeledes ønsket om at begrænse antallet af asylansøgere. Bl.a. derfor er Danmark en del af Dublinforordningen. Formålet med Dublinforordningen er netop at sikre, at asylansøgere ikke kan vælge frit mellem EU-landene og shoppe, hvor de nu vil søge asyl henne, den ene gang efter den anden. Vi mener ikke, det er ønskværdigt for Danmark at træde ud af den her ordning, hvilket ville være konsekvensen af, at man gennemførte det her beslutningsforslag. Ordningen giver os mulighed for at sende asylansøgere, som er kommet til Danmark, retur til andre lande, og da Danmark alt andet lige ikke er et land, der sådan er et indgangsland for nogen flygtningeruter, så er det meget svært at forestille sig, at det ikke er en ordning, der trods sine mange fejl er til gunst for Danmark.

Hvis vi ikke er med i Dublinsamarbejdet, vil der, som jeg ser det, være en betydelig risiko for, at vi kommer til at se en øget tilstrømning til Danmark, og det kan jo heller ikke være i forslagsstillernes interesse. I stedet for at vi kan sende asylansøgere retur til de lande, vil asylansøgere nu tilhøre Danmark, og det ønsker vi ikke i Venstre.

Venstre kan derfor ikke støtte forslaget. Vi mener, at det bedste for Danmark er, at vi ikke står alene med håndteringen af flygtningene. Så længe vores stramninger virker efter hensigten og asylantallet fortsætter med at falde, så er vi et godt sted i vores fælles bestræbelser på at holde antallet af asylansøgere på et lavt niveau. Så vi ser ikke nogen grund til at bakke op om beslutningsforslaget, for det handler nu engang om, hvad der er bedst for Danmark.

Tak. Der en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Tak. Tak til ordføreren for et varmhjertet forsvar for Dublinforordningen. Men er den virkelig så værdifuld for Danmark? Nu har vi jo fået indført midlertidig grænsekontrol. Hvis den fungerede bedre – og jeg medgiver, at vores grænsekontrol bør styrkes – ville det så ikke være en bedre idé at træde ud af Dublinforordningen og dermed med det samme kunne afvise alle asylansøgere på grænsen? Så ville vi ikke stå i de her dilemmaer med asylansøgere. Så ville vi simpelt hen bare kunne sørge for, at vi undgår en asyltilstrømning. Så ville vi ikke blive en magnet.

Ordføreren.

Altså, Dublinforordningen er jo en del af vores EU-samarbejde. Hvis man nu forestillede sig, at vi trådte ud af den, skulle vi træde ud af en ordning, som er gunstig for os, da vi på grund af vores geografi ikke er et land, man oprindelig søger asyl til – sådan er jeg er sikker på at tallene vil vise sig at stå; jeg kan tage fejl, men det er min formodning. Vi er nærmere et land, man rejser til efter være kommet igennem flere sikre lande, så det vil altid være en fordel for os at have lande, man kan sende asylansøgere tilbage til, når de står ved den danske grænse. I anden sammenhæng ville vi skulle lave en lejr, hvor vi behandlede de her mennesker ved grænsen.

Fru Marie Krarup.

Jeg kan ikke se, at man behøver at lave en lejr. Man kan jo sige nej.

Jeg synes, de her forsvar, vi får for Dublinforordningen, er så teoretiske. For det er under forudsætning af, at man tillader fuldstændig fri mobilitet og ikke holder øje med, hvem der er i hvilke lande hvornår. Men det gør vi jo. Vi gør det bare ikke godt nok, det medgiver jeg, og vi bør gøre det bedre. Gør vi det bedre, stopper vi jo folk, og så har vi ikke brug for at afvise dem. Så vil tyskerne også finde ud af, at det der med at lade dem passere igennem landet, for at de kan søge asyl hos os, ikke er særlig smart. Det vil de fleste lande finde ud af, og så vil det jo hurtigt blive indført, at man tager vare på sine egne grænser. Det vil jo være en omvendt dominoeffekt.

Ordføreren.

Men jeg er jo helt enig i, at et samarbejde i EU om, hvordan vi håndterer det her problem og holder styr på i allerførste omgang vores ydre grænse og så alle andre grænseovergange derefter, vil være en meget ønskelig tilstand, og at det må være den vej, vi skal gå for at få løst det her. For det er meget vigtigt, at vi fastholder det lave antal asylansøgere i Danmark, som vi oplever lige nu.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så vi går videre. Ordføreren for forslagsstillerne har bedt om at få sin taletid delt op, og derfor er det fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Når Dansk Folkeparti i dag endnu en gang fremsætter et beslutningsforslag om straksafvisning ved grænsen af asylansøgere, som kommer fra sikre lande, er det, fordi det virker komplet vanvittigt at modtage en asylansøger fra Tyskland, Polen eller Sverige. De lande er stille og fredelige og forfølger ikke nogen. Derfor bør asylansøgere, der indrejser fra de lande, naturligvis med det samme have et pænt og høfligt nej og vendes om på grænsen. For det er aldeles urimeligt og faktisk helt vanvittigt, at asylansøgere fra Mellemøsten eller Afrika kan rejse gennem en række sikre lande i Europa uden at søge beskyttelse for så at dukke op i Danmark og søge om asyl.

Det nuværende asylsystem motiverer folk til at tage ud på en farefuld færd imod Europa, og en hel industri af menneskesmuglere tjener milliarder af kroner på det. Samtidig bruger Danmark store ressourcer på migranter, som slet ikke har krav på beskyttelse. Dette cirkus bør stoppes. Derfor bør vi stoppe folk på grænsen og vende dem om.

Danmark bør revidere den parallelaftale, der er indgået med EU, om implementeringen af Dublinforordningen, især da Dublinforordningen slet ikke virker for øjeblikket. Indtil vi får revideret vores parallelaftale med hensyn til Dublinforordningen, bør vi som en form for nødværge selvfølgelig tillade os selv at stoppe folk ved grænsen.

