Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 52:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Præcisering af reglerne om tilsyn med plejehjem m.v.). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 27/10 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Forslaget her bygger i virkeligheden på en misforståelse.
     Det klarlægges med lovforslaget, at det naturligvis er kommunerne, der har ansvaret for, at ældre mennesker bliver behandlet ordentligt på plejehjemmene, og har ansvaret for at sikre plejehjemsplads til de af kommunens borgere, der har behov for det, men at kommunen selvfølgelig i det praktiske arbejde kan overlade det til private at løse de forskellige opgaver. Det, der er det helt centrale, er, at det er et kommunalt myndighedsansvar, at de ældre bliver behandlet ordentligt.
     Når lovforslaget er kommet, er det jo bl.a. som følge af de forskellige sager, der har været på plejehjem, hvor de ældre er blevet, ja, ligefrem slået ihjel nogle steder, og der er det altså vigtigt, at vi herinde hele tiden holder øje med, at de regler, vi har, er så klare og entydige, at der ikke er nogen tvivl udeomkring om, hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan man i praksis giver vore ældre medborgere en ordentlig behandling.

Da vores ordfører på området, fru Karen Klint, ikke kan være til stede, skal jeg læse hendes tale op.
     Som de fleste kan huske, blev reglerne om tilsyn med plejehjem m.v. til efter en lang debat, en debat, der handlede om kvaliteten i kommunernes tilbud, om de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene og om beboerne og de pårørendes indflydelse på hverdagen.
     Embedslægens tilsyn blev fastlagt til ét uanmeldt tilsyn. De to kommunale tilsyn blev bestemt til at være ét uanmeldt og ét anmeldt tilsynsbesøg. Det anmeldte tilsyn skulle øge beboernes og/eller de pårørendes muligheder for at forberede sig til mødet med kommunen, så der ikke kun blev sat fokus på de forhold, kommunen udvalgte til kontrol, men også fokus på de forhold, som de pågældende beboere syntes var vigtige i deres hverdag.
     For Socialdemokraterne er et tilsyn ikke kun en kontrolfunktion, men også et redskab, der skal bruges udviklingsmæssigt, det være sig både fagligt og kulturmæssigt, på det enkelte plejehjem, så beboerne sikres netop den kvalitet i hverdagen, som kommunen faktisk har lovet via sine egne kvalitetsstandarder, og som skal tilrettelægges individuelt, så der tages hensyn til den enkelte beboers egne ønsker for en god hverdag i en naturlig forlængelse af vedkommendes hidtidige liv.
     Tilsynet er en kontrol med, om borgerne får det rette kommunale tilbud på den rette måde og på den rette tid, og det er et redskab til aktivt at udvikle forebyggelse af fejl og til udvikling af det faglige og professionelle indhold i tilbuddet.
     Vi er bekendt med, at der har været indkøringsvanskeligheder med at få tilsynene ind i en god gænge, og vi er faktisk enige med Dansk Sygeplejeråd, der i deres svar har skrevet, at de ikke mener, at der er tilstrækkeligt grundlag til en revision af den gældende tekst.
     Vi er opmærksomme på, at enkelte kommuner, især mindre kommuner, har følt, at de ikke fagligt eller bemandingsmæssigt havde ressourcerne til at sikre et godt tilsyn, hvorfor de gerne ville have det udført af nogle andre.
     Vi står nu over for en kommunalreform, hvor kommunerne får en sådan størrelse, at de kan klare mange sociale opgaver, ja, som bekendt får kommunerne langt flere tunge sociale opgaver, end vi Socialdemokrater faktisk kan anbefale. Når nu kommunerne bliver større, er der ikke nogen undskyldning for, at de ikke har fagligt kvalificeret personale til at gennemføre de tilsyn, som faktisk er et kommunalt myndighedsansvar.
     Vi afviser ikke, at vi på sigt kan se på nogle af forholdene i tilsynsreglerne, om de kan gøres bedre og mere fleksible, men vi kan ikke lige her før en stor kommunalreform anbefale, at andre end kommunerne selv står for tilsynsbesøgene, ud fra nogle svar på spørgsmål om de fremtidige driftsformer af de sociale tilbud, hvor regeringen har oplyst, at der på sigt arbejdes hen imod færre kommunalt ejede tilbud og flere selvejende institutioner. Vi har intet imod selvejende institutioner, men det, at andre står for den daglige drift, øger efter vores opfattelse kommunens pligt til også selv at stå for de to årlige tilsyn. Det tror vi faktisk også at borgerne har en forventning om.

