Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde og fremsætte forslag til lov om fremgangsmåden i den offentlige forvaltnings sagsbehandling.
Lovforslaget skal indeholde regler, der
a) fastslår myndighedernes vejlednings- og bistandspligt over for borgerne i forbindelse med en sags rejsning.
b) fastslår, under hvilke omstændigheder en person i den offentlige administration har en sådan interesse i eller tilknytning til den enkelte sag, at han ikke bør beskæftige sig med den.
c) fastlægger omfanget af myndighedernes pligt til at forberede og fremskaffe de nødvendige oplysninger i en sag, før en afgørelse træffes.
d) sikrer, at en sag ikke afgøres, før der er givet parten meddelelse om, hvilke oplysninger der findes i sagen, og der er givet parten adgang til at udtale sig.
e) fastslår skriftlighed som princip for myndighedernes afgørelser.
f) fastslår myndighedernes pligt til i afgørelsen at anføre de grunde, som har været bestemmende for afgørelsen.
g) fastslår myndighedernes pligt til i deres afgørelser at oplyse om klageadgang, klagefrist og den nærmere fremgangsmåde ved klage.
h) fastslår myndighedernes pligt til snarest muligt efter, at en afgørelse er truffet, at underrette den eller dem, som afgørelsen vedrører."
Om baggrunden for forslagets fremsættelse skal anføres følgende fra bemærkningerne:
"Forslaget skal ses som et led i bestræbelserne på at skabe en større retssikkerhed for borgerne og samtidig medvirke til, at borgerne bedre kan gøre sig bekendt med deres rettigheder over for den offentlige forvaltning, hvad enten det er stat, amt eller kommune.
Regler, der i dag normerer den administrative sagsbehandling, findes — i modsætning til retsplejens regler — ikke samlet i en enkelt lov. Derimod findes mange, men uensartede, lovbestemmelser, ligesom et stort antal refererer sig til de øvrige retskilder — retssædvane, retspraksis, administrativ praksis og analogislutninger — hvilket betyder, at reglernes eksistens kun med uforholdsmæssig stort besvær for borgerne kan komme til disses kundskab og dermed muliggøre en kontrol med forvaltningen.
Forslaget tilsigter kun at fastslå de hovedprincipper, som et kommende lovforslag skal indeholde. Dette betyder bl. a., at forslaget ikke fastsætter den nødvendige sondring mellem generelle forskrifter og konkrete afgørelser og reglernes anvendelse på disse afgørelser."
Ved 1. behandlingen udtalte justitsministeren, at spørgsmålet om gennemførelsen af en mere omfattende lovmæssig regulering af forvaltningens sagsbehandling allerede havde været under overvejelse i justitsministeriet, bl. a. med udgangspunkt i den betænkning der foreligger fra et udvalg under justitsministeriet om begrundelse af forvaltningsafgørelser og administrativ rekurs m. v. Ministeren sluttede med at sige:
"Jeg er derfor indstillet på at iværksætte en departemental forberedelse af et lovforslag, der kan fremsættes i forbindelse med offentlighedslovens revision i folketingsåret 1974-75. Det er tanken, at dette lovforslag foruden bestemmelsen om offentlighed og partsoffentlighed med de ændringer i forhold til de gældende regler herom, som udvalgsarbejdet kan give anledning til, skal indeholde bestemmelser om for det andet speciel inhabilitet, for det tredje kontradiktion eller partsafhøring og for det fjerde begrundelse af forvaltningsafgørelser. Jeg går ud fra, at forslagsstillerne vil være enige med mig i, at et lovforslag efter disse retningslinjer i meget væsentlig grad vil imødekomme de ønsker, der ligger bag det foreliggende forslag til folketingsbeslutning."
Udvalget, hvortil forslaget henvistes, afsluttede ikke behandlingen heraf inden folketingsårets udløb.