Såfremt EU-landenes regeringskonference når til enighed om en ny EU-traktat, pålægger Folketinget regeringen at sikre afholdelse af en folkeafstemning om den nye EU-traktat.

Morten Messerschmidt (DF)

F 1: Om Lissabontraktaten

2007-08 (2. samling)

Regeringens fokus på frihandel og det indre marked løser ikke de konkrete problemer, som befolkningerne oplever i deres hverdag. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at arbejde for at løse de helt akutte problemer ved bl.a. at arbejde for følgende: - Indførelse af en traktatfæstet social protokol, som skal beskytte de sociale og kollektive rettigheder mod det indre markeds frie bevægelighed, og som sikrer, at mobile arbejdere som minimum altid arbejder på de samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder i værtslandet. - Afvisning af frihandelsaftaler som CETA, TTIP og TiSA, der alene har til formål at give de multinationale mere magt på bekostning af demokratiet, arbejdstagerne og miljøet. - Muligheden for, at medlemsstater kan gå foran, når det kommer til forbud imod hormonforstyrrende stoffer, giftige stoffer i tatoveringsblæk m.v. - Et opgør med EU's udemokratiske struktur, som fratager befolkningerne mulighed for at påvirke de beslutninger, der har indflydelse på deres egen hverdag.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 28: Om et slankere europæisk samarbejde.

2016-17

Regeringen opfordres til øjeblikkeligt at indlede forhandlinger med EU om en nyordning, som ubetinget sikrer de enkelte medlemslande muligheden for at bekæmpe social dumping, herunder sikrer selvbestemmelse med hensyn til regler for velfærdsydelser, og at gå foran på områder som sundhed, miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Folketinget opfordrer samtidig regeringen til at følge det britiske eksempel og udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal forblive i EU på de nye betingelser eller melde sig helt ud.

Søren Søndergaard (EL)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Regeringen opfordres til – i samarbejde med Europa-kommissionen, andre landes regeringer og industrien – at arbejde for, at produktionskapaciteten øges med henblik på distribution af flere vacciner, både nationalt og globalt.

Rasmus Horn Langhoff (S), Martin Geertsen (V), Liselott Blixt (DF), Stinus Lindgreen (RV), Per Larsen (KF)

F 36: Om nødlicenser til vacciner.

2020-21

Nejflertallet i Frankrig og Holland betyder, at EU-forfatningen - både formelt og reelt - er faldet. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at tage initiativ til en grundlæggende folkelig debat om det internationale samarbejde i og uden for Europa. Udgangspunktet er et samarbejde, der omhandler menneskerettigheder, miljø, regler for minimumsselskabsbeskatning og andre grænseoverskridende udfordringer. - Krav til tjenesteydelsers kvalitet, normer og udførelse defineres af nationale regler. - Offentlige serviceydelser som uddannelse, sundhed, post, energi, vand m.v. kan ikke underlægges krav om liberalisering/privatisering eller harmonisering. - Ansatte, der udstationeres eller på anden måde arbejder i et andet land end det, de er statsborgere i, skal altid arbejde mindst efter værtslandets løn- og arbejdsvilkår. Til kontrol heraf har fagforeninger en lovbestemt adgang til alle arbejdspladser, hvor der arbejder udenlandske ansatte. - Ethvert land kan stille krav til varers kvalitet og indhold i overensstem-melse med nationale regler. - Alle planer om militariseringen af EU skal skrottes. I stedet igangsættes nedrustning.

Per Clausen (EL)

F 18: Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

2004-05 (2. samling)

Idet Folketinget konstaterer at principperne bag den Økonomisk Monetære Union og euroen har været med til at skabe forudsætningerne for den finansielle krise, at ØMU’en og euroen prioriterer bekæmpelse af inflation og en stram finanspolitik højere end bekæmpelse af arbejdsløshed og løsning af klimaproblemerne, og at deltagelse i euroen yderligere vil reducere Danmarks muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik til fordel for beskæftigelse og miljø opfordrer Folketinget regeringen til at fastholde Danmarks euroundtagelse, at gennemføre - og i EU arbejde for - et opgør med mulighederne for uhæmmet finansiel spekulation ved at indføre begrænsninger på kapitalens fri bevægelighed, og at gennemføre og - i EU arbejde for - massive investeringer i energibesparelser og vedvarende energi for at stoppe klimakatastrofen og sikre beskæftigelsen under krisen.

