Jeg vil gerne sige tak til Folketinget for behandlingen af forslaget. Det er et forslag, der tilsyneladende kan samle enstemmig opbakning, og det er jeg naturligvis utrolig glad for.
Flere, bl.a. Socialdemokratiets og Enhedslistens ordførere, efterlyser en begrundelse for, hvad der har ændret sig, siden dengang Venstre i november 2000 afviste Enhedslistens beslutningsforslag om en fripladsordning i skolefritidsordningerne. Det, der har ændret sig, er, at vi har fået en ny regering, og at den regering har sat sig for, at den virkelig vil gøre en indsats for at sikre, at den negative sociale arv bliver brudt.
Vi har faktisk lavet et større analysearbejde, hvor vi skitserede forskellige problemstillinger i relation til, hvorfor vi tilsyneladende har så vanskeligt ved at bryde den negative sociale arv her i Danmark. De felter, vi kredsede omkring i analysen, var først og fremmest skolen og dagtilbuddene, og når vi taler om skolen, taler vi selvfølgelig også om skolefritidsordningerne. Det arbejde har vi efterfølgende fulgt op, bl.a. ved at give midler, så skolefritidsordningerne nu får mulighed for at tilbyde lektiehjælp og lave lektiecafeer. I den sammenhæng er det naturligvis ganske relevant at sikre, at også de socialt svagere stillede familier har mulighed for at få deres børn i skolefritidsordningen, og derfor har vi fremsat dette forslag.
Forslaget skal også ses i lyset af de meldinger, jeg selv er kommet med, nemlig at jeg gerne ser, at vi ser nærmere på indholdet af skolefritidsordningerne. Jeg vil iværksætte et udviklingsarbejde, hvis mål er, at vi kan udarbejde en egentlig indholdsbeskrivelse af skolefritidsordningen. Den findes nemlig ikke i dag, og det tror jeg hænger sammen med, at skolefritidsordningen - nøjagtig som fru Margrethe Vestager var inde på - jo har udviklet sig fra at være en pasningsordning for ca. 40.000 børn til i dag at være det sted, hvor mere end 200.000 børn tilbringer en stor del af deres eftermiddag og dermed deres fritid.
Det er altså, hvad der er sket siden november 2000.
Flere har også været inde på muligheden for at udvide skolefritidsordningen. På trods af at det ikke har noget med lovforslaget at gøre, vil jeg lige benytte lejligheden til at skitsere, hvad det egentlig drejer sig om, når vi taler om en udvidet skolefritidsordning.
Der er tale om en dispensationsmulighed, som rent faktisk blev indført helt tilbage i 1990 og altså har været en del af folkeskolelovgivningen siden 1990. Alt i alt er der
i dag 105 skoler, som har mulighed for at lave en udvidet skolefritidsordning, og antallet har været meget, meget konstant de seneste mange år. Der er altså ikke sket nogen dramatisk forøgelse af antallet af børn, som går i udvidet skolefritidsordning. Der er det helt klare kriterium for, at man kan få dispensation til at lave en udvidet skolefritidsordning, at man skal være en lukningstruet skole, dvs. en skole med mindre end 150 elever. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at skolen er en meget betydningsfuld faktor i et lokalsamfund, og hvis man har mulighed for at lave en udvidet skolefritidsordning med de aktiviteter, som det naturligvis betinger, kan det være med til at sikre, at man kan fastholde skolen i lokalsamfundet. Det synes jeg faktisk er en rigtig god mulighed, og jeg ønsker ikke at fratage kommunerne den mulighed. Det skal naturligvis udtrykkeligt slås fast, at der er tale om en dispensation, og at den ganske enkelt bortfalder i tilfælde af, at skolen vokser og får over 150 elever. Jeg er til gengæld ikke enig med Kommunernes Landsforening, der i dagspressen i sidste uge har udtrykt ønske om, at det skal være en generel lovbestemmelse. Det mener jeg ikke der er grundlag for. Jeg mener fortsat, at det kun skal være en dispensationsmulighed, og jeg mener ligeledes, at det stadig kun skal være, hvis en skole er lukningstruet, man skal have den mulighed.