Lige nu er asylansøgertallene ikke så høje, heldigvis. Men vi ved ikke, om vi pludselig kan komme til at stå i samme situation som i 2015, hvor syriske migranter strømmede op igennem Europa. Derfor er det vigtigt at have et beredskab klar til en lignende situation. For én ting er sikker: Så længe man kan forbedre sin levestandard med mange hundrede procent ved at købe en menneskesmuglerbillet og flytte sig fra Mellemøsten eller Afrika til Danmark uden at møde væsentlige lovmæssige forhindringer, vil det blive ved med at ske. Presset vil først aftage helt, når migranter ved, at de ikke kan shoppe rundt imellem de forskellige lande i Europa for at søge asyl der, hvor der er de bedste velfærdsordninger eller mange af deres landsmænd. Trafikken til Danmark vil først stoppe, når det er helt klart for alle, at man ikke bare kan dukke op ved grænsen til Danmark og få behandlet sin asylsag.

Danmark er ikke et indvandringsland, men asylsystemet er i realiteten blevet brugt som en indvandringskanal igennem årene. Det skal naturligvis stoppes, så vores land ikke bliver yderligere fremmedgjort fra sine egne borgere. Derfor håber Dansk Folkeparti i dag at finde støtte til dette forslag, som vi har fremsat mange gange i historiens løb, og som stadig er det eneste rigtige at gøre. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til De Radikales ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse for særlig mange, at Radikale Venstre selvfølgelig er imod det her forslag fra Dansk Folkeparti.

Vi synes, at folk, der er truet på deres liv, skal kunne søge asyl og også få det i Danmark, hvis de kommer hertil. Fru Marie Krarup nævnte dem, som i den offentlige debat bliver kaldt migranter, altså folk, der forsøger at komme til Europa, men som ikke er berettiget til asyl, fordi de ikke er truet på deres liv. De mennesker skal selvfølgelig ikke have asyl – det siger sig selv – og allerbedst skal de jo stoppes ved EU's ydre grænse, men de mennesker, der kommer til Europa og til Danmark og søger asyl, og som er truet på deres liv, skal vi give ophold. Så er der selvfølgelig en meget stor debat om, hvordan vi styrer antallet, for vi kan jo ikke invitere alle flygtninge rundtomkring i verden til hverken Danmark eller Europa. Så hvordan styrer man antallet? Som vi ser det, styrer man antallet bedst ved at lave internationale aftaler. F.eks. har man jo fået lavet en aftale med Tyrkiet, som gør, at rigtig mange flygtninge ikke kommer derfra. Man kan også øge ulandsbistanden og lave gode, sikre steder i nærområderne, hvor folk kan være i stedet for at flygte videre til Europa. Man kan også styrke de ydre grænser i EU og lave en omfordeling i EU af de flygtninge, der måtte søge til EU.

Så vi er helt med på at være med til at lave internationale aftaler, der er med til at styre, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark og andre lande, og i den forbindelse er det efter vores mening helt håbløst, at man i en periode har fravalgt at deltage i FN's kvoteflygtningesystem. For det er jo et internationalt system, hvor man i nærområderne får defineret, om folk er flygtninge eller ikke er flygtninge, og dem, der så er berettiget til at blive genbosat, som det hedder, fordi de er truet på deres liv, kan så blive fordelt rundtomkring i verden via det her kvotesystem. På den måde undgår man menneskesmuglere, og man undgår, at folk skal sætte livet på spil og rejse igennem den halve verden, og vi kan også være med til at styre, hvor mange mennesker der kommer til Danmark. Derfor er vi glade for, at der i finanslovsaftalen i hvert fald er sat penge af til, at man nu igen kan tage 500 kvoteflygtninge, og vi håber, at regeringen melder ud her i løbet af i år, at Danmark genoptager det. Så vores holdning er, at man skal lave internationale aftaler, der regulerer flygtningestrømmene, og også sikre, at flygtningene måske i højere grad kan have et godt liv i nærområderne.

Selvfølgelig ville det helt optimale jo være, at der ikke var flygtninge, fordi man internationalt kunne skabe nogle bedre forhold, så folk ikke havde brug for at flygte. Men vi siger selvfølgelig nej til forslaget her om, at folk, der så skulle komme til Danmark, ikke kan søge asyl her, for det mener vi at man er forpligtet til.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Marie Krarup.

Ordføreren siger, at vi selvfølgelig skal hjælpe forfulgte og folk, der er truet på deres liv – som om det her forslag gik ud på, at vi ikke skulle det. Selvfølgelig skal vi hjælpe folk, der er forfulgt og truet på deres liv, men det er bare en helt anden sag end det med at lade folk komme ind og søge asyl, når de kommer fra et land, hvor de ikke er forfulgt og ikke er truet på deres liv. Så de to ting hænger jo ikke sammen.

De mennesker, som kommer hertil, og som vi siger at vi skal stoppe og vende om ved grænsen, kommer fra sikre lande, og de er i gang med en shoppingtur. Det kan vi ikke acceptere, og det bør vi ikke acceptere i Danmark. Men vi skal selvfølgelig hjælpe folk, der er forfulgt og truet på deres liv. Vi skal bare hjælpe dem på en klogere måde, og vi skal ikke tro på en historie om, at man er forfulgt og truet på sit liv, når man kommer igennem et land, hvor der ikke er nogen, der forfølger en, eller nogen, der truer en på ens liv.

Ordføreren.

Det, som fru Marie Krarup her henviser til, er jo, at man skal søge asyl i det første sikre land, man kommer til, og det er selvfølgelig et EU-regelsæt, der skal overholdes. Der er jo også flygtninge, der kommer til Danmark, og som så får at vide, at de har registreret sig i eksempelvis Italien, og at de skal tage tilbage dertil og søge asyl. Men hvis ikke man har det, hvis Danmark er det første sikre land, man er kommet til, så er vi forpligtet til at behandle den asylsag og give folk ophold, hvis de er berettiget til det.

Fru Marie Krarup.

Men hvis ordføreren havde læst forslaget, ville man jo se, at der står, at det er asylansøgere, der kommer fra sikre lande. Så det hænger ikke rigtig sammen, hvad ordføreren har sagt. Folk, der kommer fra sikre lande, skal selvfølgelig ikke asylbehandles i Danmark. Det siger sig selv. De er ikke truet på deres liv, de er ikke forfulgte, og det er faktisk rigtig sjældent, at folk kommer fra områder, hvor de er forfulgt og truet på deres liv, og direkte til Danmark. Så langt de fleste vil vi selvfølgelig kunne stoppe, og det vil give fuldstændig mening, og vi ville kunne starte en positiv dominoeffekt, hvor vores nabolande ville gøre det samme, og vi dermed kunne nedbringe motivationen til at tage ud på den farefulde færd over Middelhavet til Europa.

Ordføreren.