     Vi kan derfor ikke anbefale, at den foreslåede tekst udgår af lovteksten, men vi deltager gerne i en debat om, hvorvidt revisionspligten hellere skulle udsættes, til vi mere konkret kender konsekvenserne af den forestående kommunalreform. Så kan vi tage det op igen.

For nogle år siden var der en massiv kritik og meget medieomtale af forholdene på landets plejehjem. Og man må sige, at kritikken var berettiget. Det kom frem, at et plejehjem genbrugte bleer, at ældre mennesker blev udsat for tvangsmedicinering og omsorgssvigt. Når man hører den slags, så tror man, det er løgn, for hvordan kan man dog behandle gamle mennesker på den måde?
     Beboerne på landets plejehjem bliver dårligere og dårligere, så det er et fåtal, der er i stand til at forsvare sig selv og gøre krav på deres rettigheder. Mange ældre mennesker er bange for sanktioner, hvis de klager direkte, så den eneste klagemulighed er igennem pårørende, ellers er de overladt til de mennesker, som er ansat til at passe på dem.
     Der er altså et grundlæggende problem med hele filosofien omkring nærdemokrati og brugerindflydelse, når det gælder de allersvageste ældre. Respekt og værdighed skal være de grundlæggende værdier i indsatsen for de ældre, og den indsats yder de fleste af landets plejehjem. Desværre er der så de brodne kar, hvor det ikke går godt, så her er det da oplagt, at vi må gå ind og være garant for, at der føres stramt tilsyn med ældreplejen.
     På baggrund af de mange sager om omsorgssvigt vedtog Folketinget for få år siden et lovforslag, som indeholder regler for et bedre tilsyn med plejehjem og tilsvarende boliger. Lovforslaget var en udløber af den tids debat, bl.a. ældrehøringer, hvor både ældre og pårørende efterlyste klare retningslinjer for pleje og omsorg over for de svageste ældre og en større sikkerhed for et velfungerende tilsyn med indsatsen.
     Med lovens vedtagelse er der hermed sendt nogle kraftige signaler til kommunerne, signaler, der er omsat i lovgivning, som skaber rammer for kvalitet i forhold til de ældre, og som skaber rammer for det personale, som skal varetage det vigtige daglige arbejde.
     Men det kan selvfølgelig ikke stå alene, for ligegyldigt hvor mange kontrollanter man sender ud, kan man ikke garantere, at der ikke sker svigt. Et aktivt tilsyn skal også kombineres med en høj grad af etik og åbenhed. Det handler om holdningen hos personalet.
     Et godt plejehjem består af andet end sundhedsmæssige og hygiejniske forhold, de bløde værdier er lige så vigtige. Her tænker jeg på trivsel, livskvalitet, omsorg og respekt samt hensynet til det enkelte menneskes ret til at være sig selv eller være med i fællesskabet. Hvordan er atmosfæren, ånden på stedet? Er den varm, kold, restriktiv, kontrollerende, stresset, hjælpsom eller kærlig? Er der rum til en faglig og en menneskelig intuition fra personalets side? Har personalet tid til at gøre ting sammen med den ældre, og er der plads til spontane tiltag? Og så en vigtig ting: Får den ældre besøg af børn, børnebørn og oldebørn?
     Når vi taler om kvalitet i forhold til den ældre, så er det altså både med hensyn til legeme, psyke, sjæl og ånd.
     Dansk Folkeparti har lagt stemmer til den nugældende lov, vi støtter tankegangen bag loven, men som vi dengang skrev i betænkningsbidraget, vil vi være meget opmærksomme på, hvordan loven kommer til at virke i praksis i kommunerne, for hvis det viser sig, at der er behov for reguleringer, vil det blive taget op.
     Dansk Sygeplejeråd påpeger i sit høringssvar, at det er af den opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for revision af den gældende lov, og her er vi særdeles enige. Vi mener også, at det er vigtigt at få belyst, om antallet af kommunale tilsyn er optimalt, og det samme gælder, når det drejer sig om embedslægens tilsyn.
     For os er det egentlig ligegyldigt, hvem der udfører arbejdet, blot det bliver gjort, så vi kan godt gå ind for den pind i forslaget, som handler om, at teksten skal udgå, så også private kan gå ind og foretage tilsynene.
     Vi er som sagt positive over for det her forslag, men vi vil gerne under udvalgsarbejdet have belyst, om der er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere lovens virkning, og om resultaterne står i et realistisk forhold til indsatsen på området.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, skal jeg komme med følgende:

