- Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark så tæt på kernen af EU som muligt. - EU-medlemskabet strider ikke imod medlemsstaternes selvbestemmelse, men øger derimod medlemsstaternes muligheder for at påvirke den globale udvikling. - Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. medlemskabet af EU sikrer Danmark indflydelse på en lang række områder, hvilket bringer store fordele for både danske virksomheder og borgere. - Det bedste udgangspunkt for at sikre Danmarks interesser i EU er bred enighed i Folketinget om Danmarks position i samarbejdet samt Danmarks prioriteter for EU-samarbejdet. - Folketinget opfordrer regeringen til at drøfte Danmarks prioriteter under en ny Kommission og et nyt Europa-Parlament med Folketingets partier.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Morten Bødskov (S), Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 16: Om nationalstaternes selvbestemmelse i forhold til EU.

2013-14

Coronakrisen skal ikke bruges som undskyldning for at give EU mere magt, og Folketinget afviser derfor følgende: 1. Fælles EU-gæld. 2. EU-skatter. 3. Pengegaver til lande uden krav om tilbagebetaling. 4. Forøgelse af det danske EU-bidrag. 5. At danske skattekroner går til skattelettelser i andre lande.

Morten Messerschmidt (DF)

F 66: Om EU’s genopretningsfond.

2019-20

Danmark er ikke en del af euroen. Det respekterer flertallet i Folketinget. EU skal ikke udvikle sig til en eurostat. Regeringen opfordres til at sige fra over for EU's nedskæringspolitik, der kører Europa dybere ned i økonomisk krise. I stedet bør regeringen arbejde for at sikre velfærd, grøn omstilling og folkestyre?

Nikolaj Villumsen (EL)

F 13: Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel).

2012-13

Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor det står klart for alle neutrale observatører af euroen, at den fælleseuropæiske valuta euroen synger på sidste vers, fordi den er fuldstændig fejlkonstrueret. Det danske formandskab bør påtage sig opgaven med at sikre, at rekonstuktionen eller i sidste instans afviklingen af euroen sker på en så intelligent og hensynsfuld måde, at effekterne af det ikke får alt for alvorlige konsekvenser for økonomien i EU og Danmark. Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningen om - at sikre, at euroen afvikles på en så intelligent og hensynsfuld måde, at markederne reagerer mest muligt afbalanceret, - at arbejde for, at EU-landenes konkurrenceevne ikke bliver svækket af en uhensigtsmæssig og ensidig satsning på dyr grøn energi, - at bevare de danske EU-forbehold 100 pct. intakte og - at arbejde for, at EU's budgetter ikke stiger, men holdes i ro eller sænkes frem til 2020.

Pia Adelsteen (DF)

F 11: Om det danske EU-formandskab.

2011-12

Danmark overtager formandskabet, mens EU står over for sin største udfordring nogensinde. Den økonomiske krise vil være det altoverskyggende emne under formandskabet, og Danmark vil påtage sig en ansvarlig og konstruktiv rolle i de løsninger, der skal findes i lyset af den netop indgåede europagt for at sikre finanspolitisk ansvarlighed. Derudover opfordrer Folketinget regeringen til især at: - fremme målsætningerne om vækst og beskæftigelse i EU, bl.a. gennem reformer af det indre marked - fremme målsætningerne om grøn vækst, fremme af energieffektivitetsdirektivet, en langsigtet energistrategi og en ambitiøs europæisk dagsorden for Rio+20 - fremme forhandlingerne om EU's fremtidige budget mest muligt samt arbejde for et restriktivt budget, hvor en større andel af EU's midler investeres i uddannelse, forskning, innovation og jobskabelse - lede forhandlingerne om sikkerhed og tryghed for borgerne i EU.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Jens Joel (S), Lene Espersen (KF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV)

F 11: Om det danske EU-formandskab.

