Spm. nr. US 68

Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Nu skal jeg nok lade være med at genere statsministeren med at begynde at komme med fortolkninger af det danske nej og bare nøjes med at glæde mig over, at det blev et nej i Frankrig til forfatningen.
     Men jeg vil i hvert fald henvise til, at en del af debatten i Frankrig jo handlede om den meget velbegrundede frygt for EU-lovgivningens undergravning af løn- og arbejdsforhold på det franske arbejdsmarked gennem arbejdsgiveres misbrug af billig østeuropæisk arbejdskraft og
i forlængelse af det sige, at det jo er den samme debat, de samme problemer, den samme frygt, den samme virkelighed, vi kender i Danmark. Så er det, jeg vil spørge statsministeren, om ikke han på baggrund af de diskussioner, der har været i Frankrig og også i Danmark, er villig til at overveje, hvad man fra den danske regerings side kan gøre for at gøre noget ved virkeligheden på det område, sådan at vi undgår den undergravning af løn- og arbejdsforhold, som finder sted på det danske arbejdsmarked.

Først vil jeg lige slå fast, at spørgsmålet om østarbejderes adgang til vore arbejdsmarkeder jo intet som helst har at gøre med den nye traktat. Hvad enten det er ja eller nej til den nye traktat, så er det spørgsmål under alle omstændigheder et spørgsmål, man skal forholde sig til. Det har ikke noget med traktaten at gøre. Det er det første, jeg vil sige.
     Det andet, jeg vil sige, er, at vi jo netop i Danmark har indført nogle regler, som betyder, at når der kommer
f.eks. polske arbejdere til Danmark for at arbejde, så skal de følge danske regler på det danske arbejdsmarked og danske regler i øvrigt. Så er det rigtigt, at af og til opdager man, at der er uregelmæssigheder i forhold til det regelsæt, og det må man så slå ned på, men det viser, at regelsættet er der, og det viser, at regelsættet virker. Vi har jo en dansk model, hvor det i høj grad er op til arbejdsmarkedets parter at påse, at f.eks. løn- og arbejdsvilkår er overholdt, og derfor er jeg glad for, at så vel arbejdsgivere som fagforeninger er aktive med hensyn til at sikre, at når der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, så arbejder de ikke på en måde, som underminerer danske løn- og arbejdsvilkår, for sådan skal det være. Derfor skal vi selvfølgelig kontrollere, at det regelsæt, der er, bliver overholdt.

Jeg må starte med at beklage, at statsministerens kendskab til forholdene på det danske arbejdsmarked skulle bygge på en forudsætning om, at det er sikret, at når der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark, så arbejder den på normale danske regler for arbejdsmarkedet, for det er jo helt kendetegnende, at netop på grund af at EU-konstruktionen åbner mulighed for, at f.eks. et polsk firma kan udstationere arbejdskraft i Danmark til polske lønninger, åbnes der for en undergravning af løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked, for der er tilstrækkelig mange arbejdsgivere, som i allerhøjeste grad er villige til at misbruge de her ordninger.
     De laver ikke noget ulovligt, de bruger bare loven til at undergrave lønforholdene på det danske arbejdsmarked, og derfor er der vel brug for lovgivning, som sikrer os mod det her.

Jeg vil holde fast i, at det regelsæt, vi har lavet, har som udgangspunkt, at når der kommer f.eks. polske arbejdere, men altså udenlandsk arbejdskraft fra de nye EU-medlemslande, til Danmark for at arbejde, så skal det ske på danske vilkår. Det er det klare udgangspunkt.
     Så er det selvfølgelig også klart, at de regler skal overholdes, og at det skal kontrolleres, at de bliver overholdt. Jeg afviser ikke, at der kan være eksempler på, at regelsættet ikke bliver overholdt, men når man opdager sådan nogle eksempler, så må man selvfølgelig iværksætte de sanktioner, man nu kan iværksætte i den forbindelse.
     Jeg ved ikke, hvad det er, hr. Jørgen Arbo-Bæhr vil. Vi har jo ikke på det danske arbejdsmarked nogen tradition for, at vi lovgiver om, hvad mindstelønnen skal være. Det har vi overladt til arbejdsmarkedets parter at fastsætte. Det er den danske model, som både fagforeninger og arbejdsgivere ønsker at holde fast i.
     Derfor er det jo i høj grad også dem, der så i fællesskab skal påse, at der ikke kommer nogen og underminerer de vilkår. Alternativet ville være, at man skulle til at lovgive om mindstelønninger på arbejdsmarkedet, men det har arbejdsmarkedets parter jo i hvert fald på det stærkeste frabedt sig.

Det er en sammenblanding af pærer og bananer, der foregår fra statsministerens side. Jeg vil bare sige, at der er en lovgivning, som handler om, at hvis der kommer en polak og skal have opholdstilladelse i Danmark, så skal vedkommende have et arbejde, som er på almindelige overenskomstlignende vilkår, men hvis vedkommende kommer som udstationeret, så gælder den regel ikke, for den er baseret på et EU-direktiv.
     Det er EU-direktivet, der er problemet, nemlig udstationeringsdirektivet. Hvorfor skulle man ikke, når man kunne lave regler for en slags arbejde, nemlig normalt med arbejdstilladelse i Danmark, kunne lave de samme regler for folk, der er udstationeret? Det handler blot om at få lavet det direktiv om i EU. Jeg vil spørge statsministeren: Er det ikke der, man skal gribe det an? For det er ikke sådan, at de mennesker overtræder lovgivningen. De bruger bare lovgivningen til at aflønne folk med 40 kr. eller 45 kr. i timen, og det er problemet.

Jeg er ikke på nogen måde enig i hr. Jørgen Arbo-Bæhrs udlægning af dette spørgsmål. Lad mig så holde fast i, at den her sag jo intet som helst har at gøre med den nye traktat, der nu bliver diskuteret. Vores udgangspunkt er klart det, at når der kommer udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra f.eks. de nye EU-medlemslande, så skal de arbejde i Danmark på de vilkår, som gælder her i landet.

Det er notorisk ikke rigtigt at sige, at det her spørgsmål ikke har noget at gøre med forfatningen. I forfatningen er der en hensigt om, at alt, hvad der hedder tjenesteydelser, hvilket drejer sig om alle erhverv, skal liberaliseres fuldstændig. Det er en øget adgang til at liberalisere det danske arbejdsmarked, og vi kan se, hvordan verden ser ud allerede i dag.
     Jeg kan godt forstå, at folk nærer en frygt for, at den situation, vi har i dag, som skaber store problemer, kan blive endnu værre, i tilfælde af at vi får et ja til forfatningen, specielt når problemerne bare bliver ignoreret. Statsministeren ignorerer jo, at vi har nogle problemer i dag på det danske arbejdsmarked, hvor billig arbejdskraft fra
f.eks. de østeuropæiske lande bliver misbrugt. Så længe de problemer bliver ignoreret, tror jeg ikke, at vi kommer videre.

Det, hr. Jørgen Arbo-Bæhr her siger, er ganske enkelt ikke rigtigt.
     Der er jo ikke noget nyt i, at vi prøver at skabe et indre marked. Vi har i årtier forsøgt at arbejde os hen imod et stort indre marked i EU, hvor der er mulighed for, at man kan bevæge sig frit over landegrænserne for at tage et arbejde i et andet land. Det er der ikke noget nyt i. Det har intet at gøre med den nye traktat. Men det danske udgangspunkt er meget klart det, at når man bevæger sig over grænsen for at arbejde i Danmark, så arbejder man på danske vilkår, når man er i Danmark.

Hermed sluttede spørgsmålet.