Efter emne

Hvad er East StratCom?

East StratCom er en Task Force under EU's fælles udenrigstjeneste, og som har til formål at bekæmpe desinformation om især EU.

Hvad er en generaladvokat?

Generaladvokaterne er tilknyttet EU-Domstolen og deres opgave er offentligt at fremsætte et begrundet forslag til afgørelse i de sager, der forelægges EU-Domstolen.

Hvad er forskellen på Ministerrådet og Det Europæiske Råd?

Ministerrådet består af EU-landenes fagministre, mens Det Europæiske Råd består af landenes stats- og regeringschefer.

Hvad er trilogforhandlinger?

Trilogforhandlinger er uformelle trepartsmøder, hvor Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mødes i et forum, hvor de kan forhandle og afdække kompromisløsninger.

Hvad sker der med lovforslag, når der udskrives valg til Europa-Parlamentet?

Arbejdet med uafsluttede lovforslag i Europa-Parlamentet udløber automatisk op til et valg. Det er op til det nyvalgte Europa-Parlament at beslutte, hvilke forslag man vil arbejde videre med. I praksis går næsten alle forslag videre til det nyvalgte Parlament.

Hvad tjener et medlem af Europa-Parlamentet?

Cirka 74.000 kr. Så meget tjener et medlem af Europa-Parlamentet om måneden i 2023. Alle medlemmer får den samme løn, selvom de kommer fra forskellige medlemslande.

Hvem har tidligere været formand for Europa-Parlamentet?

Nedenfor kan du se en liste over de tidligere formænd for Europa-Parlamentet.

Hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet har de enkelte lande efter valget i 2024?

Alle EU-lande har ikke samme antal pladser i Europa-Parlamentet.

Hvor mange medlemmer er der i Europa-Kommissionen?

Der sidder 27 kommissærer i Europa-Kommissionen. En fra hvert medlemsland. 

Hvor meget tjener en kommissær?

Lønningerne i Kommissionen fastsættes og reguleres efter lønnen, der gives til den højest lønnede embedsmand i Kommissionen.

Hvordan organiserer europaparlamentarikerne sig i Europa-Parlamentet?

Europaparlamentarikerne organiserer sig efter politisk overbevisning i såkaldte politiske grupper.

Hvordan udpeges Europa-Kommissionen?

Kommissionen består af 27 kommissærer - én kommissær pr. medlemsland. Kommissærerne indstilles af de enkelte landes regeringer. Hvert land indstiller som hovedregel én kandidat.

Kan et medlem af Europa-Parlamentet samtidig være medlem af et nationalt parlament?

Nej, siden valget i 2004 er det ikke længere muligt for et medlem af Europa-Parlamentet at være medlem af et nationalt parlament i samme periode.