     Vi Konservative er af den klare opfattelse, at reglerne om tilsyn med plejehjem har haft en positiv effekt. For os er det vigtigt, at vi altid gør vores yderste for at sikre, at vores svageste medborgere bliver behandlet godt og med værdighed.
     Blandt de svage medborgere er også de beboere på plejehjem, der ofte er alene, da de pårørende enten er faldet bort eller måske bor langt væk, så regelmæssige besøg ikke er mulige; altså de ældre mennesker, som hverken selv kan protestere eller har pårørende, der kan klage eller protestere på deres vegne. Særlig for disse mennesker er det vigtigt, at der bliver ført tilsyn, så det sikres, at deres værdighed opretholdes. Vi husker de sager, hvor enkelte ældre var udsat for, at bleer blev genbrugt og anden helt uanstændig behandling. Vi kan derfor støtte en fortsættelse af tilsynsforpligtelsen og finder det derfor rigtigt at fjerne revisionsbestemmelsen.
     Vi kan ligeledes støtte præciseringen, der giver kommunerne mulighed for at lade andre end kommunen selv føre tilsynet. Det væsentlige er her, at det stadig er den kommunale myndighed, der på baggrund af tilsynets konklusioner tager stilling til, om reglerne er brudt.
     Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Forslaget om tilsyn med plejehjem var i sin tid et SF-forslag, og det er jo klart, at man holder specielt øje med de børn, man selv har sat i verden for at se, om de udvikler sig godt og rigtigt, og jeg er glad for at kunne se
i bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen medgiver, at det har betydet en klar forbedring, og at det har haft en positiv effekt i forhold til at hindre misrøgt af plejehjemsbeboere osv. Man kan sige, at det er underligt, at vi skal lave central styring på sådan et område, men efter de tilfælde, hvor man både på private, udliciterede plejehjem og også på kommunale plejehjem og selvejende institutioner havde ting, der fungerede for dårligt, var det jo nødvendigt at gøre det. Når man er valgt i Jylland, kan man jo godt lide sproglige underdrivelser, det ligger så at sige til naturen, og jeg synes, at en af de meget smukke i det her lovforslag er, at der er tale om: »en mindre præcisering«. Det synes jeg er en overvejelse værd, også i forhold til talen fra Dansk Folkepartis ordfører, som var glad for, at den her ordning nu var kommet. Jeg synes, man skal forestille sig følgende situation:
Vi står et sted, hvor tingene ikke fungerer. Der bliver klaget over, at tingene ikke fungerer, som de skal. Kommunen siger: Vi har jo udliciteret det her, det er ikke os, der foretager tilsynsopgaven, det er en privat virksomhed, så vær venlig lige at tage hen og tal med den private virksomhed om det. Den private virksomhed siger: Jamen det er jo ikke os; vi har lavet en aftale med kommunen om at føre tilsyn på det og det niveau. Det, jeg bare vil sige, er, at med det her er man i forbindelse med ansvarsforholdet med til at skubbe endnu et led ind og dermed gøre det yderligere uklart. Der forstår jeg ikke Dansk Folkepartis ordførertale, at man, hvis man er optaget af at sikre det her område, så tror, at det er klogt at skubbe endnu et led ind, der gør, at ansvarsforholdet yderligere flyder. Derimod kan jeg godt forstå, at regeringen vil det her, for regeringen er jo besat af tanken om, at alt, hvad der kan udliciteres til private, er af det gode, og modsat. Så er det klart, at man ønsker et forslag af den her art. Med de her bemærkninger har jeg antydet, at vi ikke vil kunne støtte forslaget.

Det væsentlige for os i det her forslag er, at man giver kommunerne en mulighed for at lade private udføre opgaverne, men man giver dem altså ikke en pligt til det. Nu skal vi nok en gang imellem huske på, at kommunerne jo altså er politisk ledet, og at det er vores kolleger, der sidder derude, og vi har sådan set stor tillid til, at de kan træffe fornuftige beslutninger efter de forhold, som nu er gældende i lige deres kommune. Derfor kan vi godt gå med til, at den ændring, at man får lov til at inddrage private i arbejdet, går igennem.
     Når hr. Villy Søvndal taler om, at det kan give et uklart ansvar, er vi af den klare opfattelse, at kommuner aldrig nogen sinde kan udlicitere deres myndighedsansvar. Hvis der kommer nogen og klager, er det kommunernes ansvar, og så må kommunerne gribe fat i dem, de nu har bedt om at udføre den her opgave.