2011-12

Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde med Danmark som et centralt medlem. Et lille land med en åben økonomi bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. EU er vores stærkeste platform for medindflydelse herpå. EU er stærkest, når alle medlemslande optræder sammen. Det bør derfor altid være udgangspunktet, men fleksibelt samarbejde kan være en sidste udvej til at sikre nødvendige fremskridt. Fleksibelt samarbejde bør have et afgrænset formål og respektere EU-samarbejdets kerneområder, herunder særligt de fælles værdier og det indre marked. Danmark lægger vægt på, at et fleksibelt samarbejde respekterer de fælles institutioners integritet, og understreger, at alle lande skal have mulighed for at deltage, såfremt de ønsker det og opfylder kriterierne. I en situation, hvor Danmark ikke ønsker at deltage i et konkret fleksibelt samarbejde, vil vi i tråd med bl.a. Edinburghafgørelsen dog ikke modsætte os, at andre går videre.

Lykke Friis (V), Jens Joel (S), Rasmus Helveg Petersen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lene Espersen (KF)

F 6: Om et EU i flere hastigheder.

2012-13

Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik er blevet dramatisk forringet gennem tilslutningen til sixpack, europluspagt og finanspagt. Dette er sket i klar modstrid med den danske befolknings afvisning af at deltage i den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase. Samtidig kan vi konstatere, at der i EU er igangsat en proces, hvor målsætningen er at flytte alle afgørende beslutninger om landenes økonomiske politik over til EU-instanser. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at meddele EU, at vi ikke ønsker at deltage i denne proces, og tage initiativer, der kan sikre Danmarks muligheder for at indgå i et europæisk samarbejde, hvor muligheden for at træffe selvstændige politiske beslutninger udvides, og hvor der fokuseres på en politik, der kan øge beskæftigelsen gennem en grøn omstilling, hvor demokratiet udvikles, og hvor lønmodtagernes rettigheder sikres, sådan at social dumping forhindres.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 6: Om et EU i flere hastigheder.

2012-13

Den europæiske sikkerhed er truet. Vi skal være rustet til den nye situation i fællesskab med vores allierede i NATO og EU. Folketinget er enig i, at de grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Folketinget anbefaler derfor, at Danmark afskaffer det danske forsvarsforbehold og deltager i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Folketinget ønsker i den forbindelse, at Danmark deltager i Det Europæiske Forsvarsagentur samt EU’s samarbejde om udvikling af nye forsvarskapaciteter – Det Permanente Strukturerede Samarbejde (PESCO) – som gradvist har udviklet sig siden lanceringen i 2017, og som i dag har deltagelse af alle EU-lande undtagen Danmark og Malta.

Jens Joel (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Anne Valentina Berthelsen (SF), Martin Lidegaard (RV), Katarina Ammitzbøll (KF), Ole Birk Olesen (LA), Jens Rohde (KD)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Der blev på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. februar 2016 opnået enighed om en aftale med Storbritannien. Aftalen adresserer de ønsker til reform af EU-samarbejdet, som den britiske premierminister fremførte i sit brev af 10. november 2015. Folketinget noterer sig, at den britiske premierminister har udtrykt tilfredshed med aftalen, som han finder udgør et godt grundlag for folkeafstemningen den 23. juni 2015. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU.

Peter Hummelgaard Thomsen (S), Jan E. Jørgensen (V), Rasmus Nordqvist (ALT), Emrah Tuncer (RV), Holger K. Nielsen (SF), Rasmus Jarlov (KF)

F 7: Om Storbritanniens ønsker til en reform af Den Europæiske Union.

2015-16

Det danske retsforbehold sikrer Danmark mulighed for selvstændigt at fastlægge den danske retspolitik og selv at tage stilling til, hvilke internationale samarbejder vi på retspolitikkens område vil deltage i. Den fælles retspolitik i EU står på flere områder i direkte modsætning til ønsket om at sikre borgernes retssikkerhed. Muligheden for at føre en fair og solidarisk udlændingepolitik forbedres ikke ved at opsige retsforbeholdet, da et flertal i Folketinget alligevel kan fastholde den nuværende restriktive politik på området. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at fastholde retsforbeholdet over for EU.