Det sidste synes jeg er meget vigtigt, og det taler jo for at gøre noget med ulandsbistanden og tilslutte sig FN's kvotesystem igen. Men er det sådan, at man kun kan sende folk tilbage til f.eks. Tyskland eller et andet land, hvis folk har ladet sig registrere sig der? Hvis Danmark er det første land, en person kommer til og søger asyl, så er det os, der skal behandle den asylsag, og vi kan ikke bare sige til vores naboer: Værsgo, Tyskland, nu skal I tage jer af det. For så ophører systemet om, at folk, der er på flugt, kan komme hen til et land og søge genbosætning der.

Fru Pernille Vermund.

Når man nu holder internationale regler højt og siger, at dem skal man fastholde, at dem skal man dyrke, at dem skal man styrke, så er det jo lidt interessant, at et forslag som det her, som jo ikke engang burde stilles som et forslag, fordi det jo allerede burde fremgå af netop Dublinforordningen, møder modstand. Det burde jo være naturligt allerede i dag, eftersom vi ikke har grænser til lande, der er i krig – gudskelov endnu ikke – at man ikke kan bevæge sig op igennem Tyskland og søge asyl, når man kommer til Danmark. Det burde jo være implicit allerede i Dublinforordningen.

Så hvordan kan man være imod et forslag som det her og stadig fastholde, at eksempelvis Dublinforordningen skal stå fast? For det er jo nærmest det, der står her. Der står jo nærmest en til en, at hvis man kommer fra et sikkert land, er det der, man skal søge asyl, og så skal man ikke kunne søge asyl i Danmark.

Ordføreren.

Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, fru Marie Krarup og fru Pernille Vermund, har ret i, at der er udfordringer og problemer i EU-systemet, som har fungeret dårligt, og derfor kan jeg jo kun sige, at det ville være en god idé, at Danmark og den danske regering tilsluttede sig det forslag til budget, der er fra Europa-Kommissionen. For der vil man jo sætte massivt med penge af til at få alle EU's ydre grænser og det indre system til at fungere. For det er selvfølgelig sådan, at man bør søge asyl i det første land, man kommer til. Det er der bare nogle der ikke gør og derfor ender i Danmark, og så er det vores forpligtelse og os, der skal behandle deres asylsag, hvis ikke de har ladet sig registrere i nogen andre lande.

Fru Pernille Vermund.

Beklager, men det siges, at idioti er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat, altså når der agiteres for det med EU, som jo de facto har skabt de her problemer for Danmark, ved at man har haft en Merkel, der har sagt »wir schaffen das«, man har ladet grænserne stå pivåbne i Tyskland og på den måde inviteret folk indenfor, på trods af Schengenaftalen, på trods af Dublinforordningen. Man vil nu blive ved med fra Radikale Venstres side at fastholde, at det er EU, der er løsningen på det her, og ikke nok med det: Man vil bruge endnu flere penge på noget, som åbenlyst ikke fungerer. Det giver altså ingen mening.

Ordføreren.

Jeg synes, vi her i Folketinget skal aftale med hinanden, at vi ikke kalder hinanden for idiot eller bruger ordet idioti, bare for at vi har en god og respektfuld debat.

Det er jo ikke rigtigt, at det er EU, der har påført Danmark de her problemer. Det er jo i det her tilfælde krigen i Syrien og det, at folk er nødt til at flygte. Det er jo ikke EU, der har skabt en krig i Syrien. Det er bl.a. Assad og så nogle mennesker, der har gjort oprør mod Assad. Vi mener, at det, hvis man skal løse det her, så er ad EU-vejen, og grunden til, at det ikke har fungeret, er måske, at man ikke har investeret i de ydre grænser. Det er det, man nu vælger at gøre, og det støtter vi op om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til De Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, hr. Carl Valentin.

Tak, formand. Det her forslag fra Dansk Folkeparti handler om at lukke grænsen hermetisk. Nu er jeg jo nyvalgt, og det er første gang, jeg er med til at behandle forslaget, men jeg kan se, at det er et forslag, som har været debatteret mange gange i salen.

SF mener stadig væk ikke, at vi skal lukke grænsen for asylansøgere. Det er et voldsomt indgribende skridt at tage. Det vil betyde, at Danmark lukker sig om sig selv og lader vores nabolande om at tage ansvar for omverdenen. Asylsystemet har i forvejen store skævheder og uretfærdigheder i sig, og vores europæiske venner mod syd bærer en stor del af flygtningepresset, mens andre medlemmer mod øst lukker ned. Danmark skal ikke følge det østeuropæiske eksempel, fordi det helt fundamentalt er unfair, hvis kun lande, der har grænser tæt på verdens brændpunkter, skal bære hele den byrde, det er at hjælpe flygtende mennesker i nød.

At håndtere asylansøgere kræver et internationalt fællesskab. Der er masser ved det nuværende asylsystem, der er uretfærdigt, og i SF er vi ikke bange for at sige, at hele systemet skal reformeres, men det kan kun lykkes ved internationale aftaler, og fundamentet for dem er, at vi viser vores nabolande, at vi er klar til at tage vores del af ansvaret. Derfor kan SF ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Det her forslag fra Dansk Folkeparti synes vi i Enhedslisten nok ikke så overraskende er en rigtig dårlig idé. Vi synes, det er usolidarisk over for de mennesker, som er tvunget på flugt, og vi synes også, at det er usolidarisk over for resten af Europa. For tænk, hvis det her smitter. Jeg kan så forstå på fru Marie Krarup i debatten her, at det er det, man godt kunne tænke sig. Men hvis Tyskland og alle andre lande i Europa, som ligger syd for Danmark, også afviser alle flygtninge ved grænsen, altså tager nul flygtninge, så vil man stå i en situation, hvor de lande, der tilfældigvis danner Europas ydre grænser – altså Europas alleryderste grænser – skal tage imod alle de flygtninge, som kommer til Europa. Mon ikke de lande så vil knække sammen? Det er jo allerede det, vi ser nu i Grækenland. Det er ikke bare usolidarisk over for de mennesker, som er på flugt; det er også usolidarisk over for Grækenland og de lande, der danner Europas ydre grænser.

