Den næste sag på dagsordenen var:
15) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 29:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Af Lone Møller (S) m.fl. (Fremsat 18/3 2005).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Schyy!

Så kom der ro i salen.

Ellers kan de blive vaccineret, kan de.

Det kan de, ja. Nogle er jo vaccineret med en grammofonstift, andre vil vaccineres mod hepatitis B, og det er det sidste, vi skal diskutere her.
     Det er et væsentligt tema, og jeg vil gerne sige, at det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne fremsætter her, er et beslutningsforslag, som umiddelbart må vække interesse, for ingen kan jo være uenig i målsætningen om at beskytte raske mod at blive smittet med en så alvorlig sygdom som hepatitis B. Selv om leverbetændelse, hepatitis B, for det meste går over af sig selv, kan den jo udvikle sig til en kronisk tilstand, som bliver alvorlig, og derfor er den overvejelse om vaccination eller ej, som vi nu må gøre os på baggrund af beslutningsforslaget, relevant.
     Hvis jeg ud fra en samlet vurdering af fordele og bagdele ved et sådant forslag nåede frem til, at det var en god idé, ville jeg gerne herfra tilkendegive, at så ville jeg være den første til at støtte det. Det interessante i politik er jo ikke, hvem der har ophavsret til forslagene, men om forslagene er gode eller ej, og helt ærligt synes jeg, man må sige om forslaget her, at det ikke ligger på den flade hånd. Der er pro et contra, og det er jo også derfor, vi har bedt Sundhedssstyrelsen som vores alle sammens øverste sundhedsfaglige rådgivning om at komme med sin indstilling til spørgsmålet.
     Jeg er helt opmærksom på, at indstillingen fra Sundhedsstyrelsen ikke var kendt, da forslaget blev skrevet i marts måned, og ordføreren for forslagsstillerne har jo endnu ikke haft ordet, så jeg ved ikke, om indstillingen fra Sundhedsstyrelsen rykker noget. Men omvendt er det jo ikke nogen hemmelighed, at al dialog i folkestyret ikke kun foregår i Folketingssalen, så jeg har et rimelig klart billede af, at Socialdemokratiet på trods af Sundhedsstyrelsens indstilling fortsat synes, at det vil være fornuftigt at vaccinere.

     Det får mig til at anføre den helt principielle betragtning, at jeg synes, vi generelt skal være meget, meget varsomme fra politisk hold med at underkende faglige indstillinger gennem afstemninger, og derfor røber jeg heller ikke nogen hemmelighed ved at oplyse, at regeringen agter at følge indstillingen fra Sundhedsstyrelsen om ikke at indføre vaccination mod hepatitis B i det danske børnevaccinationsprogram. Det har jeg også allerede tilkendegivet over for Sundhedsudvalget, da jeg oversendte styrelsens indstilling til Sundhedsudvalget.
     Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at der bag Sundhedsstyrelsens indstilling gemmer sig delte meninger, også i fagkredse. Sådan er det jo i øvrigt tit, og det er præcis grunden til, at vi har en Sundhedsstyrelse til at veje pro et contra og give en samlet faglig anbefaling. Den er nu kommet, og her lægger styrelsen først og fremmest vægt på, at der ikke i Danmark er et smittetryk, som gør det aktuelt at skifte til massevaccination af alle børn.
     Jeg synes også, der er grund til at minde om, at lande omkring os som Storbritannien, Irland, Holland og de øvrige nordiske lande ej heller har besluttet at indføre massevaccination. Disse lande er karakteriseret ved at have en bæretilstand, der ligesom i Danmark er meget lav. I Danmark er antallet af nye tilfælde af hepatitis B i løbet af de sidste 20 år faldet fra 250 til 40 pr. år, og det er også baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at når der skal sættes ind over for hepatitis B - og det skal der jo - skal det ske mere målrettet og systematisk ved screening af de udsatte relevante personer, ved rådgivning af de smittede og ved vaccination af de kendte risikogrupper, f.eks. stiknarkomaner, homoseksuelle, nyfødte af smittede mødre og alle os andre, når vi fra tid til anden rejser til lande, hvor risikoen for smitte er særlig høj.
     Der er en lang række grunde til, at styrelsen anbefaler at fortsætte den nuværende målrettede strategi, som sådan set har båret frugt. Jeg skal bare fremhæve, at Danmark er blandt de lande i verden, hvor hepatitis B-virus er mindst udbredt, at infektionen er begrænset til særlige grupper og spredes af kendte smitteveje, og at antallet af nye tilfælde pr. år, der ikke er importerede, er faldet markant på grund af den hidtidige risikostrategi.
     Jeg vil også gerne fremhæve den helt afgørende pointe, der ligger i at værne om det danske børnevaccinationsprogram og den høje dækningsprocent, det har. Børnevaccinationsprogrammet beskytter mod sygdomme som truer alle børn, og det er utrolig vigtigt, at vi står vagt om tilslutningen til det. Vi bør i hvert fald alle sammen være opmærksomme på, at hvis man inkluderer hepatitis B, alt afhængig af hvordan man organiserer det, er spørgsmålet, om der fortsat skal være et vaccineprogram på serum, eller om man helt skal lukke det ned og købe alting ude på det private marked. Alt afhængig af en afklaring af det spørgsmål kan der komme en situation, hvor man for at vaccinere for hepatitis B skal inkludere yderligere et stik i børnevaccinationsprogrammet, og det vil i hvert fald være et skridt, som jeg tror vil indebære en risiko for, at opbakningen til programmet smuldrer.
     Det er sådanne overvejelser, der gemmer sig bag Sundhedstyrelsens indstilling. Dem ønsker regeringen at følge, og det er også derfor, vi har taget en række initiativer. Vi har netop indført tilbud om gratis hepatitisvaccination til alle injektionsnarkomaner og til deres samlevere og seksualpartnere - et meget vigtigt initiativ over for denne udsatte risikogruppe - og regeringen har som bekendt også besluttet, at alle gravide kvinder fra i år rutinemæssigt får tilbudt screening for hepatitis B og gratis vaccination af de smittedes nyfødte børn. Det er nemlig sådan, at kronisk hepatitis B hos børn hovedsagelig skyldes, at barnet bliver smittet ved fødslen, hvis moderen er smittet. En generel børnevaccination med hepatitis B-vaccine vil ikke forhindre denne form for smitte, det vil derimod en screening af gravide og en vaccination af nyfødte børn, som er født af smittede mødre. En sådan indsats, som nu er sat i gang rutinemæssigt, vil bidrage til at forebygge smitte af barnet, og derfor er dette nye initiativ også meget vigtigt for at reducere udbredelse af smitte.

     Min samlede vurdering er derfor, at vi med den hidtidige strategi og de nye tiltag, der er taget, er godt i gang med meget målrettet at gøre op med hepatitis B-virus. Men jeg er jo ikke tonedøv, og jeg kan sagtens fornemme, at der er en del spontan opbakning til ideen om at inkludere hepatitis B-virus i børnevaccinationsprogrammet. Jeg tror imidlertid, at hvis man folder sagen ud i alle dens nuancer, kan man meget vel, også hos dem, der spontant tænder på ideen, nå det modsatte resultat, og hvis det kan have nogen interesse, vil jeg gerne tilbyde - om ikke i direkte forlængelse af debatten her i dag, så i den nærmeste fremtid - at kredsen af sundhedsordførere og jeg selv kan mødes for at se nærmere på området for i en tættere dialog at få testet, om de tiltag, regeringen har taget, er tilstrækkelige, om der er brug for i en periode at sætte yderligere fokus på spørgsmålet, eller om der måske med fordel kan laves en køreplan, efter hvilken man på et senere tidspunkt kunne genoverveje spørgsmålet om inkludering af hepatitis B-vaccination i børnevaccineprogrammet.
     Min samlede konklusion er altså, at regeringen af de grunde, jeg her har nævnt - jeg kunne godt finde flere gode grunde - ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men jeg synes omvendt, at vi står med en problemstilling, der ikke bør gå politik i, men som alle må have en interesse i, at vi håndterer på den bedst tænkelige måde. Jeg tror altså ikke, at det foreslåede metodevalg er det rigtige, men det synes jeg ikke skal skygge over, at det kunne være fornuftigt, at alle sundhedsordførerne og jeg selv satte os sammen og fik en tættere diskussion om den måde, vi håndterer hepatitis B-virus på i Danmark.

Jeg reagerer lidt på, at ministeren kalder dem, der støtter forslaget, for nogle, der spontant bakker forslaget op.
     Det er jo ikke et spontant forslag, det er et forslag, der har været meget længe undervejs. Helt tilbage i 2001 begyndte man at se på, om det var en idé at indføre hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet, så derfor er der ikke tale om noget spontant og slet ikke, når man læser høringssvarene, der er gennemarbejdede og meget kløgtige.
     Jeg er enig med ministeren i, at man skal være varsom med at underkende faglige indstillinger. Men jeg synes også, vi har nogle meget klare faglige indstillinger fra bl.a. Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Hepatologisk Selskab og Hepatitisforeningen. Det er folk, der har arbejdet med spørgsmålet i mange år, og som ikke bare reagerer spontant på forslaget, men siger af et godt hjerte, af faglig kundskab og af velvilje, at det er et godt forslag, som skal støttes, så hvorfor vil ministeren underkende denne faglige ekspertise?

Jeg kan i det store og hele henvise til den tale, jeg netop har holdt, og så kunne jeg begynde at opremse en række andre høringsberettigede parter, som er nået til den modsatte konklusion af den, der refereres til her. Det har samlet set ført til det resultat, at Sundhedsstyrelsen - formentlig også ud fra et godt hjerte og vel også, fordi de har den bundne opgave at være det øverste rådgivende organ - har givet en anbefaling, som er modsat den, der ligger bag forslaget.
     Jeg er helt opmærksom på, at forslaget ikke er udtryk for spontanitet, men når jeg taler om opbakning til forslaget, taler jeg ikke så meget om opbakning fra det parti, der har lavet forslaget, for det er vel naturgivet, at den er til stede; det må man da gå ud fra. Men jeg fornemmer, at der kunne være andre partier, som lidt mere spontant lader sig tilsmile af ideen, og det er i lyset af det, jeg siger, at jeg synes, vi skulle sætte os sammen. Der er jo det med spontanitet, at når spørgsmålet har været overvejet i mange år, og vi samtidig kan se, at sagen udvikler sig i den meget rigtige retning, kan man måske undre sig over, at når vi noget nær er nået frem til den situation, at vi er i stand til at bekæmpe problemet via de tiltag, vi har gjort, ruller man i virkeligheden frem med en gammel idé, som Sundhedsstyrelsen ikke kan anbefale.

