Spm. nr. S 915

1) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Er statsministeren enig med sin udenrigsminister i, at det ikke udvider EF-Domstolens dømmende kompetence, når charteret om fundamentale rettigheder indskrives som del II i EU-forfatningen?«

Årsagen til, at jeg har fundet anledning til at rejse det her spørgsmål, er, at vi ved gentagne lejligheder her i Folketingssalen har hørt statsministerens ministre tilkendegive, at den udvidelse af EU-rettens omfang, som forfatningen lægger op til særlig i forhold til del II, altså til charteret, ikke skulle få nogen betydning for EF-Domstolens udvidede dømmende kompetence.
     Det har jeg meget svært ved at forestille mig at statsministeren kan være enig i, idet charteret jo altså opregner en lang række fundamentale rettigheder rækkende lige fra regler for oprettelse af virksomheder til børns rettigheder, social sikring, barselorlov, betalt ferie osv.
     Jeg har meget svært ved at forestille mig, at EU-retten, som er meget kendt for at have en ekspansiv fortolkning af sin egen kompetence, ikke skulle finde anledning til at anvende de her nye begreber, når den skal dømme landene og dømme retsakter osv. i f.eks. præjudicielle afgørelser. Det vil jeg gerne høre statsministerens svar på.

Svaret er meget kort og meget klart. Jeg kan fuldstændig afvise påstanden om, at EU-Domstolen med den nye traktat skulle få øget kompetence på menneskerettighedsområdet. Jeg er derfor hundrede procent enig med udenrigsministeren, som har afvist den påstand. Jeg er også enig med justitsministeren, som ligeledes har afvist den påstand. Påstanden bliver ikke rigtigere af at blive gentaget. Lad mig derfor fastslå fuldstændig klart: Der er ikke tale om, at EU-Domstolen med den nye traktat får øget kompetence på menneskerettighedsområdet.

Tak for svaret. Nu er det jo et spørgsmål om, hvordan man sådan definerer menneskerettigheder. Jeg taler om det charter, som altså er indeholdt i forfatningens del II, og der vil jeg da være meget uforstående over for, hvis det er sådan, at statsministeren f.eks. ikke mener, at når artikel
93 omtaler betalt barselorlov som en basal rettighed, eller når artikel 94 omtaler social sikring og social bistand, så skulle Domstolen ikke finde anledning til at anvende de her artikler på de kompetenceområder, som Domstolen har dels med hensyn til at dømme medlemsstater, som måtte vedtage lovgivning, som Domstolen anser for at være i strid med EU-retsakter, dels med hensyn til præjudicielle afgørelser, hvor danske domstole eller andre domstole kan være i tvivl om, hvordan de skal fortolke en eller anden retstvist i forhold til, at EU altså garanterer de her basale rettigheder. Kan statsministeren i den optik så ikke bekræfte, at EU-Domstolen, som den kommer til at hedde, hvis forfatningen vedtages, altså får kompetence til at dømme på de her områder, som altså er barselorlov, betalt ferie, arbejdsforhold, ældres rettigheder, børns rettigheder osv., hvilket ikke er tilfældet i dag, fordi charteret ikke er en del af EF-traktaten, som er det eneste kompetenceområde, Domstolen jo egentlig kan beskæftige sig med?

Jeg kan fuldstændig afvise hr. Morten Messerschmidts udlægning af teksten, og jeg kan henvise hr. Morten Messerschmidt til at læse, hvad der rent faktisk står i traktaten. I artikel 111 fremstår det fuldstændig klart, at der ikke er tale om at udvide kompetenceområdet. Der står fuldstændig klart og tydeligt:
     »Dette charter udvider ikke anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen.«
     Det står meget klart og tydeligt. Så hr. Morten Messerschmidt kan bare læse traktaten og der få svar på sit spørgsmål. Der er ikke tale om, at kompetenceområdet bliver udvidet.

Tak for svaret. Jeg synes også, det er interessant, at statsministeren nævner artikel 111, stk. 2, men sagen er blot den, at når denne nævnte artikel omtaler Unionens kompetencer, så er del II i forfatningen jo en del af Unionens kompetencer.
     Der må altså være en grund til, at man indskriver alle de her rettigheder, de her over 50 forskellige rettigheder. Det er næppe, fordi man synes, det ser smukt ud og i øvrigt ikke gider rette ind efter det. Der er naturligvis en klar hensigt med det. I betragtning af den helt klart ekspansive fortolkning af EU-retten, som EF-Domstolen altid har lagt for dagen med hensyn til at fortolke nye bestemmelser ind i de gældende retsgrundsætninger, må det da være et fuldstændig soleklart faktum, at når man indskriver mere end 50 nye artikler, som aldrig nogen sinde har været omfattet af det traktatgrundlag, som Domstolen kunne dømme ud fra, så er det altså en udvidelse af det bedømmelsesområde, som Domstolen har.

Jeg ved godt, at hr. Morten Messerschmidt er et hundrede procent resistent over for argumenter. Men hr. Morten Messerschmidt kan bare læse, hvad der står, og der står intet som helst nyt i forhold til, hvad vi allerede kender. Det, at charteret nu bliver traktatfæstet, ændrer ikke den gældende retstilstand i EU. Det skyldes, at charteret er baseret på eksisterende menneskerettighedsforpligtelser, som EF-Domstolen i øvrigt allerede har anerkendt og udviklet i sin retspraksis, eller som fremgår af EU's egne vedtagelser.
     Det fremgår i øvrigt udtrykkeligt af charteret, at formålet er at synliggøre de grundlæggende rettigheder, som allerede eksisterer i EU. Jeg har altså meget svært ved at se, hvad hr. Morten Messerschmidt har imod, at vi nu i en EU-traktat fastslår nogle grundlæggende rettigheder for mennesker, som vi i øvrigt allerede kender og allerede har anerkendt.

Jeg har sådan set ikke noget imod, at man fastsætter nogle rettigheder. Det, jeg har noget imod, er, at det fremover bliver 25 dommere, hvoraf kun den ene er dansker, som skal afgøre disse rettigheder, hvorimod det i dag er danske dommere ved Højesteret, der gør det.

     Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få en bekræftelse fra statsministerens side af, at EF-Domstolens kompetenceområde i dag er defineret i Nicetraktatens artikel 220, 226 og 228 osv., og at det der er meget klart defineret, at det, som EF-Domstolen har kompetence til at dømme over, er områder inden for EF-traktaten, altså ikke søjle 2 og 3. Det slår man nu sammen i den her forfatning, idet søjlerne nedbrydes, således at der bliver udvidet kompetence inden for det, vi i dag har i EU-traktaten. Dertil tilføjer man et rent politisk dokument kaldet charteret, som aldrig nogen sinde har været i nærheden af at have status af en traktatbestemmelse, og gør det til en del af forfatningen.
     Er det ikke en udvidelse af EF-Domstolens kompetence? vil jeg gerne spørge statsminister.

Nej, det er det ikke. Jeg kan i det hele henvise til, hvad jeg allerede har svaret. Hr. Morten Messerschmidt kan også se det sort på hvidt i traktaten, og det ved hr. Morten Messerschmidt også godt.
     Men hr. Morten Messerschmidts strategi er meget klar. Den går bare ud på sådan at mudre op i det og skabe en hel masse usikkerhed og tvivl ved at henvise til alle mulige og i øvrigt også umulige artikler i traktaten. Det ændrer ikke på, hvad det her drejer sig om, nemlig at EU-Domstolen med den nye traktat ikke får øget kompetence på menneskerettighedsområdet.

Hermed sluttede spørgsmålet.