Jeg har et eksempel, som jeg synes er relevant i den her sammenhæng. Lad os forestille os, at de baltiske lande var smeltet sammen i 1990'erne – det var der jo en fare for – og der så pludselig havde stået en halv million flygtninge på Bornholm. Jeg tror, at de fleste i Danmark i den situation ville synes, at det nok ville være fair, hvis man i Europa var sammen om flygtningeopgaven, hvis man var sammen om den opgave at beskytte mennesker på flugt, og at Danmark ikke skulle behandle alle de menneskers asylansøgninger alene, bare fordi vi tilfældigvis har Bornholm liggende allertættest på. Det er en af årsagerne til, at vi ikke stemmer for det her forslag.

Som vi allerede har diskuteret en del i dag, er forudsætningen for at kunne afvise en asylansøger jo, at vi træder ud af Dublinforordningen, altså at vi dropper det internationale samarbejde, vi er en del af i dag. Og det er faktisk noget af det, jeg synes er problemet, altså at vi dropper det internationale samarbejde, vi er en del af i dag. I Enhedslisten synes vi bestemt ikke, at Dublinforordningen er perfekt. Vi synes, der skal være en mere fair fordeling af flygtningene – vi kan ikke bare parkere regningen hos de lande i Europa, som danner de ydre grænser.

Forudsætningen for det her forslag er jo også, at man så får bedre styr på registreringen at de flygtninge, som kommer til Europa, for præcis at vide, hvor det egentlig var, de kom til først, og om det land overhovedet var trygt – og hvem skal så vurdere det? Det synes jeg sådan set ikke rigtig der står noget om i det her forslag, altså hvordan vi så skulle få bedre styr på registreringen. Jeg synes faktisk, det ville være fornuftigt at få bedre styr på registreringen. Jeg synes også, det ville være fornuftigt at tage en ny diskussion af Dublinforordningen, men ikke med det formål, at vi skulle tage nul flygtninge i Danmark, at der var nul mennesker, der skulle have asyl i Danmark, men med det formål, at vi skal have en fair fordeling af flygtninge, der kommer til Europa. Lige nu parkerer vi regningen hos Sydeuropa, og det synes jeg er usolidarisk, både over for de mennesker, der er på flugt, og over for de lande, som danner Europas ydre grænser.

Så det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at Enhedslisten ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fru Marie Krarup.

Ordføreren siger, at det vil være usolidarisk over for de sydeuropæiske lande ikke at tage de asylansøgere, som strømmer ind i Grækenland, Italien og Spanien – går jeg ud fra at man tænker på. Men ordføreren har åbenbart ikke forstået, hvad det er, der sker. Ja, der strømmer asylansøgere ind der, og de strømmer så videre. Og det er faktisk i Grækenlands, Italiens og Spaniens interesse, at de strømmer videre, for de kalkulerer med, at de i stedet for at bruge store ressourcer på at stoppe dem kan lade, som om de ikke opdager, at de kommer ind, fordi de godt ved, at de alligevel hellere vil mod nord. Det er jo det, der er farligt. Det er derfor, at vi skal sige stop, altså for at få den her positive dominoeffekt, hvor det faktisk går op for de andre lande, at de selv skal stoppe dem. Og så skal vi selvfølgelig tilbyde hjælp med at få dem stoppet ved de grænser, der er under det største pres. Det er derfor, jeg siger, at vi skal have gang i den her positive dominoeffekt, for det er den, der kan redde Europa for asylpresset, men jo også kan redde en lang række mennesker, migranter, fra at tage ud på den her farefulde færd.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det ville være meget fornuftigt, hvis vi fik mere styr på registreringen, hvis vi hjalp Grækenland med at få styr på registreringen af flygtninge, men det vil jo ikke løse det overordnede problem, som er, at der er mennesker, der er på flugt. Altså, det her er jo ikke noget, vi bare kan løse kun i Europa. Vi er også nødt til at tænke globalt. Hvordan stopper vi krigen i Syrien? Den stopper nok ikke i morgen. Så mener jeg da, at vi i et land som Danmark har et ansvar for at beskytte de mennesker, som er på flugt fra krig, som eventuelt er personligt forfulgt. Vi har et konventionsansvar for at beskytte de her mennesker. Derfor vil jeg gerne have bedre styr på registreringen. Jeg vil også gerne have en mere fair fordeling af asylansøgerne, men jeg har nok ikke helt den samme opfattelse som fru Marie Krarup af, hvad en fair fordeling ville være.

Fru Marie Krarup.

Som dansk politiker har ordføreren et ansvar over for den danske befolkning og over for Danmark, ikke for at løse hele verdens flygtningesituation, for det kan man jo heller ikke. Men man har et konkret ansvar over for sin egen konkrete virkelighed, og den kan man ikke tillade sig at svigte ved at stå og væve om utopiske ordninger om, at man skal løse hele verdens flygtningeproblemer. Det kan man jo ikke. Man er nødt til at være virkelighedsnær, ellers svigter man sin opgave. Og det er det, ordføreren gør.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget virkelighedsnært, fru Marie Krarup, at sige, at Danmark skal løfte sin del af ansvaret, at vi ikke kan parkere regningen i Sydeuropa. Jeg mener faktisk, det er i Danmarks interesse, og at det er Danmarks forpligtelse at hjælpe til med at løse flygtningekrisen. Det mener jeg.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Det her bliver jo let sådan en pseudodebat, for der er jo ikke noget i det her forslag, som siger, at vi overhovedet ikke vil hjælpe til med de flygtningestrømme, der er i verden. Der er til gengæld noget i forslaget, som handler om, at vi gerne vil passe på Danmark, og at de mennesker, som kommer fra sikre lande, naturligvis ikke skal kunne komme hertil fra et sikkert land og søge asyl. For når man er i et sikkert land, er man ikke længere flygtning, så er man migrant, hvis man rejser videre.

Vi ved, at vi kan hjælpe langt flere mennesker for de penge, vi afsætter, uanset om vi afsætter så mange penge, som Enhedslisten vil, eller de beløb, som DF eller Nye Borgerlige er klar til at afsætte, hvis vi hjælper i nærområderne. De store flygtningestrømme blev jo netop sat i gang, fordi FN-lejrene ikke fik de midler, man havde bedt om. Vi var så optaget af at gøre det, som ordføreren fortsætter med at agitere for, nemlig at hive migranter hertil, pudse vores egen glorie og sige: Se, hvor gode vi er – nu fremviser vi et tal på, hvor mange vi har taget hertil. Men faktum er jo, at man kunne have været langt mere human for de penge, og man kunne have passet bedre på Danmark, hvis man havde hjulpet i nærområderne. Har det ikke nogen betydning for ordføreren?

