§ 20-spørgsmål S 1190 Om Tyrkeiets medlemsskab af EU.

Til: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Dato: 02-12-2004
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 02-12-2004
Endelig besvarelse 10-12-2004
Spørgsmålets ordlyd:
Vil statsministeren oplyse, om regeringen vil tilslutte sig krav fra andre EU-lande om, at det skal fremgå af topmødeerklæringen ved EU-topmødet i december, at formålet med at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet ikke nødvendigvis er at lade Tyrkiet opnå fuldt medlemskab af EU, men at der i stedet kan være tale om at indgå et tættere partnerskab med Tyrkiet, såfremt landet lever op til Københavnskriterierne?
Skriftlig begrundelse:
I en artikel i Berlingske Tidende den 30. november 2004 omtales et første udkast til konklusion på EU-topmødet den 16.–17. december. Ifølge udkastet vil EU stille en række skærpede krav til Tyrkiet, hvis landet vil gøre sig forhåbninger om optagelse i EU. I Frankrig er den folkelige modstand mod tyrkisk medlemskab så stor, at ledende franske politikere har set sig nødsaget til at love befolkningen, at der vil blive afholdt en folkeafstemning om Tyrkiets endelige optagelse. En række politikere, herunder præsident Jacques Chirac, har antydet, at optagelsesforhandlingerne ikke nødvendigvis skal ende med et egentligt tyrkisk medlemskab af EU, men i stedet en slags privilegeret partnerskab. Ifølge ovennævnte artikel har den franske præsident bl.a. udtalt: 'Vi kan ikke udelukke, at vi om nogle år bliver klar over, at Tyrkiets vej er så lang, at det ikke fuldt ud kan omfavne Europas værdier'. Denne udtalelse understøttes af en fransk diplomat, som siger, at der, såfremt der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er mulighed for 'at man undervejs kommer til enighed om, at begge parter er bedst tjent med et tæt samarbejde, der ikke indebærer fuldt medlemskab af Unionen'. I Danmark er den folkelige modstand mod Tyrkiets optagelse i EU ligeså markant som i Frankrig. Spørgeren mener derfor, at det vil være naturligt, hvis den danske regering tilslutter sig eventuelle franske krav om, at det af topmødeerklæringen skal fremgå, at formålet med at indlede optagelsesforhandlinger ikke nødvendigvis er et fuldt medlemskab af EU.
Dokumentdato: 10-12-2004
Modtaget: 10-12-2004
Omdelt: 10-12-2004

Svar på spm. nr. S 1190

S 1190 skriftligt LHØ (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 02-12-2004
Modtaget: 02-12-2004
Omdelt: 02-12-2004

Vil statsministeren oplyse, om regeringen vil tilslutte sig krav fra andre EU-lande om, at det skal fremgå af topmødeerklæringen ved EU-topmødet i december, at formålet med at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet ikke nødvendigvis er at lade Tyrki

Vil statsministeren oplyse, om regeringen vil tilslutte sig krav fra andre EU-lande om, at det skal fremgå af topmødeerklæringen ved EU-topmødet i december, at formålet med at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet ikke nødvendigvis er at lade Tyrki (pdf-version)
Html-version