Per Clausen (EL)

F 9: Om eurosamarbejdet, F 12: Om euroen

2008-09

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA-frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde, man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse på, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere og - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen og miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Idet Folketinget henviser til Europaudvalgets afgivelse af forhandlingsmandat til EU-USA frihandelsaftalen, der klargjorde, at aftalen ikke måtte få en negativ indvirkning på miljø- og forbrugerstandarder eller arbejdstagerrettigheder, opfordres regeringen til at afvise, at en ISDS-ordning skal indgå i aftalen. Herudover, bemærker Folketinget, - at ISDS-ordninger i andre aftaler har betydet omfattende indskrænkning af staters ret til at regulere på alt fra miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder til skatteforhold og arbejdstagerrettigheder, - at den eneste måde man kan sikre statens ret til at indføre love og regler i overensstemmelse med offentlighedens interesse, er ved slet ikke at indføre en ISDS-ordning i relationerne til USA, - at Kommissionens reformerede tilgang til investorbeskyttelse, som fremlagt i ISDS-høringsprocessen, ikke sikrer tilstrækkelig beskyttelse af statens ret til at regulere, - at ISDS-ordningen berettiget har frembragt betydelig kritik fra fagbevægelsen, miljø- og forbrugerorganisationer på begge sider af Atlanten såvel som fra toneangivende medlemslande som Tyskland og Frankrig.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

I Storbritannien pågår et arbejde med at udrede landets relation til EU og muligheden for, at EU kan rumme lande, der ønsker deltagelse i et slankere samarbejde. Folketinget ønsker, at Danmark aktivt skal støtte Storbritanniens bestræbelser på at skabe en demokratisk zone i EU med fokus på fred, frihed og et indre marked. Folketinget konstaterer, at den danske befolknings nej til euroen er blevet krænket ved en række overdragelser af suverænitet og kompetence til EU. Konkret slår den danske protokol fast, at vi »ikke agter at deltage i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase«. Alligevel har Danmark tiltrådt sixpacken, europluspagten og finanspagten. Næste skridt kan blive, at Danmark tiltræder en bankunion. Folketinget pålægger regeringen at respektere danskernes nej til euroen samt at tilbagerulle aftaler, der ikke lever op til Edinburghaftalen.

Kristian Thulesen Dahl (DF), Merete Riisager (LA)

F 6: Om et EU i flere hastigheder.

2012-13

Folketinget ønsker en solidarisk, retfærdig og ansvarlig genopretning af europæisk økonomi, som styrker den grønne omstilling. Bidrag fra genopretningsfonden skal være midlertidige, må ikke skabe præcedens, og skal hovedsagelig ydes som lån og med krav om overholdelse af retsstatsprincippet og økonomiske reformer. Folketinget ønsker, at disse danske interesser varetages.

Jan E. Jørgensen (V)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget ønsker en solidarisk, retfærdig og ansvarlig genopretning af europæisk økonomi, som styrker den grønne omstilling. I forhandlingerne om en genopretningsfond ønsker Folketinget et resultat, som varetager danske interesser bedst muligt.

Christian Rabjerg Madsen (S), Jens Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU-samarbejdet. Det er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. EU-borgere, der bidrager til dansk velfærd, skal også kunne nye godt af dansk velfærd. Folketinget understreger samtidig, at formålet med den frie bevægelighed er, at man skal kunne søge arbejde – ikke sociale ydelser – på tværs af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i relevante europæiske sammenhænge for at fremme forudsætningerne for at opretholde det danske velfærdssystem og modvirke social dumping. I forbindelse med revisionen af forordning 883/04 om sociale sikringsordninger opfordres regeringen til at gå i dialog med Kommissionen og andre EU-lande med henblik på at sikre medlemslandenes velfærdssamfund og opstille værnsregler om økonomisk nødvendigt. Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen og fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager danske velfærdsydelser og dertil relaterede udgifter og indtægter.

