Forslaget om en ny bidragssats er en opfølgning på forårets overenskomstforhandlinger. En række organisationer på det offentlige område aftalte en bidragsforhøjelse for visse lønmodtagergrupper, og for at dette kan sættes i værk, er det nødvendigt at ændre ATP-loven.
Den nye bidragssats betyder, at en gruppe lønmodtagere får et pensionsmæssigt løft. Fra at have betalt det lave B-bidrag, der ikke kan reguleres, vil den gruppe lønmodtagere, der er omfattet af de relevante overenskomster, fremover få reguleret deres bidrag til ATP med samme kronebeløb som de grupper, der betaler A-bidrag. Der er altså to gode grunde til at ændre ATP-loven og indføre D-bidraget.
Vi skylder parterne at sikre det nødvendige hjemmelsgrundlag, for at deres aftale kan opfyldes. Der er tale om en forbedring af en gruppe lønmodtageres pensionsmæssige stilling.
Den Særlige Pensionsopsparing er en tvungen opsparing, som i sin tid blev indført for at lægge en dæmper på forbruget. Indbetalingerne til SP blev i 2004 suspenderet for 2004 og 2005 i forbindelse med gennemførelsen af skattereformen. De hensyn, der lå bag suspensionen, er stadig til stede, og der er efter regeringens opfattelse ikke grund til at dæmpe forbruget, som var ordningens oprindelige formål. Derfor finder regeringen det ikke betænkeligt at forlænge suspensionen i de kommende 2 år.
Jeg vil også gerne aflive spekulationer om, at dette er den lige vej til den endelige afskaffelse af SP-ordningen. SP-ordningen blev indført som et konjunkturpolitisk instrument for at dæmpe forbruget. Hvordan den økonomiske situation ser ud om 2-3-4-5 år, er der jo ikke noget entydigt svar på i dag, og derfor synes jeg, at det er fornuftigt at bevare SP'en som en mulighed for at justere forbruget.
Jeg vil ligesom fru Marion Pedersen sige, at hvis nogen skulle være bekymret for pensionernes størrelse til sin tid, synes jeg, det er værd at huske på, at SP-ordningen ikke er en af grundpillerne i det danske pensionssystem. Der er folkepensionen, arbejdsmarkedspensionerne, ATP, LD, og så er der SP.
Men jeg vil godt sige, at det er mit principielle synspunkt, at der ikke skal ske en omfordeling via pensionsordninger, sådan som det var tilfældet med SP-ordningen. Omfordeling i samfundet klarer vi over skatterne, den klarer vi over de sociale ordninger, som vi laver, men det er ikke sådan, at vi undergraver tilliden til pensionsindbetalinger ved, at man indbetaler mere, end man får udbetalt. Jeg tror, vi gør pensionssystemet en bjørnetjeneste, hvis vi også indfører omfordeling via pensionsordninger.
Jeg vil gerne slutte med at takke de ordførere, der har støttet forslaget, og jeg er sikker på, at eventuelle uafklarede spørgsmål vil kunne løses under udvalgsbehandlingen.
Men jeg vil gerne sige nogle ting omkring forårspakken og dansk økonomi. Se, vi ventede længe i Danmark på, at opsvinget skulle komme. I Tyskland, Frankrig, Europa stagnerede det, og økonomer fortalte os hele tiden, at det lå lige rundt om hjørnet, vi skulle ikke gøre noget, vi skulle ikke gøre noget, vi skulle vente. Men på et tidspunkt tog vi politisk ansvar. Vi sagde, at nu gennemfører vi et forbrugsdrevet opsving i Danmark.
Vi gennemførte skattelettelser. Vi suspenderede den Særlige Pensionsordning. Vi vedtog nogle offentlige investeringer. Og virkningen af det har været formidabel. Dansk økonomi er en af de to bedste i Europa. Den er robust. Den er bundsolid. Alle økonomer siger, at det fra at være et forbrugsdrevet opsving nu er blevet et solidt opsving med fremgang i industri og eksport, som vi kan se på betalingsbalancen.
Hvordan er det gået med ledigheden? Siden december 2003 og til august i år er ledigheden faldet med 25.700 personer. Vi har overskud på betalingsbalancen. Vi har overskud på de offentlige budgetter. Vi har lav inflation. Vi har lav rente, og folk kommer i arbejde. Og så langt vi kan se ud i fremtiden, vil ledigheden falde og beskæftigelsen stige. Så for dansk økonomi, for danske lønmodtagere, var forårspakken en vending og et enestående spring fremad.
Jeg vil gerne sige til hele den diskussion, der har været, at rådighedsbeløbene altså er steget for en LO-familie på grund af vores skattelettelser. Og jeg glæder mig over, når fjernsynet er ude, og man hører, hvad folk siger på gader og stræder, at de har flere penge mellem hænderne, og at de føler, at det går godt. Det kan vi i øvrigt også aflæse i tallene for forbrugertilliden.
Det er den situation, vi står i. Så jeg kan godt forstå, at mørkemændene fra SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet er bedrøvede over, at det går godt i Danmark. Det er selvfølgelig ærgerligt, for der er jo ikke noget så rart som at kunne stå og pukke på en regering over alle de ulykker, og derfor lægger vi da selvfølgelig gerne øre til det.
Med hensyn til hr. Ole Sohns økonomiske teorier tror jeg, vi kan finde et eller andet AOF-kursus i nationaløkonomi. Det er altså ikke sådan, at vi står lige over for et sammenbrud. Hvis vi hører alle økonomer, siger de, at det her opsving har bidt sig fast, og at Danmark er et af de lande i Europa, der har den mest solide økonomi.
Vi har så i øvrigt, når vi diskuterer den offentlige service, væsentligt afkortet ventelisterne på sygehusene, vi har indført frit valg på en lang række områder, ting, som kommer de svage til gode, ting, som Socialdemokrater og SF ville berøve de fattige. De kunne ikke tage til London og lade sig operere, de kunne ikke tage på et privat hospital, nej, det skulle være forbudt. Jeg vil bare sige, at der er gennemført meget, meget store velfærdsforbedringer også for den lille mand under denne her regering.
Så siger fru Elisabeth Geday: Vi synes, at ledigheden har et passende niveau, sådan at vi nu skal begynde at bremse ved at genindføre SP-ordningen. Jamen herre jemini, jeg synes da ikke, at ledigheden har et passende niveau. Den skal da meget, meget længere ned, og derfor skal vi da ikke begynde på konjunkturregulering nu, hvor vi har chancen for en sund økonomi og for at komme ned på den laveste ledighed i mands minde. Jamen hvad er det for en radikal tankegang, at nu skulle vi begynde at bremse? Det er jo ligesom de værste økonomer, som går og taler om, at det er godt med ledighed, for så holder vi lønningerne i ro. Nej, ledigheden skal længere ned.
Jeg må sige, at det er en fornøjelse som beskæftigelsesminister fra for 9 måneder siden at have drøftet nedlæggelse af virksomheder og globalisering osv. nu at opleve, at der kommer et virkeligt opsving i Danmark.
Se, det er jo sådan set den glædelige ting, som bl.a. suspensionen af SP-ordningen har medført, nemlig at der er gang i hjulene, at folk kommer i beskæftigelse. Og hvad er bedst for den sociale sikkerhed i Danmark? Det er selvfølgelig at få et arbejde, og det er det, vi arbejder utrætteligt på dag og nat.