Per Clausen (EL)

F 5: Om det danske retsforbehold

2010-11 (1. samling)

Det er Folketingets holdning, at fri bevægelighed også skal være fair bevægelighed. Folketinget finder ikke, at økonomiske rettigheder i EU skal trumfe arbejdstagernes rettigheder og opfordrer derfor regeringen til at arbejde for en social protokol som foreslået af den europæiske fagbevægelse. Folketinget finder det væsentligt, at der ikke sker social dumping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping nationalt. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at der i forhandlingerne om optagelse af nye lande i EU aftales regler, der gør det muligt at indføre overgangsregler for arbejdskraftens fri bevægelighed i op til 7 år. Folketinget konstaterer, at regeringen fortsat arbejder for at skabe opbakning til indeksering af børne- og ungeydelsen i forslaget til ændring af forordning 883, ligesom regeringen vil modarbejde forslaget om forlængelse af eksportperioden for arbejdsløshedsdagpenge til andre lande.

Finn Sørensen (EL)

F 7: Om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU.

2017-18

En stabilisering af ØMU'en er i dansk interesse og bør være åben og transparent i forhold til ikkeeurolande og respektere det indre markeds integritet. Danmark indgår konstruktivt i drøftelserne og afvejer fordele og ulemper ved forslag, der fremlægges. Regeringen opfordres til at drøfte køreplan med partierne og fastlægge Danmarks prioriteter.

Jens Joel (S), Lars Barfoed (KF), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lykke Friis (V), Rasmus Helveg Petersen (RV)

F 13: Om det kommende EU-topmøde. (Hasteforespørgsel).

2012-13

EU behandler en række forslag, der yderligere vil begrænse Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik. Forslagene vil betyde - at hovedlinjerne i den danske finanslov skal godkendes af EU, - at der indføres en hurtigere og mere effektiv EU-kontrol af den danske stats finanser, - at EU's kontrol udvides til at omfatte makroøkonomiske forhold (inflation, ledighed, eksport, lønstigninger, arbejdsudbud m.v.), - at landene uden for euroen bliver straffet på samme måde som eurolandene, ved at der kan tilbageholdes landbrugsbetalinger, strukturforbundsstøtte m.v. i samme størrelsesorden, som de bøder eurolandene kan pålægges. Folketinget konstaterer, at disse opstramninger undergraver de muligheder, euroundtagelsen giver Danmark for at føre en selvstændig økonomisk politik og totalt vil underlægge Danmark den borgerlige nedskæringspolitik, som EU har dikteret samtlige EU- lande. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at afvise disse forslag eller sikre, at befolkningen ved en folkeafstemning får mulighed for at stemme om, hvorvidt den vil acceptere, at euroundtagelsen reelt sættes ud af kraft.

Per Clausen (EL)

F 6: Om det danske euroforbehold.

2010-11 (1. samling)

Europagten indskrænker markant Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik og peger ensidigt på nedskæringer i den offentlige velfærd, forringede dagpenge, reallønsnedgang og fornyede angreb på efterlønnen som løsning på krisen. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at opgive Danmarks tilslutning til europagten eller sende denne til folkeafstemning.

Per Clausen (EL)

F 32: Om europagten (hasteforespørgsel).

2010-11 (1. samling)

Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU's urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg.

Nikolaj Villumsen (EL)

F 27: Om økonomisk udvikling og beskæftigelse i Europa og en løsning på gældsspørgsmålet i de EU-lande, der er hårdest ramt af krisen.

2014-15 (1. samling)

Folkeafstemningen den 3. december 2015 afviste dansk deltagelse i EU’s overstatslige retspolitik. Befolkningens nej skal respekteres. Folketinget bakker i stedet op om indgåelse af en mellemstatslig aftale om Europol, således at Danmark i overensstemmelse med Folketingets ønske kan forblive en del af Europolsamarbejdet efter april 2017. Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for at sikre en sådan aftale.

Søren Søndergaard (EL)

F 6: Om konsekvenserne af udfaldet af folkeafstemningen om retsforbeholdet.

2015-16

Folketinget advarer imod EU-traktatens løfte om »gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik« og modsætter sig dansk deltagelse heri. Folketinget minder om, at EU-traktater tidligere er blevet ændret, hvor vetoretten er blevet afskaffet og flertalsafgørelser indført – uden at det danske folk er blevet hørt. Derfor pålægges regeringen at sikre en fastholdelse af det danske forbehold i relation til ethvert tiltag, der måtte realisere udformningen af det fælles EU-forsvar, som traktaten i dag varsler.

