Den næste sag på dagsordenen var:
6) Tredje behandling af lovforslag nr. L 124:
Forslag til lov om ændring af fiskerilov. (Udvalg for muslingeproduktion, overdragelse af rettigheder til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, offentlig adgang til dele af Fødevareministeriets registre på fiskeriområdet). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 3/3 2005. Første behandling 5/4 2005. Betænkning 11/5 2005. Anden behandling 17/5 2005).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 62 stemmer (V, DF og KF) mod 52 (S, RV, SF og EL).