Jeg synes absolut, det vil være fornuftigt at tage denne snak, og det er vi også åbne over for. Vi håber selvfølgelig, der viser sig et flertal for forslaget i dag, men uanset hvad vil vi meget gerne tage en snak med ministeren om, hvordan man kommer videre.
     Når ministeren gennemgår høringssvarene igen, finder han jo nok ud af, at der ikke er så mange høringssvar, der er negative over for forslaget.

Det er næsten alle - vel 90 pct. - der har meldt ind, der enten er positive eller også forholder sig neutralt til ideen, men hælder til en positiv vinkel. Det er bare for at sige, at der er meget sagkundskab, meget faglighed bag det her forslag, og derfor er der også grund til, at ministeren i dag bakker op om det.

Ministeren kan ikke bakke op om forslaget, for jeg støtter mig til Sundhedsstyrelsens anbefaling, som jo bl.a. hviler på, at VaccinationsForum, som jo er dedikeret den her specielle opgave, ikke kan anbefale det, at Dansk Selskab for Almen Medicin ikke kan anbefale det, at Statens Serum Institut ikke kan anbefale det. Nu synes jeg, vi skal lade være med at gøre det her til en konkurrence om, hvem der anbefaler hvad.
     Der er jo ingen tvivl om, at isoleret set er det at vaccinere mod en hvilken som helst given sygdom positivt. Det skal bare holdes op mod effekten af det og bivirkningerne ved det. Og det, der er en alvorlig bivirkning ved at inkludere denne vaccination i børnevaccinationsprogrammet, er risikoen for, at den generelle opbakning til programmet smuldrer, specielt hvis man vælger - også i lyset af, hvordan vi i øvrigt har indrettet vores beredskab med vaccineproduktion på serum - at tilrettelægge det på en måde, hvor det medfører yderligere stik i programmet. Det er sådan set den bekymring, jeg har.
     Men mit hovedargument er sådan set, at vi gør betydelige fremskridt i den sag via de målrettede initiativer, vi har taget, og derfor synes jeg, vi skal forfølge det spor, og jeg vil gerne være med til sammen med ordførerne at se på, om man kan være mere ambitiøs på det her felt, sådan at de, der spontant bakker op om denne her idé, betrygges med hensyn til, at det er et forkert metodevalg.

Tak til ministeren for dette lange svar. Så går vi til næste korte bemærkning, og det er fru Lone Møller, værsgo.

Det kan jo undre lidt, at en rapport, der har været meget længe undervejs, har ligget så længe. Det kan undre endnu mere, at høringssvarene på MTV-rapporten først er tilgået Folketinget i går eftermiddags. Det kan være årsagen til, at måske ikke alle har nået at sætte sig ind i det.
     Men jeg må sige, at det også støder mig, når ministeren siger, at andre partier måske spontant tilslutter sig. Jeg har en opfattelse af, at andre partier selvfølgelig har sat sig ind i det. Derfor vil jeg gerne bede ministeren om at bekræfte, at et klart flertal af de foreninger og selskaber, som har haft MTV-rapporten i høring, klart anbefaler det.
     Jeg vil også gerne bede ministeren om at bekræfte, at de tre, som ministeren nævnte, vaccinationsselskabet, Seruminstituttet og medicinalselskabet - ikke medicinalselskabet måske, men de to andre - måske kan have nogle andre interesser. Jeg oplever faktisk ikke, at medicinalselskabet er negativt og imod, tværtimod læser jeg høringssvaret sådan, at man er neutral. Men jeg vil gerne bede om en bekræftelse på det.

Jamen der er givetvis mange, der har mange interesser i det her. Jeg kan da også se på internettet i dag, at nogle af de private medicinalfirmaer, der kunne komme i betragtning, hvis Folketinget træffer en beslutning som den, Socialdemokratiet foreslår, har store interesser i den her sag. Det fornemmer jeg da ret tydeligt. Så der er da mange, der har interesser i den her sag.
     Min brug af ordet spontanitet dækker jo over, at jeg har kunnet iagttage, også på Ritzaus Bureau i dag, at der er partier, som tænker: Nå ja, men vi hælder til at støtte det her forslag, og det er der, jeg så bare stille og roligt maner til lidt eftertanke og siger: Jo, jo, det kan lige umiddelbart se meget fornuftigt ud, man kan lade sig besnære af det, det er da også spontant, men der gemmer sig altså en del problemstillinger bag det her forslag, som det er værd at få foldet ud.
     Min prognose, men det kan debatten jo vise, vil være den, at der ikke er et flertal i Folketinget, der i dag umiddelbart er klar til at sige: Det her gør vi. Men der vil rimeligvis være mange i Folketinget, der siger: Det her vil vi gerne se nærmere på. Og det er sådan set baggrunden for, at jeg siger: Jamen så vil jeg gerne stille mødefaciliteter til rådighed for, at vi kan få en samlet snak om håndteringen af hele det her problemfelt.

Tak til ministeren. Anden korte bemærkning fra fru Lone Møller.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren kan løfte sløret for, hvad det er, vi mere skal folde ud. Vi har jo faktisk vedtaget at have et organ, et medicinsk teknologivurderingsråd, som har arbejdet til bunds med denne her sag. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvad er det, vi mere skal folde ud omkring ministerens mødebord? Jeg mener faktisk, at det er klart afdækket i denne her sag.
     Så vil jeg også gerne spørge ministeren, om ikke ministeren kan bekræfte, at indfører vi et vaccinationsprogram, kan vi faktisk komme hepatitis B til livs hundrede procent i løbet af en årrække.

Jamen vi har også i fællesskab taget ansvaret for at lave et organ, der hedder Sundhedsstyrelsen, som ved lov sådan set er tillagt den opgave at være vores øverste rådgivende organ, og som ikke kan anbefale det her.
     Det er derfor, jeg sådan set synes, at man skal tænke sig lidt om. Også af principielle grunde må det være sådan, at hvis man politisk vil afvige fra en faglig indstilling fra det organ, vi selv har defineret er den højeste sagkundskab, så skal der altså være ret tungtvejende grunde til det. Og jeg vil i hvert fald anbefale, at det sker i en dialog, hvor man også har mulighed for at få testet de overvejelser, der ligger bag Sundhedsstyrelsens anbefaling.
     Der er mange ting, der skal foldes ud. Hvordan skal man tilrettelægge det her? Hvad betyder det f.eks. for vaccineproduktionen på serum? Det er et afledt spørgsmål. Afhængigt af hvordan man organiserer det, så kan det her betyde, som jeg var inde på før, at man skal indføre flere stik i programmet. Hvis man indfører flere stik i programmet, hvad er så effekten i forhold til opbakningen generelt til vaccineprogrammet?
     Der er mange spørgsmål her plus en vurdering af, hvilke øvrige initiativer vi har taget for at bekæmpe hepatitis B. Kan mere gøres dér, sådan at man kan nå længere via den målrettede strategi frem for denne her massevaccinationsstrategi? Det er sådan set alle de spørgsmål, jeg synes det ville være relevant at få diskuteret.

Jeg vil meget gerne stille ministeren et spørgsmål - jeg skal nok selv i min egen ordførertale komme ind på, hvordan vi forholder os til det. Det bliver jo fra Sundhedsstyrelsens side anbefalet, at man laver risikovurderinger, at man laver risikovaccinationer eller i hvert fald tilbyder risikovaccinationer. Kunne ministeren her også komme med en tilkendegivelse af, hvorvidt man kunne brede det ud, sådan at man faktisk kunne tilbyde hepatitis B-vaccinationer til alle dem, der måtte ønske det, sådan at de personer, der eksempelvis skal på en udlandsrejse eller lignende, hvor de føler, at de kan blive udsat for en risiko for en hepatitis B-virus, kan få dækket deres udgifter; at man simpelt hen tilbyder dem en gratis vaccination for dermed yderligere at nedsætte det eksisterende sygdomspres, der kan være?

Det er da en spændende idé. Også den idé tror jeg skal foldes ud, før man kan tage samlet stilling til, om det så også er en god idé, der holder hele vejen igennem.
     Nu diskuterer vi hepatitis B, og det er jo fair nok, men det er jo lidt vigtigt, at vi også holder fast i nogle principper om, hvad vi i øvrigt har af betalingsregler for vaccination i forbindelse med udlandsrejser. Der vil jeg så spontant sige - for jeg mener ikke, at spontant er noget fyord - at der vil jeg være lidt varsom med lige i forhold til én bestemt vaccination at sige, at der har vi så en anden betalingsregel end i forhold til alle mulige andre alvorlige sygdomme, man kunne pådrage sig, hvis man tager til udlandet.
     Men det, der er relevant at få set på med hensyn til de initiativer, vi har taget og er i gang med at rulle ud,
f.eks. det rutinemæssige tilbud om screening og efterfølgende gratis vaccination, er: Hvad er prognosen for effekten af det? Er der nogle yderligere målgrupper, som vi skal have med ind i de tiltag, vi har gjort, for meget målrettet at vaccinere injektionsnarkomaner m.v.? Det er jo sådan set den diskussion, jeg gerne vil have, og der vil jeg ikke udelukke nogen ting på forhånd. Jeg beder bare så mindeligt om, at man ikke sådan lige uden videre siger: Lad Sundhedsstyrelse være Sundhedsstyrelse, vi ved bedre, lad os nu bare lave det danske børnevaccinationsprogram om.

