Det kan de, ja. Nogle er jo vaccineret med en grammofonstift, andre vil vaccineres mod hepatitis B, og det er det sidste, vi skal diskutere her.
Det er et væsentligt tema, og jeg vil gerne sige, at det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne fremsætter her, er et beslutningsforslag, som umiddelbart må vække interesse, for ingen kan jo være uenig i målsætningen om at beskytte raske mod at blive smittet med en så alvorlig sygdom som hepatitis B. Selv om leverbetændelse, hepatitis B, for det meste går over af sig selv, kan den jo udvikle sig til en kronisk tilstand, som bliver alvorlig, og derfor er den overvejelse om vaccination eller ej, som vi nu må gøre os på baggrund af beslutningsforslaget, relevant.
Hvis jeg ud fra en samlet vurdering af fordele og bagdele ved et sådant forslag nåede frem til, at det var en god idé, ville jeg gerne herfra tilkendegive, at så ville jeg være den første til at støtte det. Det interessante i politik er jo ikke, hvem der har ophavsret til forslagene, men om forslagene er gode eller ej, og helt ærligt synes jeg, man må sige om forslaget her, at det ikke ligger på den flade hånd. Der er pro et contra, og det er jo også derfor, vi har bedt Sundhedssstyrelsen som vores alle sammens øverste sundhedsfaglige rådgivning om at komme med sin indstilling til spørgsmålet.
Jeg er helt opmærksom på, at indstillingen fra Sundhedsstyrelsen ikke var kendt, da forslaget blev skrevet i marts måned, og ordføreren for forslagsstillerne har jo endnu ikke haft ordet, så jeg ved ikke, om indstillingen fra Sundhedsstyrelsen rykker noget. Men omvendt er det jo ikke nogen hemmelighed, at al dialog i folkestyret ikke kun foregår i Folketingssalen, så jeg har et rimelig klart billede af, at Socialdemokratiet på trods af Sundhedsstyrelsens indstilling fortsat synes, at det vil være fornuftigt at vaccinere.
Det får mig til at anføre den helt principielle betragtning, at jeg synes, vi generelt skal være meget, meget varsomme fra politisk hold med at underkende faglige indstillinger gennem afstemninger, og derfor røber jeg heller ikke nogen hemmelighed ved at oplyse, at regeringen agter at følge indstillingen fra Sundhedsstyrelsen om ikke at indføre vaccination mod hepatitis B i det danske børnevaccinationsprogram. Det har jeg også allerede tilkendegivet over for Sundhedsudvalget, da jeg oversendte styrelsens indstilling til Sundhedsudvalget.
Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at der bag Sundhedsstyrelsens indstilling gemmer sig delte meninger, også i fagkredse. Sådan er det jo i øvrigt tit, og det er præcis grunden til, at vi har en Sundhedsstyrelse til at veje pro et contra og give en samlet faglig anbefaling. Den er nu kommet, og her lægger styrelsen først og fremmest vægt på, at der ikke i Danmark er et smittetryk, som gør det aktuelt at skifte til massevaccination af alle børn.
Jeg synes også, der er grund til at minde om, at lande omkring os som Storbritannien, Irland, Holland og de øvrige nordiske lande ej heller har besluttet at indføre massevaccination. Disse lande er karakteriseret ved at have en bæretilstand, der ligesom i Danmark er meget lav. I Danmark er antallet af nye tilfælde af hepatitis B i løbet af de sidste 20 år faldet fra 250 til 40 pr. år, og det er også baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at når der skal sættes ind over for hepatitis B - og det skal der jo - skal det ske mere målrettet og systematisk ved screening af de udsatte relevante personer, ved rådgivning af de smittede og ved vaccination af de kendte risikogrupper, f.eks. stiknarkomaner, homoseksuelle, nyfødte af smittede mødre og alle os andre, når vi fra tid til anden rejser til lande, hvor risikoen for smitte er særlig høj.
Der er en lang række grunde til, at styrelsen anbefaler at fortsætte den nuværende målrettede strategi, som sådan set har båret frugt. Jeg skal bare fremhæve, at Danmark er blandt de lande i verden, hvor hepatitis B-virus er mindst udbredt, at infektionen er begrænset til særlige grupper og spredes af kendte smitteveje, og at antallet af nye tilfælde pr. år, der ikke er importerede, er faldet markant på grund af den hidtidige risikostrategi.
