§ 20-spørgsmål S 997 Om folkeafstemningen om EU-forfatningen i Holland.

Til: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Dato: 25-04-2005
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 25-04-2005
Endelig besvarelse 06-05-2005
Spørgsmålets ordlyd:
Vil statsministeren oplyse, om den planlagte folkeafstemning om EU-forfatningen den 27. september 2005 skal afholdes, såfremt de hollandske vælgere forkaster den selv samme forfatning ved den hollandske folkeafstemning den 1. juni 2005?
Skriftlig begrundelse:
Indtil for nyligt har de hollandske opinionsundersøgelser vist, at et flertal blandt de hollandske vælgere vil stemme for EU-forfatningen ved den forestående afstemning. Disse undersøgelser har dog været behæftet med stor usikkerhed, da mange vælgere ikke har besluttet sig for, hvad de ville stemme. Efterhånden som debatten er kommet i gang i Holland, er den folkelige opbakning bag EU-forfatningen smuldret. Den seneste meningsmåling viser, at et flertal af hollændere vil forkaste forfatningen, idet en måling, refereret på Tv2s hjemmeside 24.april 2005, viser, at 52 pct. ville stemme nej. EU-retten foreskriver enighed blandt medlemslandene, for at EU's traktater kan ændres. Spørgeren ønsker således statsministerens vurdering i den pågældende sag, idet det kan virke lidt underligt at holde en folkeafstemning om en forfatning, som ikke længere eksisterer.
Dokumentdato: 06-05-2005
Modtaget: 06-05-2005
Omdelt: 06-05-2005

Svar på spm. nr. S 997

S997 CGJ Messerschmidt om hollandsk nej (pdf-version)
Html-version