Jeg er da godt klar over, at tingene er komplekse på grund af, at der er så mange regler for forskellige vaccinationstyper. Men årsagen til, at jeg trak dette frem i forhold til hepatitis B-vaccination, er jo, at Sundhedsstyrelsen helt specifikt netop kommer med en anbefaling, der hedder: Lad os undgå, at risikogrupperne bliver udsat for den sygdom, for derved simpelt hen at nedsætte muligheden for, at børn bliver udsat for den sygdom.
     Vi ved, at et af de steder, hvor der foregår smitte af danskerne, bl.a. er, når de er på udlandsrejser. Og det er klart, at kunne man med en begrænset udgift få dækket det problem, ville der jo være endnu mindre grund til at sætte et børnevaccinationsprogram i gang.

Jeg er sådan set meget enig i, at det er en målgruppe, der skal sættes ind over for, og det gør vi jo også. Det, jeg bare ikke vil binde mig til, er uden videre at købe ideen om, at man så lige præcis i forhold til den her vaccine skulle sige, at så gælder der et andet sæt betalingsregler her. Det kan også være, at det handler om bedre og mere målrettet information til folk, der skal ud at rejse. Men det vil jeg slet ikke stå og binde mig til.

     Jeg vil bare sige, at jeg synes, det er relevant at få sat sig ned og få diskuteret de her ting, sådan at vi ikke skyder gråspurve med kanoner, hvis vi rent faktisk allerede har udviklet nogle mere målrettede våbentyper, som kan bekæmpe det her problem uden de mulige negative bivirkninger, der vil være ved, at en udbredelse af børnevaccinationsprogrammet risikerer at føre til, at den generelle opbakning til programmet falder. For så har vi jo for alvor eftervist den gamle sætning om, at det gode er det bedstes værste fjende, ikke?

Jeg var rigtig glad for de indledende replikker om, at det her bestemt ikke er en sag, der ligger på den flade hånd. Der er meget pro et contra, som ministeren selv var inde på, og jeg synes, hele sagen, både MTV-rapporten og også Sundhedsstyrelsens indstilling, i virkeligheden bærer præg af, at det ikke er noget, hvor man kan sige, at der ligger en videnskabelig evidens bag det hele. I sidste ende handler det jo også om at træffe en beslutning. Derfor synes jeg heller ikke, man kan sige, at der er nogen, der lader sig besnære af den ene eller den anden side. Jeg synes faktisk, det helt fagligt-sagligt er en åben debat om, hvad der er bedst.
     Nu bed jeg mærke i, at ministeren sagde, at med det her forslag kunne man måske risikere, at man landede helt modsat. Og der vil jeg egentlig gerne have uddybet: Hvad er det for en situation, ministeren ser for sig, hvor man faktisk med det her forslag kan forværre tingene i forhold til det, der er sat i gang?

Vi har udviklet et børnevaccinationsprogram, som jo baserer sig på, at forældrene frivilligt lader deres børn gå ind i det her program. Det hviler sådan set på, at der er tillid til programmet, og at der er opbakning til programmet.
     Den bekymring, man kan have, og som jo også ligger bag Sundhedsstyrelsens indstilling, er, at hvis vi breder viften ud, specielt hvis vi tilrettelægger det på en sådan måde, at der skal et stik yderligere til, vil den generelle opbakning kunne smuldre.
     Så kan vi selvfølgelig have gjort noget vældig godt i forhold til hepatitis B, men der er bare to problemer. Det ene er, at det gode, vi ville gøre for hepatitis B, kunne vi have gjort på andre måder med samme effekt, hvis vi gik målrettet til værks. Det er den ene del af problemet.
     Den anden del af problemet er, at hvis den generelle opbakning smuldrer, risikerer vi jo altså at se nogle smittemønstre i forhold til nogle andre sygdomme, som vi i dag har under kontrol, fordi opbakningen til børnevaccinationsprogrammet er så stor, som den er. Det er jo den afvejning, der skal foretages.
     Jeg er meget enig med fru Charlotte Fischer i, at det er en faglig-saglig overvejelse og afvejning, og det er jo præcis derfor, man ikke bare lige skal lade sig besnære af den nemme løsning, men se det her i en sammenhæng. Og det er jo sådan set også muligheden for at få en tættere dialog om den sammenhæng, jeg stiller til rådighed.

Jeg er fuldstændig enig i, at selve opbakningen til det generelle børnevaccinationsprogram er meget afgørende. Det er den også for os i den her sag, og derfor vil det også være en af de ting, der afgør, hvordan vi tager stilling i sagen.
     Men så vil jeg også gerne spørge: Ved ministeren noget om, hvad de historiske erfaringer er på det her område, altså om der, når man udvider børnevaccinationsprogrammet, faktisk opstår den her risiko for, at forældre bliver nervøse og trækker deres børn ud? Har man en eksakt viden om det, eller er det mere sådan fornemmelser?

For mig er det i hvert fald ikke en fornemmelse, for mit udsagn her hviler jo på en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, som gør sig den bekymring, som jeg sådan set som udgangspunkt ikke mener er noget, der bare kan være en fornemmelse i Sundhedsstyrelsen.
     Det mere principielle i sagen er jo: Hvem er det - jeg føler mig i hvert fald umiddelbart personligt ikke klædt på til det - der siger: Jamen det kan da godt være, at Sundhedsstyrelsen, som bliver sat i verden for at foretage de her afvejninger, har afvejet tingene på en given måde, men jeg er nok lidt klogere, jeg afvejer lidt anderledes? Det vil jeg i hvert fald ikke uden at have været tættere inde i det her.
     Præcis det spørgsmål, fru Charlotte Fischer rejser her, om den historiske tilslutning til børnevaccinationsprogrammet, var jo noget af det, man kunne se på, hvis man tog imod indbydelsen om ikke uden videre bare lige at bære det her hjem, men satte sig ned og fik det boret ud i en tættere, forpligtende dialog.

Først vil jeg lige gøre indsigelse mod det, hvis det er møntet på Dansk Folkeparti - det regner jeg ikke med det er - at vi skulle lade os besnære af en nem løsning og støtte det her forslag. Det har slet ikke været inde i vores intentioner om, at vi godt vil have indført vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet.

     Vi fremsatte faktisk allerede i år 2001 et forslag netop om det her, der lå til aflevering i Lovsekretariatet. Efterfølgende har vi da også via finansloven fået indført screening af gravide, som regeringen støttede. For os har det nemlig heller ikke bare ligget på den flade. Vi har virkelig vurderet, om vi nu også skulle gå videre med det, vi fik indført i finansloven, og det synes vi faktisk vi skal.
     Men noget af det, jeg for god ordens skyld godt vil høre ministeren om, og for at vi lige kan få det nævnt her i Folketingssalen, er, at forældrene principielt ikke har mulighed for at sige fra over for netop vaccination mod hepatitis B, såfremt det bliver indført.

Jeg må sige, at jeg desværre ikke forstod spørgsmålet, så det må jeg have igen.
     Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at nogen skal føle sig ramt. Altså, nu skal vi også passe på, at vi ikke blive for fintfølende her. Om man lader sig besnære eller overbevise, eller man er fast i troen, og hvor længe man har haft den, er jo sådan set ikke det afgørende.
     Det afgørende er, hvordan det her ender, og om der er et flertal i Folketinget, der uden videre vil sige, at der godt nok er en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, men den ser de stort på, de vil noget andet. Det er jo sådan set problemet.
     Der må jeg bare konstatere, at selv om det så ikke er udtryk for spontanitet hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, så rækker Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke til et flertal her i Folketingssalen. Der skal andre partier til, hvis det her skal bæres hjem.
     Der maner jeg bare generelt til eftertanke og siger, at før man nu uden videre bærer det her hjem, synes jeg, at man skulle gå ind i en tættere dialog for at få afdækket og testet den indstilling, der ligger fra Sundhedsstyrelsen, og for at få belyst nogle af de andre problemer, jeg her har skitseret.
     Jeg har en tro på, for jeg tror at argumenter tæller, at når man har gjort det, så vil et flertal i Folketinget nå til den konklusion, at det ikke er nogen god idé for nærværende at udvide børnevaccinationsprogrammet.

Ganske kort: Det var jo bare for at pointere, at det ikke er spontant, at vi i Dansk Folkeparti vil støtte det her, og det håber jeg ministeren er klar over.
     Men mit oprindelige spørgsmål gik jo på, om forældre principielt ikke kan sige fra over for hepatitis B-vaccination af deres børn.
     Så vil jeg godt spørge ministeren, om det ikke gør indtryk, når Den Almindelige Danske Lægeforening faktisk går ind og siger, at det her er en god idé, og at den meget gerne også vil have lov at udvide det til eksempelvis medicinstuderende og læger.

Selvfølgelig gør det indtryk, og jeg tror også, at de forskellige høringsberettigede parter, der har anbefalet det her, har gjort indtryk på Sundhedsstyrelsen. Men det indtryk er altså blevet opvejet af nogle andre indtryk, der samlet set har ført til, at Sundhedsstyrelsen ikke har anbefalet det her.
     Jeg har sådan en fornemmelse af, at alle oplever ordet spontant som sådan et negativt ord. Jeg synes jo, det er noget ganske fornemt at kunne besidde spontanitet, men jeg medgiver til fulde, at Dansk Folkeparti længe har haft fokus på den her sag. Det er jo også derfor, at vi sammen har taget ansvaret for at tilvejebringe de ressourcer, der skal til, for nu at screene alle gravide, der ønsker det, og det er jo præcis også derfor, at det forslag, der nu ligger her på bordet, i hvert fald ikke er så relevant, som det ville have været, hvis vi ikke havde taget det skridt. Det håber jeg også vi kan blive enige om.
     Selvfølgelig kan forældrene sige fra. Det er jo sådan set det, der er bekymringen, nemlig at når vi udvider vaccinationsprogrammet, så risikerer vi, at der er flere forældre, der siger fra. Om de så kan sige fra alene over for det her, afhænger jo af, hvordan man komponerer vaccinen, og en del af problemstillingen, der gemmer sig bag det her, er jo, om vi skal lave sådan en sekskomponentvaccine købt ude i byen, eller om vi skal holde fast i det, vi har produceret på serum, plus den her løse komponent, som så giver et stik mere.
     Det er da nogle af de spørgsmål, jeg synes der også må på bordet, før man tager endelig stilling i denne her sag.

Så siger vi endelig tak til indenrigs- og sundhedsministeren
i denne omgang, og så starter vi på ordførerrækken, og den første ordfører er fru Inge-Lene Ebdrup.