Jeg vil også gerne fremhæve den helt afgørende pointe, der ligger i at værne om det danske børnevaccinationsprogram og den høje dækningsprocent, det har. Børnevaccinationsprogrammet beskytter mod sygdomme som truer alle børn, og det er utrolig vigtigt, at vi står vagt om tilslutningen til det. Vi bør i hvert fald alle sammen være opmærksomme på, at hvis man inkluderer hepatitis B, alt afhængig af hvordan man organiserer det, er spørgsmålet, om der fortsat skal være et vaccineprogram på serum, eller om man helt skal lukke det ned og købe alting ude på det private marked. Alt afhængig af en afklaring af det spørgsmål kan der komme en situation, hvor man for at vaccinere for hepatitis B skal inkludere yderligere et stik i børnevaccinationsprogrammet, og det vil i hvert fald være et skridt, som jeg tror vil indebære en risiko for, at opbakningen til programmet smuldrer.
Det er sådanne overvejelser, der gemmer sig bag Sundhedstyrelsens indstilling. Dem ønsker regeringen at følge, og det er også derfor, vi har taget en række initiativer. Vi har netop indført tilbud om gratis hepatitisvaccination til alle injektionsnarkomaner og til deres samlevere og seksualpartnere - et meget vigtigt initiativ over for denne udsatte risikogruppe - og regeringen har som bekendt også besluttet, at alle gravide kvinder fra i år rutinemæssigt får tilbudt screening for hepatitis B og gratis vaccination af de smittedes nyfødte børn. Det er nemlig sådan, at kronisk hepatitis B hos børn hovedsagelig skyldes, at barnet bliver smittet ved fødslen, hvis moderen er smittet. En generel børnevaccination med hepatitis B-vaccine vil ikke forhindre denne form for smitte, det vil derimod en screening af gravide og en vaccination af nyfødte børn, som er født af smittede mødre. En sådan indsats, som nu er sat i gang rutinemæssigt, vil bidrage til at forebygge smitte af barnet, og derfor er dette nye initiativ også meget vigtigt for at reducere udbredelse af smitte.
Min samlede vurdering er derfor, at vi med den hidtidige strategi og de nye tiltag, der er taget, er godt i gang med meget målrettet at gøre op med hepatitis B-virus. Men jeg er jo ikke tonedøv, og jeg kan sagtens fornemme, at der er en del spontan opbakning til ideen om at inkludere hepatitis B-virus i børnevaccinationsprogrammet. Jeg tror imidlertid, at hvis man folder sagen ud i alle dens nuancer, kan man meget vel, også hos dem, der spontant tænder på ideen, nå det modsatte resultat, og hvis det kan have nogen interesse, vil jeg gerne tilbyde - om ikke i direkte forlængelse af debatten her i dag, så i den nærmeste fremtid - at kredsen af sundhedsordførere og jeg selv kan mødes for at se nærmere på området for i en tættere dialog at få testet, om de tiltag, regeringen har taget, er tilstrækkelige, om der er brug for i en periode at sætte yderligere fokus på spørgsmålet, eller om der måske med fordel kan laves en køreplan, efter hvilken man på et senere tidspunkt kunne genoverveje spørgsmålet om inkludering af hepatitis B-vaccination i børnevaccineprogrammet.
Min samlede konklusion er altså, at regeringen af de grunde, jeg her har nævnt - jeg kunne godt finde flere gode grunde - ikke kan støtte beslutningsforslaget. Men jeg synes omvendt, at vi står med en problemstilling, der ikke bør gå politik i, men som alle må have en interesse i, at vi håndterer på den bedst tænkelige måde. Jeg tror altså ikke, at det foreslåede metodevalg er det rigtige, men det synes jeg ikke skal skygge over, at det kunne være fornuftigt, at alle sundhedsordførerne og jeg selv satte os sammen og fik en tættere diskussion om den måde, vi håndterer hepatitis B-virus på i Danmark.