Spm. nr. US 71

Der gik ikke lang tid, efter at vi havde fået den første prognose, før det allerede lå fast: Der blev en dansk folkeafstemning i september, hvorimod kollegaen ovre på den anden side af Vesterhavet, Tony Blair, brugte ord som eftertænksomhed.

     Jeg vil spørge, om ikke statsministeren et eller andet sted fortryder, at han var så rask. Statsministeren har også nævnt i dag, at det selvfølgelig var en stor demokratisk beslutning om, at vi skulle gennemføre folkeafstemninger. Det er næsten det samme som at sige, at Tony Blair ikke har den samme demokratiske opfattelse.

Nej, jeg blander mig ikke på nogen som helst måde i, hvordan andre lande træffer deres beslutninger vedrørende den nye traktat. Der er nogle lande, hvor man har tradition for at have folkeafstemninger. Der er andre lande, hvor man har tradition for at afgøre det i parlamentet, og det blander jeg mig ikke i på nogen som helst måde. Jeg har bare ét synspunkt
i den her sag om proceduren, og det er, at jeg synes, det mest demokratiske er, at alle 25 får lejlighed til at udtale sig. Og når så alle 25 rundt om bordet har udtalt sig, kan man gøre regnebrættet op og se, om der er tilslutning til traktaten, eller der ikke er.

Jeg vil stadig væk blive ved med det spørgsmål om, hvordan man kan læse et resultat så forskelligt, som statsministeren og Tony Blair har gjort. Vi så analyser fra den britiske regering, hvor mange regeringsmedlemmer altså ikke vil udtale sig om det her, hvor man tøver, fordi man siger, at det er et enormt nej, Frankrig har haft, og hvor man meget fornuftigt siger: Lad os lige se, hvad der sker i Holland. Og lad os så vente med at tage beslutningen til den 16.-17. juni på topmødet.
     Det er, som om statsministeren allerede har lukket diskussionen. Der skal være en folkeafstemning. Vi hørte også
i tidligere svar, at statsministeren vil gå frem på topmødet og sige, at vi altså skal have afstemningen, selv om det hele ligger i ruiner. Undskyld, jeg siger det, men det virker, som om man ikke vil se virkeligheden i øjnene.

Jeg synes ærlig talt, at hr. Søren Espersen skal lytte meget nøje til, hvad det er, jeg siger. Jeg siger, hvad der er vores udgangspunkt. Det er naturligvis, at alle 25 skal have lov til at udtale sig, og altså, at Danmark også skal have lov til at give sin mening til kende. Og vi har jo besluttet at høre den danske befolkning ved en folkeafstemning. Det er mit udgangspunkt.
     Men så føjer jeg jo også til, at forudsætningen for at kunne gøre det, selvfølgelig er, at der så også rundt om bordet er enighed om, at vi kan køre videre på baggrund af det traktatforslag, der ligger. Det er de to ting, jeg siger, for det har jo ingen mening at afholde en folkeafstemning, hvis man ikke ved, hvad det er for et spørgsmål, man skal stille til befolkningen. Der skal jo være en traktat at stemme om.

Et sidste spørgsmål: Der skal være en traktat at stemme om. Det har jeg forstået. Det har statsministeren også sagt ved flere lejligheder. Hvis man nu forestiller sig - det er selvfølgelig en hypotese - at det bliver et nej i Holland i morgen, og den britiske regering derefter går ud og aflyser folkeafstemningen, så er der vel formodentlig ingen forfatning. Eller vil statsministeren så også stadig væk den
16.-17. juni gå ind for at lave en afstemning i Danmark til 80-100 mio. kr.?

Som jeg også orienterede om i mine indledende bemærkninger, vil jeg som led i forberedelsen til topmødet bl.a. tale med premierminister Tony Blair for netop at høre, hvad den britiske position helt præcis er, for jeg vil selvfølgelig lade alt det indgå i mine overvejelser, når vi forbereder topmødet, og når vi deltager i drøftelsen på topmødet. Så derfor er synspunktet meget klart.
     Vores udgangspunkt er, at alle 25 bør have lov til at udtale sig, og at vi altså også i Danmark holder en folkeafstemning. Men jeg føjer så til, at forudsætningen for at kunne gøre det jo så også er, at topmødet ender på en sådan måde, at der er en klar beslutning om, at vi kan fortsætte på basis af det traktatforslag, vi kender. Det er jo begge ting, der skal være opfyldt.

Undskyld, hr. Søren Espersen har ret til et spørgsmål til. Det får han.

Jeg troede, det blev det sidste spørgsmål, men jeg er egentlig glad for det svar, der kom nu, for det virker på mig, som om statsministeren fra søndag aften og til nu alligevel har åbnet en lille kattelem på klem, at der muligvis alligevel ikke bliver en folkeafstemning den 27. september. Sådan tolker jeg det her, at der kan ske ting
f.eks. i forbindelse med topmødet, f.eks. i forbindelse med Hollands afstemning, der gør, at vi ikke får en afstemning. Det glæder mig, for jeg synes, det virker, som om statsministeren nu et eller andet sted begynder at se realiteterne i øjnene. Tak for det.

Den tolkning må stå fuldstændig for hr. Søren Espersens egen regning. Jeg deltager ikke i den, men der er jo ikke noget opsigtsvækkende i det, jeg siger, for hvis man nu f.eks. som bare et tænkt eksempel forestillede sig, at topmødet besluttede at stoppe processen, jamen så er der jo ikke noget at holde folkeafstemning om. Der er jo ikke noget opsigtsvækkende i at konstatere det.

     Jeg har blot ønsket at give udtryk for, at det danske udgangspunkt - og vi har da lov at have en holdning - er, at alle 25 lande bør have lov til at udtale sig. Men der skal være noget at udtale sig om, der skal være en traktat at stemme om, så den forudsætning hører jo altså med til billedet.

Hermed sluttede spørgsmålet.