Morten Bødskov (S), Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU's indre marked. Folketinget understreger, at udlændige skal komme til Danmark, fordi de ønsker at bidrage til det danske samfund, og ikke for at få adgang til sociale ydelser. Folketinget konstaterer, at indretningen af de danske velfærdsydelser er national kompetence. Folketinger finder det afgørende, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale profiler, herunder, at en dansk velfærdsmodel, der sikrer, rimelighed i forhold til, hvornår vandrende arbejdstagere kan modtage sociale ydelser som børnecheck, SU og dagpenge, kan opretholdes. Folketinget deler den tyske kanslers opfattelse af, at EU ikke er en social union, og kritiserer, at regeringen ikke hidtil har været villig til at søge alliancepartnere i EU, der deler dette synspunkt, med henblik på at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er ensbetydende med uhindret adgang til sociale ydelser efter kort tids ophold i Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA), Brian Mikkelsen (KF)

F 15: Om udlændinge og velfærdsydelser.

2013-14

Folketinget udtrykker forbavselse over den økonomisk udmagrende straffeaktion, som af den politiske domstol, EU-domstolen, er blevet indført over for to væsentlige EU-lande, Polen og Ungarn. Folketinget hylder af princip folkenes selvbestemmelsesret – og ønsker et EU bestående af frie og selvstændige medlemslande.

Alex Ahrendtsen (DF)

F 46: Om at fremme retsstatsprincippet i Polen og Ungarn.

2021-22

Folketinget udtrykker dyb bekymring over sagsgangen ved Menneskerettighedsdomstolen. Siden 2009 har der været over 88 sager, hvor en af de deltagende dommere tidligere har arbejdet for eller med en ngo, der optræder i sagen. Det er uacceptabelt for en domstol, hvis afgørelser – ikke blot imod Danmark, men mod samtlige 47 Europarådslande – er opløftet til dansk ret. Folketinget kritiserer ydermere den manglende dommererfaring blandt menneskerettighedsdommerne. Kun 13 af 47 dommere har erfaring fra en højesteret eller forfatningsdomstol, mens 19 af de nuværende dommere aldrig tidligere har fungeret som dommer. Det er dybt bekymrende for en domstol, hvis afgørelser tilsidesætter både nationale parlamenter og højesteretter. Aktuelt udtaler Folketinget bekymring over tyrkiske Saadet Yüksel, der siden juli 2019 har fungeret som menneskerettighedsdommer, og som dels ingen dommererfaring har, dels har påkaldt sig kritik for at være præsident Erdogans »trojanske hest«.

Morten Messerschmidt (DF)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21

Folketinget står vagt om alle forbeholdene og udtrykker sin respekt for de afstemninger om forbeholdene, som har været afholdt og hvor den danske befolkning klart har tilkendegivet, at forbeholdene er en del af den danske EU-politik.

Pia Adelsteen (DF)

F 5: Om det danske retsforbehold

2010-11 (1. samling)

Folketinget stiller sig undrende over for, at alene Ungarn kritiseres for at indføre coronanødlove uden solnedgangsklausul og med overførsel af vidtgående kompetence fra parlament til regering, når flere EU-lande har indført noget tilsvarende. Folketinget konstaterer, at det er ethvert EU-lands ret at indrette sig, som det enkelte land vil, med respekt for grundlæggende retsstatsprincipper, demokratiet og de vestlige frihedsrettigheder. Det er ikke en opgave for det danske Folketing eller EU at afgøre. Folketinget finder det bekymrende, at EU i almindelighed, men Europa-Parlamentet i særdeleshed, stadig mere intenst blander sig i medlemslandenes indre forhold. Et parlament, der opfører sig som en domstol, bryder lige så meget retsstatsprincipperne som en regering, der ikke respekterer domstolene.

Morten Messerschmidt (DF)

F 59: Om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU's medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til håndteringen af covid-19.

2019-20

Folketinget pålægger regeringen straks at orientere Folketingets Europaudvalg, det ansvarlige fagudvalg samt de relevante ordførere om enhver henvendelse fra Europa-Kommissionen eller anden international organisation, der måtte indeholde henstillinger, anmodninger, opfordringer og lignende til den danske regering om at foretage ændringer i dansk lovgivning, administrativ praksis m.m. Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2012 at indkalde Folketingets partier til drøftelser med henblik på at etablere en sådan ordning. Ordningen kan evalueres efter 1 år. Folketinget opfordrer således regeringen til at sikre mandat fra Folketingets partier, inden regeringen tilkendegiver, at den vil ændre i f.eks. dansk lovgivning. Hensigten er at skabe større åbenhed.

Martin Henriksen (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA)

F 38: Om EU og dansk udlændingepolitik.

