Efter emne

Er Danmark det eneste land, der har EU-forbehold?

Nej. Det er ikke kun Danmark, der har EU-forbehold og undtagelser.

Er De Kanariske Øer med i EU?

Ja, De Kanariske Øer, herunder Gran Canaria, er en del af EU i kraft af Spaniens medlemskab af EU.

Er Europarådet en del af EU?

Europarådet er ikke en del af EU, men en selvstændig international organisation.

Er hele Cypern med i EU?

Cypern er medlem af EU, men EU’s regelsæt gælder ikke på den nordlige del af øen.

Er Norge medlem af EU?

Norge er ikke medlem af EU, men indgår i et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet.

EU's budget: Hvor meget betaler og modtager Danmark?

I 2021 betalte Danmark 25,48 mia. kr. til EU’s budget og modtog 12,21 mia. kr. i udbetalinger.

Har Danmark tiltrådt EU-Domsforordningen?

Danmark har på grund af sit retsforbehold ikke tiltrådt EU-domsforordningen. I stedet har man indgået en parallelaftale, så forordningens regler alligevel gælder i Danmark.

Hvad er den flerårige finansielle ramme?

Den flerårige finansielle ramme er EU’s overordnede budgetramme, hvor budgetkategoriernes grænser sættes. Rammen gælder i mindst 5 år.

Hvad er der sket i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet?

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab den 14. april 1987. I dag har landet status som EU-kandidatland.

Hvad er East StratCom?

East StratCom er en Task Force under EU's fælles udenrigstjeneste, og som har til formål at bekæmpe desinformation om især EU.

Hvad er EFTA og EØS?

EØS er et økonomisk samarbejde mellem EU og Norge, Island og Liechtenstein. EFTA er en international frihandelsorganisation med fire medlemslande.

Hvad er en generaladvokat?

Generaladvokaterne er tilknyttet EU-Domstolen og deres opgave er offentligt at fremsætte et begrundet forslag til afgørelse i de sager, der forelægges EU-Domstolen.

Hvad er en parallelaftale?

En parallelaftale er en særlig mellemstatslig aftale mellem EU og Danmark om at deltage i en del af EU’s overstatslige samarbejde på det retslige område.

Hvad er en traktat?

En traktat er en juridisk bindende aftale indgået mellem to eller flere lande.

Hvad er ERM II?

ERM II er det europæiske valutasamarbejde, som går ud på at begrænse de deltagende valutaers udsving over for euroen.

Hvad er eurogruppen?

Eurogruppen består af eurolandenes økonomi- og finansministre. Det er et forum, hvor der bliver diskuteret økonomiske emner, der vedrører Eurozonen.

Hvad er EU's terrorliste?

EU har opstillet en liste over personer, grupper og enheder, som er involveret i terrorhandlinger og derfor omfattet af sanktioner.

Hvad er EU's tre søjler?

Udtrykket "EU’s tre søjler" blev tidligere brugt til at illustrere EU’s forskellige former for samarbejde.

Hvad er formålet med EU?

Formålet med det europæiske samarbejde er at sikre økonomisk velstand, stabilitet og sikkerhed i hele Europa.

Hvad er forskellen på EU’s indre marked og EU’s toldunion?

Toldunionen fjerner tolden mellem medlemslandene og fastsætter fælles ydre toldsatser. Mens formålet med det indre marked er at fjerne handelshindringer, der ikke vedrører told.

Hvad er forskellen på Marrakesherklæringen og FN’s globale aftale om migration?

Begge aftaler vedtages i Marrakesh og bliver ofte forvekslet med hinanden, men faktisk er der tale om to forskellige aftaler. En af forskellene på Marrakesherklæringen og FN’s globale aftale om migration er, at Marrakesherklæringen kun er indgået mellem europæiske og afrikanske lande, hvorimod lande fra hele verden kan vælge at underskrive FN’s globale aftale om migration.

Hvad er forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde?

Mellemstatsligt samarbejde betyder, at de regler, der vedtages, alene forpligter staterne. Overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU kan lave regler, der gælder alle medlemslandene, uden at reglerne skal godkendes i de nationale parlamenter. 

Hvad er forskellen på Ministerrådet og Det Europæiske Råd?

Ministerrådet består af EU-landenes fagministre, mens Det Europæiske Råd består af landenes stats- og regeringschefer.

Hvad er Grønlands og Færøernes forhold til EU?

Både Grønland og Færøerne har tætte bånd til EU, men er ikke medlemmer.

Hvad er konvergenskriterier?

Konvergenskriterierne er de økonomiske krav, som EU-landene skal opfylde for at deltage i tredje fase af ØMU’en og dermed indføre euroen.