Morten Messerschmidt (DF)

F 48: Om et fælles EU-forsvar.

2021-22

Folketinget beklager, at regeringen ikke ønsker at stoppe EU's forhandlinger med Tyrkiet, der hverken kulturelt eller geografisk hører til Europa og derfor aldrig skal være medlem af EU. Folketinget pålægger derfor regeringen at meddele EU, at den igangværende optagelsesforhandling samt den vedvarende finansiering af førtiltrædelsesprocessen standses. Folketinget noterer sig, at EU's optagelsesforhandlinger ikke har bragt Tyrkiet i en mere vestlig retning. Tanken om, at Tyrkiet i en ikkedefineret fremtid som et demokratisk og frihedsorienteret land skulle kunne optages i EU, er derfor farlig. Træffes en sådan beslutning, lader man nemlig et land komme ind uden garantier for, at de mørke kræfter, der i dag regerer landet, vender tilbage. Man accepterer derfor en potentiel ulv i fåreklæder som medlem af EU. En sådan risiko vil være utilgivelig. Derfor skal enhver del af optagelsesforhandlinger afbrydes.

Morten Messerschmidt (DF)

F 4: Om Tyrkiet som kandidat til at blive medlem af EU.

2019-20

Folketinget betragter Tyrkiet som et ansøgerland til medlemskab i EU på linje med alle andre lande, der søger om EU-medlemskab. Derfor skal Tyrkiet leve op til de krav om menneskerettigheder og demokrati, som alle andre ansøgerlande skal leve op til. Folketinget mener, at Tyrkiet under de nuværende omstændigheder ikke kan blive medlem af EU. Det skyldes de manglende menneskerettigheder og militærets indflydelse på tyrkisk politik. Et stop for undertrykkelsen af kurderne og kurdernes sprog, kultur og medier er en helt central forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Folketinget vender sig kraftigt i mod de kræfter i Danmark, herunder Dansk Folkeparti, der prøver at puste til fremmedhad og fremmedhetz i debatten om tyrkisk medlemskab af EU.

Rune Lund (EL)

F 13: Om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet.

2005-06

Folketinget erklærer fuld solidaritet med Frankrig, som er offer for militante islamistiske terrorangreb. Folketinget finder regeringen bør støtte EU-sanktioner, som Frankrigs regering måtte efterspørge. Folketinget finder Erdogans militære aggressioner i kurdiskdominerede områder i Syrien uacceptable, fordømmer Erdogans boykotopfordring og opfordrer regeringen til at arbejde for en skærpet EU-kurs over for Tyrkiet.

Jens Joel (S), Michael Aastrup Jensen (V), Jens Rohde (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 14: Om situationen mellem EU og Tyrkiet efter drabet af en lærer i Frankrig.

2020-21

Folketinget finder det essentielt, at EU's medlemslande overholder grundlæggende værdier og demokratiske principper, der er fundamentet for EU-samarbejdet og for frie demokratiske samfund. Vi må aldrig gå på kompromis med demokratiet eller den enkelte borgers frihed, værdighed, retssikkerhed og ligestilling. Folketinget noterer med bekymring, at enkelte EU-medlemslande, herunder Ungarn, har udviklet sig i retning af mindre frihed, demokrati og retssikkerhed, og at tendensen er forværret under covid-19-krisen. Det kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte borger – herunder især for LGBTI-personer samt minoritetsgrupper bredt set. Folketinget opfordrer regeringen til at gå i forreste række for at sikre, at EU's grundlæggende værdier og demokratiske principper opretholdes, og at alle midler inden for EU-retten tages i brug for at forhindre og bekæmpe diskrimination. Folketinget støtter, at udenrigsministeren har rejst bekymringen i EU, Europarådet og bilateralt, og at Danmark kæmper for en stærk og effektiv retsstatsmekanisme, der muliggør økonomiske konsekvenser, når medlemslande krænker retsstatsprincippet.

