Finder ministeren, at kvaliteten af de rammenotater, der sendes i høring blandt danske interessenter og til Folketingets medlemmer vedrørende EU-godkendelse af pesticider, er tilfredsstillende?

Spørgeren en bekendt med, at der er organisationer, som har afstået fra at skrive høringssvar vedrørende godkendelse af pesticider i EU, fordi kvaliteten af Miljøstyrelsens rammenotater er for ringe. Miljøstyrelsens kemikaliekontor er ligesom de øvrige kontorer i Miljøstyrelsen ramt af regeringens besparelser på miljøområdet. For så vidt angår besparelserne på pesticidområdet, har ministerens forgænger tidligere oplyst, at som konsekvens af besparelserne vil Miljøstyrelsen ikke prioritere pesticider, som ikke vurderes at være særligt miljø- eller sundhedsmæssigt problematiske for danske forhold. Konsekvensen af denne selvtilstrækkelighed er, at pesticidindustrien får langt bedre spillerum til at presse aktivsstoffer igennem EU-systemet. Da der er tale om et område, som er totalharmoniseret, har den danske inaktivitet og ligegyldighed over for pesticidanvendelsen i resten af EU konsekvenser for hele fællesskabet. Prioriteringen er i øvrigt naiv, fordi pesticidrester og nedbrydningsprodukter krydser landegrænser i fødevareprodukter og med vind og havstrømme. Miljøstyrelsens prioriteringer er i øvrigt udsat for gentagne ændringer, som følge af ministerens omprioriteringer i løbet af året, når sager tages op af oppositionen eller i pressen. Ændrede prioriteringer i løbet af et finansår bør ikke føre til væsentlige omprioriteringer i Miljøstyrelsens råderum, som allerede er skåret ind til benet. Udarbejdelse af rammenotater kunne være et område, som er prioriteret ned undervejs på grund af fremkomsten af nye sager, som vurderes at være mere akutte, fordi ministeren eller Miljøstyrelsen ikke har økonomisk råderum til at kunne håndtere 'pludseligt' opståede sager.