Hvad er miljøgarantien?

Miljøgarantien tillader medlemsstaterne at beholde eller implementere nationale regler på visse områder trods EU-regler om harmonisering.

Hvad er OLT-lande?

OLT står for oversøiske lande og territorier og er 13 områder/lande, som EU har en særlig forbindelse til.

Hvad er ratifikation?

Ratifikation betyder, at et land tiltræder en international aftale endeligt.

Hvad er Schengensamarbejdet?

Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem en række europæiske lande med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser.

Hvad er trilogforhandlinger?

Trilogforhandlinger er uformelle trepartsmøder, hvor Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mødes i et forum, hvor de kan forhandle og afdække kompromisløsninger.

Hvad er trojkaen?

Ordet trojka blev tidligere brugt om de nuværende trioformandskaber i Rådet. I dag bruges ordet om den gruppe, der forhandler hjælpepakker til kriselande.

Hvad er ØMU'en?

ØMU dækker over et samarbejde i EU, der vedrører økonomiske og monetære forhold.

Hvad handler Lissabontraktaten om?

Lissabontraktatens formål er kort fortalt at justere de grundlæggende spilleregler for EU, så EU kan fungere med 27 medlemslande.

Hvad har det indre marked med fodboldklubbers transferregler at gøre?

Fodboldklubber må ikke sætte begrænsninger på antallet af spillere fra EU-lande, der spiller med i officielle kampe.

Hvad har EU med sommertid at gøre?

Sommertid begynder og slutter på samme tid i alle EU’s medlemsstater. Et EU-direktiv fastlægger tidspunkterne.

Hvad kan EU gøre, hvis et tredjeland bruger eller truer med økonomisk tvang?

Med en forordning fra 2023 har EU fået mulighed for at indføre passende modforanstaltninger over for tredjelande, som bruger eller truer med økonomisk tvang. 

Hvad sker der med lovforslag, når der udskrives valg til Europa-Parlamentet?

Arbejdet med uafsluttede lovforslag i Europa-Parlamentet udløber automatisk op til et valg. Det er op til det nyvalgte Europa-Parlament at beslutte, hvilke forslag man vil arbejde videre med. I praksis går næsten alle forslag videre til det nyvalgte Parlament.

Hvad tjener et medlem af Europa-Parlamentet?

10.075,18 euro eller cirka 75.000 kr. Så meget tjener et medlem af Europa-Parlamentet om måneden i 2024. Alle medlemmer får den samme løn, selvom de kommer fra forskellige medlemslande.

Hvad vil det sige at notificere?

Notificering er et EU-begreb, som betegner dét, at en medlemsstat informerer Kommissionen om et forslag til ny, national lovgivning.

Hvem har fået flest personlige stemmer ved Europaparlamentsvalgene 1979-2024?

Der bliver afholdt europaparlamentsvalg i EU's 27 medlemslande hvert femte år. Her finder du en liste over de danske kandidater, der har fået flest personlige stemmer ved europaparlamentsvalget 1979-2024.

Hvem har tidligere været formand for Europa-Parlamentet?

Nedenfor kan du se en liste over de tidligere formænd for Europa-Parlamentet.

Hvem var Europa?

Europa var en kongedatter i den græske mytologi.

Hvilke krav skal et land opfylde for at blive medlem af EU?

Et land skal ligge i Europa og opfylde de såkaldte Københavnskriterier for at blive medlem af EU.

Hvilke lande deltager i Schengensamarbejdet?

25 EU-lande deltager i Schengensamarbejdet. Ud over EU-landene er Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein også med i samarbejdet. 

Hvilke lande har søgt om optagelse i EU?

Flere lande har søgt om at blive optaget i det europæiske samarbejde.

Hvilke rabatter har medlemslandene på betalingerne til EU's budget?

En række medlemslande har forhandlet sig frem til at få rabat på betalingerne til EU's budget, men hvad består de af, og hvor meget beløber de sig til?

Hvilke rettigheder og pligter får Danmark, hvis euroforbeholdet afskaffes? 

Danmark kan være med til at træffe beslutninger, men skal overholde budgetkrav.

Hvor kan jeg se resultaterne af danske valg til Europa-Parlamentet?

Her finder du en oversigt over resultatet af valgene til Europa-Parlamentet i Danmark, der har fundet sted hvert 5. år siden 1979.

Hvor mange folkeafstemninger om EU har der været i Danmark?

Der har været afholdt ni folkeafstemninger om EU-spørgsmål i Danmark. 

Hvor mange gange har Danmark aktiveret det retlige forbehold?

Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet har de enkelte lande efter valget i 2024?

Alle EU-lande har ikke samme antal pladser i Europa-Parlamentet.

Hvor mange medlemmer er der i Europa-Kommissionen?

Der sidder 27 kommissærer i Europa-Kommissionen. En fra hvert medlemsland. 

Hvor meget påvirker EU den danske lovgivning?

Spørgsmålet stilles ofte, men er utroligt svært at svare præcist og klart på. Der er lavet utallige opgørelser gennem de seneste 10-15 år, men opgørelserne er ofte svære at sammenligne, da de bruger forskellige metoder.

Hvor meget tjener en kommissær?

Lønningerne i Kommissionen fastsættes og reguleres efter lønnen, der gives til den højest lønnede embedsmand i Kommissionen.

Hvor meget udbetales der i landbrugsstøtte?

I år 2022 blev der brugt 40,51 mia. euro på det man traditionelt kalder "EU's landbrugsstøtte". De samlede udgifter på landbrugsområdet var på 55,34 mia. euro.

Hvordan forholder Folketingets partier sig til de EU-sager, regeringen præsenterer i Folketingets Europaudvalg?

Hvis regeringen skal til Bruxelles og forhandle om EU-sager af såkaldt større rækkevidde, så kræver det, at der opbakning til regeringens forhandlingslinje i Europaudvalget.

Hvordan kom Danmark med i EF?

Ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til medlemskab af EF, hvorefter Danmark blev medlem af EF fra den 1. januar 1973.

Hvordan organiserer europaparlamentarikerne sig i Europa-Parlamentet?

Europaparlamentarikerne organiserer sig efter politisk overbevisning i såkaldte politiske grupper.

Hvordan samarbejder EU med OACSS-landene (lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet)?

Cotonouaftalen fastsætter rammerne for det udviklingspolitiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Organisationen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS – tidligere kendt som ACS-landene). Cotonouaftalen afløste Lomékonventionerne i 2000. Der er siden Cotonouaftalen blevet enighed om en ny partnerskabsaftale mellem EU og OACSS.

Hvordan startede EU?

EU startede så småt med etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab tilbage i 1952, men det nuværende samarbejde blev grundlagt ved underskrivelsen af Rom-traktaten og dens ikrafttrædelse i 1958.

Hvordan udpeges Europa-Kommissionen?

Kommissionen består af ét medlem fra hver af de 27 medlemsstater. De enkelte landes regeringer indstiller hver en kommissærkandidat, mens Europa-Parlamentet godkender den samlede Kommission efter høring af kandidaterne.

Hvorfor er ulovlig handel med kæledyr et problem i EU?

Tusinder af kæledyr med falske papirer handles hvert år i EU. Ifølge Europa-Parlamentet truer det vores sundhed, går ud over dyrene og underminerer det indre marked. Derfor kræver Parlamentet handling.

Hvornår kom EF til at hedde EU?

EF (Det Europæiske Fællesskab) kom til at hedde EU (Den Europæiske Union), da Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993.

Kan Danmark afskaffe sine tre forbehold uden en folkeafstemning?

Danmark kan ikke afskaffe forbeholdene uden en folkeafstemning, da der blev lavet en politisk aftale om, at forbeholdene kun kan ændres ved en ny folkeafstemning.

Kan Danmark opsige parallelaftaler, der er indgået med EU på retsområdet?

Det korte svar er ja.

Kan Danmark senere fortryde et tilvalg af et EU direktiv eller forordning?

Nej, Danmark kan ikke trække et tilvalg tilbage.

Kan et medlem af Europa-Parlamentet samtidig være medlem af et nationalt parlament?

Nej, siden valget i 2004 er det ikke længere muligt for et medlem af Europa-Parlamentet at være medlem af et nationalt parlament i samme periode.

Kan tyskere og andre EU-borgere købe sommerhus i Danmark?

Udlændinge skal have en særlig tilladelse for at få lov til at købe sommerhus i Danmark. 

Kan udenlandske studerende få SU?

Ja, udenlandske EU-borgere kan få SU, hvis de er i Danmark for at studere og arbejder mindst 10-12 timer om ugen ved siden af studiet. 

Påvirker euroen prisniveauet?

Indførelsen af euroen ser ikke ud til at have påvirket prisniveauet i eurolandene betydeligt.

Statusblad - på jagt efter forslag til bestemt EU-lovgivning?

Er du interesseret i en bestemt EU-sag – f.eks. et forslag til et direktiv, en forordning eller en handelsaftale? Så er EU-Oplysningens statusblade et godt værktøj.