Spm. nr. S 204

3) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Kan statsministeren redegøre for baggrunden for de beregninger, som Statsministeriet har foretaget om udgifterne ved husstandsomdeling af EU-forfatningen i forbindelse med folkeafstemningen den 27. september 2005?«

Skriftlig begrundelse

Jørn Grønkjær Jensen, direktør for Koncept- og Projektudvikling i Nordic Books, har over for Ritzaus Bureau redegjort for, at han finder Statsministeriets beregninger af prisen for husstandsomdeling af forfatningen »dybt utroværdig«. Hans synspunkter er efterfølgende blevet refereret i Jyllands-Posten den 9. marts 2005. Jørn Grønkjær Jensen mener, at det er forkert, når Statsministeriet tager udgangspunkt i en portoudgift på 82,5 mio. kr., idet beregninger efter Post Danmarks tarif muliggør, at portoen som adresseløs forsendelse maksimalt kan beløbe sig til 17,5 mio. kr., hvilket må betragtes som en væsentlig forskel. Han finder, at det samlede projekt kan realiseres for 18 mio. kr. inklusive redaktionel bearbejdning, trykning og distribution. Disse tal bygger han på erfaringer fra lignende opgaver, som nævnte firma har været involveret i.
     På denne baggrund finder spørgeren det relevant at få klarlagt, hvorfor Statsministeriets beregninger afviger så markant fra de tal, som et privat firma er i stand til at tilbyde for opgaven. Da statsministeren netop har anvendt prisen som argument imod husstandsomdelingen, finder spørgeren det endvidere relevant at få klarlagt, hvorvidt statsministeren havde kendskab til, at den pris, som Statsministeriet regnede sig frem til, var langt dyrere end markedsprisen.

Det her spørgsmål er stillet i forlængelse af det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat om en husstandsomdeling af EU-forfatningen i forbindelse med folkeafstemningen den 27. september.
     Umiddelbart efter at Dansk Folkeparti fremsatte sit forslag, kunne man høre en statsminister jorde det som en dårlig idé på grund af prisen, fordi de omkostninger, der ville være forbundet med at trykke og opsætte og udsende en sådan forfatning, simpelt hen ville være utidssvarende og slet ikke ville stå mål med det, man ville få ud af det.
     Det har så efterfølgende vist sig, at det tal, som er kommet fra Statsministeriet - det var i omegnen af 120 mio. kr. - ikke helt harmonerer med, hvad private erhvervsdrivende plejer at bruge. Det har været tal på omkring 18-20 mio. kr., som virksomheder har taget kontakt til os i Dansk Folkeparti og fortalt at det kan gøres for.
     På den baggrund vil jeg godt høre, hvad statsministeren kan sige om, hvad baggrunden for de tal, som kommer fra Statsministeriet, er.

På grund af Dansk Folkepartis store interesse i en husstandsomdeling lavede vi et hurtigt overslag over de mulige omkostninger med udgangspunkt i Post Danmarks normale takster og Danmarks Statistiks opgørelse over antal husstande
i Danmark. Der var tale om et meget groft skøn for trykning og husstandsomdeling af traktaten.

     Allerede på mødet gjorde jeg opmærksom på, at det selvfølgelig ikke tog højde for de mulige rabatter, vi kunne få, for vi har jo ikke været i nogen konkret forhandling med nogen. Men jeg vil godt sige, at uanset at vi måske kunne forhandle visse rabatter på plads, så ville der under alle omstændigheder være tale om et anseligt millionbeløb til en husstandsomdeling af traktaten. Hvis det hele skal ud - og det hele skal vel ud, det går jeg ud fra at hr. Morten Messerschmidt er enig med mig i - så vil det under alle omstændigheder koste et anseligt millionbeløb, selv med rabatter, og det synes vi er en meget, meget dårlig anvendelse af pengene.

Ja, det er jo klart, at hele forfatningen skal ud. Det er jo ikke et acquis communautaire, der skal sendes ud. Så mon ikke det kan gøres for nogenlunde den samme pris, som det f.eks. kostede at udsende Lars Larsens bog, der blev sendt ud her for nogle år siden. Der er det rent faktisk sådan, at den samme virksomhed, som trykte og opsatte og udsendte Lars Larsens selvbiografi, har meddelt, at det kunne gøres for i omegnen af 20 mio. kr.
     Der er dog, og det må statsministeren vel også være enig i, en vis forskel på 150 mio. kr. og 20 mio. kr. Det er dog noget af en beregningsforskel.
     Jeg vil godt høre, om statsministeren virkelig synes, at det er tilfredsstillende, at statsministerens embedsfolk laver sådanne beregninger, hvor man bare ser på listeprisen og ikke forholder sig til, hvordan de her ting fungerer i realiteten. Det er vel dygtige mennesker, statsministeren har ansat, som ved, hvordan de her ting fungerer.