Det kommer jo ikke som nogen overraskelse for nogen, at jeg på Venstres vegne kan sige, at vi føler os dækket vældig godt ind af de betragtninger, som ministeren her er kommet med. Jeg synes, han har været ude i mange hjørner, og jeg må sige, at det bakker vi fuldt og helt op om.
     Jeg noterede mig også, at ministeren har strakt en hånd frem til at tage en drøftelse for at afklare fup og fakta i denne her situation. Derfor vil jeg også bare tage imod denne hånd og håbe, at vi kan få en drøftelse af det fremover.

     Der er dog lige to ting, som jeg faktisk ikke kan undlade at sige lidt om. Den ene er, at man nu politisk vil gå imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det synes jeg principielt er en uskik, det skal vi være meget varsomme med, og i denne situation, hvor man kan sige, at der historisk set er en udvikling i forhold til hepatitis B, som viser langt, langt færre smittede, og at vi nu har iværksat initiativer over for narkomaner, screening af gravide, gratis vaccination af børn, der bliver født af gravide, der er positive, osv., men ikke har set resultaterne af dem, synes jeg måske, at man kunne diskutere, om vi forsøger at skyde gråspurve med kanoner.
     Vi er selvfølgelig ikke afvisende, for det er meget vigtigt, at vi tager det her problem alvorligt, for det er en meget alvorlig sygdom. Det, jeg blot tænker, er, at når vi har sat en screening af gravide i gang, så vil spædbørn, der bliver født af en positiv mor, altså sygdomsmæssigt positiv mor, blive tilbudt en gratis vaccine, som jeg da har al mulig tro på, at folk vil tage imod. I hvert fald vil man tage imod det i lige så høj grad, som man i øvrigt vil tage imod børnevaccinationsprogrammet.
      Det vil altså sige, at med en screening af gravide vil man efter min logik opnå det samme resultat som med en generel vaccination af alle, fordi det, der til syvende og sidst er et samfundsmæssigt problem fremover, ifald det her problem accelererer, er rejser, og det er indvandring. Det er her, vi vil se nytilkomne smittetilfælde, og de smittetilfælde vil vi jo netop ikke ramme med det forslag, som man kommer med her. Med hensyn til rejser vil der gå mange år, der kan gå generationer, før alle, der rejser ud herfra, vil være vaccinerede, og indvandring vil man jo næppe stoppe generelt. Så jeg føler ikke, at man med det her forslag kommer videre eller rammer flere, end man gør ved en screening af gravide.
     Derfor føler jeg måske lidt, at det her trænger til, at vi får en diskussion - ikke i Folketingssalen, hvor der kan være alle mulige andre årsager til, at man gerne vil det her, for det ser jo pænt ud - stille og roligt hos ministeren, hvor vi kan få alle fakta på bordet.
     Men i hvert fald en afvisning i første omgang fra Venstres side.

Jeg bliver lidt pikeret, når jeg hører, at det jo ser pænt ud. Vi drøfter faktisk et forslag, hvor mange mennesker bliver smittet, og i stor udstrækning medfører smitten altså både død, kronisk sygdom og i hvert fald for børn, hvis de bliver smittet, en kæmpe marginalisering. Så det er ikke noget med, at det ser pænt ud. Det her er faktisk et sundhedspolitisk tiltag, som vi ønsker gennemført.
     Fru Inge-Lene Ebdrup siger, at ministeren har redegjort så godt for det, og at hun er meget bekymret over, at vi går imod Sundhedsstyrelsen. Det er jeg bestemt også. Jeg mener faktisk, at det vigtigste i Danmark er at have en uvildig højeste faglig myndighed, der kan rådgive os.
     Hvis man så læser Sundhedsstyrelsens svar, må man vel også medgive, at det er meget tyndt, og at en af årsagerne til, at man anbefaler at stemme imod, netop er, at man er bange for tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet. Derfor vil jeg gerne spørge fru Inge-Lene Ebdrup, om hun kan give nogen som helst bud på, at tilslutningen er faldet, hver gang man har ført en ny kombination ind i børnevaccinationsprogrammet. Hvis det er tilfældet, så vil jeg meget gerne acceptere Sundhedsstyrelsens indstilling.

Inden ordføreren får lov til at svare, skal jeg lige gøre opmærksom på, og jeg beder alle høre efter, at det ikke er tilladt i Folketingssalen at medbringe hverken kaffe, te, chokolade i en kop eller cola. Så vedkommende, og nu kigger jeg ikke på nogen bestemt, for jeg ved, at vedkommende er klar over det, bedes ved lejlighed tage det med ud igen.
     Så giver vi ordet til ordføreren.

Formanden kiggede på mig, men jeg har ikke medbragt noget.
     Til det første, fru Lone Møller siger, om, at det ser pænt ud: Jeg tager det her ganske alvorligt, men fakta er, at vi står over for en sygdom, som på årsbasis smitter 40 i Danmark. Det, jeg bare siger, er sådan ganske stilfærdigt, at med det, vi allerede har indført med screening af gravide, er det min opfattelse, at vi opnår samme resultat som ved at indføre en generel vaccination, hvor vi ved en generel vaccination får problemerne med børnevaccinationsprogrammet.
     Det leder mig så over til det andet spørgsmål, nemlig to ting: Det forekommer mig jo lige pludselig, at det, som Socialdemokraterne her forsøger, er at åbne en diskussion om Sundhedsstyrelsen, og jeg ved ikke, om jeg synes, det er så klogt, at vi skal til at diskutere Sundhedsstyrelsens rolle og Sundhedsstyrelsens indstillinger, for vi har den opfattelse, at Sundhedsstyrelsen er et meget validt organ, som kommer med nogle meget fine indstillinger, som vi bør følge. Så jeg håber ikke, at det er det, der sådan ligesom er ærindet.
     Med hensyn til børnevaccinationsprogrammet og andre vacciner, der er blevet tilført, må jeg jo bare sige, at de vacciner, der ellers er blevet tilført med de fem komponenter, som vi har i dag, jo er mod nogle helt andre sygdomme med et helt andet smittebillede og nogle helt andre risici, end at vi har 40 om året, der får hepatitis B.

I anden omgang, fru Lone Møller.

Jeg ønsker ikke her at tage en debat om Sundhedsstyrelsen. Jeg siger, at jeg er meget bekymret over at skulle gå imod en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, men det gør jeg, fordi jeg ikke synes, at den indstilling, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen, er fagligt forsvarlig. Fru Inge-Lene Ebdrup må vel også bekræfte, at der i svaret fra Sundhedsstyrelsen rent faktisk står, at det ikke kan udelukkes, at det ville være en god idé at indføre vaccination mod hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Så er det jo ikke et spørgsmål om, hvilke komponenter for hvilke sygdomme, vi sætter ind i vaccinationsprogrammet. Det er jo et spørgsmål, om man gør forældrene urolige, som ministeren og også fru Lene Ebdrup siger, ved, at der kommer flere komponenter ind. Jeg tror, at forældrene nok ville være lidt mere trygge, hvis i hvert fald 40 børn ikke bliver smittet om året.
     Dermed vil jeg gerne spørge, om det ikke er korrekt, at den vaccine, som i dag har seks komponenter, er godkendt i Danmark. Det er jo ikke sådan noget helt nyt og farligt, vi indfører. Vaccinen er rent faktisk godkendt. Den benyttes
i andre lande, og uden at vi har nogen eksempler på bivirkninger.

Jamen jeg er bestemt også bekymret, og jeg har også set, at Sundhedsstyrelsen skriver, at det ikke kan udelukkes, at det har en gavnlig effekt. Det er også nøjagtig det samme, som jeg siger. Det, jeg bare siger, er, at jeg synes, det er lidt skræmmende og beklageligt, at Socialdemokraterne nu sætter spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens faglighed og åbner en diskussion om Sundhedsstyrelsens relevans på den måde. Der tror jeg så måske ikke enderne når sammen, men jeg synes ikke, det er så heldigt.
     Så om det her med komponenter. Jeg vil sige, at det er
40 mennesker, der bliver smittet. Vi vil også se nysmittede i Danmark, efter at vi har indført en spædbørnsvaccination. Det, jeg bare prøver på at sige, er, at det fald, som man vil se ved at indføre en spædbørnsvaccination, mener jeg vi også vil se, fordi vi nu har besluttet at indføre en screening af gravide. Så det, jeg egentlig bare står og argumenterer for, er, at jeg mener, at vi allerede har indført noget, som i sidste ende har samme effekt, men som ikke udsætter dele af børnevaccinationsprogrammet for fare, for det er uomtvisteligt, at hvis børn skal stikkes måske to gange frem for en gang nu, det er der diskussion om, men i hvert fald at forældre skal tage stilling til seks forskellige dele i en vaccination i stedet for en, vil det for nogle betyde, at de vil genoverveje, hvorvidt børnene skal vaccineres. Det synes vi er et meget stort problem, fordi det er meget vigtigt, at vi har stor sikkerhed omkring børnevaccinationsprogrammet.

Jeg havde jo ellers håbet på, at Venstres ordfører ville overraske i dag og støtte det her forslag, men som hun selv sagde, det gjorde hun så ikke. Vi anerkender jo fuldt ud de tiltag, der er iværksat med screening af gravide og tilbud til narkomaner, men fakta er jo også, at det jo ikke løser en problemstilling for børnene, og at faktisk en tredjedel af dem, der smittes, ikke tilhører nogen af de risikogrupper, der nu bliver sat ekstra ind over for. Der sker jo smitte på mange måder og ikke bare fra gravid til barn, men jo fra en voksen til et barn, som ikke er ens eget barn.
     Det er bare for at sige, at det er nødvendigt at gøre mere og med flere tiltag end bare det, der er sket, for at forebygge mest muligt. Som ordføreren selv er inde på, rejser vi meget mere, end vi nogen sinde har gjort, vi møder flere mennesker, der kommer flere her til landet, så risikoen stiger for, at man vil komme ud for at blive smittet, og de vacciner, vi i dag bliver vaccineret med, har jo en langt mindre dødelighed, er langt mindre invaliderende end leverbetændelse.