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, vi skal hjælpe i nærområderne, og det har vi sådan set altid ment i Enhedslisten. Det kan vi f.eks. gøre gennem ulandsbistanden – det synes jeg vil være en rigtig god idé. Men det her forslag handler jo ikke om at hjælpe i nærområderne, fru Pernille Vermund. Det her forslag handler, som jeg læser det, om, at Danmark ikke skal løfte sin del af ansvaret, når det handler om at løse flygtningekrisen.

Fru Pernille Vermund.

Mener ordføreren, at det vil tiltrække flere migranter eller færre migranter, at man kan komme til et land som Danmark med offentligt finansieret skole, uddannelse, sundhed, ældrepleje osv., hvis man rejser igennem flere sikre lande? Mener man i Enhedslisten, at det vil tiltrække flere migranter eller færre migranter, at man kan det? Og hvis vi nu gennemfører det her forslag, kan ordføreren så slet ikke se den positive effekt, der vil være, af, at vi siger, at man ikke skal kunne søge hertil for at få adgang til de midler, når vi ved, at pengene er langt bedre brugt, ved at folk bliver i nærområderne?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at man en til en kan oversætte, hvad vi bruger af penge på elever i den danske folkeskole, til, hvad vi så skulle bruge af penge i nærområderne. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg simpelt hen ikke køber den her præmis om, at Danmark skulle være et slaraffenland at flygte til. Altså, det er blevet meget, meget svært at få opholdstilladelse i Danmark. Det er meget, meget svært at få statsborgerskab i Danmark. Så jeg køber simpelt hen ikke fru Pernille Vermunds præmis, og jeg mener helt reelt, at det gør Danmark til et dårligere land, hvis vi hermetisk lukker vores grænser.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Så den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Marcus Knuth.

Tak til formanden, og tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et interessant forslag. Jeg forstår udmærket hensigten, og den giver jo overordnet mening, men jeg tror desværre også godt, at Dansk Folkeparti ved, at Det Konservative Folkeparti ikke kan bakke op om forslaget, som det står beskrevet her. Det vil nemlig betyde, at Danmark går enegang i EU, da vi de facto vil træde ud af Dublinforordningen ved at afvise asylansøgere ved grænsen. Og som landet ligger i dag, tror jeg af forskellige årsager ikke at det vil være en fordel for Danmark.

For det første har den tidligere blå regering i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti indført 114 stramninger, hvis jeg ikke husker forkert, som jo har bidraget til, at antallet af asylansøgere raslede ned fra det tårnhøje niveau i 2015. Det viser jo, at de her nationale tiltag i hvert fald på den korte bane var en rigtig, rigtig fornuftig vej at gå med udlændingepolitikken. Det ændrer ikke på, at vi stadig væk har alt, alt for mange asylansøgere, men vi har slet ikke det pres, som vi oplevede tilbage i 2015.

For det andet tror jeg, at det på sigt og i det store hele vil være bedre for Danmark, at vi samarbejder med andre lande i Europa om, hvordan vi kan bremse asyltilstrømningen op gennem Europa – altså dem, der populært kaldes for asylshoppere, som går efter de lande, der har de mest lukrative forhold, de højeste ydelser – således at folk ikke når frem til Danmark og selvfølgelig heller ikke frem til Europa.

Det er også blevet nævnt, og det er nok en primær bekymring ved det her for mig, at hvis vi i dag bare træder ud af Dublinforordningen, kan vi ikke sende asylansøgere, som allerede er registreret i andre EU-lande, tilbage. Så hænger vi også på dem. Derfor kan det virke som en god snuptagsløsning, at vi bare afviser folk ved grænsen og udtræder af Dublinforordningen, men det har jo altså nogle negative konsekvenser, som jeg ikke tror er hensigtsmæssige.

Hertil kommer, som Socialdemokratiets hr. Bjørn Brandenborg nævnte, at vi jo rent faktisk har indført en meget, meget fornuftig såkaldt nødbremse. Hvis asyltallet begynder at stige – og jeg håber selvfølgelig, at det vil falde markant – og skulle vi nærme os en situation, der ligner den i 2015, har vi altså mulighed for at hive i den såkaldte nødbremse. Det er jo det, man de facto vil gøre, hvis Danmark ønsker at afvise folk ved grænsen. Men skulle asylpresset stige – jeg håber oprigtigt, at det fortsætter med at falde, men jeg er bekymret for, hvorvidt det vil ske med regeringens lempelser – har regeringen mulighed for at gøre det, som Socialdemokratiets ordfører sagde under sin ordførertale, nemlig at hive i bremsen. Jeg håber oprigtigt, at det, som hr. Bjørn Brandenborg sagde, nemlig at man ikke vil tøve med at gøre det, også vil være tilfældet.

Så jeg ser hellere i dag, at vi taler med andre EU-lande om, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi ikke har den her asylshopping med asylansøgere op igennem Europa. Hvad kan vi gøre for at gøre Dublinforordningen bedre? Hvad kan vi gøre, for at folk kan registrere sig, således at folk ikke springer over at registrere sig for så at komme til Danmark? For jeg tror nu engang, at som situationen er i dag med et faldende antal asylansøgere, vil det være en bedre vej at gå end at gå enegang.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Marie Krarup.

Jeg vil begynde med at udtrykke min dybe skuffelse over De Konservatives holdning, især nu, hvor der er kommet en ny ordfører. Det var mit indtryk, at man skulle skærpe den udlændingekritiske vinkel, men det er så ikke sket, i hvert fald ikke i det her tilfælde, og det er jeg selvfølgelig meget skuffet over.

Så mener jeg også, det er en meget kortsigtet måde at tænke på, for det kan da godt være, at det umiddelbart kan være problematisk at få de mennesker, der er kommet hertil og lige nu sidder i asylsystemet, sendt tilbage, hvis vi tager forbehold for parallelaftalen i forbindelse med Dublinforordningen, men det her er jo en situation, der vil vare mange, mange år. For det første virker det internationale samarbejde ikke, og jeg tror ikke på, at det kommer til at virke, selv om vi hører om mange skønne drømme om det fra både Socialdemokratiet og Venstre. For det andet er det en permanent situation, at folk fra de fattige og dysfunktionelle lande i Afrika og Mellemøsten vil blive ved med at søge hertil, og de vil blive ved med at søge videre fra Sydeuropa og op til Danmark. Derfor er det her den eneste fædrelandskærlige løsning på problemet, og derfor er det skuffende, at De Konservative ikke vil være med.

