L 67 Forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 06-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven giver rammerne for, hvorledes overførslen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte skal ske i forbindelse med opgaveflytningerne, der udspringer af kommunalreformen.

Baggrund:

Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget var en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Indenrigs- og sundhedsministeren havde i et betænkningsbidrag tilkendegivet, at staten ville tage initiativ til, at der i samarbejdsudvalgsregi blev aftalt retningslinjer for tryghedsskabende foranstaltninger, og regeringen anbefalede, at kommunerne og regionerne tog tilsvarende initiativer. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre tilsluttede sig dette og de af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag.
Der henvises endvidere til omtalen under L 65, L 66, L 68, L 69, L 70 og L 71.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).