     Det kunne lyde meget fornuftigt at se på loven igen, når kommunalreformen er blevet gennemført. Så har vi fået et større overblik over, hvilken betydning det har haft med tilsynene, og hvordan verden i øvrigt ser ud, så derfor kan vi tilslutte os de bemærkninger, der er kommet om revisionsbestemmelserne: at de ikke afskaffes nu, men at beslutningen udskydes til et passende tidspunkt, efter at strukturreformen er blevet vedtaget.

Da Enhedslistens ordfører ikke kan være til stede, skal jeg redegøre for vores synspunkter på lovforslaget:
     Forslaget peger jo på mere privatisering af funktioner, der burde ligge helt i offentligt regi. Heraf følger mere administration og i den sidste ende færre og dårligere ydelser til de ældre, og det er Enhedslisten klart imod. Vi mener som FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte, og Dansk Sygeplejeråd, at regeringens projekt med at gøre vores velfærd til en vare på det frie marked undergraver mange års arbejde på at lave et velfærdssamfund.
     Regeringen lægger op til, at kommunerne skal kontrollere de private selskaber, der skal kontrollere nogle andre private, som igen står for nogle offentlige ydelser, og det er jo nogle omveje.
     Kommunerne har stadig myndighedsansvaret, hvilket er fornuftigt, men for at kunne forstå forslaget helt vil Enhedslisten gerne under udvalgsarbejdet have svar på nogle helt konkrete enkeltheder, eksempelvis hvor tit et privat kontrolfirma skal afrapportere til kommunen, før regeringen mener, at kommunen på ansvarlig vis kan leve op til sit ansvar som myndighed, og spørgsmålet om, hvad konsekvenserne bliver, hvis det private tilsyn fejler. Hvem har erstatningspligten i dette tilfælde, kommunen som myndighedsansvarlig eller det private firma?
     I lovforslagets bemærkninger står der, at det særlige tilsyn med plejehjemmene vurderes at have haft en positiv effekt, når det gælder om at hindre misrøgt af plejehjemsbeboere. Misrøgt jo er et meget stærkt ord, og vi vil gerne have klargjort, hvad der menes med misrøgt. Er det eksempelvis, når beboerne ikke kan komme ud i den friske luft på grund af manglende personale? Hvis det er noget andet, der tænkes på, kunne det være rart at få oplyst, hvor mange tilfælde af misrøgt regeringen mener, tilsynene har forhindret. Men alt i alt er der tale om et forslag, der peger i modsat retning af det, som Enhedslisten vil, nemlig at sikre, at borgerne får mest mulig pleje, at der er lette sagsgange, og at der er så lidt administration som muligt.

Loven om tilsyn skal revideres her i folketingsåret 2004-05.
     Det særlige tilsyn med plejehjem blev indført for at hindre misrøgt af plejehjemsbeboere, idet der dermed kom fokus på plejen og omsorgen på plejehjemmene, og som der står
i bemærkningerne, vurderes det, at tilsynet har haft en positiv effekt. Det tror jeg også er rigtigt, for ikke alene har selve tilsynet virket, men der er også sendt nogle kraftige signaler ud om, at ældre mennesker, som kan være vores bedsteforældre, oldeforældre, naboer, tanter og onkler, skal behandles med værdighed og respekt og behandles, som vi selv gerne vil behandles, når den tid kommer. Det gælder både vedrørende kost, personlig pleje og de praktiske opgaver samt holdningen til de ældre og måden, man taler med dem på. Men gode plejehjem og dygtige hjemmehjælpere fratager ikke os som pårørende og naboer ansvaret for det sociale samvær, nærvær og besøg hos vore egne ældre i familien eller nabolaget. De ældre har brug for at vide og mærke, at de ikke er glemt, bare fordi de er blevet ældre, og at de stadig er en del af den familie og det nabolag, som de hører til. Det bliver præciseret i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fortsat har myndighedsansvaret for, at tilsynet foretages, og sådan skal det selvfølgelig blive ved med at være. Det bliver også præciseret, at det praktiske tilsyn skal varetages af mennesker, der udfører myndighedsopgaver i kommunen, et privat firma eller en anden kommune, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med om at udføre tilsynet, og det præciseres, at tilsynet skal være uvildigt og derfor aldrig må foretages af leverandører, hverken kommunale eller private. Vi synes, det er meget, meget vigtigt, at det bliver præciseret igen og igen, at tilsynet skal være uvildigt, det er faktisk det vigtigste for os i denne sammenhæng.