2011-12

Folketinget pålægger regeringen kun at stemme for et 7-årigt EU-budget, hvor EU reducerer CO2-udledningen med mindst 65 pct. inden 2030 som et nødvendigt skridt til at efterleve Parisaftalen. Folketinget godkender, at Danmark uden for EU-budgettet bidrager til en coronahjælpefond til de hårdest ramte lande, men uden yderligere magtoverførsel til EU.

Søren Søndergaard (EL)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Folketinget pålægger regeringen at arbejde ud fra følgende retningslinjer i forbindelse med Euromed-samarbejdet: - Handelssamarbejdet skal tage udgangspunkt i de fattigere landes udviklingsbehov frem for EU's store selskabers ønsker om øgede markedsandele. - Når mennesker fra andre dele af verden arbejder i Danmark, skal dette arbejde foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Folketinget udtrykker sin positive holdning til kulturel og social udveksling mellem lande i EU og lande i Middelhavsområdet.

Rune Lund (EL)

F 14: Om The Euro-Mediterranean Partnership

2006-07

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed afskaffes subsidiært begrænses mest muligt. Bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed var formentlig en af hovedårsagerne til udfaldet af folkeafstemningen om EU-medlemskabet i Storbritannien og Nordirland. Det bør være op til Danmark at bestemme, hvem der kommer hertil for at arbejde, og hvilke betingelser der kan stilles for, at de kan oppebære offentlige ydelser. Folketinget pålægger således regeringen at arbejde for, at adgangen til sociale ydelser for vandrende arbejdstagere ophører. Folketinget noterer sig, at det bulgarske formandskab har valgt optagelsen af landene på Vestbalkan som en af sine centrale prioriteter. Folketinget understreger, at en eventuel fremtidig optagelse af landene på Vestbalkan og Tyrkiet yderligere aktualiserer behovet for at begrænse adgangen til at kunne søge arbejde i andre EU-medlemslande.

Kenneth Kristensen Berth (DF)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg og V 45 fra 2013-14 at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP). Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter principper om bæredygtighed vil indgå i aftalen, handelslettelser mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet og det traktatfæstede forsigtighedsprincip samt regeringens mulighed for at levere eller understøtte offentlige tjenesteydelser ikke vil blive svækket. Folketinget tager resultatet af Kommissionens offentlige høring om en tvistbilæggelsesmekaniske vedrørende investeringssager i TTIP til efterretning. Folketinget udtrykker, at der er brug for yderligere forbedringer af mekanismen i EU’s investeringsbeskyttelsesaftaler, og hilser velkomment, at der nu arbejdes intensivt med dette. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde aktivt for at sikre, at civilsamfundets kritik af mekanismen imødekommes, så denne respekterer EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikerområder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Lars Barfoed (KF)

F 31: Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.

2014-15 (1. samling)

Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst, beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for danske virksomheder. Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter liberalisering af handelen mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet, og at det traktatfæstede forsigtighedsprincip ikke vil blive svækket. Folketinget tilslutter sig, at der i frihandelsaftaler kan indgå bestemmelser om tvistbilæggelse på investeringsbeskyttelsesområdet og opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at sikre, at systemet fuldt ud kommer til at respektere EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Folketinget noterer sig, at Kommissionen har iværksat en offentlig høring om indretningen af et system for investor-stat tvistbilæggelse. Folketinget opfordrer regeringen til at holde Europaudvalget løbende orienteret om forhandlingerne.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Benny Engelbrecht (S), Pia Adelsteen (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF), Mette Bock (LA), Per Stig Møller (KF)

F 21: Om konsekvenser af et investor-stat-tvistbilæggelsessystem (ISDS) i EU-USA-frihandelsaftalen.

2013-14

Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte og forfølge den reformkurs, som den britiske premierminister, David Cameron, har tilkendegivet fortsat at ville efterstræbe i tilfælde af et britisk ja til fortsat medlemskab af EU. Folketinget pålægger regeringen aktivt at arbejde for en reform af EU, hvor nationalstaterne får større indflydelse, for en reform af bestemmelserne om vandrende arbejdstagere og i forbindelse med kommende forhandlinger om traktatændringer for, at der tilbageføres magt fra EU til nationalstaterne.

Kenneth Kristensen Berth (DF), Christina Egelund (LA)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Folketinget opfordrer regeringen til at tilkendegive, at en dansk tilslutning til det kommende finanstilsyn/bankunion først iværksættes efter en folkeafstemning herom.

Kristian Thulesen Dahl (DF)

F 13: Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel).

2012-13