Rasmus Nordqvist (SF), Lars Aslan Rasmussen (S), Jan E. Jørgensen (V), Nils Sjøberg (RV), Søren Søndergaard (EL), Katarina Ammitzbøll (KF)

F 59: Om konsekvenser for retsstatsprincipper og fundamentale rettigheder i EU's medlemslande, herunder i Ungarn i forbindelse med den lovgivning, der er vedtaget til håndteringen af covid-19.

2019-20

Folketinget finder, at brexit giver anledning til en grundlæggende gentænkning af det europæiske samarbejde. Brede dele af den danske såvel som europæiske befolkning er utilfreds med den måde, EU fungerer på. Dette gælder ikke mindst i forhold til indvandringspolitik og grænsekontrol, ligesom de nordeuropæiske velfærdsordninger er under beskydning – især af en aktivistisk EU-domstol uden folkelig kontrol. På den baggrund pålægger Folketinget regeringen at indlede forhandlinger med EU om en løsere tilknytning for Danmarks vedkommende. Der ønskes oprettet et velfærdsforbehold, som sikrer, at danske socialydelser alene kan udbetales efter dansk lov, ligesom der ønskes en permanentgørelse af grænsekontrollen og fuld suverænitet over udlændingepolitikken.

Morten Messerschmidt (DF)

F 3: Om en reform af EU-samarbejdet i lyset af brexit.

2019-20

Folketinget finder, at debatten forud for folkeafstemningen i 2006 om forslaget om en ny EU-forfatningstraktat bør forbedres gennem et omfattende oplysningsarbejde og derfor beslutter Folketinget, - at der skal afsættes yderligere 25 millioner kr. til debat og oplysning i perioden frem til folkeafstemningen, og at disse midler skal fordeles med ligelig adgang for ja-sigere og nej-sigere - samt at der skal gennemføres en husstandsomdeling af forslaget om en ny forfatningstraktat

Keld Albrechtsen (EL)

F 14: Om et nationalt kompromis om EU-forfatningstraktaten.

2004-05 (1. samling)

Folketinget finder, at den aktuelle internationale finanskrise giver anledning til fornyede overvejelser om forbedret international regulering af de finansielle markeder. EU bør spille en central rolle i at sikre, at alle finansielle institutioner, kapitalfonde m.v. bliver underkastet passende og effektiv kontrol, at gennemsigtigheden omkring finansielle transaktioner bliver forbedret, og at der tages alle nødvendige skridt for at beskytte det internationale finansielle system mod ikkesamarbejdsvillige finanscentre. EU bør ligeledes spille en central rolle i udarbejdelsen af en europæisk strategi til at imødegå den økonomiske afmatning og sikre vækst og beskæftigelse under hensyntagen til medlemslandenes ansvar for den økonomiske politik. I forlængelse af DIIS-rapporten fra juni 2008 om de danske EU-undtagelser ønsker Folketinget en bred og afbalanceret offentlig debat om bedre international regulering af de finansielle markeder, EU's Økonomiske og Monetære Union, euroen og Danmarks forhold til disse og opfordrer derfor til, at Folketingets Europaudvalg afholder en høring herom i januar 2009.

Henrik Høegh (V), Kim Mortensen (S), Ole Sohn (SF), Helle Sjelle (KF), Villum Christensen (LA), Margrethe Vestager (RV)

F 9: Om eurosamarbejdet, F 12: Om euroen

2008-09

Folketinget finder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er et afgørende fundament for borgernes grundlæggende rettigheder. Den nødvendige beskyttelse kræver håndhævelse ved en domstol. Folketinget ser med tilfredshed på, at Menneskerettighedsdomstolen medvirker til, at krænkelser af individets grundlæggende rettigheder ikke finder sted eller om nødvendigt dømmes ved domstolen, og finder det naturligt, at domstolen også udvikler sig med tiden i takt med samfundets udvikling, ligesom medlemsstaterne i øvrigt også er overladt en skønsmargin på visse områder. Folketinget finder desuden, at magtens tredeling bevirker, at den lovgivende magt bør være tilbageholdende, når det kommer til at tilkendegive holdninger om dommerudpegelser.

Kristian Hegaard (RV), Rosa Lund (EL)

F 26: Om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

2020-21