Jeg hørte fra ministerens mund, at man skal følge sagen nøje, og at vi skal til drøftelser og om nogen tid igen se på, hvorvidt det er nødvendigt. Jeg vil heller ikke udelukke, at vi qua vores rejsemønstre, en større globalisering og en mere åben verden på sigt kan komme i den situation, at det kan være meget givtigt at indføre vaccination.
     Men det, jeg bare i stilfærdighed siger, er: Vi er sat til at prioritere, vi er sat til at være politikere, og det, man gør her, er at sætte sig ud over det, som vi politikere normalt gør, nemlig at vurdere Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har et bredt flertal i Folketinget besluttet skal være det organ, der rådgiver politikere, men nu tager man tingene i egen hånd, og det er det, jeg er nervøs for.
     Sagen er også, at med de tiltag, som er gennemført i 2005, men som vi jo reelt set ikke har set nogen som helst virkning af endnu, tror jeg, man skyder gråspurve med kanoner med forslaget. Jeg tror, at de tiltag, som er indført, vil give nøjagtig det samme resultat som det, forslaget vil give, bortset fra at vi vil se færre børn deltage i vaccinationsprogrammet.

Jeg er meget enig med Venstres ordfører i, at der skal prioriteres, og det er jo derfor, vi har prioriteret sådan, som vi gør med forslaget. Vi siger, at der skal gøres noget her og nu, og det gør vi sammen med en meget stor del af hele fagkundskaben. Derfor vil jeg også gerne bede Venstres ordfører bekræfte, at næsten alle, som har sendt høringssvar til forslaget, enten siger helt klart, at der skal gøres noget, og at det er en god idé at indføre denne vaccine i børnevaccinationsprogrammet, eller er neutrale.
     Så vil jeg også gerne lige knytte en kommentar til fravalget af børnevaccination. Som forældre er vi jo meget interesserede i at give vores børn de bedst mulige vilkår og sikre dem mod fremtidig smitte og sygdom, og da der sidste gang - det er jo ikke længere siden end i 1993 - blev gennemført en udvidelse af børnevaccineprogrammet til fem komponenter, var det de samme som i dag, der råbte op om, at det ville betyde et fravalg, og at forældrene ikke ville vælge den vaccine. Men historien har jo vist, at selvfølgelig vil vi som forældre have den bedst mulige sikring af vores børn, og derfor er den risiko ikke til stede.

Jamen så kan jeg netop ikke forstå, at man ikke vil give den mulighed, vi nu har indført for screening af gravide, en chance for at virke. Ifølge hr. René Skau Björnssons retorik er forældre ansvarlige og vil det bedste for deres børn, så selvfølgelig vil man som gravid lade sig screene og lade barnet vaccinere efterfølgende, hvis det er nødvendigt, og så får man i hvert fald vaccineret de børn, som umiddelbart er udsat for smitte.
     Med hensyn til høringssvar og Sundhedsstyrelsen og sådan noget vil jeg sige, at jeg læser ikke høringssvarene på helt samme måde, som hr. René Skau Björnsson gør. Jeg ser ikke nogen klar, klar, klar indstilling om, at nu skal der huhej gøres noget, fordi der er et virkelig stort problem. Der er nogle, der er for, men som ministeren også sagde, synes jeg måske ikke, det er så relevant. Det, der er relevant, er to ting. Det er for det første, om vi vil opnå en væsentlig gevinst ved at gøre det, fordi de initiativer, vi har iværksat, ikke er tilstrækkelige, og for det andet at vi som politikere går imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket jeg finder meget, meget betænkeligt.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det ikke bekymrer ordføreren, at en tredjedel af de smittede ikke tilhører nogen risikogruppe, og at 90 pct. af de smittede børn bliver kroniske bærere af hepatitis B. Der tales meget om Sundhedsstyrelsen, men jeg har bidt mærke i, at WHO faktisk anbefaler alle lande i verden at indføre denne vaccination, og jeg synes også, det er værd at nævne, at hepatitis B faktisk er hundrede gange mere smitsom end hiv.
     Ministeren udtalte sig før om sin holdning til frivillig vaccination. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordførers egen personlige holdning til, at man måske kunne lave det som en frivillig ordning.

For lige at få sat sagen i det rigtige perspektiv: Man siger, at en tredjedel af de smittede ikke typisk tilhører risikogruppen, men omsat til tal er det i dag 13 styk, og hvis vi nu lader et år gå og lader screeningen af gravide komme i gang, vil det tal givetvis falde.

     Jeg siger det ikke for at negligere problemet, for det er bestemt alvorligt, at 13 styk om året bliver smittet med denne forfærdelige sygdom her i Danmark. Jeg prøver bare at sige, at vi skal også prøve at sætte tingene lidt i perspektiv, og vi har også en økonomisk forpligtelse i forbindelse med den måde, vi prioriterer vores sundhedsudgifter på, vil jeg sige som en bibemærkning.
     Angående WHO er det rigtigt, at WHO anbefaler det, men det skal jo ses i lyset af, hvordan situationen er i de enkelte lande. Vi er altså nødt til at tage udgangspunkt i, hvordan situationen er i vores eget land, og Sundhedsstyrelsen er efter min mening langt bedre til at vurdere forholdene i Danmark, end WHO er, og det er derfor, vi lægger vægt på Sundhedsstyrelsens anbefaling.
     Jeg nåede ikke det sidste spørgsmål, men jeg håber, jeg kan vende tilbage til det.

Det drejer sig om ordførerens personlige holdning til måske at indføre frivillighed i forbindelse med vaccinationsprogrammet.
     Så vil jeg også lige pointere, at jeg synes, det er lidt uheldigt, når man siger »13 styk«. Det er altså mennesker, det drejer sig om, og jeg ville nødig være forælder til det barn, der pådrager sig denne sygdom, så jeg tror, det skal slås fast, at det er individer, at det er mennesker, vi taler om.

Ja, det er fuldstændig rigtigt, og jeg vil da beklage, hvis jeg har trådt nogen over tæerne. Det, jeg prøvede at sige, var, at på årsbasis bliver 13 personer smittet med denne sygdom uden nødvendigvis at tilhøre det, vi kalder risikogruppen, f.eks. stiknarkomaner.
     Angående en frivillig ordning er det min holdning, at vi skal passe meget på med at bryde det bærende princip, vi har
i vaccinationsordningen. Men igen vil jeg lægge det over til ministeren, som er kommet med en udstrakt hånd og har sagt, at vi skal mødes og tage en diskussion, og at vi skal være åbne over for alle muligheder. Vi anerkender alle sammen, at det er en alvorlig sygdom, men verden er jo ikke statisk, så derfor vil udviklingen vise, om det bliver et uændret, et større eller et mindre problem. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til løbende, og det vil vi også gøre
i Venstre.

Tak til ordføreren.
     Så går vi til næste ordfører, og jeg skal lige komme med en praktisk bemærkning. Den næste ordfører er hr. René Skau Björnsson, og Socialdemokraterne har valgt, at hr. René Skau Björnsson taler 5 minutter, mens de resterende 5 minutter går til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lone Møller, når debatten nærmer sig sin afslutning. Værsgo.

Tak.
     Formålet med vores beslutningsforslag er jo at beskytte danske børn mod hepatitis B-virus via indførelse af vaccination mod denne sygdom i børnevaccinationsprogrammet. Mennesker, der smittes med hepatitis B, har risiko for at udvikle både akut og kronisk leverbetændelse, som på lang sigt kan føre til alvorlige følgesygdomme som f.eks. leverkræft og skrumpelever og i sidste ende medføre døden.
     Hepatitisforeningen skriver i sit brev om forslaget, at de i foreningen dagligt møder børn med hepatitis, der oplever udstødelse, familier, der bliver stigmatiserede, brudte parforhold og også folk med den nedsatte livskvalitet, som kronisk hepatitis B altid medfører. Som hepatitissmittet skal man ikke alene leve med lidelsen, men også med risikoen for nedsat levealder. I dag findes der ingen medicinsk behandling, som kan kurere en kronisk hepatitis B, og som nævnt har hepatitis B desværre også en social slagside, fordi det som regel er samfundets svageste, der er mest udsatte,
f.eks. på grund af misbrug eller seksuel adfærd. Der er mange gode grunde til at tage en politisk beslutning om, at hepatitis B-vaccinationen skal være en del af vores børnevaccinationsprogram, og jeg vil godt nævne nogle af dem. Først og fremmest kan vi forhindre en masse menneskelige og sociale omkostninger for en lang række mennesker. I MTV-rapporten fra 2003 oplyses det, at ved at indføre vaccinationen kan antallet af nye tilfælde af akut hepatitis
B inden for 15-20 år kunne reduceres fra de nuværende ca. 120 til næsten 0, og på kort sigt er fordelen bl.a., at man undgår at skulle vaccinere børn i daginstitutioner, hvis der er et smittet barn. Fakta er jo, at børn rammes langt hårdere, når de smittes, end voksne. Risikoen for at blive kronisk bærer og udvikle dødelig sygdom er langt større for børn, og børn vil opleve, at de isoleres eller stigmatiseres som følge af smitte eller frygt for smitte. For det andet lever vi i en verden, der bliver mindre og mindre. Vi rejser mere og mere, og mange flere kommer hertil, og derfor stiger risikoen for smitte med de meget negative konsekvenser, det giver. For det tredje er fakta, at vaccinen virker langt mere effektivt på børn, end den gør på voksne, og hertil kommer, at børn har en meget større risiko for at blive kronisk syge, når de smittes. Når børn smittes, bliver 90 pct. kroniske bærere af hepatitis B og udgør derfor en smitterisiko for andre, mens det kun er tilfældet for 10 pct. af voksne personer.

