L 116 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring.

(Justeringer i forhold til arbejdsskadereformen på erhvervssygdomsområdet, justering af forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at betale behandlingsudgifter og af finansielle bestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-03-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 05-04-2005
Betænkning afgivet 04-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-05-2005
3. behandlet, vedtaget 19-05-2005
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven justerer ikrafttrædelsesbestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven, således at personer, der har anmeldt en erhvervssygdom i 2004, får ret til at få betalt udgifter til fremtidig behandling, samtidig med at de bevarer retten til løbende erstatning og kapitalerstatning.

Baggrund:

En principiel afgørelse truffet af Ankestyrelsen (SM U 16-04) indebar, at arbejdsskadereformen, for så vidt angik erhvervssygdomme, først trådte i kraft den 1. januar 2005. Formålet med lovforslaget var at sikre, at intentionerne i den politiske aftale om arbejdsskadereformen blev gennemført med virkning fra 2004, også for erhvervssygdomme.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 115 stemmer.