Ordføreren.

Først og fremmest har det aldrig været hverken min eller Det Konservative Folkepartis hensigt at være udlændingekritiske. Vi vil gerne have de rigtige udlændinge til Danmark, samtidig med at vi f.eks. strammer op på asylområdet. Det er bare for lige at få den nuance med.

I forhold til fædrelandskærlighed vil jeg sige, at vi, som jeg var inde på i min ordførertale, i meget tæt samarbejde med Dansk Folkeparti i de sidste 4 år gennemførte de der omkring 114 stramninger, som gjorde, at Danmark gik fra at ligge på topfem over de mest populære lande i Europa at søge asyl i, til at ligge på en 14.- eller 15.-plads. Som jeg husker det, var det i Vesteuropa kun Portugal, som relativt set var en mindre attraktiv destination. Det er altså på trods af, at vi er et skandinavisk land med fortsat meget høje ydelser. Så de tiltag, vi kom med i et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti, viste jo om noget, at vi tog den her udfordring seriøst, og at vi om ikke hundrede procent, men langt hen ad vejen fik bragt asylpresset langt ned.

Fru Marie Krarup.

Jeg er enig i, at det var godt, at vi fik gennemført en masse stramninger i den sidste periode. Det var glimrende, og det var langt bedre end ingenting. I Dansk Folkeparti har vi jo altid syntes, at det var bedre at gøre os uopnåelige end upopulære, men vi kunne ikke komme igennem med andet end den her upopularitetsstrategi, hvor man sørgede for, at det var svært eller upopulært at komme til Danmark. Jeg mener, at det ville være mere fair at gøre sig uopnåelig og så simpelt hen sige: Der er bare ikke nogen mulighed for at komme hertil. Så slipper vi også for de der meget store udgifter til hele asylansøgningscirkusset.

Tak. Ordføreren.

Men der må vi også bare se realiteterne i øjnene. Altså, Danmark er jo ikke Australien, der kan vende bådene på havet og sende dem tilbage, eller Island. Vi er et lille land midt i Europa. Der er mange asylansøgere, der søger mod Sverige igennem Danmark; der er mange asylansøgere, der kommer til Danmark, men som er registreret andre steder, og som vi gerne vil have ud igen. Så den der snuptagsløsning om, at vi kan gøre det hele alene, lyder som en nem løsning, men jeg tror altså, det er bedre at have kombinationen af de meget stramme nationale tiltag og EU-samarbejdet.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Ordføreren hylder – som ordførere tidligere i dag – den her Dublinforordning og siger, at Dublinforordningen er positiv for Danmark. Den kan vi ikke udtræde af. Det ville skabe problemer for vores samfund i forhold til den migration, der kommer hertil.

Jeg formoder, at ordføreren, som jo ellers er en begavet mand på andre punkter, og som også har beskæftiget sig med tal tidligere i livet, ved det. Bygger han sine udtalelser på en eller anden form for de facto-viden om, at vi ikke bliver tvunget til at tage imod flere som følge af Dublinforordningen, end vi har mulighed for at sende ud? Bygger ordføreren sine udtalelser om Dublinforordningen på fakta, altså på nogle tal, eller er det bare en fornemmelse, at Dublinforordningen er god for Danmark?

Ordføreren.

Nu har jeg min tale liggende foran mig her. Jeg mener faktisk ikke, at jeg taler positivt om Dublinsystemet. I min tale står der: Dublinsystemet er ikke perfekt. Jeg ønsker, at vi skal gøre det bedre.

Jeg står ikke her med sådan en hyldesttale til Dublinsystemet. Jeg siger bare, at i en tidsperiode, hvor antallet af asylansøgere på grund af vores blå regerings mange stramninger har været i, jeg vil ikke sige frit fald, men i hvert fald kraftigt faldende, så ville det at træde ud af Dublinaftalen være en drastisk beslutning. Dermed ville vi ikke kunne udvise de asylansøgere, der er registreret i andre lande, og dermed risikerer vi også at blive en magnet for de asylansøgere, som måske er registreret i diverse europæiske lande, og som så vil til Danmark, vel vidende at vi ikke kan udvise dem igen. Jeg synes, det er en så drastisk beslutning, at det ikke er relevant. Det er ikke den rigtige vej frem lige nu, hvor vi har et lavt antal asylansøgere. Så hellere tage det ikkeperfekte, det ikke hundrede procent positive Dublinsystem og gøre det bedre.

Fru Pernille Vermund.

Selv om ordføreren ikke er hundrede procent enig i, at Dublinforordningen er perfekt, så siger ordføreren alligevel, at det er Dublinforordningen, der er årsagen til, at man ikke kan gå ind for det beslutningsforslag. Altså, at hvis vi træder ud af Dublinforordningen, vil det skade mere, end det gavner. Jeg kan sige, at den tidligere udlændinge- og integrationsminister har givet nogle svar på, hvor mange mennesker vi har skullet tage tilbage som følge af Dublinforordningen, og hvor mange vi har kunnet sende ud som følge af Dublinforordningen. Og i 2017, som er det sidste tal, vi har, har vi faktisk været tvunget til at tage flere tilbage som følge af Dublinforordningen, end vi har kunnet sende ud.

Hvad tænker ordføreren så om det?

Ordføreren.

Jeg gjorde det meget klart, at der er adskillige årsager til det her – det lave asylantal, det, at Dublinforordningen, hvis vi træder ud, gør, at vi heller ikke kan udvise folk. Vi er et lille land, der ligger midt i det nordlige Europa, og vi har altså grænser, også landegrænser med andre lande. Jeg tror ikke på det med at melde sig helt ud. Jeg ved godt, at det er sådan en tankegang, Nye Borgerlige ofte har, nemlig at man bare skal melde sig ud, og så løser vi det hele. Det tror jeg ikke er vejen frem. Vi har jo med vores tiltag virkelig fået asyltallet i bund, og så synes jeg, at vi oven i det skal gøre Dublinsystemet bedre, end det er nu. Jeg tror, at kombinationen af de to er bedre end bare at træde helt ud.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Nu er den næste ordfører i ordførerrækken, som jeg kan se i salen, fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.