     For det fjerde har verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefalet at indføre vaccinationen, og mange lande, også europæiske lande, har allerede fulgt anbefalingen. 350 millioner mennesker lider af kronisk leverbetændelse, og de udgør selvfølgelig en smitterisiko.
     For det femte siger alle med forstand på og indsigt i området, at det er en god idé. Høringssvarene fra fagkundskaben er entydige: Man er positiv eller neutral over for forslaget om at indføre vaccinationen.
     For det sjette viser erfaringer fra udlandet, at det er umuligt at dække sig ind med en forebyggelsesstrategi. En tredjedel af dem, der smittes, tilhører ikke nogen af de risikogrupper, man vil gøre en ekstra indsats for, og flere af risikogrupperne er det svært at få kontakt med, så de kan blive vaccinerede.
     Endelig har der for det syvende været undersøgelser, som viser, at de danske forældre er meget positive over for tanken. De fleste forældre vil gerne have vaccinen som en del af vaccinationsprogrammet til deres børn, 77 pct. viste en undersøgelse, ligesom forældrene også var positive, sidste gang programmet blev ændret. Det havde ingen negative konsekvenser for den høje tilslutning, da man i 1993 indførte en ny komponent i vaccinationsprogrammet.
     Der er mange flere gode grunde, men lad mig slutte med at citere Hepatitisforeningen, der i et brev til udvalget skriver:
     »Indførelse af hepatitis B-vaccinationen er en investering i fremtidens unge og i et samfund, hvor frygten for en af verdens mest udbredte sygdomme kan elimineres.«
     Bedre synes jeg ikke det kan siges, så vi håber på en velvillig behandling af forslaget i dag.

Vi siger tak til ordføreren, og den næste ordfører er fru Birthe Skaarup.

Som jeg gav udtryk for før, har Dansk Folkeparti fokuseret meget på hepatitis og de forskellige typer af sygdommen samt på de problemer, der kan opstå i kølvandet på hepatitis. På det grundlag synes vi, det vil være en god idé at forebygge sygdommen, såfremt det er muligt, og det kan faktisk lade sig gøre i nogle tilfælde.
     Hepatitis A kan helbrede sig selv, når den eksempelvis rammer børn, der får gulsot. Hepatitis C kan man ikke vaccinere imod, fordi den smitter via blod og sæd, men hepatitis B, som er smitsom leverbetændelse, kan der vaccineres imod, og hvorfor skulle vi så ikke gøre det?
     Dansk Folkeparti foreslog og fik vedtaget indførelse af en generel screening af gravide for hepatitis B i en forsøgsperiode, netop fordi man på den måde kunne få fat i bærere, som indtil da ikke var blevet opdaget. Også fængselsbetjente tilbydes nu gratis vaccination, fordi der i danske fængsler er høj forekomst af hepatitis B, og det kan Dansk Fængselsforbund nu se er et godt forebyggende tiltag.
     Jeg mener, at det tilbud skal ud til andre grupper,
f.eks. lægestuderende. Det er også en gruppe, som Dansk Folkeparti prioriterer, og det er også på den baggrund, vi fremsatte det forslag, jeg tidligere har omtalt, og som faktisk var identisk med det forslag, som Socialdemokraterne præsenterer her i dag. Vi fandt, at fordelen ved tidlig børnevaccination bl.a. var, at man kunne undgå tilfælde af smitte i daginstitutioner, børnehaver og skoler, og at vaccination for hepatitis B derfor burde inkorporeres i børnevaccinationsprogrammet. Det skyldes selvfølgelig også, at hepatitis B ikke alene er en alvorlig sygdom, men også en smitsom sygdom. Det viser sig nemlig, at mellem 5 og 15 pct. af de smittede udvikler kronisk leverbetændelse. Befolkningens holdning til indførelse af vaccination mod hepatitis B er der også lavet undersøgelser af. Det viser sig, at 73 pct. faktisk er tilhængere heraf, og derfor tror jeg heller ikke rigtig på, at forældre ikke vil lade deres børn vaccinere mod denne sygdom sammen med det øvrige børnevaccinationsprogram. Jeg mener heller ikke, at der vil være de helt store udgifter forbundet med disse vaccinationer, men lad os få en økonomisk beregning. I Dansk Folkeparti er vi naturligvis ansvarlige over for de aftaler, vi har indgået med regeringen, og derfor skal vi naturligvis ikke indføre programmet, før økonomien er på plads, såfremt det har økonomiske konsekvenser.

     Men som jeg tidligere har givet udtryk for, støtter vi forslaget fra Socialdemokraterne.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kamal Qureshi.

Jeg blev lidt i tvivl efter det sidste, fru Birthe Skaarup sagde. Betyder det, at fru Birthe Skaarup stemmer for det her forslag, eller stemmer Dansk Folkeparti ikke for forslaget?

Vi stemmer for forslaget. Vi skal have de økonomiske beregninger, og vi kan naturligvis ikke gå ind for noget, før vi har de økonomiske beregninger på plads. Det kan ikke blive
i år, men forslaget her lægger jo også op til, at det skal være fra den 1. januar 2006. Nu har ministeren også indbudt til nogle forhandlinger. Lad os prøve at se, hvad der kommer ud af det. Ministeren er jo som regel meget imødekommende, så lad os nu se, hvad det her fører til.

Der er mange grupper, som fru Birthe Skaarup trækker frem som eksempler på nogle, der bliver smittet, folk, der er i udlandet, eller som kommer fra udlandet, eller andre grupper, der er blandt de 17, som ikke er i risikogruppen, som bliver smittet. Det er jo ikke børn, der bliver smittet.
     Jeg vil gerne spørge: Vil Dansk Folkeparti kunne støtte, hvis man nu nåede frem til en model, der hed, at man tilbød hepatitis B-vaccination til alle frivilligt, det vil sige, at alle, der ønskede at få en hepatitis B-vaccination, kunne få det, men at det ikke indgik i et børnevaccinationsprogram? Kunne Dansk Folkeparti tilslutte sig en sådan model?

Foreløbig taler vi om det her forslag, og det er det, Dansk Folkeparti giver sin tilslutning til.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i rækken, og næste ordfører er fru Helle Sjelle.

Med dette beslutningsforslag pålægges det regeringen inden den 1. januar 2006 at indføre vaccination mod hepatitis B i det danske børnevaccinationsprogram.
     I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at hvis en sygdom truer befolkningen, bør man naturligvis skride til handling, det er klart. Det er derfor, vi har et velfungerende børnevaccinationsprogram, som hvert år forhindrer, at mange børn bliver syge. Men man kan spørge sig selv, om man bør vaccinere mod alle mulige tænkelige sygdomme. Spørgsmålet om, hvorvidt hepatitis B bør indgå i det nuværende vaccinationsprogram, er jo i sidste ende et spørgsmål om en afvejning. Er der behov for at indføre vaccinationen? Forslagsstillerne argumenterer for en indførelse ved at henvise til anbefalinger fra WHO og hævder ligeledes, at der er et ønske om vaccination mod hepatitis B hos mange forældre. Det er selvfølgelig nogle gode argumenter, for WHO har alt andet lige en vis ekspertise på området, og hvem vil ikke imødekomme bekymrede forældres ønsker? Når vi i Det Konservative Folkeparti så alligevel ikke umiddelbart kan støtte forslaget, hænger det sammen med de faglige vurderinger, som Sundhedsstyrelsen har foretaget. Styrelsen er på baggrund af et grundigt arbejde og en række høringer hos myndigheder, videnskabelige centre, organisationer og patientforeninger kommet frem til den konklusion, at der ikke er behov for at indføre vaccination mod hepatitis B i det danske børnevaccinationsprogram. I overvejelserne har styrelsen set bredt på forholdene omkring og behovet for en indførelse af vaccinationen. Der er således en række argumenter, der taler imod. Først og fremmest hæfter styrelsen sig ved, at smittetrykket i Danmark er alt for lille til, at der bør indføres en generel massevaccination. Derudover påpeger styrelsen, at smitten er begrænset til særlige grupper og spredes ved hjælp af kendte smitteveje, ligesom styrelsen er af den opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at arbejde for en holdningsændring i forbindelse med angsten for sygdommen.
     I Det Konservative Folkeparti mener vi som udgangspunkt, at man bør følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, og at vaccinationen derfor ikke bør indgå i vaccinationsprogrammet. Vi er ligeledes af den opfattelse, at bekæmpelse af sygdommen primært bør ske ved, at vi koncentrerer os om de grupper, hvor risikoen for infektion er særlig høj. Vi ser derfor positivt på de tiltag, regeringen allerede har foretaget på området: screening for hepatitis B-virus af alle gravide og gratis vaccination til smittedes børn samt vaccination til injektionsnarkomaner og deres partnere. Det mener vi er en målrettet og effektiv måde at beskytte børn mod hepatitis B-virus på. Det er for os at se langt mere hensigtsmæssigt at koncentrere sig om de risikogrupper, der findes, frem for at vi vaccinerer alle børn.
     I Det Konservative Folkeparti støtter vi derfor ikke umiddelbart forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lone Møller.

Undskyld, hvis jeg var uopmærksom et øjeblik, men jeg synes det lød, som om fru Helle Sjelle sagde, at høringssvarene entydigt pegede på, at man ikke ønskede at få indført hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet, og hvis det er tilfældet, så læser vi i hvert fald meget forskelligt de der sorte, der er bogstaverne. Det fremgår klart af høringssvarene, at et flertal af de faglige folk indstiller, at vi indfører hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
     Det, jeg vil spørge om, er, hvordan fru Helle Sjelle vil sikre de grupper, som ikke er med i de omtalte risikogrupper. Bl.a. hørte vi forleden dag, at man har lavet en undersøgelse, som viser, at 14 pct. af de danske mænd besøger prostituerede. De er jo ikke med i risikogrupperne. Hvordan skal vi sikre, at vi også får fat i de grupper?

For at svare på den første del af spørgsmålet: Jeg sagde ikke noget om høringssvarene, jeg sagde, at Sundhedsstyrelsen havde foretaget nogle grundige vurderinger af de her ting og forhørt sig rundtomkring. Det var det jeg sagde; jeg talte ikke om høringssvarene.
     Med hensyn til den anden risikogruppe kunne det være, at det var ad anden vej, man skulle nå den risikogruppe. Jeg tror, det er svært i det hele taget at finde frem til den risikogruppe, som fru Lone Møller taler om.

Jeg vil gerne spørge fru Helle Sjelle, om hun har insiderviden, for ellers vil jeg gerne vide, hvor det er, Sundhedsstyrelsen har forhørt sig rundtomkring. Det fremgår nemlig ikke af Sundhedsstyrelsens høringssvar, at de sådan har forhørt sig lidt rundtomkring, så det vil jeg meget gerne vide, hvis fru Helle Sjelle ved det.