Jeg kan bekræfte, at det endog er meget dygtige mennesker, som har siddet og vurderet det her. Det har hr. Morten Messerschmidt fuldstændig ret i. Men nu forstår jeg så - og det er jo meget overraskende for mig at høre det - at hr. Morten Messerschmidt alligevel ikke vil have, at befolkningen skal have det hele. Befolkningen skal altså berøves mulighed for at læse visse dele af traktaten. Det vil hr. Morten Messerschmidt ikke have sendt ud. F.eks. må jeg forstå, at protokoller og erklæringer ikke skal med ud. Sådan må jeg forstå hr. Morten Messerschmidts indlæg. Og så savner det jo fuldstændig mening at sende alt det ud.
     Jeg har forstået Dansk Folkepartis argument sådan, at man i hver eneste familie skal have traktaten liggende på sofabordet, for at man kan slå op og læse selv, når der er en diskussion på tv eller i radioen eller andre steder.
     Hvis man går ind på den præmis, så må man forlange, at det hele skal ud, f.eks. også protokollerne, som indeholder de danske undtagelser osv., ellers er det jo fuldstændig uden mening. Og hvis alt det skal ud, kan jeg godt sige til hr. Morten Messerschmidt, at så er der tale om en meget tung sag, som koster ganske mange penge både at trykke og sende ud.

Nu kan man jo med moderne trykkemidler trykke på begge sider, og med mit kendskab til, hvor mange erklæringer og protokoller der vedrører Danmarks situation, så vil det altså ikke være et kvantum af det omfang, som statsministeren redegør for.
     Jeg må sige, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstår statsministeren korrekt. Jeg har forstået statsministeren sådan, at det skulle være uproblematisk for borgerne at modtage de ting, som altså vedrører afstemningen den 27. september, ved en henvendelse f.eks. til Kommissionen eller til EU-Oplysningen, og der er der jo ikke tale om, at en sådan bunke skal sendes ud; der er tale om, at der skal sendes det ud, som Dansk Folkeparti ønsker skal husstandsomdeles.
     Men nu er det altså kommet frem til, forstår jeg, at vi er enige om, at der er en ganske anselig forskel i prisen, og nu er det jo sådan, at statsministeren argumenterede imod Dansk Folkepartis forslag alene ud fra prisen. Så finder statsministeren ikke på den baggrund anledning til at revurdere sin opfattelse af, at det måske i virkeligheden ville være meget godt, hvis man fik husstandsomdelt traktaten, ligesom man i øvrigt gjorde i 1953, da vi vedtog en ændring af grundloven, for det er jo en ganske stor ændring af den danske konstitution, som vi her står over for?

Nej, jeg mener stadig væk, at det er spild af ressourcer på alle måder at tvinge hele dette læs ind til alle, også dem, som ikke lyst til at læse det.
     Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at hvis det hele skal med ud - og det skal det efter min opfattelse, hvis der skal være mening i det - dvs. traktaten inklusive protokoller og erklæringer, så vil det veje over 1 kg, det vil veje over 1 kg. Og hvis man tager Post Danmarks almindelige porto for en økonomiforsendelse, det er 43 kr., gange antallet af husstande, 2,5 millioner husstande, så giver det 107 mio. kr. for at sende det ud. Hertil kommer udgifter til trykning af traktaten, som efter et groft skøn er sat til 20 kr. pr. styk, og det betyder, at vi så i alt kommer op på omkring 150 mio. kr.

     Allerede på mødet gjorde jeg opmærksom på, at vi selvfølgelig ikke havde taget højde for, at vi muligvis kunne forhandle nogle rabatter på plads, men selv om vi kunne få rabat på det, så er der stadig væk tale om et voldsomt beløb, som efter min mening er fuldstændig ude af proportion med, hvad der er rimeligt, for der er jo mange, som vil søge oplysning på anden måde end ved at bladre dette kilo papir igennem.

Så er det hr. Rune Lund som medspørger.

Jeg var også med til det pågældende møde i Statsministeriet, hvor det her regnestykke blev fremlagt, og jeg tillod mig da også på det møde at sige, at jeg syntes, det beløb lød ovenud meget stort. Nu har vi også et andet beløb, som så ligger omkring de 20 mio. kr.
     Så er det, vi har det sådan i Enhedslisten, at vi synes, at 20 mio. kr. kan lyde af meget, men i et stort budget er det jo faktisk ikke særlig meget. Og det er jo ikke et hvilket som helst papir, vi snakker om her, eller som vi skal vedtage ved folkeafstemningen den 27. september, hvis det bliver et ja. Det er jo en EU-forfatning, som vil give mere privatisering og udlicitering og dårligere velfærd. Det er en EU-forfatning, som vil give mere militarisme, og det er en EU-forfatning, som endnu en gang vil svække demokratiet i forhold til det, vi har i dag. Det er et meget omfangsrigt politisk papir, og derfor burde det blive sendt rundt til alle.
     Kan statsministeren ikke se - og her kommer spørgsmålet
- at det er en utrolig lille udgift for statskassen, at man bruger i omegnen af 20 mio. kr., eventuelt mindre, på at sende det ud til alle landets borgere?