Tak for ordet, og tak til DF for at fremsætte forslag om at afvise asylansøgere ved grænsen. Det er selvfølgelig et forslag, som vi bakker op om i Nye Borgerlige. Den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhuman, og den understøtter menneskesmugling. Den hjælper de få på bekostning af de mange, og den koster rigtig mange penge. Alene i 2016 kostede modtagelsen af asylansøgere hele 3 mia. kr. i Danmark, og asyllovgivningen påfører det danske samfund store skader over tid på grund af indvandring af mennesker, der ikke deler vores værdier, ikke overholder vores love, og som direkte modarbejder vores frihed, vores demokrati og vores folkestyre.

I valgkampen sagde statsministeren, fru Mette Frederiksen, at hun ville sætte sig i spidsen for et nyt asylsystem, hvor man gør op med begrebet spontan asyl, et opgør, som vil betyde, at migranter ikke længere kan komme rejsende langvejs fra og forlange asyl i Danmark. Desværre har vi ikke set meget handling i de 8 måneder, regeringen har haft magten. Tværtimod har vi i et samråd for nylig hørt udlændinge- og integrationsministeren skyde planerne mere eller mindre til hjørne. Det er tragisk, for asylsystemet er hovedårsagen til de dybe skader, vores danske samfund er blevet påført gennem de seneste 40 år. Adgangen til asyl har tiltrukket tusinder og atter tusinder af migranter, der hverken har viljen eller evnen til at leve fredeligt blandt os danskere.

Der er rigtig mange gode grunde til at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark, og det kan såmænd gøres med relativt enkle lovændringer uden at komme i konflikt med de såkaldte internationale forpligtelser. For hvert år der går, vokser skaderne på vores samfund. Der kommer flere danske ofre for de kriminelle asylansøgere, og regningen til offentlig forsørgelse, til Kriminalforsorgen og til de sociale myndigheder forbliver massiv.

Vi skal ikke fortsætte med at skade vores eget land og støtte et inhumant system af menneskesmuglere. Vi skal passe på Danmark og danskerne. Derfor fremsætter vi i Nye Borgerlige et ændringsforslag til det her forslag fra DF. Det er ikke nok kun at afvise asylansøgere ved grænsen. Vi bør helt afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark. Derfor har vi også fremsat netop det som et beslutningsforslag, vi snart skal behandle her i Folketinget, og det glæder jeg mig til. Et stop for spontan asyl kan indføres uden at træde ud af flygtningekonventionen. Det har den tidligere udlændinge- og integrationsminister bekræftet. Og Dublinforordningen er en frivillig ordning for Danmark, som vi på grund af vores retsforbehold kan opsige til hver en tid. Det er med andre ord kun mangel på politisk mod og vilje, der står i vejen for at afskaffe adgangen til at søge spontan asyl i Danmark.

Jeg håber, at et politisk flertal her i Folketinget finder det mod og den vilje, der skal til for at passe på Danmark. Det skylder vi hinanden, det skylder vi tidligere generationer, og det skylder vi vores børn og dem, der skal komme efter. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste er Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Med forslag B 72 ønsker Dansk Folkeparti at afvise asylansøgere ved den dansk-tyske og den dansk-svenske og den dansk-polske grænse. Som flere ordførere har været inde på, er det med andre ord et forslag om, at Danmark udtræder af Dublinforordningen. Der er jo ikke noget konventionsmæssigt til hinder for forslaget, og der er heller ikke noget EU-retligt problem forbundet med det, fordi vi har retsforbeholdet.

Jeg har et spørgsmål, og det handler om nettoeffekten af forslaget, og hvordan den nettoeffekt er belyst. For det er jo rigtigt, at Dublinforordningen forhindrer asylshopping, forstået på den måde, at man ikke kan søge om asyl i et nyt land – man kan kun have én ansøgning i Europa. Den forhindrer jo ikke shopping på den måde, at man stadig kan rejse igennem en masse sikre lande uden problemer, så længe man bare lader være med at søge om asyl. Men der er jo også det fortrin ved Dublinforordningen, at afviste ansøgere kan ekspederes til et andet land, som så rettelig skal behandle ansøgningen. Den mulighed ville jo forsvinde, hvis Danmark træder ud af Dublinforordningen.

Så vores endelige stillingtagen til forslaget beror på, hvad nettovirkningen af forslaget er. Hvis antallet af ansøgninger, som Danmark ikke skal behandle, er større end antallet af personer, der er strandet i Danmark, så er forslaget jo et godt forslag. Men hvis antallet er mindre, så er det et dårligt forslag. Derfor vil vi forsøge at få nettoeffekten belyst i udvalgsbehandlingen, og når vi så har fået den belyst, vil vi tage endelig stilling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marie Krarup, der får mulighed for at runde debatten af.

Tak for debatten. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at Dansk Folkeparti endnu en gang ikke har kunnet få flertal for det her forslag. Det betyder selvfølgelig, at vi fremsætter det igen på et senere tidspunkt, og det bliver vi ved med, indtil vi får flertal, for vi har en forpligtelse over for vores fædreland. Vi skal passe på Danmark. Det er det, vi er her for. Vi er her ikke for alle mulige utopiske ideer om at frelse verden. Det kan man ikke. Men man kan sørge for at tage vare på det, som man har arvet, og det er det, vi skal.

Lige nu bruger vi store ressourcer på folk, som ikke har nogen årsag til at være her. De ressourcer kunne vi bruge på at hjælpe folk, som er i virkelig nød andre steder. Det er en dum måde at agere på.

Hvis vi indførte vores forslag, kunne vi også undgå, at mange migranter ville begive sig ud på de her farefulde rejser, for der ville ikke være nogen gulerod at rejse efter. Det ville være klart for alle, at det ikke ville være muligt at komme til Nordeuropa, hvor det er, tror mange, så skønt at være, men det viser sig jo også, at hvis man overlever den lange tur, er der også en kæmpe bunke integrationsproblemer, som egentlig ikke er så sjove for migranterne. Men vores forslag kunne frelse liv, fordi man simpelt hen ikke ville begive sig ud på den her tur.

Danmark kunne begynde en positiv dominoeffekt, hvor hvert land i Europa ville indse, at man er nødt til at tage vare på sine egne grænser for at undgå at blive oversvømmet af flygtninge, fordi man ikke bare kan ekspedere dem videre til det næste land. Dermed kunne vi altså få stoppet den her ødelæggende udvikling, hvor folkevandringen fra de fattige områder til vores områder fortsætter og fortsætter, fordi de yderste randlande ikke rigtig har nogen interesse i at stoppe dem effektivt.