Jeg har noteret mig, at Sundhedsstyrelsen har foretaget nogle grundige vurderinger på baggrund af de informationer, de har, og det er det, der som udgangspunkt gør, at vi ikke umiddelbart støtter det her forslag. Vi forventer faktisk, at vi kan regne med vurderinger, som kommer fra Sundhedsstyrelsen, og det er derfor, vi har truffet den beslutning, som vi har; det er på baggrund af den anbefaling, som Sundhedsstyrelsen er kommet med. Vi forventer, at vi kan regne med de ting, der kommer fra Sundhedsstyrelsen.

Jeg hørte, at et af argumenterne mod at indføre hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet var, at så åbner vi en ladeport. Jeg tror, fru Helle Sjelle sagde, at så skulle vi jo vaccinere mod alle mulige tænkelige sygdomme, som om det her er et hurtigt lille påfund, som Socialdemokraterne kommer med, fordi vi bare lige skulle komme med et eller andet, og i morgen kommer vi så med et andet vaccinationsprogramsforslag. Men det gør vi jo ikke.
     Grundlaget for vores beslutningsforslag er jo netop, at det her er gennemarbejdet, et langt forarbejde er gået forud. Helt tilbage i 2001 startede man det her arbejde, og som fru Lone Møller var inde på, siger fagkundskaben over en bred kam, at det her er en god idé. Vi kan undgå smitte med akut hepatitis B. Hvor vi i dag har 120 tilfælde om året, kan vi komme ned på 0 i løbet af en kort årrække ved at give den her vaccination. Gør det ikke indtryk på fru Helle Sjelle?

Det, der i høj grad gør indtryk på mig, er faktisk, at Sundhedsstyrelsen er kommet med en faglig vurdering i denne her sammenhæng, og det er det, jeg forholder mig til. Vi må kunne regne med de ting, Sundhedsstyrelsen kommer med, ellers skal vi til at sætte langt flere spørgsmålstegn ved de ting, Sundhedsstyrelsen kommer med, end vi gør på nuværende tidspunkt, og så synes jeg, vi er ude på et skråplan. Jeg forventer, at vi kan regne med de ting, man kommer med fra Sundhedsstyrelsen.

Jeg har lige et enkelt spørgsmål. Nu har der jo her i salen under debatten været mange forskellige tal fremme om, hvor mange der bliver smittet. Noget af det, der står helt fast, er i hvert tilfælde, at det er mindst 120, men det kan også være helt op til 300 tilfælde af opstået hepatitis B og i alt måske helt op til 1.000 smittetilfælde årligt. Det vil jeg godt høre fru Helle Sjelle om hun ikke synes er meget bekymrende.

     Dansk Folkeparti har foreslået screening af gravide. Det er jo sådan, at smitten kan overføres fra mor til barn under en fødsel, men smitte kan altså også overføres, når mennesker er i kontakt med hinanden, og det er her, vi siger, at vaccination mod hepatitis B er en efterfølgende ting efter screeningen, som kan gøre, at vi forsvarer vores børn mod, at de skal få netop hepatitis B. Mener fru Helle Sjelle ikke, det er en god idé?

Jeg mener, det er en god idé, at vi selvfølgelig sørger for, at så få mennesker i vores land bliver syge, som det overhovedet er os muligt, men vi skal også vurdere, hvad det er for nogle omkostninger, hvad det er for nogle regninger, vi samtidig udskriver til vores samfund; det er vi også nødt til at forholde os til.
     Det er jo alt sammen et spørgsmål om prioriteringer. Jeg synes da også, det er forfærdeligt, at der er nogle mennesker, der bliver smittet med hepatitis B. Det er der slet ikke nogen tvivl om.
     Men nu synes jeg først og fremmest, at vi skal se på, at vi faktisk har sat noget i gang i forhold til gravide, som vi screener, og det synes jeg er en rigtig god idé. Vi skulle jo bl.a. gerne have bragt antallet ned ad den vej. Men der synes jeg faktisk, vi skal se på, hvordan det virker.
     Så har jeg jo også ligesom resten af Folketinget her noteret mig, at ministeren i det hele taget har indbudt sundhedsordførerne - hvis man har lyst til det - til drøftelser omkring hele situationen, og det er selvfølgelig også et udtryk for, at regeringen og også vi i Det Konservative Folkeparti tager denne her situation meget alvorligt.

Anden og sidste korte bemærkning til fru Birthe Skaarup.

Fru Helle Sjelle taler om omkostningerne, og omkostningerne bliver jo minimale, hvis vi kan redde folk fra at få denne her kroniske hepatitis B - og specielt vores børn. Lad os nu få udredt det her. Den bliver jo minimal, den omkostning, og jeg vil blot høre, om fru Helle Sjelle ikke er klar over det.

Det, jeg er klar over, er, at vi som politikere skal passe ganske meget på med bare at udskrive regninger i øst og i vest og så forvente af vores skatteborgere, at de gladelig betaler regningen for de ting, som vi faktisk pålægger samfundet.
     Jeg synes, det er væsentligt, at vi tager hånd om de forfærdelige sygdomme, der er i vores samfund, vi bliver bare også nødt til at prioritere; det er det, der er vores job som politikere.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går til næste ordfører, og det er fru Charlotte Fischer.

Det er en svær sag, det her, som det også er kommet til udtryk i de taler, der har været.
     Helt umiddelbart kan vi godt se det positive i at tilbyde en børnevaccination helt bredt til alle børn i Danmark, men jeg synes, der er mange betragtninger og mange ting, der skal falde på plads, før vi i Det Radikale Venstre
i hvert fald kan nå så langt som at sige ja til det her. Jeg synes jo ikke kun, det her er en faglig afgørelse. Det er selvfølgelig en vægtig del af det, og derfor er det jo også vigtigt, hvad Sundhedsstyrelsen mener, men der er jo også andre elementer i det her, som også retfærdiggør, at vi som politikere overhovedet står og beskæftiger os med det. Det handler generelt måske også om tryghed i befolkningen. Det handler om at tage højde for en udvikling, en internationalisering, hvis man skal drive det lidt vidt. I hvert fald synes jeg, at der på den ene side er nogle ting, der taler for, og der er nogle andre ting, der taler imod. Når vi helt umiddelbart ser positivt på det, handler det selvfølgelig om de gevinster, der umiddelbart ligger:
Muligheden for helt at udrydde sygdommen, også selv om Danmark i dag er et af de lande i verden, der faktisk har den laveste forekomst af hepatitis B-smittede. Man kan sige, at der også er en gevinst i at hjælpe børn og voksne, der ellers kan føle sig stigmatiserede og isolerede med deres sygdom. Og så stemmer det overens med WHO's anbefaling. Oven i hatten kommer så, at vi i beslutningsforslaget kan læse, at det heller ikke koster en krone ekstra, fordi de to producenter, der er på området, kan tilbyde det, uden at det skulle koste ekstra. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Men det er det, der helt umiddelbart trækker i positiv retning. Det, der vægter negativt for os, er selvfølgelig, at Sundhedsstyrelsen foretrækker, at vi gør noget andet, nemlig at vi målretter indsatsen mod særlige risikogrupper. Man kan sige, at når forekomsten er så lille, som den er, taler det for, at man gør det på den måde. Det har vi læst, og det har vi også skrevet os bag øret. Vi har også skrevet os bag øret, at der ligger en generel frygt for, at man skræmmer folk væk fra det generelle børnevaccinationsprogram, hvis man går i gang med det her.

     Jeg synes først og fremmest, sådan som sagen står, at vi har en lang række spørgsmål, vi er nødt til at få svar på, for at vi kan gå helt med ind i det her. Det ene er selvfølgelig at få mere kød på, hvad man kan forvente med hensyn til effekten af den indsats, som Sundhedsstyrelsen allerede har sat i gang. Det er aldrig helt uproblematisk at skulle begynde at informere og nå ud til grupper, der tit hører til blandt samfundets svageste. Men det vil vi gerne vide mere om.
     Vi vil også gerne vide noget mere om det, der mere hører til det rent lægefaglige, bl.a. om bivirkninger. Er der overhovedet nogen bivirkninger og problemer forbundet med at inkludere vaccinen mod hepatitis B i det generelle børnevaccinationsprogram? I et høringssvar fra Vaccinationsforum fortælles det, at man bl.a. i Tyskland er gået i gang med at undersøge to seksvalente vacciner, og det er altså dem, vi i givet fald tænker på, fordi der har været indrapporteringer om uventede dødsfald blandt spædbørn. Det er sådan nogle ting, jeg i hvert fald gerne vil vide mere om.
     Vi vil gerne vide mere om økonomien i det her. Hvis det er sådan, som grundvilkåret er, at Sundhedsstyrelsen har monopol på børnevacciner - det kan man jo så også tage op til diskussion - hvad mener de så det her vil koste? Det er jo, som det blev sagt af den foregående taler, trods alt en problemstilling, vi må tage med i billedet.
     Alt i alt ser jeg frem til den videre behandling. Jeg synes, det stadig er vigtigt at holde sig for øje, at der er nogle gevinster i det her; der er et perspektiv om at udrydde en sygdom, som vi alle er enige om er meget ubehagelig, men på den anden side tror jeg også godt, man kan sige, at der er behov for at grave noget mere ud på hele området.
     Derfor vil jeg også sige på vores vegne, at vi siger ja tak til møder og til at bliver beriget med mere viden om det her, og så vil vi tage endelig stilling, når vi har set på, hvad vi kan få af svar.

Tak til ordføreren; der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Kamal Qureshi.