     Loven har virket efter hensigten, og jeg er faktisk helt enig med tidligere ordførere i, at det måske vil være fornuftigt at vente med at ændre paragraffen med revisionsbestemmelsen endeligt og permanent til enten efter eller i forbindelse med strukturreformen. Men Kristendemokraterne kan støtte L 52.

Jeg vil gerne takke for de faldne bemærkninger og for tilslutningen til lovforslaget og også gerne kommentere nogle af de ting, der er blevet sagt.
     Jeg må sige, at jeg studsede over meldingen fra SF's ordfører om, at man ikke kan tilslutte sig lovforslaget, fordi private får mulighed for at udføre det praktiske tilsyn. Sagen er jo, at det er gældende ret i dag, og det, der er tale om, er lige præcis en beskeden præcisering. Ordvalget i lovforslagets bemærkninger er meget bevidst, for ifølge regelsættet i dag kan kommuner overlade det til andre at foretage det praktiske tilsyn, men det er kommunen, der har myndighedsansvaret, og det er kommunen, der har tilsynsopgaven som sådan.
     For at understrege det blev der indført nogle bestemmelser, som har givet anledning til tvivl om, hvorvidt man fortsat må overlade det til nogle andre at udføre det praktiske tilsyn. Det bliver præciseret i reglerne, at det er tilladt, så kommunerne er sikre på, at de kan fortsætte med at overlade det til andre, hvis de har gjort det. Men det rykker ikke på nogen måde ved det myndighedsansvar, den pågældende kommune har for tilsynet, som det også blev gjort klart af bl.a. De Radikales og Kristendemokraternes ordførere.
     Dansk Folkepartis ordfører var inde på en vurdering af loven, altså hvilken virkning loven har haft. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at der faktisk har været en positiv effekt af tilsynet, og at de eksempler, der har været på, at der har været problemer, i virkeligheden har været fra kommuner, som ikke har gennemført de lovpligtige tilsynsbesøg. Det så vi bl.a. et eksempel på i sommeren 2003 fra Københavns Kommune.
     Jeg må sige, at jeg er forundret over meldingerne fra den socialdemokratiske ordfører, som gik på, at hvis selvejende institutioner driver plejehjem, hvor der er tilsyn, kræves der skærpede tilsyn, når der er andre leverandører end de kommunale. Jeg begriber simpelt hen ikke den mistro, der bliver udtrykt fra Socialdemokratiets side, for der er simpelt hen ikke dækning for at komme med sådanne ytringer. Når vi ser på de sager, der har været, og som har haft meget stor mediebevågenhed, har der altså været tale om kommunalt drevne plejehjem, og derfor er det uberettiget, når man siger, at det i den grad øger behovet for tilsyn, når det er andre end kommunerne, der driver plejehjemmene.
     Men ellers vil jeg se frem til de spørgsmål, der måtte komme under udvalgsbehandlingen, og som sagt takke for bemærkningerne til lovforslaget.

Der er en kort bemærkning til ministeren fra hr. Villy Søvndal.

Det er bare for at være sikker på, at socialministeren, der jo ikke var socialminister på det tidspunkt, da loven blev vedtaget, er fuldt orienteret om baggrunden for, at vi i sin tid vedtog den.
     Når socialministeren siger, at det var forholdene på kommunale plejehjem, der var årsag til det, er det ikke rigtigt. Vi havde tre samtidige historier. Vi havde en fra Odder - det er rigtigt, at det var et kommunalt drevet plejehjem - så havde vi en fra Farum, og som det formentlig er ministeren bekendt, var alt jo udliciteret i Farum, også plejehjemmene, fordi borgmesteren var ministerens tidligere partifælle, hr. Peter Brixtofte, og så havde vi en fra en sønderjysk kommune - jeg kan ikke huske hvilken - hvor det var en selvejende institution.
     Vi havde alle tre driftsformer repræsenteret, så det er simpelt hen ikke rigtigt, når ministeren siger, at det specielt var kommunale institutioner, der var årsag til lovgivningen.

Der er på ingen måde belæg for at sige, at der er behov for mere eller skærpet tilsyn på grund af, at det er andre end kommunen, der står for driften, for vi har altså på samme vis haft sager på kommunalt drevne plejehjem. Det, der er afgørende for mig, er, at de ældre skal kunne føle sig trygge, uanset hvem der står for driften, og det opnås ved et omfattende og grundigt tilsyn, som kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udføre.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.