Jeg takker for støtten fra Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig sagtens tilslutte sig ændringsforslaget. Vi mener jo faktisk, at det stort set er et stop for spontan asylansøgning at stoppe folk ved grænsen. Det er klart, at det kan vi sagtens gå med til.

Vi synes også, det er fint, at Liberal Alliance i udvalgsbehandlingen vil have afklaret præcis, om man har positive eller negative nettoomkostninger ved det. Jeg vil dog sige, at jeg ikke kan forestille mig andet, end at det, hvis man laver en fremtidsberegning – hvilket er svært at gøre, men det kan man forestille sig – selvfølgelig vil være positivt, for med den befolkningsudvikling, vi har i verden, må vi jo bare regne med, at det her er en situation, som ikke forandrer sig mærkbart inden for de næste par år.

Det er en situation, der kan blive ved i mange, mange år. Det er derfor, at vi skal være parate til at stoppe den her folkevandring. Vi skal være i stand til at gøre det. Det skylder vi vores fædreland. Så vi bliver ved med at fremsætte det her forslag, indtil vi får flertal for det. Tak for debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg har en række spørgsmål, et af dem er: Hvordan skal det her foregå i praksis, fru Marie Krarup? Skal den konkrete undersøgelse af, hvor det menneske, der er på flugt, er registreret, foregå direkte ved grænsen? Det vil jo kræve massive ressourcer hos politiet, og det rejser store spørgsmål, synes jeg, om retssikkerheden og om, hvorvidt det overholder de konventioner, Danmark er en del af. Så jeg er i tvivl om, hvordan det her skal foregå i praksis, og hvordan det i så fald så vil skulle finansieres.

Ordføreren.

I praksis skal det foregå på den måde, at vi ønsker at revidere Dublinforordningen. Indtil den er revideret, sådan at vi, om jeg så må sige, har medhold i loven til at stoppe folk der, så skal vi bruge en form for nødværge og sige: Vi stopper folk, der kommer fra sikre lande. Og vi har jo sådan set ikke nogen nabolande, der ikke er sikre. Så derfor behøver vi ikke spørge, hvor de er registreret. Vi siger bare stop.

Ordføreren.

Jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er til fædrelandets, altså Danmarks bedste, at de lande, som ligger i resten af Europa, de lande, som ligger omkring Danmark, knækker sammen, fordi der ikke kommer til at være en fair fordeling af asylansøgerne. Jeg er sådan set enig i, at det vil være godt at revidere Dublinforordningen, men det skal være for at sikre, at der kommer en fair fordeling.

Så glemte jeg at sige, da jeg selv stod på talerstolen, at jeg har lovet at hilse fra Alternativet og sige, at de ikke støtter forslaget.

Tak for det. Fru Marie Krarup, værsgo.

Der findes ikke en fair fordeling. Det er noget, som nogen har fundet på. Der findes nogle grænser, som nogle migranter forsøger at løbe over ende, fordi de f.eks. har nogle interesser i at kunne vandre op igennem nogle lande, som ikke gør tilstrækkeligt for at stoppe dem. Vi kunne selvfølgelig hjælpe Grækenland, Italien og Spanien med at få stoppet migrantpresset, det syntes jeg ville give god mening, men vi hjælper dem også ved at stoppe migranterne i Danmark, for de migranter, der er der, kommer ikke for at komme til Grækenland. De kommer for at komme videre, og det ved grækerne jo også godt.

Tak for det. Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Der kan ikke være nogen tvivl om, at vi skal passe på Danmark, og derfor glæder det mig, at ordføreren netop nævner, hvor vigtigt det er at passe på Danmark. Men i den sammenhæng må man jo også gøre opmærksom på, at en stor del af de flygtninge, som vi har fået til Danmark, efterfølgende har fået uddannelse og deltager ganske aktivt, bl.a. inden for social- og sundhedsområdet. Hvordan ville ordføreren håndtere dette, såfremt vi ikke fik denne ekstra arbejdskraftressource? Er det ikke at passe på Danmark at sikre, at vi får det?

Fru Marie Krarup.

Nej, det er det ikke. Det er bestemt ikke at passe på Danmark at lukke et stort antal flygtninge ind og påstå, at det er en nødvendig arbejdskraftressource. Nej, det er det ikke. Det har jo haft enorme omkostninger, økonomiske omkostninger og kulturelle omkostninger. Så det har været en katastrofe, at man har gjort det. Så det skal vi ikke.

Det, vi skal gøre, er selvfølgelig, at vi der, hvor vi har mennesker, som ikke er på arbejdsmarkedet, skal gøre alt, hvad vi kan, for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Der er masser af andre muligheder end at importere folk fra lande, som er meget, meget langt fra os kulturelt. Det er en underskudsforretning, det er ødelæggende, og det har vi jo set. Altså, man har jo lavet adskillige undersøgelser, der har vist, at det ikke har virket i de 50 år, det her cirkus har stået på. Heldigvis er det jo selvfølgelig blevet bremset meget op, men det er ikke en succesfuld strategi at lade folk fra lande med en anden kultur indrejse i Danmark.

Nils Sjøberg, værsgo.

Tak. Nu taler jeg ikke for, at vi skal lade alle rykke ind i Danmark. Det er jo bl.a. også derfor, at vi har asylcentre. Det er vi ganske enige om. Men det, der er helt givet i den her sammenhæng, er jo også at være opmærksom på, at der faktisk er en meget stor gruppe af dem, der er kommet til Danmark, både som flygtninge og indvandrere, som bidrager ganske væsentligt til det danske samfund. Jeg synes, at Dansk Folkeparti ved at komme med det her forslag og præsentere det, som det er her, alene betragter det her som en katastrofe for Danmark. Rent faktisk har en stor del af de mennesker, der er kommet hertil, bidraget ganske væsentligt.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Jamen der er jo lavet en lang række undersøgelser af det her, og det er en kæmpe underskudsforretning, at vi har haft den forfærdelige udlændingepolitik, vi har haft i de sidste 50 år. Så jeg kan slet ikke se det. Jeg ved ikke, hvor det er, ordføreren har levet henne de sidste 50 år. Altså, det har været en katastrofe. Det kan godt være, at der er enkelte lyspunkter, og selvfølgelig er der lande, hvorfra det ikke er noget problem, men altovervejende har den mellemøstlige og afrikanske indvandring været en katastrofe.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er en forespørgselsdebat, og vi har lige en lille kort pause, inden betjentene får omrokeret herinde i salen.