For god ordens skyld vil jeg selvfølgelig også herfra starte med at tilkendegive, at det er afgørende, at vi har et børnevaccinationsprogram, der er velfungerende, og som er i stand til at forebygge og beskytte børn mod de sygdomme, de kan blive udsat for under deres opvækst.
     Når det er sagt, er det selvfølgelig afgørende for et sådant børnevaccinationsprogram, at det hele tiden er optimeret, sådan at der er lige præcis de vaccinationer, der er nødvendige, hverken færre eller flere.
     Vi står så her og forholder os helt konkret til, hvorvidt der skal tilføjes en yderligere vaccination til det eksisterende børnevaccinationsprogram, nemlig vaccinationen mod hepatitis B.
     Det er som sagt - det har vi også drøftet, før jeg stillede mig herop - ikke noget, hvor vi som udgangspunkt fra SF siger, at det synes vi er en dybt tåbelig idé; vi må bare konstatere i dag, og det kan så skyldes de spørgsmål, som fru Lone Møller tidligere har stillet, og man kan undre sig over, hvorfor det er således, men det er i hvert fald således, at mange af de ting, som jeg synes er nødvendige for, at jeg kan stille mig op og skråsikkert sige herfra, at nu sætter vi det her i gang, nu indfører vi yderligere en komponent i børnevaccinationsprogrammet med alle de effekter og alle de konsekvenser, det selvfølgelig har, når man sætter et så generelt vaccinationsprogram i gang, ikke er afklarede.
     Der er nogle modsatrettede meldinger. Eksempelvis er Sundhedsstyrelsen imod en anden del af fagkundskaben på området, og det synes jeg også virker mærkeligt, det virker underligt. Det bliver vi nødt til at grave i, for som nogle af de andre ordførere også har anført, er det sådan, at hvis det her betyder, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Folketinget, så er det i hvert fald et større problem end lige den her konkrete diskussion, vi står og forholder os til, og noget, som vi som udgangspunkt bliver nødt til at tage meget, meget alvorligt, for vi bliver jo nødt til alle sammen at have tillid til, at de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen kommer med, er valide og noget, vi kan støtte os til.

     Derfor vil jeg da i fortsættelse af det sige, at vi bliver nødt til at undersøge det nærmere, og det kan vi gøre under den videre udvalgsbehandling og de drøftelser, som ministeren har lagt op til, og som jeg også meget gerne tager med forslagsstillerne, sådan at vi kan komme til bunds i, hvilke elementer i den her diskussion der endnu ikke er afklaret, eller hvorvidt der er nogle informationer, som vi ikke har haft til rådighed.
     Herudover vil jeg meget gerne tilføje fra SF's side, at vi da også vil arbejde hen imod, at vi måske skulle kigge på, at man lavede det som et frivilligt tilbud som en del af børnevaccinationsprogrammet, sådan at de forældre, der ønsker at modtage en hepatitis B-vaccination til deres børn i forbindelse med en børnevaccinationsdækning, kan få det uden omkostninger, og at man i øvrigt tilbyder det bredere, sådan at de personer, der ønsker at få en hepatitis B-vaccination, fordi de er på vej til udlandet eller skal arbejde med noget, hvor de er i risiko for at blive smittet, kan beskytte sig omkostningsfrit. Det er en retning, som jeg meget gerne vil arbejde videre i, og hvis forslagsstillerne eller nogle andre kunne støtte det, så virker det i hvert fald, som om der også kunne være flertal for, at vi tog det spor.

Tak til ordføreren; der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går til fru Majbrit Berlau.

Der har været lidt fremme i debatten om, at såfremt et sådant forslag bliver vedtaget, vil børnevaccinationsprogrammet falde i popularitet hos forældrene. Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve, at Hepatitis Foreningen har lavet en undersøgelse, hvor 73 pct. af de adspurgte forældre rent faktisk tilslutter sig ideen om, at man indfører hepatitis B-vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet.
     I forslagets bemærkninger står der: »Færre børn vil opleve, at de isoleres eller stigmatiseres som følge af smitte eller frygt for smitte, og samtidig vil der ske en reduktion i antallet af dødsfald som følge af sygdomme relateret til hepatitis B-infektioner.« Det er et meget vigtigt element for Enhedslisten, at lige netop det her bliver effekten af et sådant forslag. Det er ganske forfærdeligt i de tilfælde, hvor et barn f.eks. i en børnehave bliver særligt udstillet, fordi barnet har hepatitis. Det sker i mange tilfælde, at nogle forældre og nogle ansatte bliver så bekymrede og angste for smittefaren, at det smittede barn ender uden legekammerater og i en ulykkelig situation. Det betyder, at den ønskede effekt først vil vise sig, når alle er vaccinerede, og at man indtil da er nødt til at oplyse om, at der selvfølgelig er en smittefare. Det er også en del af det, vi er nødt til at tage i betragtning i denne debat. Sådanne elementer og denne viden bør i højere grad være en del af sundhedsfagene på f.eks. pædagoguddannelsen og andre sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser, hvor man arbejder med børn. Umiddelbart vil det være naturligt at vælge den løsning, hvor barnet kun skal stikkes én gang, men før vi kan tage endelig stilling til det her, vil vi have oplyst, hvilken risiko der er forbundet med sådan en blandingsvaccine. Det synes vi står uklart. Det er før set, at blandingsvacciner medfører komplikationer, og vi vil gerne have en meget klar forsikring for, at et sådant produkt er grundigt afprøvet. Ligeledes mener vi, det er vigtigt, at der bliver fundet en løsning på problematikken om, hvordan forældre, der måtte fravælge en hepatitisvaccine, vil være stillet, hvis det indgår i en blandingsvaccine med fem andre vaccinationer. Vil de forældre så kunne opretholde retten til at modtage vaccinationen for de resterende fem sygdomme? Yderligere vil vi gerne have svar på, hvilke bivirkninger der er på længere sigt ved hepatitis B-vaccinationen. En indførelse af hepatitis B-vaccinationen som en del af en børnevaccination kan vi til dels støtte, såfremt vi får en afklaring af de her elementer, men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, som ordføreren for SF gjorde, at vi jo ikke kommer kampen mod hepatitis B-sygdommen til livs ved kun at vaccinere de generationer, der bliver født nu, men det er sådan set også vigtigt at sikre, at de generationer, og det vil så være os, der sidder her i salen, tilhørere og dem, der ser på, også får muligheden for at få denne her hepatitis B-vaccine, og det mener jeg i høj grad også bør være en del af de overvejelser, vi gør os i løbet af den kommende tid.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går til ordføreren for forslagsstilleren, og det er fru Lone Møller.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne. Jeg oplever faktisk, at der er en meget positiv indstilling til det her forslag. Der er nogle af ordførerne, der har haft nogle betænkeligheder, og der er måske nogle uklarheder, som man meget gerne vil have i hvert fald drøftet og set på, inden man træffer den endelige beslutning, men jeg oplever faktisk, at der er en meget stor tilslutning til forslaget.
     Det vil jo så medføre, at vi kan komme i arbejdstøjet hurtigst muligt og få stillet og afdækket de her spørgsmål, og jeg vil i hvert fald også bede ministeren, som jo har givet et tilsagn om at indkalde ordførerne, om her fra talerstolen at tilkendegive, at det ikke er noget, der sker engang efter sommerferien, men at det sker inden for meget kort tid, for ingen skal være i tvivl om, at Socialdemokratiet påtænker at sætte det her forslag til afstemning, medmindre vi ikke kan nå en løsning. Så det vil jeg gerne bede om at få en tilbagemelding på.
     Der var et par enkelte bemærkninger, som jeg godt lige vil knytte et par kommentarer til.
     Der er sat spørgsmålstegn ved økonomien. Jeg skal selvfølgelig ikke være hundrede procent skråsikker, men de oplysninger, vi har, er, at de vacciner, der i dag er på markedet, og som bliver brugt i andre lande, kan købes og kan bruges, sådan at det ikke vil påføre samfundet udgifter og det bliver skatteborgerne i øst og vest, som kommer til at betale en masse penge, som fru Helle Sjelle sagde; vi må vide, hvilken regning vi udskriver. Som jeg er gjort opmærksom på her, mens vi har arbejdet med forslaget, så vil vaccinen kunne indkøbes og bruges faktisk til samme pris, som man i dag bruger i børnevaccinationsprogrammet. Man kan altså tilføre det inden for de samme midler.
     Der er talt meget om risikogrupper, og at det er den vej, vi skal gå. Det at indføre hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet er jo ikke ensbetydende med, at vi skal slække på den forebyggelsesindsats, som vi er i gang med. Tværtimod skal den måske forstærkes. Det var ikke bare en morsomhed, at jeg sagde, at der lige er kommet en opgørelse, der siger, at 14 pct. af de danske mænd besøger prostituerede; de er ikke med i risikogrupperne. Nu kan det være lidt svært at finde ud af, hvem de 14 pct. er. Dem, jeg har i min omgangskreds, er i hvert fald ikke med i den procentdel, siger de. Men der er i hvert fald andre grupper, som i dag har et meget stort potentiale for at være smittebærere, som vi ikke når.
     Erfaringer fra andre lande viser rent faktisk også, at det at lave en forstærket indsats ikke løser problemerne. Derfor mener jeg, at det rigtige for Danmark at gøre, er at være fremsynet - det er jo også det, regeringen så tit bryster sig af at den gerne vil være - så vi her går ikke foran, for vi halter faktisk lidt bagefter, men siger, at på nuværende tidspunkt indfører vi det i børnevaccinationsprogrammet. Så er vi i hvert fald sikre på, at de børn, der bliver født her i Danmark, i løbet af en årrække er sikrede, at de ikke bliver smittet eller er smittebærere. Men det indebærer selvfølgelig ikke, at vi skal slække på den forebyggende indsats for andre grupper.
     Jeg håber, at vi meget hurtigt får et møde, og at vi alle sammen gør os umage med at få stillet de spørgsmål, der jo har været her i salen, til afdækning, sådan at vi inden sommerferien kan træffe en beslutning vedrørende det her problem.
     Ellers skal jeg sige tak for den positive indstilling.

Tak til ordføreren. Og så er det ministeren.

Jeg er da meget glad for, at min invitation bliver samlet så positivt op, at der nu også er en markant efterspørgsel efter, at den så også iværksættes hurtigt, og jeg vil da gerne bekræfte, at det da er min intention, at vi kan få holdt et møde og eventuelt en møderække for at afdække de her spørgsmål inden sommerferien.
     Der er så det særlige privilegium i år, at sommerferien jo er rykket; Folketinget er i arbejdstøjet, og det giver os lidt mere tid at arbejde med.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.