Spm. nr. S 957

12) Til statsministeren af:
Klaus Hækkerup (S):
»Er det statsministerens opfattelse, at SF's deltagelse i den politiske aftale af 2. november 2004 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Danmark i det udvidede EU bortfalder, hvis SF's medlemmer stemmer nej til EU-forfatningstraktaten, også selv om SF's formand og/eller SF's folketingsgruppe anbefaler et ja til forfatningstraktaten ved den kommende folkeafstemning?«

Skriftlig begrundelse

I dagbladet Politiken er statsministeren den 3. november 2004 citeret for at sige, at hvis SF's medlemmer siger nej til aftalen ved urafstemningen »så er SF ikke længere med i aftalen«.

Statsministeren udtalte ifølge Politiken den 3. november i år, at hvis SF's medlemmer siger nej til aftalen ved urafstemningen, er SF ikke længere med i aftalen. Jeg vil godt høre, om udtalelsen er korrekt gengivet, og om det indebærer, at selv om SF's formand og et flertal i SF's folketingsgruppe anbefaler traktaten, er SF ude af aftalen. Gælder den så ikke? Har SF så ingen vetoret, må SF bare sætte sig ned og lytte til, hvad de andre partier, der er med i aftalen, siger? Det er det, jeg gerne vil have belyst.

Jeg må opfatte det sådan, at hvis SF's medlemmer stemmer nej ved den urafstemning, der nu skal finde sted, er det ensbetydende med, at partiet vil anbefale et nej til forfatningstraktaten, og så er det klart, at grundlaget for SF's deltagelse i aftalen falder væk. Så foreligger der en ny situation, og den må vi så drøfte de resterende aftalepartier imellem.

Jeg vil godt spørge statsministeren: Er SF's forhandlere, der har indgået denne aftale på folketingsgruppens vegne, enige i den fortolkning, statsministeren har givet her? Har spørgsmålet været vendt under forhandlingerne? Er de enige i, at hvis medlemmerne siger nej, på trods af at folketingsgruppen og SF's formand anbefaler et ja, er SF ude af aftalen? Er SF's forhandlere enige i den fortolkning?

Ja, jeg har ikke noget grundlag for at tro andet, end at SF's forhandlere er enige i det. Men jeg har en forhåbning om, at SF's medlemmer vil bakke op om aftalen, som jeg også set fra et SF-synspunkt synes burde være en god aftale.
     Det er selvfølgelig klart, at hvis SF's medlemmer stemmer nej, betyder det velsagtens, at partiet som sådan vil anbefale et nej til traktaten, og det er selvklart, at aftalen kun har mening som en aftale mellem de partier, der anbefaler et ja til den nye traktat.

Det må jeg forstå sådan, at hvis medlemmerne siger nej, uanset hvad folketingsgruppen siger, er SF ude af aftalen, men den eksisterer fortsat, og de øvrige partier er bundet til den.
     Vi kan altid genoptage den diskussion, som var mellem statsministeren og hr. Keld Albrechtsen, for det er jo meget rart at få endeligt afklaret, om aftalen kan opsiges eller ikke kan opsiges. Men jeg må forstå det sådan, at de øvrige partier kører videre med aftalen, og at SF er ude og ingen mulighed har for at nedlægge nogen form for veto eller påvirke beslutningerne.

Hvis der sker det, at SF's medlemmer stemmer nej til aftalen, foreligger der en ny situation, der så må drøftes mellem de resterende aftalepartier, idet jeg forudsætter - i hvert fald med det kendskab, jeg har til strukturer og beslutningsprocesser i SF - at hvis SF's medlemmer stemmer nej, er det ensbetydende med, at partiet som sådan vil anbefale et nej til traktaten. Men forudsætningen for at være med i aftalen er, at man anbefaler et ja til traktaten.

Jeg synes desværre ikke, svaret var helt klart. Selv om jeg ved, at statsministeren ofte siger, at statsministeren svarer klart, var det ikke helt klart, hvad der egentlig vil ske, hvis SF's medlemmer siger nej til aftalen og dermed også siger nej til forfatningstraktaten.
     Statsministeren siger, at der så foreligger en ny situation. Jeg kunne godt tænke mig et klart svar på, hvad der vil ske i den nye situation, og det kan statsministeren vel godt give, for statsministeren må vel have gjort sig nogle tanker om, hvorvidt de partier ud over SF, som har indgået aftalen, vil fastholde den. Man må vel have indgået aftalen, fordi man synes, det er fornuftigt at have hånd i hanke med, hvornår afgørelser overgår fra enstemmigheds- til flertalsafgørelser - eller hvad?
     Spørgsmålet går simpelt hen på: Er statsministeren ikke enig i, at man under alle omstændigheder må fastholde aftalen, selv om den ikke er særlig meget værd?