Jeg ved ikke, hvor hr. Rune Lund har det tal fra; det passer overhovedet ingen steder. Det kan slet ikke lade sig gøre, hvis man skal sende det hele ud. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre for 20 mio. kr. Der er under alle omstændigheder tale om et meget, meget stort beløb, og jeg tror ærlig talt, at mange vil betakke sig for at få sådan et kilo papir ind ad døren.
     Det skal selvfølgelig være sådan, at alle, der har lyst, gratis skal kunne få traktaten og alt, hvad man i øvrigt har lyst til at få af oplysningsmateriale, men ligefrem at tvinge det ind over dørtærsklen til alle dem, som ikke har lyst til at sidde og bladre alt det her igennem, synes jeg ærlig talt vil være et ufatteligt spild af både papir og penge og ressourcer i det hele taget.

Jeg mener faktisk ikke, det er et spørgsmål om tvang. Jeg mener faktisk, det er et spørgsmål om, at man giver folk en mulighed for at sætte sig ind i EU-forfatningen. Det er jo en grundlov for EU, som skal erstatte den danske grundlov, og det er da kun rimeligt, at man giver den danske befolkning mulighed for at sætte sig ind i, hvad indholdet er.
     Og det er da klart, at det ikke kan stå alene. Der skal mange andre ting til. Man kan lave en uddelingsavis, som man kan sende ud, hvor de forskellige partier giver udtryk for, hvad de mener, man kan udgive videoer, man kan udgive forskellige pamfletter. Men selve det papir, selve teksten, der skal stemmes om den 27. september, ville det da være en fantastisk god idé at sende ud for den sølle sum af 20 mio. kr. Det er de rene peanuts.
     Vil statsministeren overveje endnu en gang, om ikke det ville være en god idé for demokratiets og for debattens skyld, så alle folk kan sætte sig ind i, hvad det er, der skal stemmes om den 27. september?

For det første må jeg fuldstændig afvise tallet 20 mio. kr. Det er fuldstændig forrykt. Det kan slet ikke lade sig gøre. Det andet er så, at hr. Rune Lund påstår, at den nye EU-traktat skal træde i stedet for den danske grundlov. Det er rent ud sagt lodret usandt, og det ved hr. Rune Lund også godt, men hvis man gentager en usandhed tilstrækkelig mange gange, tror man måske, at den hænger fast.
     Det er der selvfølgelig ikke tale om. Den danske grundlov vil til enhver tid veje mere og tælle højere end EU-traktaten. Det fremgår oven i købet af den nye EU-traktat, at den til enhver tid skal respektere grundloven.

Til almindelig oplysning: Når der er medspørgere, så får medspørgerne ordet, inden hovedspørgeren får det sidste og afsluttende spørgsmål. Derfor det sidste spørgsmål til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har sådan set forstået, at statsministeren synes, det er upassende at »tvinge hele dette læs« ind ad brevsprækkerne. Men nu er det jo sådan, at statsministeren vil forsøge at tvinge hele dette læs ned over den danske befolkning, og derfor ville det måske også være rimeligt nok, at danskerne havde mulighed for at tage stilling til det.
     Jeg synes, det er problematisk, at statsministeren bare fejer det af bordet og siger, at de her 20 mio. kr. er et løgnagtigt tal, fordi det ikke kan gøres for det beløb. Det har vi aldrig påstået, for vi har ikke embedsapparatet til at udregne det her, men vi har meget, meget klart kunnet se, at de 150 mio. kr., som statsministerens embedsfolk er kommet frem med, altså viser sig at være ukorrekte.
     Det eneste, vi har at forholde os til, er altså, at der er udsendt en bog, som muligvis ikke har det samme format, men som det altså har en vis realitet at sammenligne med, som har kostet 20 mio. kr., og at udgiften altså er markant lavere. Og på den baggrund må statsministeren da finde anledning til yderligere refleksioner over Dansk Folkepartis forslag.

Jeg må kraftigt afvise hr. Morten Messerschmidts påstand om, at jeg vil tvinge en traktat ned over hovedet på befolkningen. Nej, tværtimod. Vi lægger den ud til folkeafstemning, for at befolkningen kan tage stilling til den. Så det er befolkningen, der bestemmer, om det skal være ja eller nej til den nye traktat.
     Lad mig i øvrigt sige: Alle, der ønsker at læse den nye traktat, kan gøre det, og de kan gøre det gratis. Det vil være sådan, at den vil være gratis til rådighed for alle, som er interesseret i at læse den. Den kan fås med posten uden omkostninger ved henvendelse til Folketingets EU-Oplysning eller ved henvendelse til Udenrigsministeriet. Den kan hentes ned fra internettet for dem, der har mulighed for det, og den vil også kunne fås på biblioteker og posthuse. Alle, der ønsker det, kan få den, og de kan få den gratis, men vi synes ikke, at der er fornuft i at tvinge traktaten ind ad brevsprækkerne til folk, som ikke er interesseret i at modtage den. Det har vi ikke gjort ved nogen tidligere EU-afstemning, og det synes jeg heller ikke vi skal gøre denne gang.

Hermed sluttede spørgsmålet.