Nu begiver jeg mig altså ikke ud i hypotetiske diskussioner om, hvordan man skal forholde sig, hvis det ene eller det andet eller det tredje sker. Nu finder der i øjeblikket en urafstemning sted i SF, og jeg synes, den skal have lov at finde sted uden indblanding udefra. Lad SF's medlemmer diskutere spørgsmålet og tage stilling, så vurderer vi situationen, når afstemningsresultatet foreligger.
     Jeg kan ikke komme det meget nærmere end at sige, at kommer SF og siger: Vi kan ikke være med i aftalen, fordi medlemmerne har stemt nej - ja, så er der en ny situation, som de tilbageværende aftalepartier må diskutere. Jeg kan sige, at for mit eget vedkommende kan jeg stå ved hvert et ord, der står i aftalen, uanset om SF er med eller ej, men det er jo en ny situation, hvis et aftaleparti pludselig ikke kan være med længere, og den situation må så drøftes mellem de tilbageværende aftalepartier.

Så går mit spørgsmål på: Er det ikke korrekt forstået, at der her i Folketinget ofte indgås politiske aftaler mellem forskellige partier, som er enige om, at det er en god aftale, men hvor man godt kan forestille sig, at et af partierne går ud af aftalen, uden at det betyder, at den falder væk? Eller omvendt: Vi indgår vel også politiske aftaler her på Christiansborg, hvor vi åbner mulighed for, at andre partier kan tilslutte sig, uden at det ændrer ved den aftale, der er indgået.

     Er det ikke korrekt forstået? Og burde det egentlig ikke også gælde for aftalen her, som er indgået af et bredt spektrum af de politiske partier på Christiansborg? Var det ikke rimeligt at give SF's medlemmer forbrugeroplysning om, hvad der vil ske, hvis de siger nej til forfatningen - man kunne godt forestille sig, at de vil gøre det - og gør det i øvrigt ikke indtryk på statsministeren, at fremtrædende medlemmer af SF, bl.a. Pernille Frahm, Morten Homann og Mette Pfeiffer, faktisk anbefaler et nej?

Jeg vil ikke på nogen som helst måde blande mig i den interne debat i SF. Lad den debat køre uden indblanding udefra.
     Jeg vil heller ikke begive mig ud i spekulationer om, hvorledes vi skal forholde os, hvis det bliver det ene eller det andet resultat af afstemningen i SF. Kommer SF's forhandlere til os og meddeler, at nu må SF sige nej, fordi medlemmerne har stemt nej, er der som sagt en ny situation, som så må drøftes mellem de tilbageværende partier. Længere kan vi altså ikke komme i dag.
     Jeg må sige, det er tankevækkende, at hr. Peter Skaarup er så interesseret i behandlingen af en aftale, som han selv har ønsket at stå uden for. Det er da ret interessant, men lad nu os, der har indgået aftalen, håndtere den. Det kan vi godt gøre uden indblanding fra hr. Peter Skaarups side.

Jeg synes godt nok, det var et besynderligt svar, hr. Peter Skaarup fik her til sidst. Der er indgået en aftale, der har vidtrækkende betydning for Danmarks tilknytning til EU, og så må partier, der ikke er med i aftalen, ikke stille spørgsmål om den. Jeg synes, det er ganske bemærkelsesværdigt.
     Jeg synes også, det er underligt, når statsministeren siger, at han ikke vil blande sig i SF's interne afstemning og slet ikke udtale sig om hypotetiske spørgsmål, men dog er
i stand til at sige, at hvis SF's medlemmer stemmer nej til aftalen ved urafstemningen, er SF ikke længere med i aftalen. Er det ikke netop at blande sig i den interne afstemning i SF? Er det ikke at sige til SF's medlemmer: Hvis I stemmer nej, så er I ude, for så smider vi jer ud? Derfor undrer det mig også, at statsministeren kan sige her under debatten, at så foreligger der en ny situation, der må drøftes mellem partierne. Foreligger der en ny situation, eller er SF ude, hvis medlemmerne stemmer nej? Det spørgsmål vil jeg gerne have svar på.

Det er jo ikke særlig indviklet. For det første vil jeg gerne sige, at alle er velkomne til at stille alle de spørgsmål om aftalen, de vil, men jeg siger bare, at hvordan vi vil håndtere situationen i det ene eller andet tilfælde efter udfaldet af SF's urafstemning kan man ikke forlange at jeg skal tage stilling til i dag.
     Jeg synes, det er lidt sært, at de, der ikke er med i aftalen, er så interesserede i det. Vi finder ud af det, når vi ser resultatet af SF's urafstemning, men selve aftalens indhold er man velkommen til at stille alle de spørgsmål om, som man vil, og jeg har også svaret på de spørgsmål, der er stillet i dag.
     Jeg må gentage, at aftalen bygger på, at de partier, der har indgået aftalen, anbefaler et ja ved den kommende folkeafstemning om den nye traktat. Kommer man og siger: Vi kan ikke anbefale et ja, vi vil gå ud og anbefale et nej - jamen så er det klart, at så kan man ikke være med i aftalen, for så giver det ingen mening, og så må de tilbageværende aftalepartier diskutere, hvad der så skal gøres. Det er det, jeg har sagt i dag, og længere kan vi ikke komme på nuværende tidspunkt.

Hermed sluttede spørgsmålet.